Før-udsalg hos Me & the Met

Skulle det være en ny kjole og et par gyldne støvler til weekendens julefrokost? Eller til juleaften måske? Eller noget smart og tilmed med en god rabat til en julegave. Det kunne jo så også være en julegave til dig selv. Hvis du ellers har været artig i år ;) Det er jeg sikker på du har.

Uanset hvad, så er dørene fra i dag slået op til Me & the Mets før-udsalg for mine læsere. Med koden emily40 er der 40% på næsten hele butikken*.

Her i indlægget kan I se nogle af mine favoritter, som jeg pønser på at handle med rabat. Især den blomstrede kjole ovenfor ville være fin til decembers sidste julefrokost (for mit vedkommende) i morgen. Og så måske velourkjolen fra Hunkøn til juleaften. Hvis altså ikke det skal være en juletrøje. Det er svære valg der skal tages her i december…

Rabatten gælder til og med d. 26. december. Happy shopping :)

*Gælder ikke Zadig & Voltaire, Jerome Dreyfuss, “Nyheder”-kategorien samt i forvejen nedsatte varer..

  1. T-shirt med print fra Ganni
  2. Kjole med print fra Ba&sh
  3. Guldstøvler fra Sofie Schnoor
  4. Top med lange ærmer fra By Malene Birger
  5. Stribet skjorte fra Libertine Libertine
  6. Crossbody taske fra Jerome Dreyfuss
  7. Kjole med flæser og print fra Résumé
  8. Skjorte med flæsedetaljer fra Designers Remix
  9. Kjole med velourprint fra Hunkøn

Foto: Julie Bjarnhoff

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Maja, har lige testet og den virker :) Dog ikke på de ting der ..
  • Maja Jeg tror ikke, koden virker? ..

13 juletrøjer

Reklamelinks: 1. Warehouse // 2. Vero Moda // 3. & Other Stories // 4. Urban Outfitters (til ham) // 5.  H&M // 6.  Urban Outfitters // 7.  H&M // 8. Gina Tricot // 9. & Other Stories // 10. Mango // 11. Mango // 12. Zara // 13.  Only

Jeg lagde jo hårdt ud med at plapre om, hvordan julen 2017 skulle blive min juletrøjejul. Men indtil videre har jeg altså ikke fået gjort så meget ved det (hvordan kan vi allerede være halvvejs mod jul) og har således ikke andre juletrøjer end den gyldne fluffsag, som jeg så til gengæld også har brugt flittigt. Men altså. Selve julen nærmer sig jo med hastige skridt og jeg tænker, det er på høje tid at gøre noget ved det og se at få fingrene i en juletrøje eller to mere. En helt kitchet og så en mere afdæmpet men alligevel festlig og pyntet.

Måske I også er blevet bidt af en gal juletrøjetrang?

Her er i alle tilfælde 13 af slagsen (12 til dig og 1 til ham, det var svært at finde herrejuletrøjer?!) og I må selvfølgelig meget gerne tippe retur, hvis I har fundet den perfekte over-the-top-juletrøje. Og har lyst til at dele den med os andre selvfølgelig.

Selv har jeg nummer 4, 8 og 12 liggende i online-indkøbskurven.

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ja, sådan er det desværre med links... Indlægget er fra forrige jul, så derfor ;) ..
  • Mette Jeg er mest til nr.8 :) Flere af dine links virker i øvrigt ikke længere:( ..

Be your own muse. Men ikke i (grimt) hjemmetøj…

Mens jeg skriver det her, er jeg på rejsende fod. På vej til Stockholm til et spændende møde. Jeg er nemlig ved at designe noget. Og fordi jeg også synes, det er noget kedeligt narre*****-agtigt noget, når folk teaser om den slags ‘hemmelige’ sager, så vil jeg gerne afsløre så meget som, at det er noget man kan have på fødderne. Og at det bliver rigtigt pænt. Men så heller ikke mere.

Mere helgen er jeg altså heller ikke. Og der går også mange måneder endnu før, det færdige resultat lander i butikkerne, så det giver egentlig heller ikke så meget mening, at hidse sig for meget op over det nu. Altså mig. Er sikker på at I tager det helt roligt. Men jeg er så spændt og glæder mig sådan til dette projekt, at jeg altså lige måtte dele bare en flig med jer ♡

Ud over at se prototypen i virkeligheden, rette til og vælge materialer, så håber jeg også på, at der bliver tid til et par timers fri leg i Stockholm, inden jeg vender næsen hjemover igen. Jeg er jo selverklæret svenskofil OG juleentusiast og jeg må lige have en portion ægte svensk julmyss og lusekatter (og sne måske?), når nu jeg er et smut deroppe i yndlingslandet.

Jeg har i øvrigt det samme på, som på billederne. Det har jeg ofte. Altså det samme outfit på repeat. Når jeg har fundet noget, jeg synes fungerer og er godt tilpas i, så gentager jeg det gladeligt. Med en t-shirt-vask indimellem, men ellers bare reprise på reprise. Det kommer jeg så også ofte til at gøre med mit hjemmeoutfit og det er jeg til gengæld knap så stolt af. Træningstights, oversize sweatshirt og UGG-støvler. Det burde faktisk stoppe lige nu og her. Lidt for meget #marriedlife

Hvorfor er det lige man bliver så lad? Altså det er også lidt hyggeligt og rart og sådan, men det føles også lidt, som om man bare stopper med at tage sig af det. Fra at man krøller hår og barberer ben for at tage en tur i skøjtehallen, til man bare sidder i sofaen i joggingbuks og med fedtet barselsknold. Minus barsel, så der er ikke engang noget der retfærdiggør det…

Reklamelinks:
Blazer | Erdem x H&M
Tee | By Malene Birger
Jeans | Levi’s
Støvler | Aeyde
Taske | Sezane
Øreringe | Sofie Lunøe

Foto: Alona Vibe

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det er helt korrekt læst <3 Og så var pointen også, at jeg synes det ..
  • Louise Eeeeejjj skal jeg nu føle mig helt forkert og skamme mig, fordi jeg sjældent skifter ..

Læseklub i december/januar: Blækhat

December er altid en lidt skør måned mht. læseklub. For selvom den i teorien er stopfuld af hyggemoments, hvor man sidder rullet ind i en plaid, har læsebrillen hængende elegant på næsetippen og læsebenzin i form af kaffe og småkager lige ved hånden, så er det bare sjældent sådan i praksis. Det er ikke en læsemåned. Det er en trængsel-og-alarm-og-gaveindlæg-og-100-arrangementer-måned. I alle tilfælde indtil man rammer d. 26. december. Derefter er ovenfor beskrevne scenarie langt mere sandsynligt, ja faktisk nærmest givent.

SÅ derfor gør vi det på denne her måde. Månedens læseklub er forskudt en anelse og tæller både for slut december og hele januar og derfor har jeg også tilladt mig, at nappe en bog, der er lidt længere end hvad vi sædvanligvis læser. 500 sider. Den håber jeg I er med på :) Man kan jo eventuelt ønske sig bogen i julegave.

Og den føles altså ikke som 500 sider. Tvært imod. Jeg er halvvejs og sluger den råt og det på trods af, at det ikke er en krimi. Men derfor er den nu dødspændende alligevel. Og i tillæg også bevægende og fin. Og så holder jeg altså forfærdeligt meget af Sissel-Jo Gazans romaner og denne, nyeste er indtil videre ingen undtagelse. Og jeg er ikke alene om begejstringen. Den ligger på bestseller-listerne og har fået flotte, flotte anmeldelser.

Vi læser Blækhat i juleferien og i januar og ‘diskuterer’ den efterfølgende her på bloggen (jeg kommer med et diskussionsoplæg) allersidst i januar.

Der er en snas fra bogens bagside nedenfor. Rigtig god læselyst!

Fra bogens bagside:

Rosa vokser op i Aarhus i 80’erne blandt hippier, grafittikunstnere, BZ’ere og venstreradikale. Hun bor sammen med sin mor, der går meget op i svampevidenskab og i kampen mod kapitalismen og mindre op i, hvem Rosas biologiske far er.

Som voksen forsker Rosa i street art og har specialiseret sig i den anonyme street art-kunstner Blækhat, der provokerer og fascinerer hele verden med sin humoristiske, politiske kunst. Efter et forlist kærlighedsforhold rejser Rosa i Blækhats fodspir og ender i Berlin, hvor hun pludselig kommer megt tæt på gåden om, hvem hun selv er.

Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Laura Nej det har du ikke, jeg sidder lige og er ved at brygge det ..
  • Laura Hej Har jeg misset dit oplæg til diskussion af Blækhat? Har læst med og ville gerne høre ..

Mine favoritter

Små ting

{Tidens pynt. Plastichårklips og koraløreringe}

Sidste uge bød på mange rare ting og julerier. Og det er altså ikke for at negligere noget af det andet, men én ting overraskede særligt positivt. Om lørdagen var jeg nemlig med en veninde inde at se En pinlig affære på Nørrebro Teater. En forestilling med ægte mennesker, der læser op af deres ægte (teenage)dagbøger. Og det var SÅ utroligt morsomt og tåkrummende på den hyggelige måde. Og vi blev sendt lige lukt retur til vores egne teenageværelser og store, store teenagetanker og til dengang hvor man oplever alt for allerførste gang. Og selvom det til tider var meget hårdt og meget dramatisk at være teenager, så var det altså også sjovt. Om ikke andet så set i bakspejlet.

Denne uge vil jeg tage teenagebrillerne på. Og se, opleve og føle alting som var det første gang. Jeg vil i alle tilfælde prøve. Det tror jeg er sundt af og til. For jeg var lidt nemmere at imponere dengang. Og så ER det jo altså også meget hyggeligt at snave indtil kæberne er ved at falde af led.

Jeg håber, at I også får en vidunderlig uge fuld af lange (teenage)kys, mens sneen daler ♥

{Tukan og kød(numse). Nu som julede perleplader takket være Nikolajs nevøer og niecer ♥}

{Årets meget moderate ‘juletræ’}

{På onsdagsdate på Statens Museum for Kunst}

{Der er altså ikke noget så hyggeligt, som at kunne holde sine billeder i hånden på den gode gammeldags måde. Og lave en guirlande med dem}

{Stjernelyskæde! Enough said}

{Glad julegris i skjul}

{Udsnit fra fredagens tøsejulefrokost}

{Penny-sparegris som jeg fik i adventsgave i går}

{De forstår altså at holde julefest hos By Malene Birger}

{Dejligste København i juleklæder}

{Sådan en flot, dramatisk buket fra en sød samarbejdspartner}

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon De er fra den dygtigste guldsmed: http://sofielunoe.com Klem Emily ..
  • Ulla Maria Hvor er de fine øreringe fra? ..

Gaveguide til din sjove søster, kloge veninde og betænksomme mor…

Friske blomster hver uge. Eller hver anden eller fjerde. Forkæl hende med et blomsterabonnement, der glæder langt ind i det nye år.

Til din sjove veninde, kloge mor og betænksomme søster. Eller til din kloge søster, betænkesomme veninde og sjove mor. Du bestemmer selv og de fleste af gaverne i guiden fungerer til både og. Men nok mest til kvinder. Trods alt. Jeg har gjort mig umage for at samle de der gaver, som du (og hun) måske ikke selv havde tænkt på, men som alligevel giver åh så meget mening og (forhåbentlig) er helt, helt rigtige.

En tur ind at se den herligste dagbogsforestilling, en ansigstmaske med kultstatus, den klogeste rejseguide, en DIY-makeuptaske, abonnementer der glæder i lang tid, en bogstaveligt talt pudret parfume, drinksglas der er en enhjørning værdig og meget andet.

Jeg håber, den kan bruges ♥

Verdenskort der kan farvelægges, efterhånden som hun besøger nye lande. Eller besøgte lande kan få én farve og bucketlist-lande en anden. I så fald skal sidstnævnte nok være i en lysere farve, så de kan males over efterhånden som de besøges. Men den regner hun nok selv ud :)

En donutform til din bageglade lillesøster. Måske den også ender med at komme dig selv til gode. Tilsæt gerne kagepynt og en bog med donutopskrifter til gaven.

Langærmet pullover med flotte sløjfedetaljer så hun kan holde sig varm og stadig være fin.

Den hypede vandmelonmaske. Så din mor kan vågne frisk og strålende. Eller den beautynørdede veninde.

En litterær rejseguide til din belæste globetrotter af en storesøster. Billedet er fra denne fine blog.

En Pinlig Affære. Giv din veninde en tur i teateret inklusiv drinks i pausen. Grin, krum tæer og bliv taget tilbage til dengang I selv var teenagere og oplevede alt for første gang.

DIY-makeuppung. Til hende der er fingernem. Komplet kit til den fineste, broderede makeuptaske.

Kalendre og notesbøger i smart indpakning. Så hun kan holde styr på aftaler, gøremål og drømme.

Neglelak af den sundere slags. Der næsten kan spises, de indeholder både hvede, majs og kartofler. Til din gravide veninde.

Dogs in Vogue til hende der elsker hunde. Og hvem gør ikke det? Ellers findes der også Food in Vogue.

En kabuki-parfume. Parfume i pudderform lige til at børste på. Så din mor kan have parfumen med på rejsen i håndbagagen uden at bekymre sig om milliliter og antal.

En te- eller kaffehætte til at holder hendes kaffe eller te varm på kølige vintermorgener eller ditto aftener.

Et abonnement på et glittet blad, du ved hun kan lide, men aldrig under sig selv.

Lyslilla highball-glas. Til den festglade veninde, der altid byder på en night cap.

Indlægget er sponsoreret af og i samarbejde med Posy. Blomsterglæde, ord og gaveidéerne er helt mine egne ♡

Seneste kommentarer
  • Kathrine Sikke skønne ideer og billeder. Må jeg spørge hvor din rosa vase er fra? Kærlige hilsner Kathrine ..
  • Emily Salomon Er den ikke fin? Jeg fik den heldigvis og den er helt vidunderlig :) Det ..

Konkurrence: 2. søndag i advent

Glædelig 2. søndag i advent til jer fine mennesker! Her er der fuldt blus på adventskransen, søndagscroissanten er spist og løbetur med hundedyr er nået/overstået. Nu skal der drikkes kaffe og spises vaniljekranse og hygges med en stak ulæste magasiner, der har kigget på mig aldeles for længe. Er jeg den eneste, der har en tendens til at købe (lidt for mange) blade, men tage mig selv i aldrig at få dem åbnet? Nå, det prøver jeg at lave om på i dag.

Men nu til dagens lyserøde og sprudlende hovedperson. Man kan denne søndag vinde en Magnum-champagne (!) Moët & Chandon Rosé Impérial. Det er altså den dejligste lyserøde champagne (min egen favorit) og så i den helt store flaske à 150 cl med rigeligt til både dig selv og alle gæsterne nytårsaften. OG så bliver kæmpeflasken også customized med vinderens navn. Akkurat som flasken fra vores bryllup, som man kan se på billederne her.

For at lægge et lod i puljen om den flotte flaske, skal du blot lægge en boblende adventshilsen til indlægget her. Konkurrencen slutter på onsdag d. 13. december kl. 12. Vinderen bliver fundet ved lodtrækning og får direkte besked via mail.

Præmien har en værdi af 900 kr. og du skal være minimum 18 år for at deltage.

Held og lykke :)

Seneste kommentarer
  • Ida Olivia petersen Jeg vil gerne ønske glædelig 2. Søndag i advent fra Bergen i Norge, hvor jeg ..
  • Anne Ved du hvor man kan bestille flasker med navn på fra moët? :) ..

Bøger