Jeg har været kunde og kæmpe fan, næsten siden jeg flyttede hjemmefra. Det er ved at være et stykke tid siden. Dengang boede jeg her (og var glad for primærfarver i indretningen) og man kunne så vidt jeg husker ‘kun’ få kasser med frugt og/eller grønt hos Aarstiderne. Dog fik man en folder med lidt inspiration og et par opskrifter med, så man ikke var helt på herrens mark, hvis der dukkede en pusseløjerlig rod op, man ikke havde set før.
Der er sket en del siden (ikke mindst på indretningsfronten hos undertegnede), men herhjemme føles det stadig lidt som juleaften, når jeg hver anden mandag morgen åbner døren og der står to kasser fra Aarstiderne på måtten. Komplette med alle ingredienser og opskrifter til 4 måltider den kommende uge. Altsammen økologisk.
Madplanen er reddet og indkøbene er gjort på forhånd :)
Så det var lidt af en drøm, at teame op med netop Aarstiderne. Hvis ikke I kender til deres måltidskasser, så kig med her. Henover det næste stykke tid, kommer jeg til at vise jer indholdet af 3 forskellige måltidskasser og mine oplevelser med dem: VegetarKassen, FlexitarKassen og Den Lokale Måltidskasse. Og hver gang deler jeg også min favoritopskrift fra den pågældende uge.
Forrige uge var det således Vegetarkassen, der stod for skud og vi fik følgende lækkerier:
Dag 1: Flammkuchen med løg, creme fraiche, gouda og salat med solsikkekerner.
Dette blev også ugens absolutte favorit, så den opskrift skal I ikke snydes for. Den var i øvrigt også den nemmeste og hurtigste den uge, så dobbelt bonus.
Flammkuchen stammer fra Alsace og kan bedst beskrives som et kryds mellem en tærte og en pizza.
1 færdig tærtedej
100 g creme fraiche
100 g reven gouda
3 løg i tynde skiver
2 fed hvidløg (et fintsnittet, et presset)
1 kvist frisk rosmarin (plukket og hakket groft)
50 g solsikkekerner
1/2 citron
1 hjertesalat (i smalle både)
1/2 bakke cherrytomater (i halve eller kvarte)
Olivenolie
Salt & peber
Sennep
- Tænd ovnen på 200 grader
- Skyl og klargør grøntsagerne.
- Rul tærtedejen ud på en bageplade, smør creme fraiche på i et jævnt lag, og drys med ost.
- Fordel løg og fintsnittet hvidløg over dejen. Krydr med salt og peber og rosmarin.
- Kom dejen i ovnen, og bag den gylden og sprød 10-12 minutter.
- Kom solsikke kernerne i et lille fad og bag dem gyldne i ovnen, 5-6 minutter. Lad dem derefter afkøle.
- Rør en dressing af citronsaft, olivenolie, salt, peber, 1 presset fed hvidløg og evt. 1/2 tsk sennep
- Anret salat og tomater på et fad, vend med dressing og drys med solsikkekerner.
- Server stykker af flammkuchen med sprød salat ved siden af.
Dag 2: Æggewraps med kikærter og broccoli i karry.
Dag 3: Misobagt aubergine med østershatte, brune ris og ristet sesam.
Dag 4: Flækærtehummus med pitabrød og sprøde grøntsager.
Frokost af rester fra måltiderne + et æg.
Op: Vi fik masser af grøntsager, lækre måltider vi måske ikke lige selv var kommet på og der var noget så rigeligt. Jeg havde rester til frokost dagen efter alle gange. Kæmpe plus i min bog.
Ned: Majoriteten af kassens måltider tog 45 minutter + at lave og det gik ikke altid helt i spænd med, at vi i forvejen kommer sent hjem. Det er en lille detalje, men værd at overveje, når man bestiller kasse.
Men det følges selvfølgelig ad: Jo hurtigere kassens måltider er at lave, desto enklere er de (KvikKassen eksempelvis), jeg kan personligt bedre lide de lidt mere komplekse opskrifter (Vegetar/VeganerKassen eller VerdensKassen eksempelvis), og må således også være klar på at lægge lidt længere tid i køkkenet. Og når man sparer tid på både indkøb og at udtænke hvad der skal på bordet, går det nok også lige ;)
Aarstiderne leverer måltidskasser (og der er mange forskellige at vælge mellem) direkte til din hoveddør. Komplette med alle ingredienser der skal bruges, samt opskrifter. Alt er økologisk. Så dejligt og nemt.
Ps. Der er videoer fra VegetarKassen hver uge her.
-
Emily Salomon Du kan altid se hvad der er i næste uges kasse inden du bestiller den. ..
-
Mille Det ser sørme lækkert ud :) Jeg har tit gerne ville bestille deres kasser, men da ..
{Cuteness overload}
Hopla for en uge den sidste var. Med indtil flere sociale arrangementer hver dag, hvad end det var på arbejdsfronten eller privat, blev jeg udfordret til fulde på at fine små lommer, hvor jeg kunne lade lidt op i eget selskab. Når det er sagt, var alting noget så hyggeligt og vellykket, så al festivitasen og virakken blev også nydt til fulde. Jeg kan blot mærke, at jeg har lige vel meget lyst til at lege eremitkrebs de næste par dage.
Den indeværende uge er dog ikke stort anderledes, så jeg prøver at holde små zoner fri til lidt alenetid og kommer til at opskatte mandag og torsdag aften uden planer. Nå ja, og så glæder jeg mig ellers også til middage ude, navngivningsfest i weekenden osv.
Jeg håber, at I også får en mere end dejlig uge, hvad end den er tætpakket eller afslappet og uanset om I lader op i eget eller andres selskab ♥
{Der er sket det utrolige, at jeg er blevet vild med lilla}
{Frokost med mine søde kontormakkere}
{Vi nyder teltlivet så længe det varer}
{Strandtur med hundemus}
{Babyshower-brunch på Granola}
{En sød souvenir fra babyshower}
{Søndag for dem der er bedstemødre indeni: Kaffe, kage, strikketøj og Downtown Abbey}
-
Av, det er en gammel sag, jeg har arvet fra min mormor. Kram Emily ..
-
Hej Emily Hvor er den søde glaskugle/brevpresser fra? Mange hilsner fra Hanne ..
En ny start (-ish) behøver ikke kræve et nyt år. En mandag er helt og aldeles rigeligt.
For mig er det på med den blomstrede kjole (kom så sensommer, you can do it!), en trøje og en jakke i tasken for en sikkerheds skyld, og så op på cyklen og til først det ene møde og så det andet. Det første involverer latte-art og cupping, så det må siges at være den bedste slags møde, at booke ind en mandag formiddag.
Og siden skal der styr på finanserne (hej momsregnskab), bloggen (hej ‘små ting’ OG en lækker meat free monday-opskrift), formen indvendigt (hej læge-check-up), formen udvendigt (ok, også indvendigt – hej træning) og så er det jo også GOT-dag.
Ahmen altså, det bliver en helt og aldeles mægtig mandag ♥
-
Haha... den må jeg vist lige se ;) Tak og klem ..
-
Åhhh ja momsregnskab, kommer altid til at tænke Black Books, en fantastiske serie. Hovedepersonen skal ..
Jeg er nok en kende svag i koderne, efter at lave små ritualer og øer af genkendelighed og rarhed i hverdagen. Måske fordi den til tider er ret omskiftelig. Måske fordi jeg godt kan lide netop den, hverdagen, og at gøre den til noget særligt. Måske fordi jeg er krebs af stjernetegn og dermed per definiton tryghedsnarkoman. Højst sandsynligt er det en kombination af alle tre. Men jeg hygger mig nu engang med mine små riter og prøver at omsætte dem til at rumme gode vaner. Så slår jeg flere fluer med ét smæk.
I har vist efterhånden godt styr på, hvor meget jeg holder af morgenstunden og hvad jeg fylder den ud med, men hvad så med om aftenen? Som udpræget a-menneske er det her, jeg er på mit laveste energiblus. Egentlig ville jeg synes, det var den største luksus at gå i seng klokken ni omtrent. Og så ligge og læse og siden sove hen ad ti. Har dog giftet mig med et b-menneske, så virkeligheden ser for det meste lidt anderledes ud. Vi mødes på midten. Jeg bliver oppe et par timer længere og han går i seng et par timer tidligere.
Hvordan min aften (hvis ikke vi er ude) ser ud, har jeg listet op nedenfor. Måske der er inspiration at hente for jer, til at få en rar, rolig aften som et godt udgangspunkt for bedre hudplejerutiner og en god nattesøvn ikke mindst :)
Den nye Advanced Night Repair Eye Concentrate Matrix fra Estée Lauder, er en ny del af min aftenrutine, som jeg ser frem til at prøve af.
20.00: Efter vi har spist aftensmad, lægger jeg telefonen ‘på hylden’. Bogstaveligt talt. Den kommer i skammekrogen til opladning på en hylde ude i gangen. Selverkendelse er godt og jeg kan ikke styre at sidde med den i sofaen, mens vi laver noget andet. Væk med den. Dér bliver den for det meste til næste morgen. Med mindre vi lytter til lydbog senere.
20.30: Jeg brygger en kop urtete, gerne en der hedder noget med Sleep og går så på badeværelset og fikser min aftenhudpleje. 5 minutters solo-forkælelses-tid, hvor jeg zoner lidt ud. Hvis jeg venter til lige inden vi skal i seng, er jeg så træt, at jeg intet orker og det bliver det absolutte minimum (rensevand + creme), men når jeg gør det tidligt på aftenen, så er det noget, jeg hygger mig med at gøre lidt ud af. For tiden tester jeg Estée Lauders Advanced Night-system. Mine trin for at give huden den optimale reparation, pleje den i løbet af natten og ikke mindst forberede den på næste dags påvirkninger er følgende:
- Rens: Jeg ‘fjerner dagen’ (makeup, snavs, forurening, fedt) og renser med Advanced Night Micro Cleanser Balm, som jeg masserer godt ind og fjerner med vat eller en opvredet vaskeklud efterfølgende. Af og til at masserer jeg ansigtet i længere tid i balmen med teknikker, jeg har lært af min kosmetolog.
- Forbered: Som toner – eller forberedelse på den efterfølgende pleje er det snarere – bruger jeg Micro Essence Treatment Lotion, der modvirker tørhed og dehydrering og gør huden ekstra klar og modtagelig, så de efterfølgende produkter kan trænge ordentlig ind.
- Reparér: Nu kommer vi til favoritterne. Klassikeren Advanced Night Repair serum til ansigtet og så den nye Advanced Night Repair Eye Concentrate Matrix til ja, øjnene. Sidstnævnte er jeg lige begyndt at bruge og jeg glæder mig til at teste dens effekt over tid. Den lover både at tage sig kærligt af og forebygge de mimiske linjer omkring øjnene, reducere øvrige ældningstegn, hævelser og mørke rander og så indeholder den (blandt andet) masser af den gode, superfugtende hyaluronsyre. OG så har den en lækker applikator, som man masserer den ind med. Se bare her.
- Fugt: Jeg slutter af med Revitalizing Supreme+ Creme især for at hjælpe huden med at holde på fugten om natten. Cremen har jeg i øvrigt skrevet mere om her.
- Nyd: Jeg nyder virkelig de her 2-5 minutter for mig selv og tænker på det som lidt dejlig alenetid og at jeg gør noget godt for mig selv, i stedet for at se det som en sur pligt. Og når vi så senere skal i seng, så er det dejligt, at det er gjort og jeg blot skal børste tænder.
20.35: Tid til dessert. Jeg spiser dessert i en eller anden udstrækning hver dag. Måske der er mange, der siger man ikke skal spise sent på aftenen, men jeg kan altså godt lide det og tror på, at det er med til at give mig en god og rolig søvn. Nå ja og så har jeg altså altid lyst til at sidde og tygge på noget når vi ser tv, spiller eller læser, især hvis vi har spist tidligt. Jeg holder det dog som regel til frugt (æble med peanutbutter er min bedste ven) og te, yoghurt med bær, lidt nødder og tørret frugt, mørk chokolade eller en helt tyk smoothie, som jeg spiser som is med lidt frø eller granola på toppen.
20:40: Vi (inklusiv førnævnte dessert) rykker i sofaen og læser, snakker, spiller et spil eller ser en serie eller film. Min mand peaker nu og hvis vi spiller (hvilket vi gør overraskende ofte), så tæver han mig som regel. Især i Scrabble. Min hjerne sover allerede. I Backgammon kan jeg stadig lige akkurat holde paraderne oppe. Spiller vi i løbet af dagen eksempelvis i weekenden, er historien selvfølgelig en helt anden ;)
22:30: Hundeluftetid. Slipper ofte. Elsker morgenturen og hader aftenturen…
23:00: I seng. Nirvana! Læsetid eller læselyttetid, hvis vi er i gang med en fælles lydbog.
23.30: Godnat ♥
-
Hej Sandra, jo det går nogenlunde, men lidt i perioder. Han er i gang med ..
-
Hej Emily, det lyder som en dejlig aftenrutine. Men jeg kom til at tænke på ..
Mallorca tog mig vitterligt med storm, da jeg besøgte den spanske ferieø i foråret. Vi var der bare 3 dage, så jeg har stadig meget af øen til gode, men nedenfor finder I et par adresser, jeg synes er værd at bogmærke. Og så må I hellere end gerne tippe kontra, hvis I kender gode steder på Mallorca. For en ting er helt sikkert: Jeg må tilbage snart.
Måske nogle af jer er så heldige at skulle dertil i løbet af sensommeren eller efteråret?
OG så vil jeg lige tippe jer om en anden alletiders Mallorca-guide, som søde Josephine, der er moderedaktør på ELLE, har begået for nylig. Hun er udover at være yderst modekyndig også lidt af en rejseentusiast og er tilmed kommet på Mallorca i mange år.
Jeg er gennem hendes guide især blevet lun på Ca Na Toneta, som vi desværre ikke nåede forbi, da vi var der i maj, men som jeg helt bestemt skal booke bord på, næste gang jeg er på de kanter.
Denne her morgenmad i Palma har jeg også til gode til næste gang. Glæder mig allerede :)
Men nok om næste gang. Kom med mig på en lille tur rundt til de steder vi besøgte, mens vi boede på dejlige Castell son Claret.
Vi skal til Valldemossa, Puerto Andratx, Paguera (og deromkring) og Deià.
Let’s go!
Valldemossa
Vi gjorde blot et kort frokoststop i Valldemossa på vej fra lufthavnen til hotellet, men det var alletiders til at undersøge – og gå lidt rundt i – den charmerende, lille bjergby. Alle andre turister har dog også fundet ud af hvor nysseligt her er, så den er lidt overrendt, men stadig et besøg værd.
Frokosten spiste vi på Cappucino, en kæde der har caféer flere steder på Mallorca (og i Spanien). Virkelig udmærket og en god option, hvis man er rundt på øen og sulten melder sig og man ikke liiiige har en adresse på (eller orker at gå rundt efter) den helt rigtige, lokale og topcharmerende restaurant.
Cappucino
Plaza Ramon Llull 5
07170 Valldemossa
Mallorca, Illes Balears
Puerto Andratx
Hyggeligste havneby med masser af leben. Et alletiders stop til en is eller drink og minsandten om vi ikke også endte på en skæg, lille tapasrestaurant, der virkelig kan anbefales. Vi fik både spansk tortilla, padron pebre, rejer m.m. og så dagens tapas, der var noget à la en kåldolmer – bare 100 gange bedre.
Bagefter skal man spise en is på havnen og kigge på fiskerne, når de kommer ind med dagens fangst. Og tulle lidt rundt i gaderne.
Romeo’s (tapas)
Almirante Riera Alemany, 11
07157 Port D‘Andratx
Mallorca, Illes Balears
Peguera og Portals Nous
Nærmeste strand fra vores hotel i Calvià var ved Peguera. Ikke heeelt som de Bounty-strande der findes på Mallorcas østkyst (der nåede vi desværre ikke over), men helt ok og minsandten om der ikke også var lidt surf.
Ca. et kvarters kørsel derfra fandt vi en hyggelig og lidt hemmelig bar, hvor man kunne nyde solnedgang og Rosé Sangria. Så bliver det ikke meget bedre. Den har sit eget indlæg her i øvrigt.
Roxy’s Beach Bar
Carrer Blanes, 10
07181 Portals Nous
Mallorca, Illes Balears
Deià
Sidst men bestemt ikke mindst var vi i fine, fine og finurlige Deià. En lille by i bjergene, hvor der er en herligt frisindet atmosfære. Masser af kunstnere, muligheder for alternativ behandling og ikke mindst et virkeligt godt frokostspot.
Vi var uendeligt sultne, da vi kom frem og havnede ved et held på en lille perle af en vietnamesisk inspireret restaurant, hvor vi fik de smukkeste salater og ditto udsigt fra stedets balkon.
Restaurant Nama
Arxiduc Luis Salvador 24
07179 Deia
Mallorca, Illes Balears
-
Hej Cathrine, Der må jeg være dig svar skyldig. Har ikke været der. Har kun været ..
-
Kan Cala D’Or anbefales ? Jeg har prøvet Soller og Pollensa . Men overvejer ..
Dagens plan:
Tur med hundedyr √
Dyp i havnen √
NU:
⇒ Cykelhjelm på og afsted.
⇒ Brunch med søde damer. Inklusiv croissant. Er i underskud. 14 dage siden sidste, gyldne horn.
⇒ Alenetid mens manden er ude at cykle. Friske magasiner, en stor kande grøn te med valnød, ny neglelak og benene oppe.
⇒ Lave granola. Efter denne her opskrift (lad jer ikke snyde af overskriften), der er min yndlings for tiden. Nem og hurtig at lave og jeg spiser den stort set hver morgen på skyr sammen med bær.
⇒ Lægge sidste hånd på en Mallorca-guide hertil. Så kig gerne ind senere, hvis I vil med på en lille, virtuel ferie.
⇒ En yogatime… Eller en lur. Vi må se hvad der vinder, ovenpå en mere end tætpakket og social uge.
⇒ Starte på en ny serie i aften, efter at vi er blevet færdige med The People v. O.J. Simpson (så god!). Overvejer The Fall, men andre gode bud modtages med kyshånd.
Ønsker jer den bedste søndag ♥
-
Yay hvor er I altså bare gode! Tak for alle anbefalinger <3 Nu er efteråret ..
-
Jeg kan stærkt anbefale The Affair. Der findes 2 sæsoner på Netflix og alle 3 ..
Mine yndlingstider for tiden.
Måske I kan nikke genkendende til nogle af dem? Måske I har nogle helt andre favorittidspunkter?
Badetid – Måske sommeren ikke har været generøs med soltimer, men det er nu engang stadig sommer og jeg ser frem til og forsøger at snige ‘badetid’ ind hver eneste dag. I havnen eller på stranden. Allerhelst om morgenen og ellers sen eftermiddag. Og gerne med min firbenede bademakker.
Game of Thrones-tid – Ja, ja det er topnørdet, men jeg ser virkelig frem til mandag aften, hvor vi kryber sammen i sofaen og ser GOT. Og gør lidt ekstra ud af det hele. Tv-dinner deluxe og måske også lidt knas i slikskålen. Fredag aften på en mandag. Perfekt.
Arbedsttid – Jeg er fortsat høj på ‘back to work’-stemningen ovenpå ferien og har så mange spændende projekter i gang, og ting jeg gerne vil dokumentere og dele, at arbejdstiden (9.00-18.30 alle hverdage + det løse) er noget jeg ser frem til hver morgen, når jeg vågner. Det er en dejlig følelse.
Madlavningstid – Det går lidt op og ned (har I det lige sådan?), men lige nu er jeg inde i en periode, hvor jeg elsker at stå i køkkenet og kokkerere og ser således frem til en halv til en hel times husmoderlig zen hver aften.
Date-tid – Den seneste måneds tid har vi været på date hver onsdag aften. Fortovscafé, rulledisko, bobler på altanen, en tur i Tivoli og minigolf har blandt andet været på menuen. Som regel ude og under alle omstændigheder skal aftenen være lidt anderledes end en sædvanlig hjemmeaften. Lidt hverdagsglamour og noget at se frem til midt i ugen.
Hvis I vil holde styr på jeres yndlingstider, så har jeg i samarbejde med Daniel Wellington en god urrabat OG en lille gave til jer nedenfor :)
Rabatkode OG gratis urrem
Koden EMILYS giver 15% på alle varer hos Daniel Wellington fra i dag og frem til d. 4. september. Og som noget særligt får man i samme periode en gratis urrem med, når man køber et ur. Så kan man skifte efter humør og outfit.
Mit ur er et Classic Reading 36mm i sølv.
-
Sådan tror jeg ikke, at du er alene om at have det. Specielt ikke hvis ..
-
Lige så meget som jeg virkelig elsker mine tre børn. Så elsker jeg virkelig også ..







































































































