Den har fået lidt på frakken den her bog, men jeg kunne egentlig ret godt lide den. Måske den er lidt til den rabiate side på nogle punkter. Måske den provokerer og sætter sit emne (lige vel meget) på spidsen. Men helt ærligt, så syntes jeg, det var ret interessant og forfriskende. Og tankevækkende ikke mindst.

Da jeg valgte den til læseklubben og talte med nogle bekendte om den, var deres reaktion “Hvorfor har du valgt den, man gider da ikke tale om menstruation og slet ikke læse om det”. Der kom vist også et enkelt “Det er da ulækkert”. Og det gjorde mig egentlig lidt godt gammeldags sur og provokeret. For hvorfor er det, at menstruation er “ulækkert” og sådan et tabu? Det er bl.a. de spørgsmål bogen tager fat i og det skal den have ros for. Hvis I spørger mig.

For kald mig bare hippie, – og jeg advarer lige på forhånd, nu bliver det lidt privat – men jeg hører altså til dem, der er glad for min menstruation. Den er for mig et tegn på, at alting fungerer som det skal. En velkommen, månedlig reminder på, at jeg er i orden. At jeg er en kvinde, der kan producere børn. Det er lige før, jeg vil gå så vidt som til at sige, at jeg er lidt stolt af den. Og jeg kunne aldrig, aldrig finde på at kalde den ‘mit lort’. Tværtom.

Jeg synes til gengæld virkelig det er skræmmende hvor mange af os, der egentlig ikke ved akkurat hvordan vi fungerer, endsige hvordan den prævention vi benytter os af, påvirker vores krop. Ligesom jeg synes det er døduhyggeligt at mange piger og kvinder bevidst (og på lægens anbefaling tilmed) ved hjælp af p-piller, springer deres menstruation over i månedsvis.

Indtil for ganske nylig var jeg en hel del skrappere til detaljerne, når det kom til næste sæsons trends end detaljerne i den menneskelige reproduktion. Det er pinligt at indrømme, men sandt. Og fordi jeg taler med mine veninder om emnet (og menstruation ;)), så ved jeg, at jeg ikke er alene.

Bevares. Vi har helt styr på de store linjer, men når det kommer til enkeltdelene omkring vores egen cyklus’ software og hardware er vi clueless.

Og det samme gør sig gældende i forhold til hvad de bind/tamponer osv. vi betaler for i dyre domme og som kommer direkte i kontakt med vores hud og slimhinder, er lavet af. Mange af os går (meget!) op i, hvad vi smører på huden i form af cremer og deslige. Det skal være rent og naturligt og uden det ene og det andet. Mens vi slet ikke skeler til, hvad vi kommer mellem benene.

Jeg kunne godt lide Gennemblødt for at få mig til at studse lidt over alt det. Og for at gøre mig lidt klogere på mig selv. For at være skæg imens og ikke mindst for alle de små, herlige bidder og anekdoter fra masser af forskellige menstruerende kvinder.

Hvad syntes I om Gennemblødt? I er selvfølgelig også mere end velkomne til at byde ind omkring emnet, selvom I ikke har læst den.