Rigtigt godt nytår allesammen <3 Som I nok kan fornemme på aktiviteten her på min lille web-matrikel, så er der gået fuldstændig ferie i maskineriet. Så dejligt. Og det føles også lidt dovent og forbudt. Men det er nu engang rart af og til at zone helt ud og ikke tænke på noget som helst. Godt for krop, sjæl og kreativitet.
Dagene mellem jul og nytår forsvandt i en tåge af hygge, læsning og afslapning. Præcis som de har for vane hjemme. Ingen forskel der.
Altså lige med undtagelse af, at det meste af det foregik på stranden her i Canggu og at der også var en del surfsessioner blandet i afslapningssuppen. Og lidt oplevelsesture rundt på scooter.
Således har vi netop også været ude at lege i bølgerne tidligt her til morgen, efterfulgt af en god morgenmad (der altså smager ekstra godt efter sådan en tur) og nu er vi på vej ind i landet, til Ubud for at opleve lidt andet af alt det Bali har at byde på.
Jeg håber, I får en dejlig mandag, selvom 2. januar altså notorisk er lidt af en bitch.
Kram
E
Ps. Jeg kigger ind med et lille postkort i ny og næ i denne uge og så er bloggen ellers tilbage i sin sædvanlige rytme igen i næste uge.
-
Emily Salomon Selv tak Caroline og jeg brygger på lidt Bali-tips snarest :) Kram Emily ..
-
Emily Salomon Dét er det <3 Kram og tillykke søde Anne :D ..
// 1. Margarita // 2. Rum Runner // 3. Ginger Ale Passion //
// 4. Ladies’ Negroni // 5. Vodka Bramble // 6. Aperol Spritz //
// 7. Rosé Sangria // 8. Strawberry Mojito // 9. Ginger and grape delight //
// 10. Gin Fizz // 11. Whiskey Sour // 12. Cosmopolitan //
-
Hvor ser de lækre ud, de drinks:- Låner lige et par opskrifter eller tre.... ..
-
Tak for inspiration ;) ..
Hvad du skal have på neglene til nytår og i første halvdel af 2017 i almindelighed? Kom med mig og essie til New York Fashion Week og lad mig guide dig gennem den kommende sæsons største negletrends; den ‘nøgne’, den sortrøde forårskontrast og den nye, franske manicure.
Sidstnævnte er i øvrigt alletiders bud på glamourøse negle til nytårsaften. Find trin-for-trin guide til looket længere nede.
Til årets sidste fest hører også en lidt mere dramatisk makeup og jeg planlægger at kopiere det lækre ‘done-undone’ look fra Rebecca Minkoffs show. Et ret naturligt look, men med statement khaki smokey eyes. Skødesløse boho/rock n’ roll-lækkerier for os, der ikke går med så meget makeup, men alligevel gerne vil gøre lidt ekstra ud af det hele til nytår.
Danske Marie Thomsen var makeupartist på showet og jeg fangede hende backstage og spurgte hende om hendes bedste tips og tricks til at skabe looket selv derhjemme, det er nemlig slet ikke svært. Dem finder du også nedenfor. Kom med!
’Nøgne’ negle
Nude fingernegle og endda med en mat topcoat var en gennemgående tendens og var at spotte både hos Alexander Wang, Self-Portrait og Jenny Packham. Den matte finish fik den ellers så neutrale og artige manicure til at fremstå mere rå og nøgen og jeg har selv været forfalden til looket siden. Se bare her.
Tip: Mat topcoat får neglen til at virke støvtør meget hurtig, men det er ren snyd, for lakken er lige så længe om at gennemhærde som med sædvanlig lak og overlak. Så væbn dig med tålmodighed og lad den tørre i som normalt.
Nude, matte negle og bare maver hos Wang.
Sortrød forårskontrast
Det kommer nok ikke som den store overraskelse at dette look gik rent hjem hos mig. Det er min yndlingsfarve, wicked, og selvfølgelig er den en oplagt vinterfarve, men jeg synes også den er vidunderlig som kontrast til forårets sarte pasteller og blomster, som spottet her hos Monique Lhuillier. Lige den detalje der gør, at det hele ikke bliver alt for pænt og pussenusset.
Min egen yndlingsfarve wicked i forårsfint selskab hos Monique Lhuillier.
Den nye franske manicure
Måske den klassiske franske manicure er lidt passé, men tofarvede negle på nye måder, er det der skal til næste år, hvis vi skal følge Michael Costello og Rebecca Minkoffs eksempel. Til deres shows var der henholdsvis gyldne negle med graduerende bordeaux tipper og halvt rosa, halvt bordeaux negle.
De gyldne er helt perfekte til nytårsaften. Og de er slet ikke så biksede at opnå endda.
TRIN-FOR-TRIN TOFARVEDE OMBRE-NEGLE À LA MICHAEL COSTELLO.
- Påfør først underlak.
- Læg derefter et lag af essies good as gold på hele neglen.
- Pensl lidt essie i farven sole mate på en skrå makeupsvamp (eller klip et lille stykke af en skuresvamp) og dup det på neglen. Start på tippen og tryk forsigtigt opefter for at skabe et tydeligt ombre look.
- Arbejds hurtigt og mens begge farver stadig er våde, så de blender flot sammen. Lav evt en testnegl eller to først.
- Fortsæt på alle negle og slut af med en overlak for at forsegle designet.
- Fjern forsigtigt overskydende lak på fingrene med en vatpind dyppet i lidt acetone.
Og man kan selvfølgelig lave dem i lige den farvekombination, man helst vil.
Tofarvede negle à la Minkoff. Se mere her.
Et godt bud på nytårsmakeuppen. Khaki smokey eyes og strobing.
Nytårsmakeuppen: Khaki Smokey Eyes à la Maybelline til Rebecca Minkoffs show
Den danske makeupartist Marie Thomsen (billedet ovenfor) var på Maybellines showteam under NYFW og jeg har udfrittet hende lidt om looket + fået tips til hvordan man kan skabe det selv.
ES: Hvorfor var det en interessant makeup?
MT: Den var på én gang både, sexet, rock n’ roll og chic.
Huden var holdt smukt ensartet og levende med ved hjælp af strobing.
Øjnene var ‘lived in smoky eyes’, altså uperfekte smoky eyes som havde pigerne festet hele natten, sovet i deres makeup, stået op, smidt en Rebecca Minkoff kjole på og taget ud og spist champagnebrunch. Det var den følelse, jeg syntes makeuppen havde.
ES: Er det et look, der er ‘wearable’ i virkeligheden og måske endda anvendeligt til fest?
MT: Dette look er bestemt brugbart! Det er en smuk og moderne makeup uden at være prætentiøst eller for elegant. Jeg er vild med det skødesløse og sexede udtryk og det er perfekt til fest.
ES: Hvordan kan man genskabe det derhjemme?
MT: For at bære de rock n’ roll-inspirerede øjne skal huden være perfekt, så sørg først for at din base er i orden. Derefter kan du skeje up med øjenmakeuppen. Hold læberne naturlige og velplejede med en let farvet læbepomade som Baby Lips i farven Quenched.
ES: Nøgleproduktet var Maybellines Lasting Drama Gel Pencil. Hvordan er den lagt på?
MT: Gel-eyelineren påføres på den våde kant, imellem vipper samt på hele den bevægelige del af øjenlåget. Sørg for at komme godt ind imellem vipperne med lineren, så der ikke opstår ‘helligdage’ som vil forekomme som små ‘huller’ i makeuppen.
ES: Hvordan skabte I de smudgy/smokey øjne.
MT: Når lineren er påført tones den udefter med fingrene. Når man bruge fingrene bliver det en mere uperfekt finish hvilket er lige hvad vi ønsker i dette tilfælde. Herefter duppede vi Expert Wear Mono øjenskygge i farven Khaki Camo på – igen med fingrene. En nærmest sortgrøn skygge med smaragdgrønne pigmenter. Dette gir øjnene et sofistikeret finish som kun ses når lyset fanger i de rette vinkler. Man kan vælge at tone med en blød øjenskygge pensel rundt i kanten til sidst, men pas på at gøre det for meget da looket så vil blive for ‘ordentligt’. Afslut med masser af kulsort mascara.
ES: I brugte også en af mine personlige Maybelline favoritter, Master Strobing Stick, hvor blev den lagt og hvordan?
MT: Vi brugte den lysreflekterende stick på huden for at skabe glød og forme ansigtet. Påfør på kindben, over amorbuen og på næseryggen. Igen er fingrene det bedste redskab til at tone pigmenterne ud, så de blender smukt ind med huden, så makeuppen ikke ses men blot giver et nærmest overjordisk shine de helt rigtige steder.
TIP: Følg Marie på Instagram her, for mere beautyinspiration.

Det her er godt nok et repost fra forrige år, men kransekage er evig aktuel. Især på denne her tid af året ;) Og når der tilmed er tale om verdens bedste kransekagetårn, så tåler den nok at blive udgivet igen.
Ok, jeg ved selvfølgelig ikke om det her i virkeligheden er verdens bedste kransekage. For jeg har (desværre!) ikke smagt alle slags kransekage i verden. Men den er god. Rigtig god endda. Og hvis ellers man gider at være nogenlunde akkurat med målebåndet, så er den også ganske nem at lave. Det er min venindes mors opskrift og den er blevet en tilbagevendende nytårsklassiker herhjemme.

KRANSEKAGE – 1 TÅRN TIL CA. 10-15 PERSONER
500 g marciapan (med så højt mandelindhold som muligt)
3 æggehvider, gerne pasteuriserede
150 g mandler, smuttede og hakket groft
300 g sukker
Flormelis til at rulle dejen ud
GLASUR
150 g flormelis
1 æggehvide
1/2 tsk citronsaft
1/4 tsk vanillesukker
- Sukker, mandler og æggehvider blendes til sukkeret er opløst.
- Marcipanen blandes i.
- Massen stilles på køl i min. 1 time.
- Rulles til pølser af ca. 2 cm i diameter, drys lidt flormelis på bordet og fingrene, når du ruller, så dejen ikke klæber til underlaget.
- Ringene udformes: Start med at skære et 8 cm langt stykke, hvert nyt stykke skal være 4 cm længere (dvs. 8 cm, 12 cm, 16 cm, 20 cm, 24 cm, 28 cm osv.). Husk at gemme et lille stykke kransekagemasse til toppen. Saml stykkerne til ensartede ringe.
- Klem let på ringene, så de bliver let trekantede og får de skrå kransekagesider.
- Tryk derefter let med et fad eller noget andet helt fladt ovenpå alle ringene, så de har en helt plan flade, når de skal samles.
- Bages i 10-12 minutter i en forvarmet ovn på 210 grader (185 grader varmluft) gerne på to bageplader ovenpå hinanden, da det let brænder i bunden.
- Hold godt øje med kransekagestykkerne, mens de bager og tag dem ud, når de er ganske let gyldenbrune.
- Lad dem afkøle helt, gerne på en rist. Ca. 1 time.
- Rør glasuren sammen af flormelis, æggehvide, citronsaft og vanillesukker til den har en ensartet konsistens.
- Put det i en frysepose og klip et MEGET LILLE hul i spidsen.
- Dekorér kransekageringene og lad glasuren stivne. Herefter kan kransekagetårnet samles, men skal det transporteres er det nemmest at gøre mens det er adskilt.
God fornøjelse!

-
Man kan til nød gøre det ad omgange i en minihakker :) ..
-
Hej Emily. Kan din opskrift bruges, hvis man ikke har en food processor? Kan det ..
Nytår rimer på champagne, men hvilken champagne er det egentlig, der smager godt til kransekage og hvad skal man drikke som aperitif til Dronningens nytårstale?
Sammen med Moët & Chandon guider jeg dig igennem, hvad der går godt til hvad og så kommer jeg med mit bud på en nytårsdessert, der nok ser imponerende og ekstravagant ud, men som er så enkel, at alle kan lave den. Og der er stadig god tid til at ordne negle, sætte hår og have tøjkrise ;)
Champagne til nytårsmenuen
Det kan snildt lade sig gøre at drikke bobler til alle retter (hvis man har lyst til det) og ikke blot til kransekagen afslutningsvis. Det handler blot om at matche middagen rigtigt med champagnen – og omvendt. Moëts ikoniske champagne, Brut Impérial er eksempelvis tør (det er det brut står for) og alligevel lifligt frugtig og gør sig mægtigt godt til salte snacks – som akkompagnement til nytårstalen – og forretten med eksempelvis sushi, østers, kammuslinger, hvid fisk eller lyst kød.
Til hovedretten er den lyserøde Moët Rosé Impérial til gengæld et flot match, hvis der er rødt kød eller vildt på menuen. Den har jeg skrevet mere om her ligesom der også er masser af champagneviden at imponere med på aftenen i min store champagneguide.
Sødt til sødt
Som tommelfingerregel skal du drikke sødt til sødt, når vi snakker champagne. Måske du har en uheldig oplevelse med kransekage og hvinende sur champagne blandt nytårsminderne? Den tørre champagne er nemlig ikke gode venner med så søde sager som kransekage. Her må der en sødere variant til, også kaldet demi-sec. Moëts Impérial Nectar er en sødere, fyldigere og tilmed ret eksotisk champagne, der stadig er frisk og frugtig. Den er alletiders match til kransekagen. Og til desserten ej at forglemme.
Pavlova krans med eksotisk frugt og vanilleskum
– 6 personer
Denne dessert har jeg lavet specielt til Moët & Chandons demi-sec champagne, Impérial Nectar og de komplementerer hinanden på fineste vis med hint af eksotiske frugter, vanille og sødme.
Det eneste du behøver at lave i forvejen er marengskransen, ligesom du evt. også kan skære noget af frugten på forhånd. Så er der blot tilbage at piske skum og pynte, lige inden herligheden skal serveres.
MARENGS
4 æggehvider
250 g sukker
1 tsk eddike (hvid)
VANILLESKUM
1/4 l piskefløde
1 stang vanille
evt. 2 tsk flormelis
PYNT
3 passionsfrugter
1/4 ananas
1/2 mango
1/2 dragefrugt
9 hindbær
3 spsk granatæblekerne
- Pisk æggehvider, eddike og sukker med en elpisker i ca. 5 min. til det er helt tykt og blankt.
- Kom massen i en sprøjtepose med stor tylle eller i en almindelig frysepose, som du klipper et hul på størrelse med en tokrone i.
- Sæt marengsmassen af i toppe (som til flødeboller), i en sammenhængende krans på en bageplade beklædt med bagepapir. Tegn evt. en cirkel efter en tallerken som guide.
- Bag ved 150 grader i ca. 1 time og 15 min., til den er sprød. Kig til den jævnligt undervejs og skru lidt ned eller dæk den til, hvis den begynder at tage farve. Den skal helst forblive hvid.
- Sluk for ovnen, og lad kransen stå i ovnen med lågen på klem til den er kold, ellers falder den sammen og krakelerer.
- Skær evt. ananas, mango og dragefrugt dekorativt ud, dryp med citron og sæt på køl. Pil granatæblet (guide her).
- Inden serverering piskes flødes til skum (ikke for stift) og kornene fra vanillestangen vendes i + evt. smages skummet til med lidt flormelis. Husk dog at marengsen er meget sød i sig selv.
- Kom skummet i en sprøjtepose eller frysepose og sprøjt det ud på marengskransen.
- Hvis ikke du allerede har skåret frugten ud, gør du det nu.
- Pynt med frugten. Passionsfrugterne vaskes grundigt og deles i halve og 3 af disse sættes direkte på kagen. Fra de resterende halve skrabes frugtkødet ud over kagen med en ske.
- Server med det samme. Velbekomme :)
Den perfekte værtindegave til nytår – customized champagne
Moët & Chandon byder på en den sødeste, personlige gaveidé, når de lige nu afholder champagnebar i Magasin (Kgs. Nytorv, Odense, Århus, Lyngby frem til og med nytår), hvor du kan få personaliseret din Moët & Chandon-flaske med et navn – eller en hilsen – til en, du vil glæde.
Flasken bliver på kort tid præget med et smukt navnetryk. Flaskerne kommer i smukke gaveæsker, Bursting Bubbles Bottle gift boxes, og i champagnebaren kan du naturligvis også smage på et glas, mens du shopper.
-
Bliver i godt humør? ..
-
Skøn dessert, vi er også til eksotisk frugt nytårsaften. Ønsker dig og dine et super godt ..
Rigtig glædelig jul allesammen <3
Vi havde sådan en vidunderlig aften i går. Første jul sammen og i eget hjem var simpelthen så hyggelig og fin og lidt magisk.
Nu er vi på vej på jule- og nytårsferie og det betyder, at her nok bliver lidt mere stille end sædvanligvis de kommende uger. Men ikke helt tavst overhovedet, så stik gerne hovedet ind forbi i ny og næ alligevel. Har bl.a. lidt nytårslækkerier på tapetet i næste uge, ligesom der også kommer lidt postkort fra driverferielivet :)
Og ellers er I også mere end velkomne til at følge med på ferie på Snap (@emily.salomon) og Instagram (@emilysalomon).
Hav det rart så længe og spis lidt ekstra konfekt for mig <3
-
Det er et Eiermann :) Klem Emily ..
-
Hej Emily, Hvor fint et bord I har, hvor er det fra? ..
I 24. låge af pakkekalenderen er der et ophold på dejlige, dejlige Ystad Saltsjöbad på højkant.
Det er mit personlige alleryndlings slappe-af-sted (ok det er et tæt løb mellem det og mine forældres sommerhus) og jeg bliver altid helt salig, bare jeg sætter foden indenfor.
Bare tre kvarters kørsel fra København og alligevel føles det lidt som at være på ferie og ‘væk fra alting’. Måske næsten den bedste julegave jeg kan tænke mig og derfor vil jeg gerne forære den til en af jer.
Tak for at I er så gode og skarpe og for, at I gør det til sådan en fornøjelse at blogge.
Jeg ville ønske at hver og en af jer kunne vinde, men uanset hvad kan jeg i alle tilfælde ønske jer allesammen en rigtig, rigtig glædelig jul <3
Gårsdagens julekalendervinder af præmien fra Moët & Chandon er Anna P., stort tillykke!
Fra Ystad Saltsjöbad kan du vinde:
- Ophold med 1 overnatning for 2 personer inkl. morgenmad og adgang til spa. Gælder ikke weekend.
Samlet værdi ca. 2.300 kr.
For at deltage i dagens pakkekalender skal du blot lægge en kommentar til dette indlæg inden kl. 24.00.
Vinderen bliver trukket ved lodtrækning, samt får direkte besked via mail.
Update: Vinderen er trukket, det blev Ida B.
Held og lykke :)
-
Åh. Bedste præmie i en pakkekalender ever! Krydser fingre og ønsker glædelig jul <3<3<3 ..
-
Sikke en fantastisk præmie :D Jeg håber! Ville elske at kunne kombinere en hyggelig kærestetur ..




































































