snack of the day: blueberry spinach smoothie

Som morgenmad eller mellemmåltid :) Syntes det var ved at være længe siden, der havde været en smoothieopskrift. Det var jo ellers nærmest det eneste der var på et tidspunkt. Prøv at kigge under opskriftsiden  i menubaren (der vist trænger til at blive opdateret…) eller søge på ‘smoothie’ her på bloggen, så vælter de frem… Smoothie med blåbær og spinat En håndfuld frosne blåbær En håndfuld frisk eller frossen spinat ca. 5 frosne jordbær eller tilsvarende mængde ananas 1-2 tsk lakridspulver sojamælk/mælk/yoghurt til det dækker evt. et mål HUSK fiber evt. 1-2 spsk ren proteinpulver (især hvis den skal gøre det ud for et helt måltid som morgenmad) 1-2 tsk hørfrøolie (skal kun køre med til allerallersidst eller blot røres i) evt. lidt honning hvis den ikke er sød nok Blend alle ingredienser sammen til det har din foretrukne konsistens. Jeg kan godt lide det tykt og milkshakeagtigt, så jeg passer på med at komme for meget væske i fra start. Men man (og ens blenders hestekræfter) bestemmer selv, shakes/smoothies kan have konsistens fra softice til juice. Denne ‘skilte’ lidt efter den blev hældt op og der lagde sig nærmest lidt skum på toppen, ganske kønt synes jeg. I ønskes en rar fredag og en formidabel weekend! Jeg kigger ind i weekenden, men hvis I er ude at lave ballade, så ‘ses’ vi bare igen i næste uge :)

bloglovin

]]>

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon ..
  • Carina ..

stur stur nummer

Af de danske magasiner er jeg nok mest begejstret for Eurowoman, så glæden var stor (stur), da månedens mastodontudgave dumpede ind ad min brevsprække. Det er det største nummer nogensinde og på hele 308 sider. Det føles helt som at sidde med et godt gammeldags udenlandsk Vogue i hænderne og på en eller anden måde er blade bare lidt lækrere, når de er tykke. En af mine veninder, der abonnerer, syntes lidt det var noget fusk og at “de jo bare havde proppet modetillægget ind i selve bladet”, men modetillæg eller ej, så får man vist lidt ekstra valuta for pengene, så jeg er fan. Eurowoman skriver selv at de “vil give os noget ud over det sædvanlige” og at de er “trætte af snak om stilstand, krise og et 2012 uden de store overraskelser”. Det synes jeg egentlig er en meget fed attitude og dejligt forfriskende. Og der er interview med mr. Gosling (mmmmmm…. sorry J). Jeg skal i sommerhus i weekenden og bortset fra en god krimi tror jeg at det tykke Eurowoman skal med til at holde mig med selskab.

Seneste kommentarer
  • Benedikte Capion Jeg er helt enig, Emily. Det er også mit favoritmagasin, og det er da bare ..
  • Ida Amalie Med Mr. Gosling i lyder det så sandelig fristende! Hvad koster det? :) ..

top tip

I forbindelse med ‘Sell Out’-indlægget var I en del, der spurgte på min blondetop fra Topshop, så ville blot lige tippe jer om at Vero Moda har lavet en, der ligner til forveksling. Den kommer i butikkerne til maj og kommer til at koste 259,95 kr. Åh, sommer og blondetoppe, kan slet ikke vente. Det må gerne være nu, nu, nu!!!  ]]>

Seneste kommentarer
  • lene hvor skal man købe blondetoppe anno 2013? - jeg hælder mest til rosemunde, men er ..
  • LINDAS Åh vad fint det är med stickat!:-) ..

look of the day: orange pop + lace

Outfit details: Blouse Queens Wardrobe// skirt H&M// booties Repetto

Var der ikke en lille smule forår i luften i dag? Plusgrader, sol og hvad ved jeg. Så rart. Det blev fejret her med blondebluse og et lille color pop i form af orange nederdel. Og så er jeg efterhånden ved at have sluttet fred med mit ‘nye’ hår. Som de af jer der følger med på Facebook og Twitter ved, var jeg til frisøren (en anden end jeg plejer) i mandags og en lille (stor) smule mismodig efterfølgende, fordi jeg syntes det var blevet alt, alt for kort. Men pyt skidt, bortset fra at der røg lidt for meget, så er det klippet så pænt og er faktisk blevet lige som jeg ville have det (minus 10 cm, er der ikke snart en der kan forære de frisører et målebånd med de mål hele resten af befolkningen benytter?).

Jeg er lidt af en snegl ift. at svare på kommentarer for tiden, det er jeg virkelig ked af. Nogen gange er tiden der bare ikke, men jeg læser og værdsætter stadig hver og en kommentar og svarer selvfølgelig så vidt muligt. Men hvor er det bare mega dejligt at I også er så søde til at svare på hinandens kommentarer, tusind tak for det!! Ikke kun fordi det er en stor hjælp for mig, men også fordi jeg synes det er så hyggeligt, når I ‘snakker sammen’ :)

Håber I får en rar onsdag aften (og at vi alle vinder i Lotto).

bloglovin

]]>

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Jeg blev klippet hos Hair Construction ved Vesterport af Rikke. Jeg er rigtig tilfreds med ..
  • Lise Hvor endte du så med at blive klippet? Du har jo skrevet så meget om ..

Mine favoritter

little things

Var forbi Beauty Avenue at få lagt Shellac på neglene i går. Ni røde og én i pink glimmer. Shellac er en blanding af gele og lak, der skal hærdes under UV-lys og som holder fabelagtigt længe. Jeg er fan med stort F og vild med at man efterhånden kan få det i så mange farver (overvejede alvorligt en grøn og en grå). Det holder 2-3 uger og er så meget mere praktisk end almindelig neglelak, synes jeg. Hvor almindelig neglelak begynder at skalle efter max. (som regel før hos mig) 3 dage, så når min egen negl at vokse så meget (efter ca. 2 1/2 uge) at det ikke er pænt længere inden at Shellac’en så meget som overvejer at krakelere, skalle eller få en ridse. Så hvis ens negle gror langsomt, vil jeg skyde på at man kan have det i op mod 4 uger. Wow, sikke et vejr i dag. Det må jeg lige ud at prøve lidt, inden der atter skal knokles videre foran computer og bøger. I aften skal jeg ud at spise med nogle veninder, men håber at jeg lige får tid til at kigge ind med et dagens :)]]>

Seneste kommentarer
  • Amalie Kan man stadig få det til 150kr i Haderslev? Og hvor i Haderslev? :) ..
  • Julie Ja, der skal nok være andre steder rundt i landet med samme prisklasse(-: Har været ..

happy valentines

Ville bare lige ønske jer glædelig Valentinsdag. Og vise jer min fine nye Valentins-shellac (ni røde negle og én pink glimmer, bedre foto følger). Og min Valentins-hue. Valentins-hunden har selvfølgelig lyserødt hjertehalsbånd på, men hun ville ikke fotograferes… Tsk… Og inden i kaster op i munden, så lad mig lige sige, at jeg har et ret så ambivalent forhold til alt det der Valentines Day-hurlumhej, så I må lige forestille jer glimtet i øjet ikke? Kom bare til at gå lidt bananas med brushes i PhotoShop. Sorry. Nå, men på den anden side synes jeg bestemt ikke at en dag, der er dedikeret til at fortælle folk at man holder af dem er helt tosset, så skal vi ikke bare holde det ved det? Jeg holder af jer og synes I er nogle helt fantastiske lamselår <3 Nu skal vi spise Brændende Kærlighed og se zoombiefilm her i det lille hjem, så er den Valentines vist i vinkel.]]>

Seneste kommentarer
  • Regitze Haha jeg elsker valentinshuen - den er fin! :-) ..
  • Caroline Dam Jensen Lækker lak :) Hvor meget koster shellac, der hvor du fik det lavet? ..

vintage fashion

Kan I gætte hvad jeg købte med hjem?

Min cykel venter pænt på mig udenfor

Der er åbnet endnu en lille vintageperle med håndplukkede skatte fra svundne tider på Ønskeøen, nemlig Vintage Fashion på Amagerbrogade 249. Gode nyheder for os, der er så heldige at bo her og for jer udefra så kan man passende tage på en lille genbrugsshoppingrundtur på Amager med stop hos Eltoft Vintage, Smukt Brugt og Affär og Vintage Fashion (cykel anbefales). Måske man dog skal vente med sådan en tour de force til vejret er lidt varmere, men så kan man også passende lave en heldagstur ud af det à la denne her Tour de Amager :) Ellers går der også busser lige til døren. Hvis man slet ikke bor i nærheden af Amager, så har butikken også en webshop: vintagefashion.dk.]]>

Seneste kommentarer
  • Dina ..
  • www.ma-day.com ..

Bøger