Noget af det bedste jeg ved

Jeg holder helt utroligt meget af havet. Hvilket er en af grundene til at jeg er så begejstret for at bo på Amager. 5 min ned ad Øresundsvej og så er jeg på stranden (og 5 min. med metroen, så står jeg på Kongens Nytorv, kan det blive bedre?). I morges gik jeg en lang tur med Julie og King, som var mine faste gå-tur-venner, da Liva endnu var her.
King (fabelagtigt navn til sådan en lille hundemand), havde optur over det dejlige vejr og legede med en grankogle, noget af det bedste han ved ;)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon SUS - Nej nej, det er ikke dumt. Et kompaktkamera er det du kender som ..
  • SUS You make miss Katarzyna very happy! Tak for rådene, går nemlig og pønser lidt på ..

Så’ der blade

Torsdag er åbenbart bladdag i casa Salomon. I dag var det fransk Vogue og FairNok (Fair Trade mærkets blad), som jeg har fået tilsendt i anledning af at det er Fair Trade uge med temaet ‘Vælg mig’, det er sødt synes jeg. Kan lige forestille mig en lille fair vare, der sidder i supermarkedet og siger ‘pick me’, ‘pick me’ (men jeg har også malerhjerne efterhånden…).
I FairNok var der en helt fantastisk fotoserie om bæredygtigt bryllup fra Helenekilde Badehotel. Er fuldstændig syg med den 1940’er vintage kjole bruden har på, på billedet ovenfor. OG de blå øko-stilletter, der kan købes hos Sungifu i Fiolstræde. Bladet er gratis og kan fåes i Irma, Kvickly, Superbrugsen, på caféer og højere læreanstalter.
Jeg synes det er et rigtig fint blad, med mange tips og idéer til den, der vil forbruge med omtanke.
Hov, og så har Fair Trade også en konkurrence hvor man kan vinde Tohi chokolade og mange andre fine sager i denne uge, det foregår via deres Facebookgruppe.

At genoptage mit abonnement på fransk Vogue, var jo et af mine nytårsfortsætter (ja virkelig et hårdt nytårsfortsæt at overholde, hehe), men har gjort mere end det: I morgen skal jeg til en mundtlig prøve hos Institute Francais for at bestemme mit niveau (har allerede lavet en skriftlig prøve) og i næste uge starter jeg på franskkursus ;) Er lidt spændt på at se hvordan det går i morgen. Har stort set ikke talt fransk i 4 år, men var til gengæld ret skrap til det inden da og da jeg boede i Bruxelles. Bliver godt at komme i gang igen!

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Anne C - Takker, det gik rigtig godt ;) Skal starte på tirsdag allerede, kan ..
  • Anne C Held og lykke med prøven i morgen, det er altid godt at prøve kræfter med ..

Rod

Christ, har bunker og rod overalt. Er ved at sætte reoler op i soveværelset, så alle mine bøger hober sig op i bunke efter bunke i stuen. Er blevet pinligt bevidst om hvor mange bøger jeg har, må simpelthen stoppe med at købe bøger. Bare fordi jeg gerne vil læse en bog, behøver jeg jo ikke eje den :) Så nu må jeg genfinde min barndoms kærlighed til biblioteket. Det var næsten det bedste jeg vidste som barn; en tur på biblio for at finde hidtil uudforskede romaner, tegneserier og fagbøger og så ellers bare hjem for at gå ombord i alle skattene.
Sådan må det i al tilfælde være indtil jeg får mit eget lille bibliotek. Ville virkelig være i syv sind, hvis jeg på et tidspunkt boede et sted med et ekstra værelse. Bibliotek eller walk-in-closet??
Når jeg på et tidspunkt bliver færdig er mit soveværelse nok mere en hybrid mellem biblio og walk-in, end det er et soveværelse. Et skab med en seng + bogreoler tror jeg. Glæder mig til at vise Jer det ;)

Iced coffee and lace

Kjole Queens Wardrobe, støvler Buffalo, hat H&M, taske Chanel

Ligger lidt vandret og prøver at nå alting. Der er mange ting lige nu og heldigvis er det ting, der gør mig glad (bortset fra de vacciner til Mexico jeg fik i dag, min venstre arm er helt snurrig). Så selvom jeg ikke er verdens flittigste blogger lige nu, ville jeg alligevel lige vise Jer min nye kjole og sige glædeligt forår. Hvor er det bare vildt så godt det gør, at vejret skifter. Var nede at løbe på stranden tidligere og det var mindblowing, intet mindre.
Nu skal jeg have familien til middag, gentager dessertsuccesen fra i mandags ;)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Slet ikke creepy, men meget, meget sødt, hyggeligt og SÅ dejligt :) Tak for at ..
  • Maria Elise Starten på min efterårsferie er rar bloglæsning og kaffe. Kan lige så tydeligt huske, at ..

Mine favoritter

Ice ice baby + opskrift på marengsdutterne

Hmm… måske det bare skal være en dessertblog? I aften har den stået på jordbær-hindbær-lime-yoghurt-is. Frosne jordbær og hindbær blendet med vanille yoghurt, revet limeskal, lidt limesaft og så lidt sojamælk (eller mælk eller fløde) for at få det til at køre. Jeg kom også et par teskeer honning i, men den er også fin fin uden, bare lidt mere fresh (og fly).

Og så til marengs’erierne.

Til 2 personer:

4 marengsfuglereder
Omtrent 2 dl. piskefløde, pisket til blødt skum. Endelig ikke for stift.
25 g hvid chokolade, evt. med nødder i
1 moden passionsfrugt (det er dem der er lidt rynkede, de glatte er suuuure)
ca. 1 tsk lakridsekstrakt (kan købes i helsekostforretninger, meget suuundt)
1 lime (det er kun skallen der skal bruges, så gerne øko, så du ikke skal spise sprøjtegift)
Friske hindbær til pynt

Hak chokoladen fint og fordel omkring halvdelen i de 4 fuglereder. Put derefter en klat flødeskum ovenpå. Så er det frem med passionsfrugt og en teske. Skrab kerner og juice fri og fordel over flødeskum + på tallerkenen. Drys herefter forsigtigt lidt lakridspulver og den resterende chokolade ud over herlighederne og tallerken og afslut med hindbær. Riv til allersidst limeskallen over (pas på ikke at få det hvide med, det er bittert). Voila. Easy peasy, men ser pretty ud og man skal jo ikke glemme at vi også spiser med øjnene.

Hvis det skulle være til sådan rigtigt pænt brug, ville jeg nok bage marengs selv, måske med lidt kokos i… Men marengs kan jo bages i god tid, så det er stadig en dessert hvor man slipper for at stå flere timer i køkkenet, men i stedet kan hygge sig med sine gæster.

Kunne nok godt finde på at lave en stor pavlova-version af denne til min fødselsdag til sommer med masser af friske bær, mmmm…

Seneste kommentarer
  • Vipse ..
  • Anne C Åh hvor ser den yoghurt dessert altså bare for lækker ud - farven er nok ..

Kvindernes Internationale Kampdag

Om en uge er det kvindernes internationale kampdag og det er samtidig også 100-års jubilæum for denne.

Hvis ikke jeg skulle se Oscar Night på søndag (eller natten til mandag er det snarere), ville jeg tage til det her arrangement på mandag d. 8. marts i Den Sorte Diamant. Det koster 200 kr. for studerende og 300 for almindelige dødelige :)
Mød bl.a. den amerikanske feminist-blogger Jessica Valenti, den saudiske filminstruktør Haifaa Al-Mansour, Suzanne Brøgger, den egyptiske læge og kvindeaktivist Nawal El-Saadawi, den tyske forfatter Mithu Sanyal og den tidligere islandske præsident nu UNESCO-ambassadør for kvinderettigheder Vigdis Finnbogadottir.
Shit hvor Diamanten altså rocker for tiden, mange gode ting de byder på, klap klap!

Mandagsmiddag

Salat med kylling (marineret i soja, honning og limejuice + skal), bøffelmozarella, cherrytomater, rugbrødscroutoner (bagt i ovnen m. olivenolie, hvidløg og salt) og pesto (basilikum, pinjekerner, olivenolie og parmesan)

Gammel klassiker i ny forklædning. Marengsfuglereder med flødeskum, hakket hvid chokolade, passionsfrugt, lakridspulver, hindbær og revet limeskal. Blev inspireret af Summerbirds hvide flødebolledrøm, der også blander lakrids, passion, hindbær og hvid choko.
Efter al for lang tid med kedelige rugbrødsmadder, hurtige salater og take-out, havde jeg virkelig lyst til at bikse lidt mad sammen, men uden at det blev alt for besværligt. Og så havde jeg heldigvis også en taknemmelig gæst ?. 


Hvis der er behov/lyst for uddybede opskrifter, må I lige sige til ;)
Seneste kommentarer
  • Franske fuglereder med chokoskum « Kammerknas [...] opskrift i er i høj grad inspireret af Emilys indlæg fra sidste år, hvor ..
  • Emily Salomon Hej piger, ja de var virkelig en fryd at kigge på :) Opskriften ligger under ..

Bøger