Look of the day: Little pink cape






Ja, ja det er lidt over the top, men af og til synes jeg det er sjovt nærmest at klæde sig ud. Endte også med at skifte kappen ud med en lidt mere afdæmpet beige trenchcoat senere på dagen.
Men jeg er fuldstændig syg med kombinationen grøn og lyserød for tiden.
Allerhelst ville jeg lave den med denne Stine Goya kjole og så de grønne sko og cardiganen jeg har på ovenfor. Så det snarere bliver en kombination af rosa og flaskegrøn. Men indtil jeg får råd til Goya-bassen, må man jo klare sig med det man har :)
Og jep, jeg er en lille lort, når jeg ikke har hæle på…

Outfit details: cape vintage// dress Orion London// shoes Zara// cardigan Lovechild// bag Mulberry// ring YSL// bracelets vintage


I’m obsessed with the green/pink color combination at the moment. Idealistically I would like to do it with green shoes and cardigan as showed above, but with this pretty Stine Goya dress instead in a more delicate pink, but until I can afford it, it’s fun to play with what you’ve got…  

Seneste kommentarer
  • HOXIE Very pink! Og ret fint :-) Hilsner fra Hanne ..
  • Emily Salomon Jensen - Ja, er den ikke fin??Laura - hehe, tak - det var nok godt ..

Readers request: Tattoos


Blev spurgt på formspring, om jeg ville lave et indlæg med mine tatoveringer. De er at finde mange steder rundt omkring på bloggen, har dem jo altid på, høhø, men her er et indlæg specifikt om dem.

Den på indersiden af venstre overarm fik jeg lavet for 4 år siden. Det er et monogram af et E og et L med et anker over. E’et og L’et er både for mig selv (Emily Louise), men allermest for min famile, der næsten alle har et fornavn, der begynder med E eller L. Ankeret er for min far, der holdt af at sejle, ligsom jeg holdt af at sejle med ham.

På min højre underarm står der ‘La vie en rose’, det betyder mere eller mindre direkte oversat ‘Livet på lyserødt’, men betyder snarere ‘se livet gennem de lyserøde briller’. Altså; se efter det positive :) Nok så banalt, men en meget god reminder altid at have indenfor rækkevidde, synes jeg.
Billedet er fra da den næsten lige var blevet lavet, den er ‘faldet bedre til’ nu og er lidt mere ‘slidt og færdig’, på den gode måde. Den følger armens bevægelser og ser altid forskellig ud.
Den er skrevet med skrivemaskineskrift og det er med vilje at der er forskel på bogstavernes tykkelse. Præcis som noget der er skrevet på en rigtig skrivemaskine er noget mere ‘klattet/udtværet’ (s, a og o), mens andet er mindre tydligt (e’erne eksempelvis).

Mexico
Billedet med den røde kop er fra Mexico, hvis du sidder og har brug for en tur til et varmt og farverigt land, så tjek Mexico-indlæggene ud her, her, her, her, her, her, her og her :)

Oldies but goldies
Har siddet og kigget arkiverne lidt igennem og der er meget godt at hente (hvis jeg selv skal sige det). Men kan godt forstå, at man ikke kan overskue at sidde og kigge en hel blog igennem, så jeg vil, inspireret af Kia, genposte nogle indlæg af og til. Så må I jo sige om det er hot eller not efterhånden som de kommer. Det bliver bare en gang om ugen eller mindre, så I bliver ikke oversvømmet i gamle indlæg.

Jeg har i samme anledning også tilføjet en ‘you might also like’ knap i bunden af hvert indlæg, så kan man jo bruge den af og til, hvis man har lyst til at gå på opdagelse i arkiverne.

My tattoos. One is a monogram of my family’s names with an anchor above and the other one reading ‘La vie en rose’ a french proverb which directly translated says something like ‘the life on pink’ meaning look for the positive things in life, or more popular ‘look on the bright side of life’ :)

Seneste kommentarer
  • Rebecca Din tatovering “La vie en rose” gjorde den ondt? ..
  • Emily Salomon ..

Raspberry Licorice Cupcakes

Jeg holder meget af at lave mad, men jeg elsker at bage. Dels fordi jeg godt kan lide kage (surprise), men måske allermest fordi det minder mig om hyggelige stunder i køkkenet med min mor og mormor som barn og derfor nærmest er en slags terapi.
Det sidste stykke tid har jeg næsten kun bagt cupcakes – altså så meget bager jeg heller ikke, bare et par gange om måneden – ja, sorry er vist gået cupcake amok ligesom resten af verden. Men kan altså godt lide det med at de på forhånd er i portionsstørrelse og at de ser så fine og dekorative ud.
Har netop bestilt macaron-opskriftbøger, bare for at skabe lidt variation over temaet ‘små-nuttede-pigede-og-til-bristepunktet-hypede-kager’ ;)

Nå, men I skal ikke snydes for en opskrift…




Til 12 hindbær/lakrids cupcakes:

110 g smør (helst usaltet), stuetemperatur
180 g rørsukker
2 store æg (øko el. fritgående, tænk på hønen OG smagen)
250 g hvedemel
kornene fra 1 stang vanille eller en tsk vanillepulver
1 1/2 tsk bagepulver
125 ml letmælk
200 g hindbær (hvis frosne, hæld væden fra)
100 g grofthakkede mandler

Icing
110 g smør, stuetemperatur
60 ml letmælk
3-400 g flormelis (måske mere alt efter hvilken konsistens man ønsker)
3 tsk lakridsekstraktpulver (mere eller mindre alt efter smag og behag)
evt. et par dråber frugtfarve/madfarve, her rød

Det er en god idé at alle ingredienser har samme temperatur når du starter.

  • Forvarm ovnen til 160 grader (varmluft) og kom muffinforme i en muffinplade med plads til 12.
  • Pisk smør og sukker hvidt og luftigt nogle minutter med en elpisker.
  • Tilsæt æggene et ad gangen og pisk grundigt efter hvert.
  • Bland de tørre ingredienser i en skål for sig. Si det gerne, da klumpet mel kan give klumpet dej.
  • Hæld 1/3 af melet i smør/sukker blandingen og pisk grundigt. Hæld 1/3 af mælken i og pisk igen. Fortsæt sådan til der ikke er mere mel og mælk.
  • Vend de hakkede mandler i dejen.
  • Vend forsigtig hindbærrene i. Rør helt i bund, men rør så lidt som muligt. Ellers går bærrene i stykker og man får en for våd dej (og helt lyserød).
  • Bag dem i 20-25 min. til de er gyldenbrune.
  • Icing: Pisk smør, mælk, 1/3 af flormelisen og lakridspulveret i omkring 5 min. Tilsæt gradvis mere flormelis indtil den ønskede konsistens opnås. Hæld evt. lidt frugtfarve i og pisk. Dæk den til. Pisk den igennem igen lige inden den skal bruges.
  • Lad kagerne køle helt af og dekorer så med icing og evt. pynt. Pynten skal på med det samme inden icingen sætter sig og stivner.
  • HAPS!

Yesterday I made these ‘lovecakes’ for the bf. This time I only wrote the recipe in danish, but you’ll find a very similar one here. Just subtract the lemon in both batter and icing and add 200 g of raspberries and 100 g of coarsely chopped almonds to the batter and 3 teaspoons of powdered licorice extract to the icing. Voila!

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon ..
  • Nadia Øv, min icing blev helt flydende (på trods af 310 g flormelis) og så opdager ..

Sneak Peak




Jeg bliver stadig ret svimmel af at sidde ved computeren, men det betyder ikke at der ikke er gode sager i vente.

Coming up: Hindbær/lakrids-cupcakes, første del af Amagerbro-guiden og en noget farverig outfit-post. Men tager det altså lige lidt efter lidt og alt efter hvad hovedet tillader.

Om lidt skal jeg ud at besøge min mormor og siden står den på arbejde, håber ikke at jeg skvatter med bakker eller vælter ting ud over gæsterne.
Den lejlighed vi var ude at se i går var i øvrigt fin fin fin, men desværre er vi nederst på ventelisten i den andelsforening og der var MANGE andre ude at se den, men man har jo lov at håbe.
OG så har jeg en hemmelighed jeg ikke kan holde på. Men det skal jeg. Kæreste afleverer sit speciale d. 1. september og jeg har købt en sej gave og har lyst til at fortælle alle hvad det er. Især ham, er så dårlig til at holde på den slags gode hemmeligheder. Er også lige ved at fortælle jer det, men han læser med, så det går nok ikke… Men det er en god gave, synes jeg i al tilfælde selv…

I’m getting quite dizzy while I work on the computer as I have a virus on my balance-nerve. But I have good stuff coming up: raspberry licorice cupcakes, a guide to my part of Copenhagen and a very colorful outfit-post.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Guapizimo - Tusind tak. Og jeg glæder mig også til afsløringen ;)Anne Sofie - Hehe ..
  • Vanity Rigtig god bedring! Glæder mig til opskriften, og til at høre hvad den gode gave ..

Mine favoritter

Look of the day: Lions n’ heels





I går var jeg til fitness, ude at spise frokost og i biffen med nogle veninder. Nok et lidt for stramt program for svimle mig, for gik hjem med dundrende hovedpine. Har lige været hos lægen i dag og jeg har en virus på balancenerven. Der er ikke noget at gøre ved det andet end at tage den lidt med ro og vente på at det går over…

Vi så ‘Soul Kitchen’ i Grand og den var fin, skæg, sød og medrivende – jeg var meget godt tilfreds.
Bliver også lidt svimmel af at sidde ved computeren, så det må være alt for nu. Vil bage lidt, det er altid god terapi og senere skal kæreste og jeg ud at se på lejlighed, så spændende! Håber I har en dejlig dag :)

Outfit details: top COS// jeans Topshop// bag Balenciaga// necklace Björg// heels don’t remember at the moment and I’m too lazy to go and check :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak sødeste piger :)Pernille - næ, fedtfattig dressing er ikke noget jeg gør det så ..
  • Camilla lækkert og enkelt outfit :)og god bedring! ..

Eat/shop local




Ok, ved godt at jeg gør lidt grin med ‘spis lokalt’-idéen og det er slet ikke meningen, af og til skal man jo bare finde på en overskrift.
Lidt politisk korrekthed er der dog over det, for jeg har gentagne gange grebet mig selv i at tage til Christianshavn og indre by for at købe eksempelvis sushi eller kager (og alt muligt andet for den sags skyld). Samtidig med at butikkerne på Amagerbrogade lukker en efter en.

Men i går var jeg ude (ok, det var lyv i sidste indlæg, da jeg skrev jeg havde ligget ned hele dagen) for at tage lidt billeder til næste byguide: Amagerbro I og det slog mig at jeg aldrig havde spist sushi fra en lokal biks, på trods af at jeg efterhånden har 4 indenfor en radius på 200 m.
Aftensmaden blev således fra den nyåbnede King Ya og det var en billig og positiv overraskelse. Masser af frisk fisk, faste ruller og velsmagende ris. De har i øvrigt running sushi med spis alt hvad du kan, det skal jeg klart ned at prøve snart.

Købte også bøger hos Antikvariat på Amagerbrogade og en lille citron/marengs-tærte hos den franske bager Chantilly på Sønder Boulevard – Chantilly har i øvrigt byens bedste og billigste croissanter.
Men mere om det hele i guiden.

God søndag og husk at handle lokalt :)

All to often I tend to go to downtown Copenhagen to buy everything from bread to books, but yesterday I decided to stay at Amager – the part of Copenhagen where I live – and bought books from an amazing old bookshop, enjoyed a lemon meringue-pie from local french patisserie Chantilly and had delicious and cheap sushi from a sushi place just around the corner.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Jacob- jamen har da allerede lavet 1. del af Amagerbroguiden :)Tusind tak for forslag, er ..
  • Jacob Lyder godt med Amagerguide. Forslag til steder at skrive om: Go Away, Organic Corner, A. ..

Good times


Fandt lige dette billede af Kia og jeg på Costume.dk fra modeugens første dag.

Har det heldigvis bedre i dag, svimmelheden er stort set væk, men må vist hellere smutte til lægen alligevel i morgen.

Og efter to dage på langs er jeg som en lille galophest, der står og pruster i startboksen. Jeg vil ud!
Så det skal jeg heldigvis. Har allieret mig med gode veninder og denne søndag kommer til at stå på fitness, frokost og biftur. Lovely!

Found this picture of Kia and I at day 1 of CFW at Costume.dk.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Jeg synes den er meget 'ren' i størrelsen. Min er 36. Nej den har ikke ..
  • Anonymous På forhånd tak skulle der stå :) ..

Bøger