




Husk at man kan finde ‘alle’ de opskrifter, der har været bragt på bloggen ved at klikke på fanen ‘Opskrifter/Recipes’ lige under headeren. På den måde går de ikke helt i glemmebogen, som blogindlæg ellers nemt gør. De har jo en ret kort levetid, på godt og ondt. Derfor tillader jeg mig altså af og til at lave re-posts eller gøre opmærksom på ‘det gamle guld i arkiverne’ på denne måde. Det er jo unægteligt nemmere, at jeg plukker lidt lækkerbidskner ud, end at I skal sidde og trawle hele molevitten igennem ;)
Og jeg er i øvrigt altid meget interesseret i at høre om I har prøvet nogle af opskrifterne og hvordan det gik :)
Remember that you can always find previous recipes by clicking on the tab ‘Opskrifter/Recipes’ just below the header :)
-
Emily Salomon Tusind tak for jeres tilbagemeldinger! Hvor er det fedt at I prøver opskrifterne og at ..
-
Simone Din kyllingelasagne er blevet en favorit hjemme hos mig. Og efter nogle gange, hvor vi ..
På det seneste har jeg fået en del spørgsmål angående mit hår. Specielt i forbindelse med dette indlæg (og det her), hvor ovenstående billede også er fra.
Det er jo snart en krig siden og jeg lovede at vende tilbage, både angående hvordan og hvorledes jeg plejer mit hår og hvilke produkter jeg bruger.
Tænkte at vi lige kan starte med metoden og så laver jeg endnu et indlæg med produkter.
Jeg følger, mere eller mindre, den metode der beskrives i bogen Curly Girl af Lorraine Massey. Du kan læse mere om det hele i denne lille Wikihow, der dog ikke stemmer helt overens med bogen. I det store og hele går det ud på at lade være med at bruge shampoo (især dem med sulfater), at give ens hår fred for hårtørrer, glattejern og stride børster og ellers at give det masser af fugt og pleje. Altsammen fordi krøllet/bølget/kruset hår er mere skrøbeligt og tørt end glat hår. Og derfor skal behandles (og i øvrigt klippes) anderledes end glat hår.
Lad mig lige understrege, at det her ikke er sådan en ‘selvrensende hår’-kur. Man vasker sit hår, gerne dagligt. Man bruger bare ikke shampoo, men i stedet en let balsam og/eller lunket vand og lidt massage med fingrene. Det kan nok bedst sammenlignes med at rense sit ansigt med rensemælk i stedet for vand og sæbe – man kan jo sagtens rense make-up og snavs af alligevel.
Mange med naturkrøl/bølger/krus oplever at deres hår er helt uregerligt lige efter vask (og oftest er pænest på 2. eller 3. dagen) og det er simpelthen fordi sulfaten (der stort set findes i al shampoo) er alt for skrappe for det porøse hår.
Jeg ved godt at det lyder helt gak, ikke at skulle vaske sit hår med shampoo, men jeg har ikke gjort det i snart 3 måneder (bortset fra et par gange af gammel vane og det var med en uden sulfat) og jeg har aldrig været bedre venner med mit hår. Og nej, det lugter ikke og det bliver ikke fedtet :)
Jeg undgår i øvrigt for det meste produkter med silikone (alt det der ender på -one bag på balsamen/’hårolien’/plejeproduktet/hårkuren), da det danner et lag uden på hårstrået, der umiddelbart får det til at se smukt og glansfuldt ud, men som også er en barriere for at håret kan modtage næring. For at få silikonen af, så håret kan modtage pleje, skal der skrap shampoo til og sådan kører det så. Det er altså lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det skal dog nævnes at nogle silikoner er vandopløselige og derfor ikke helt så stygge.
Til allersidst vil jeg lige understrege at jeg tager afstand fra alle former for fanatisme og hey, det er jo bare hår. Så selvom Mrs. Massey, prædiker et nærmest religiøst forhold til krøllerne og gerne vil have en til at aflægge et løfte (mest for sjov i bogen… håber jeg) om aldrig mere at ‘mishandle’ ens hår, så har jeg altså gang i glattejernet og børsten af og til. Og jeg tørrer hår dagligt… dog med en diffuser/soft-styler…
Hvis I i denne forbindelse sidder og tænker: “Har hun ikke lovet os en guide til ‘bølger med glattejern’ og ‘krøller/bølger’ med clips”, så husker I helt korrekt og de kommer, men hver ting til sin tid.
Og så kan jeg vist heller ikke sludre mere om hår i denne omgang :)
Tilføjelse: Jeg friserer selvfølgelig mit hår. Bare kun når jeg er i bad og har puttet balsam i og kun med fingrene og/eller en bredtandet kam.
Lækker opskrift på hjemmelavet hårkur her.
I – more or less – follow the Curly Girl method as described by Lorraine Massey in the book by the same name.
-
Det ville jeg ikke stresse over. Hvis du finder en, der giver et godt resultat ..
-
Hvilken en frisør bruger du? Jeg kan ikke finde nogen som bruger curly girl metoden, ..




Jeg er jo i gang med jagten på Københavns bedste pizza (med taljen som indsats) og det går strygende, især takket være alle jeres fabelagtige tips. Tager i øvrigt det med, at der ikke findes særligt mange ordentlige pizzasteder i mig igen. Jeg kendte dem tilsyneladende bare ikke… Her er den senest testede, nemlig Mother i Kødbyen og det er altså vinderen indtil nu. Det var faktisk ikke helt den pizza jeg eftersøgte (klassisk italiensk, tynd og sprød), men deres vanvittigt lækre surdejsbund og perfekte fyld, gør at de resterende steder virkelig har fået noget at leve op til.
Really (really!!) good pizzas at Mother in the meetpacking district of Copenhagen “Kødbyen”.
-
[…] Jeg har lige fundet ekstra mange billeder fra Mother, så I kan se hvor ..
-
[...] projekt og senest har jeg besøgt Forno a Legna på Falkoner Allé 42. Det ..

Normalt er det nogle andre ting jeg får spørgsmål omkring, men i den seneste tid har det været et spørgsmål, der har prydet kommentarfelterne og er tikket dagligt ind på mailen: Hvordan er Acne Track i størrelsen?
Tænkte at jeg lige så godt kunne bruge et lille indlæg på det, da mange tilsyneladende er i tvivl. Og med rette. For Track er ligesom lillesøster Pistol stor i størrelsen. Den veninde jeg købte dem sammen med (vi har også ens jakker, ringe, sko m.m. evil twins…), gik ganske rigtigt en størrelse ned. Jeg er dog en ren 38 og endte også med et par 38. Sagen er den, at jeg har relativt brede fusser (Emily andefod, bliver jeg kaldt ude i byen) og Track er temmelig smal i snuden og så ville jeg også gerne kunne have en tyk sok i.
Det er nok den bedste size-guide jeg kan give…
I’ve got many questions on the sizes of the Acne Track boot. The size runs a little big. Most people will need to go down a size, unless you have duck-feet like me. I stayed in a 38 ;)
-
..
-
Din blog er virkellig fed.Tjek vores: kulturnaut.blogspot.com ..



I fredags mødtes jeg med søde Tora, der har en af mine absolutte yndlingsblogs, til en kop kaffe (eller to) på Kalaset i Nansensgade.
Efter at have snakket i flere timer, smuttede vi ned ad gaden og kiggede på butikker og i interiørbutikken NO 40 kunne jeg finde en hel del ting, der gerne må ligge under mit juletræ i år…

… well, måske ikke ham her, men flot er det…
… og det her må gerne være på træet. Har virkelig lyst til at købe et lillebitte juletræ i år, men måske lidt overkill i pixi-lejlighed.
When in Copenhagen, remember to take a stroll down Nansensgade. One of the most vibrant and cosy streets in the city. The pictures above are from café Kalaset and interior boutique NO 40 in Nansensgade.
-
Hvad for et kamera har du brugt til at tage de her billeder? :) De ..
-
Mandy - Thanks!! ..

For en måneds tid siden udloddede jeg en æske fuld af volumenprodukter fra Tressemmé. Jeg har nærmest både for meget hår og volumen, så det gav ikke rigtig mening at jeg prøvede produkterne og samtidig synes jeg jo det er ret så hyggeligt at kunne glæde en af jer af og til.
Anna-Sofie, der vandt, har testet produkterne og her er hvad hun skriver:
“Jeg har nu haft mulighed for at teste de nye produkter fra Tressemmé, 24 Hour Body, i godt 3 uger og jeg må sige at de har gjort stort indtryk på mig! Allerede ved første øjekast forelskede jeg mig i produkterne og den fine æske de blev leveret i. Jeg har selv fint skandinavisk hår, der hurtigt ”klasker” sammen, så jeg var henrykt over disse nye produkter, der som bekendt lover volumen i 24 timer. Efter diverse hårvaske og flere stylinger er jeg nu nået frem til, at produkterne rent faktisk virker! Hårshampooen og balsammen gør håret blødt, lækkert og ikke mindst tykt og efterlader det med en lækker duft af hindbær.
Af stylingprodukterne er det Blow Dry Lotion og Root Boosting Spray der får flest guldstjerner! Man ser tydeligt rødderne løftes, håret føles tykt og føles ikke klistret. Jeg har derefter sluttet af med Finishing Spray (hårlakken) der virkelig holder godt, uden at fedte eller klistre. Volumen holder længe, om den holder i 24 timer præcis er dog svært at sige…
Det eneste jeg har haft lidt problemer med, er rundbørsten. Det er en super lækker børste, men der skal lidt øvelse til, før jeg kan finde ud af at gøre det ordentlig.
Men alt i alt – lækre produkter, bestemt pengene værd!”
Det lyder jo ret så godt, må man sige. Er I andre der har prøvet dem?
A month ago one of my readers won a lot of volume products from Tressemmé here on the blog. She has tested the products and reviewed them. Verdict: It really works.
-
Jeg bruger TRESemmé produkter, bare ikke de samme som på billedet. Dem jeg bruger hedder ..
-
Rose - ved ikke præcis hvad de koster, men de bliver solgt i supermarkeder og ..




I går var jeg på Louisiana, primært for at se Walton Ford udstillingen. Jeg er ret betaget af den amerikanske kunstners bogstaveligt talt uhyrligt smukke billeder. Jeg stiftede bekendtskab med Ford tidligere på året på Hamburger Bahnhof i Berlin og der var heldigvis både gengangere fra den udstilling og en masse nyt på Louisiana. Der findes en helt fantastisk og tyyyyk (derfor magtede jeg ikke at slæbe den med hjem fra Berlin) bog med næsten alle Fords billeder at købe i forbindelse med udstillingen og den vil jeg vældig gerne have i julegave (hint hint Mutti og andre glade givere).
Outfit details: Jacket vintage// jeans Topshop// t-shirt H&M// cardigan Aubin & Wills// scarf ASOS// bag Mulberry// boots Acne
Sunday I went to see the Walton Ford exhibition at Louisiana Museum of Modern Art nearby Copenhagen. I’m absolutely amazed by Fords beautiful and macabre paintings of animals.
-
De er 38 og jeg bruger normalt 38. Skal dog siges at de er smalle ..
-
Hva str er dine Acne Track og hva bruger du normalt? Altså har du købt ..































