Jeg har brugt majoriteten af min dag til en spændende negleworkshop med essie, hvor jeg fik lov at blive klogere på og nørde et af mine yndlingsemner hele dagen, selv forestå en lille præsentation for mine kollegaer fra de nordiske lande og så var jeg tilmed så heldig at få mig en farlig flot manicure af et af mine negleidoler (jo jo sådan et kan man altså godt have ;)).
Mere om både hende, den særlige manicure og de gode ting jeg har lært i dag – og som jeg glæder mig til at dele med jer – i morgen. Jeg er nemlig blot hjemme at vende for en kort bemærkning, inden jeg skal ud at spise middag med essie-holdet om lidt.
Og så endda i højtaljede jeans hvilket er ret nyt for mig. Men en af mine veninder havde talt meget varmt om Levi’s Wedgie model, så da jeg faldt over den på udsalg i går måtte det prøves. Og om end noget uvant så tror jeg sørme, jeg er fan. Også selvom jeg lidt føler, at jeg ligner min far i slutfirserne/starthalvfemserne…
Hav en dejlig aften <3
-
Emily Salomon Hej Nanna, her har jeg faktisk bare sat håret op i en knold mens det ..
-
Nanna Hej Emily, Bruger du et specielt krøllejern, eller laver du dine fine krøller med et glattejern? Mvh ..
Mine nytårsforsætter/-ønsker er lige på trapperne, men en ting er sikkert. Jeg kommer ikke til at bruge (starten af) året på at pine og plage mig selv med diverse ting, jeg burde eller ikke burde. Ej heller slå mig selv oven i hovedet med drastiske ting jeg skal lave om (ved mig selv). Januar er derimod mægtig god til to ting, hvis I spørger mig:
⇒ Omfavne at det er gråt og koldt og alt det der og (hjemme)hygge til den store guldmedalje.
⇒ Gøre alt for at glemme, at det er gråt og koldt og alt det der og lave ting der minder om sol og sommer.
Og mine 10 punkter for hvad jeg ønsker mig af og gerne vil lave i januar, er lige akkurat et miks af de to.
Ps. Tidligere månedsønskelister her.
Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:
- Gå i svømmehallen en gang om ugen. Pool og sauna ja tak! Og så kan jeg også få trænet crawl som bonusgevinst.
- Spise fastelavnsboller (min.) en gang om ugen. Det er sæson for mit yndlingsbagværk og det er om at udnytte mens tid er. Og måske også bage selv.
- Få printet de bedste af mine feriebilleder og sætte dem i album.
- Drikke te i kandevis og læse månedens bog i læseklubben. Ok, det har jeg allerede gjort i ferien (og var begejstret!) og nu er jeg i gang med Bruce Springsteens selvbiografi ‘Born to run’.
- Spise smoothie bowls der ligner og smager af ferier og sommer om morgenen. Med mindre det er alt for koldt. Så skal jeg have grød med kanel, æble, mandler og karamel.
- Holde filmaftener og se surffilm med min kæreste. Det tyvstartede vi med i forgårs og så Endless Summer og Point Break. Næste på listen er Big Wednesday, Blue Crush, Soul Surfer og The Shallows.
- Forære mig selv ranunkler hver torsdag. Yndlingsblomsten der nu er i sæson.
- Drikke Piña Coladas med masser af pynt om fredagen. Bedste kur mod vintertristesse.
- Invitere venner på fondue-aften. Jeg er barn af 80’erne og kan næsten ikke komme på noget mere kitsch eller lækkert. Og så ER det altså en hyggelig måde at spise på.
- Hænge ud i Palmehuset i Botanisk Have. Et af mine yndlingssteder i København og dér i varmen blandt palmer og eksotiske vækster går det helt fint at bilde sig selv ind, at man er i junglen på en tropeø.
Jeg GLÆDER mig til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge måneden på?
-
Wow hvor er det bare spændende Karoline! Hepper med herfra, god surf! :D ..
-
Gid man kunne hamstre ;) Knus E ..
Uanset om man er en lykkens pamfilius som undertegnede, der har været på juleferie og har fået lidt farve eller om man bare er blevet godt og grundigt vintertør i det, så er her et par gode tips og tricks til at komme af med skællene og atter blive blød og fin. Og bevare den der tan, hvis man er heldig at have erhvervet sig sådan en.
Eksfoliér først
Det er spild af læbepomade, håndcreme og bodylotion at komme den på tørre, døde hudceller, der alligevel er på vej til at dessertere, så sørg for at komme af med dem først. Skrub krop og hænder med en hampehandske og/eller en god bodyscrub. Eller lav en selv, se min opskrift her.
Tørre læber eksfolieres blidt med en blød tandbørste eller med lipscrub’en, der også er opskrift på her. I ansigtet er det tilstrækkeligt for de fleste at bruge en god gammeldags (og ren!) frottévaskeklud sammen med det foretrukne renseprodukt for en mild eksfolierende effekt.
Skrub et par gange om ugen eller efter behov.
Fugt, fugt og atter fugt
Når du er kommet af med det tørre, gustne ydre, så er det med at fylde godt på med fugt og beskyttende pleje. Og helst af den rene slags, som eksempelvis de økologiske og USDA certificerede produkter fra eos. Brug bodylotion efter badet hver dag og gerne mens huden er let fugtig, så trænger den bedre ind. Håndcreme efter behov men gerne morgen og aften som minimum her i den kolde tid. Jeg har altid en på natbordet og en i tasken og undgår på den måde at mine hænder krakelerer. Læbepomade efter behov men det er en smal sag, når man nærmest har lyst til at spise den, fordi den smager og dufter så godt.
Og så lidt fedt
De fleste cremer indeholder begge dele, men vil du sørge for at forsegle al den herlige fugt ekstra godt og beskytte huden mod kulde og vind, så slut af med et par dråber olie umiddelbart efter du har smurt creme på. Lyder det for omstændigt, så bland blot oliedråberne direkte i cremen, når du smører den i ansigtet, på kroppen eller hænderne. Du kan bruge en ansigts- eller kropsolie specielt til formålet, men et par dråber ren mandelolie eller kokosolie er også alletiders.
Hyggetid
Når man alligevel er i gang med en mindre hjemmespa så kan man jo overveje at gå all in på hjemmeaften og tilsætte hyggetøj, te og en god bog. Det er bestemt med til at gøre januar lidt nemmere at komme igennem og så koster det stort set ingenting, for de der vil spare. En halv time er alt der skal til.
Tipsene ovenfor er også den bedste måde at bevare den brune farve, hvis man er heldig at have lidt af den. Jeg planlægger i alle tilfælde nærmest at bade i bodylotion, for at holde på farven så længe som muligt ;)
-
Tusind tak for svar. Hold nu op nogle smukke ting de har. ..
-
Det er fra Murumuru: http://www.murumuru.dk Kram Emily ..
Foto: Emma Elwin
“Er du gravid?”. Det spørgsmål har jeg fået ikke så få gange det seneste år. Og mange af mine veninder og bekendte ligeså. Det er noget med alderen selvfølgelig. Og forlovelser og bryllupper og sådan. For når man er i slutningen af tyverne/starten af trediverne og er til den etablerede side, så må man da være ved at reproducere sig ikke? Eller?
Emily Gad guider dig her (med et glimt i øjet) til do’s & dont’s i forhold til hvad der er god takt og tone, når din næse vejrer potentielle graviditeter.
For hvornår må man egentlig spørge en kvinde om hun er gravid? Det er sådan set uhyre nemt, for det må man som udgangspunkt aldrig. Der findes et par enkelte undtagelser, dem kommer jeg ind på til sidst.
For langt de fleste er det at være gravid en glædelig nyhed, som de skal have lov at dele NÅR de selv har lyst og selvfølgelig NÅR de rent faktisk er det.
Og så findes der også for mange et hieraki over hvem, der skal have det at vide først. For de kommende bedsteforældre, mostre/onkler, arbejdsplads m.m. er som regel øverst på den liste, så måske det bare ikke er blevet din tur endnu :)
Følgende (i alle tilfælde uheldige) scenarier er mulige, når du spørger din veninde/kollega/bekendte om hun er gravid:
- Hun er ikke gravid og har ingen intentioner om at blive det (foreløbig) og du kunne lige så godt have spurgt om hun har taget 5 kilo på.
- Hun er ikke gravid, men vil meget gerne være det og prøver på livet løs, går måske i fertilitetsbehandling og du har lige trådt på en øm tå. Igen hvis I er tætte nok, havde hun nok allerede delt det med dig.
- Hun er ikke gravid, men har lige været det og har aborteret spontant. Det er meget mere almindeligt i starten af en graviditet end de fleste tror. Og så er vi i øvrigt tilbage ved punktet ovenfor mht. ømme tæer og fortrolighed.
- Hun er gravid, men er ikke klar til at dele det endnu og hun bliver nød til at lyve for dig eller fortælle det før hun egentlig selv ville.
- Hun er ikke gravid og har faktisk absolut ingen intentioner om at blive det. Nogensinde. Nogle vælger aktivt børn fra og det er deres ret.
Selvfølgelig er der et par gråzoner. Når der helt tydeligt og uden tvivl er tale om en gravid mave (som på billedet ovenfor), så er det i orden at ønske tillykke og spørge ind. Eller når din veninde har ladet scanningpapirerne ligge på spisebordet, når du er til middag (hint hint Lone ;)) og i almindelighed når det drejer sig om din meget tætte veninde eller søster, hvor I allerede er helt fortrolige og du ved at hun og hendes partner forsøger. Men selv her ville jeg først stille mig selv spørgsmålet: “Hvis der er nyt i sagen, ville hun så ikke have lyst til at dele det med mig?”.
Det kan lidt sidestilles med når man igen og igen spørger singleveninden om hun har mødt en sød, ny fyr eller været på nogle gode dates for nylig. Velvidende at hun selvfølgelig ville dele det, hvis det var tilfældet.
Så væbn jer med tålmodighed søde damer, de gode nyheder skal nok komme til jer :)
-
Lige i øjet :) ..
-
Ja, og her kunne jeg fortsætte listen for dig... Jeg er zoneterapeut og Totum kropsterapeut ..
{Surf. Er blevet fuldstændig bidt af det og bliver langsomt bedre og bedre}
Ai Caramba altså! Jeg er hjemme igen og føler mig på alle måder helt ladet op. Og står nu som en trippende væddeløbshest i startboksen og venter bare på at komme ud og tage en stor bid af 2017. Der er nu altså noget særligt flot over at starte et nyt år sådan.
De sidste to uger (ok, laaaang hjemrejse undtaget) har jeg sovet det jeg skulle og lidt til hver eneste nat. Jeg har spist super sundt – nå ja, og lidt for meget, men det er nu heller ikke sådan at kimse ad af og til. Når der er så mange lækre muligheder, så må man jo prøve det hele. Løbebenene har fået en velfortjent pause og til gengæld har surfarmene så været på arbejde. Og jeg har læst tre bøger. Bortset fra det, har jeg stort set ikke lavet dagens gerning og det har gjort godt.
Og nu glæder jeg mig så ellers også til at komme i gang igen. Med to nye, spændende projekter allerede i denne uge og så med bloggen tilbage på sædvanligt blus selvfølgelig. Har så mange nye indlæg på tegnebrættet, som jeg glæder mig til at dele med jer :)
Jeg håber, at I også får en fantastisk uge <3
{At komme hjem til egen jungle. Og seng}
{Typisk frokost i sidste uge. Det var som om at dagens knækbrødsmadder ikke helt levede op til den… }
{Lidt af juletræspynten har fået lov at blive}
{Nytårstrut og hatte à la Bali. Vi købte det af en mand i vejkanten, der selv sad og lavede det. Så fint og hyggeligt}
{Vores yngste rejsemakker, Otto, fik nye indfødte venner}
{Flink juleamaryllis, der springer ud præcis som vi kommer hjem}
-
Præcis! :D ..
-
Tusind tak for hint! :) Den er fundet; Mant. ..
“Kan I snart holde ud at slappe mere af?” skrev min mor til mig over Messenger forleden. Og det kan vi nu nok godt. I alle tilfælde lidt endnu. Det er sådan en god selvforstærkende størrelse, det afslapning og vi har efterhånden fået helt pensionisttravlt på den der måde, hvor selv de mindste ærinder kan udgøre et helt lille dagsprojekt.
Roen har med andre ord virkelig sænket sig over mig og os. Vi har begge i almindelighed og min kæreste i særdeleshed, haft et travlt år sidste år, men denne tur var som lige at blive glattet ud i hjernens folder og genstartet. Eller sagt mere populært; som balsam for sjælen.
Og jeg er så småt (men også kun så småt) ved at være klar til at vende næsetippen hjemover. Eller det vil sige, jeg kommer til at savne Bali. Bølgerne, vejret, maden og ikke mindst tempoet og humøret. Men jeg savner også dem derhjemme ikke så lidt efterhånden. En med poter og snude i særligt meget.
Og så må jeg også med en vis sørgmodighed erkende, at bagsiden af Bali-medaljen går mig mere på denne gang, end sidst vi var her. Sidst boede vi på en surfcamp og der lagde jeg ikke helt så meget mærke til det, men denne gang er jeg blevet ked af det over at se de enorme mængder skrald der er allestedsnærværende her. For her er ikke noget ordentligt skraldesystem, så det stagnerer. På strandene, i havet (hvor man bogstaveligt talt surfer og svømmer i skrald), bag hegnet, på gaden, i junglen og overalt i naturen. For ikke at tale om alle de mere eller mindre herreløse hunde, der er så magre, at man kan tælle hver en knogle under skindet. Og når natur og dyr lider, så er der selvsagt også mange, mange fattige børn og voksne, der heller ikke har det optimalt. Og der står man så bare som dum turist og kan ikke finde ud af om man bidrager til forfald eller opsving…
Det blev en lidt trist svada fra en ellers meget, meget dejlig ferie, men der er sjældent noget der er helt sort eller hvidt eller kun sort og hvidt for den sags skyld.
Jeg ønsker jer en uendeligt dejlig weekend og ser frem til at komme hjem og ind i dagligdagens også herlige trummerum på mandag <3
-
Wow what stunning post. Your photographs are beautiful.....We went to Bali about 8 years ..
-
Mange tak for svar ? For fedt når I tager jer til til at svare! ..
Det er altså altid lidt skægt, hvordan det hele bliver sat lidt i relief, når man er på ferie. Hvad der egentlig er vigtigt for en og hvad man har brug for (ikke ret meget?!).
Ikke at den slags er endegyldigt eller statisk. For selvom tanken er meget tiltalende, så tror jeg nu også, at jeg ville komme til at kede mig bravt i længden, hvis jeg ikke skulle lave andet end at drikke friske kokosnødder på en tropestrand resten af mine dage. Men for en stund er det altså dejligt. Meget dejligt. At sætte hjernen lidt på pause, bare kigge lidt ud i luften og få lukket nogle af alle de ‘tabs’ man ellers altid har åbne.
Ikke at skulle bekymre sig om så meget andet end hvor man skal spise sin næste smoothie bowl eller hvilken bikini man skal have på. Og det sidste er næsten heller ikke engang et issue, for jeg må nok indrømme, at jeg er svært slem til at gå rundt i det samme igen og igen, når jeg er på ferie. Har I det mon lige sådan?
Får næsten lyst til at gå helt Marie Kondo-bersærk, når jeg kommer hjem og kun leve med de ting, der virkelig bringer mig glæde. Og så igen. Lider jo samtidig en kende af horror vacui og må nok sande, at jeg godt kan lide mine mægtigt mange sager.
Må virkelig (!) prøve at huske det, næste gang jeg pakker for det er altså bemærkelsesværdigt, hvor lidt man (jeg?) egentlig behøver, især når destinationen er under varme himmelstrøg.
-
Hej Anna, ja de er fra Nomadic State of Mind og koster ca. 200 kr. ..
-
Hej Tine, det var egentlig ret 'godt og blandet' dage med korte, men massive regnskyl, ..




































































