www.emilysalomon.dk

Har jo pippet lidt om at der skulle ske tinger og sager, at bloggen flytter og kommer til at se lidt anderledes ud.

Formentlig flytter mit lille virtuelle hjem i løbet af i nat og så kan I selv se det hele med egne øjne i morgen + jeg skal selvfølgelig nok forklare lidt mere om alting.
Hvis I af den ene eller anden grund ikke finder derhen automatisk, så er den nye adresse altså www.emilysalomon.dk
Hvis I er så flinke at have mig på jeres blogroll, må I også meget gerne rette det dér, når tid er. På forhånd mange tak :)
The blog is moving tonight (London time more or less), if you’re not redirected to the new site please use this address www.emilysalomon.dk
Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak søde :) ..
  • Emily Salomon Mange tak;) Den skulle gerne fungere nu? Men nej, ingen automatik endnu, så dejligt at ..

Wave tutorial a.k.a Verdens længste v-log… næsten…

Så lykkedes det endelig, jeg har lavet en laaaaaaang v-log. Kunne selvfølgelig have redigeret og klippet lidt i den, men er ikke en haj til video (endnu), så det er et one-take. Håber I overlever og at I tager pænt imod den. Syntes (tydeligvis) selv det var ret sjovt, så kunne godt finde på at lave flere, hvis der er stemning for det. Det gamle indlæg om bølgerne er lige her.

Konstruktiv kritik (på længde, indhold etc. ikke på mine alt for stemte s’er) og forslag til kommende v-logs er meget velkomne :)

My first ever v-log. It’s a tutorial on how to make waves with a straightening iron, I’m sorry it’s only in Danish…

Seneste kommentarer
  • Ze air movie | Emily Salomon [...] [...] ..
  • Merete Hvor er du bare cute, og rigtig interessant. Det er første gang jeg ser din ..

Look of the day: Remote

Et dagens – fra i dag jow jow – i al huj og hast. Kom til at kigge tilbage og se at det var over en uge siden, der sidst havde været dagens, det er jo noget rod. Har vænnet mig så meget til at have fast fotograf, at jeg helt er holdt op med at overveje at tage billederne selv. Men det betyder så også, at der ikke kommer noget dagens, hvis vi ikke når ud at tage billeder i dagslys.
Kan dog godt se, at jeg skal støve mine remote- og stativ-skills lidt af igen, men dette kan vel gøre det til en start. Hvem ved, måske jeg også kan finde ud af at få benene med snart :)

Lige nu står den på eksamenslæsning, men senere skal jeg morsomme sager, såsom til julehygge hos A Question Of, på lidt julegaveindkøb og i aften har J (tror jeg begynder at kalde ham det af og til her, bliver lidt trivielt med ‘kæreste’ evig og altid) inviteret mig på date, hjemme hos os selv. Hvilket er fornuftigt, jeg havde tusind planer om biografer, udstillinger og resturanter, men trænger helt sikkert til en aften hjemme. Godt jeg har nogen til at fortælle mig det ;)

Outfit details: Cardigan Nué Notes// shirt vintage// skirt Sonia Rykiel x H&M


Finally sorted my remote out again. As from now on I’m not so dependent on having someone to take my picture. On the other hand I have to figure out how to get my legs in the pictures as well :)

Seneste kommentarer
  • Cathrine åhh emily!! Kunne ikke lige lade vær at kommentere.1. du SKIDE smuk :-)2. Din blog ..
  • Cecilie og Silje elsker din blog er nu fast læser! :-D Kig forbi vores. - Silje / cecilieogsilje.blogspot.com ..

Shoe Storage

Det er jo ikke rigtig nogen hemmelighed, at sko er mit allersvageste punkt. Ej heller at jeg har (lidt for) mange, ahem… Når vi nu pludselig er to på 45 kvadratmeter, har jeg måttet rydde meget ud/op/i kælderen, men skoene har fået lov at blive. Fordi de ikke tager nogen særlig plads OG ser ganske dekorative ud.

For et par år siden røg skoene ud af skabet og op ovenpå i deres kasser. Det så bare ikke særligt pænt ud. Kort tid efter så jeg et billede af en engelsk stylists hjem i britisk Vogue. Hun havde også sine sko stående fremme i kasserne, men med et polaroid-foto på. Pænt og praktisk! Det resulterede i at jeg investerede i et Polaroid kamera (de er ikke specielt dyre, men filmene er lidt pebrede), som jeg faktisk har været rigtig glad for i andre sammenhænge også. Dengang var det svært at opstøve instant film, da Polaroid selv var stoppet med at producere. Derfor måtte jeg købe for gamle film på bl.a. eBay og kvaliteten på nogle af billederne er også derefter. Men nu er der jo sket det fantastiske, at de fabelagtige entusiaster bag Impossible Project er begyndt at producere instant film, så nu er det muligt at købe ‘friske’ film igen.
Det er sådan en overskuelige måde at opbevare sko på og jeg er mere bevidst om hvad jeg har og får derfor brugt dem alle mere.
Hvis du vil se mere til hvad der er i kasserne, så kig med i indlægget My favorite heels.
I keep my shoes in their boxes with a polaroid on the front. It saves space and it’s so easy to see what you actually have. That way I have a great overlook and tend to wear them all. If you’d like to look more closely on what’s in the boxes have a look at the post ‘My favorite heels’.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Min erfaring er at de er meget true to size. Jeg er en 38 og ..
  • Sofie ..

Mine favoritter

Cranberry and Orange Cupcakes

Til 12 cupcakes:
2 store æg fra en høne der har haft det rart
200 g rørsukker
100 g smeltet smør eller majsolie
135 ml cremefraiche
kornene af 1 stang vanille
reven skal af en øko appelsin
230 g mel
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1/4 tsk salt
1 tsk kanel
140 g friske eller frosne tranebær, hakket fint (det glemte jeg, at hakke altså, gik ok alligevel)

Gør en muffinplade (12 stk.) klar ved at sætte papirsforme i hullerne. Tænd ovnen på 180 grander (160 varmluft).
Pisk æg og sukker hvidt og skummende med en elmixer i nogle minutter. Tilsæt smørret eller olien lidt efter lidt, mens der stadig piskes. Ligeledes med cremefraichen. Rør vanillekorn og orangeskal i.
Bland mel, bagepulver, natron, kanel og salt og sigt det i de våde ingredienser. Pisk grundigt indimellem.
Vend forsigtigt tranebærrene i til sidst.
Fordel dejen i de 12 forme og bag i ca. 25 min til de er fint gyldenbrune.
Spis dem lune eller lad dem afkøle helt inden de dekoreres med icing og friske tranebær.

Icing med appelsin og orangeblomst:
115 g usaltet smør, ved stuetemperatur
2 spsk friskpresset appelsinsaft (jeg endte med at bruge 4 for ekstra appelsinsmag)
500 g flormelis (brugte mindre)
1 tsk orangeblomstvand (hvis man altså kan lide den let parfumerede smag)

Med en elmixer piskes smør, appelsinsaft, orangeblomstvand og halvdelen af flormelisen i ca 5 min. til det er en blød og ensartet smørcreme. Tilsæt lidt efter lidt resten af flormelisen til en passende konsistens opnås. Fordel icingen på de afkølede kopkager.

Og så er det ellers bare om at sætte juleteen over og gufle løs :)

De kan nemt bages dagen før de skal spises og så opbevarer man bare kager og icing hver for sig i lufttætte beholdere, sådan kan de i øvrigt holde sig i et par dage.
12 cupcakes:
2 large eggs, free-range or organic
200g caster sugar
100g corn oil
135 ml sour cream
1 teaspoon vanilla extract
Grated zest of 1 orange
230 g plain flour
1/2 teaspoon baking powder
1/4 teaspoon bicarbonate of soda
1/4 teaspoon salt
1 teaspoon ground cinnamon
140g fresh or frozen cranberries, finely chopped

Preheat the oven to 180 degrees celcius (160 fan) and line a 12 hole muffin tray with cupcake cases.
Beat the sugar and eggs until creamy and white. Add the oil little by little while still beating. Likewise with the sour cream. Mix in the vanilla and orange zest.
In a separate bowl mix together all of the dry ingredients and sift them little by little into the batter while mixing well. Finally, fold in the cranberries gently.
Bake in the oven for 25 minutes until light golden brown.
Serve these tangy cupcakes as they are warm or have them topped with the icing below. Yum!

Orange Blossom Buttercream Icing:
115g unsalted butter
2 tablespoons freshly squeezed orange juice
500g icing sugar sifted
1-2 teaspoons orange blossom water

Beat the butter, juice, orange blossom water and half the icing sugar until smooth – this can take several minutes using an electrical hand mixer. Gradually add remaining icing sugar and beat until smooth and creamy.

Decorate cupcakes with icing and a few fresh cranberries.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Christina, de er fra Ikea, men ved ikke om de har dem længere, det ..
  • Christina Palle Hvor er de fine beholdere fra? ..

Photo diary Syoss event + Thomas Sabo opening

I torsdags var jeg til et arrangement på Soho House i Kødbyen, som Syoss holdt i anledning af at de lancerer en ny hjemmefarve på det danske marked. Var ret vild med denne models styling.
Har fået en masse lækre hårprodukter og -farve med hjem, som jeg udlodder til jer i næste uge på bloggens Facebook-side.
Fierce!
Søde Jane og hendes hat, havde taget turen helt fra Odense.
Clara Sofie kom og spillede.
Christina, der altid minder mig om en pige fra en Sofia Coppola film.
Flotte piger og flotte (og stærke) cocktails. Fiona, Funda og Maria.
Var vældig træt efter en lang skoledag og fik også hurtigt trætte poter, så tog et lille hvil…
… inden jeg tog videre til aftenens næste arrangement, Thomas Sabo butiksåbning på Østergade, hvor der var boblevand…
… og lækre chokolader…
… fine smykker og rigtig godt selskab. Fulgtes nemlig med Mille…
… og Camilla og Kia :)

Thursday I attended a blogger event for Syoss hair color and later on the opening of a Thomas Sabo jewelry store.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Nej, desværre ikke. Men dem jeg kender, der bruger dem er ret begejstrede :) ..
  • Inge Faldt lige over produkterne på tilbud og kom i tanke om at du havde lavet ..

Curly Girl – Products I use

Hermed den lovede oversigt over de produkter jeg bruger i forbindelse med Curly Girl Metoden. Og jeg bruger selvfølgelig langt fra dem alle på en gang. Tænkte bare, at jeg lige så godt kunne tage alle dem med jeg har prøvet og er glad for. Jeg har også bedst erfaringer med at rotere lidt mellem forskellige produkter, i stedet for at bruge de samme hver gang jeg vasker hår.

  1. Conceived by Nature Rosemary Shampoo, uden sulfat. Bruger den ca. 2 gange om måneden. De har også en fantastisk balsam. Kan købes hos horsecare.dk
  2. Jason Naturals conditioner. Der er mange lækre, mine favoritter er den med kelp og den med lavendel. De fleste er uden silikone.
  3. Bed Head Moisture Maniac balsam, uden silikone.
  4. Lavera Rosen Balsam. Også god som leave-in/styling. Kan fås i de fleste helsekostforretninger (også på nettet).
  5. Wella Enrich hårkur. Godt nok med silikone, men en af de bedste hårkure jeg har prøvet. Fås hos frisører og både til fint og groft hår.
  6. Joico K-Pak hårkur, super genopbyggende hårkur, uden silikoner.
  7. Kokosolie, bruges som hårkur, men skal i INDEN man vasker håret. Evt. allerede om aftenen (ikke for meget). Vask ud med shampoo eller balsam. Er også lækker som kropsolie.
  8. Joico Curl Definer. Styling, der aktiverer, fremhæver og definerer krøllerne. Jeg bruger den kun af og til, men det er en af de bedste ‘krølle-cremer’ jeg har prøvet. Bruges i håndklædetørt hår.
  9. Bumble & Bumble Defrizz. God lille shine og anti-krus og en af de eneste jeg har fundet uden silikone.
  10. Styling fra John Masters. Elsker ALLE deres produkter og skulle jeg vælge én serie ville det blive John Masters! Avocado Lavender Conditioner er genial. Her er det Hair Pomade, der er god til lige at have med i tasken til at lægge krus ned og fugte håret, Shine On, den bruger jeg mest som gele i vådt hår til at kramme det op med, og Dry Hair Nourishment & Defrizzer, der er et rent olieprodukt, bruger den som shine, primært i tørt hår.
  11. Mandelolie, kan fås i Matas og helsekost. Bruger den både som shine i tørre spidser og som ‘natcreme’ til håret. Synes især håret har brug for lidt ekstra nu i frostvejret.
  12. Kameliaolie, kan fås i helsekostforretninger. Bruges ligesom mandelolie.
  13. Schwarzkopf Essensity Styling Juice. Jeg sprayer den primært i tørt hår og krammer det så op, for at friske krøller op inden man skal ud om aftenen eller en morgen hvor man ikke har vasket hår. Er let varmebeskyttende og er egentlig lavet til at bruge inden styling.
  14. Schwarzkopf Essensity Smoothing Cream. Styling til tørt hår. Perfekt kombination af voks med meget let hold og shine. God til at samle spidser.
  15. Klorane Shampooing à sec. Tørshampoo/hårpudder. Til øget volumen og tekstur. Eller hvis håret trænger til en lille opfrisker.
  16. Schwarzkopf OSIS+ Shine Duster, den kendte Dust It’s skinnende lillesøster. En af de sjoveste shines jeg har prøvet og den fedter ikke.

Det var jo en frygtelig masse produkter.
Her kommer lige eksempler på 3 rutiner, så I får et bedre indtryk af hvordan og hvorledes.

  • Vasker hovedbunden ved at massere med fingerspidserne med Jason Naturals balsam. Skyller grundigt ud. Påfører samme balsam i længderne og friserer med en bredtandet kam og/el. fingrene. Skyller ud. Presser let vandet ud af håret med et håndklæde – gerne i krammende bevægelser opad. Påfører Joico Curl Definer ved at kramme det ind i håret med opadrettede bevægelser. Tørrer med en softstyler/diffuser. Afslutter med lidt John Masters Dry Hair Nourishment & Defrizzer.
  • Putter kokosolie i længderne og lader det sidde 10-20 min. inden jeg går i bad (så kan man ordne fødder el. lign. imens). Vasker håret med Conceived by Nature Shampoo. Skyller grundigt. Kommer Moisture Maniac fra Bed Head i hele håret og friserer det med en bredtandet kam. Skyller ud. Presser let vandet ud af håret med et håndklæde. Krammer John Masters Shine On i med opadrettede bevægelser. Lader det lufttørre.
  • Vasker hovedbunden ved at massere med fingerspidserne med Lavera rose balsam. Skyller grundigt ud. Påfører Joico K-Pak i længderne og friserer med fingre/kam, mens det sidder og virker. Skyller ud. Presser let vandet ud af håret med et håndklæde. Sprayer Essensity Styling Juice i og krammer op. Tørrer med softstyler eller ruller om to fingre og fastgør med clips og lader tørre for ekstra defineret krøl. Afslutter med Pomade fra John Masters for glans og samling.

Medmindre andet er nævnt køber jeg mine produkter hos Lookfantastic eller HQhair.
Husk at både metoden og produkterne er dem der virker for mig (og mit meget lange, grove og tørre hår), men ikke nødvendigvis for dig/jer :)
Det gælder vel i bund og grund om at finde ud af hvad der virker for en selv, men det kan jo ofte være inspirerende at høre om hvad andre gør og så plukke det ud man selv kan bruge.

Alletiders opskrift på hjemmelavet hårkur findes lige her.

Some of my favorite hair products. I – more or less – follow the Curly Girl method, therefore I don’t use shampoos and if I do it’s the sulfate free from Conceived by Nature. I like my conditioner free from silicone as the ones from Jason Naturals, Conceived by Nature, John Masters and Bed Heads Moisture Maniac. As for styling I’m very keen on everything by John Masters and Schwarzkopf Essensity. Last but not least i like using natural oils as coco, almond and camellia as a treat or a few drops for added shine.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Liv, det mener jeg ikke det var dengang, men det er svært at sige ..
  • Liv Bumble og bumble defrizz er et rent siliconeprodukt ..

Bøger