Weekly Wanted: Adventsgaver til hende

ww46Skal du give adventsgaver til din søster, veninde eller mor? Eller måske din kæreste mangler lidt inspiration? ;) Her er mine bud på hvad jeg selv kunne finde på at give – og ønsker mig. Hint hint kærestetype…

Ps. Med undtagelse af julekalenderen, så er det fleste også glimrende julegaver, hvis du er tidligt ude. Det vil jeg prøve at være i år.

  1. Caliper Body Oil fra & Other Stories.
  2. Gel Couture ekstra holdbar neglelak og topcoat fra essie.
  3. Marmorfad fra Notre Dame.
  4. Stribede trusser fra Love Stories.
  5. The Kinfolk Home af Nathan Williams.
  6. T-shirt med tukanbroderi fra Lovechild (der findes flere forskellige).
  7. Salt og peber fra Nicolas Vahé.
  8. Lakridsjulekalender fra Johan Bülow.

indeholder reklame i form af affiliatelinks

 

Seneste kommentarer
  • Ditte Fedest - jeg læser med! :) ..
  • Satina Wandel Marmorfadet er så pænt! http://nouw.com/satinawandel ..

10 vilkårlige ting om mig

emy1

  1. Jeg drømmer om at bo i udlandet. I alle tilfælde noget af året. Chamonix eller Sydfrankrig kunne være et godt bud.
  2. Når det kommer til chips (og pomfritter, ovnkartofler og andet i den familie) har jeg ingen stopklods. Overhovedet.
  3. Jeg er A-menneske om en hals og for mig er det den største luksus, at gå tidligt i seng. Allerhelst vil jeg krybe til køjs ca. 21.30 for så at ligge og læse lidt inden jeg overgiver mig til drømmeland. Det sker så ret sjældent.
  4. Spilder jeg ting, kan jeg blive momentant hysterisk (og sindssyg).
  5. Min kæreste får mig til både at klukle og skraldgrine hver dag. Det er jeg ret taknemmelig over.
  6. Jeg arbejder og lever efter to mantraer: “Gør noget ved det” og “Lad det være”. Ikke samtidig selvfølgelig. Men jeg deler tingene sådan op. Eller prøver i alle tilfælde. Det gad jeg egentlig godt fortælle jer noget mere om.
  7. Jeg spiser alt. Undtagen nyrer. Det har jeg lært på den hårde måde i Frankrig engang.
  8. Lige dele ekstrovert og introvert passer ret godt på mig, hvilket er en sær kombi at skulle tilgodese. Det har taget mig ret lang tid at finde ud af, at jeg har godt af og brug for at lade op i mit eget selskab.
  9. Der var en gang hvor jeg syntes at gulvtæpper og kaktusser var grimme. Det var så dengang…
  10. Den mest skræmmende tanke ift. at få børn (nej, er ikke gravid, lover at fortælle hvis jeg er) er for mig, hvis de bliver mobbet. Eller endnu værre: Er dem der mobber.

emy2

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Jeg praktiserer også slikskab og store chokoladelagre herhjemme, men jeg kan ikke have en pose ..
  • Emily Salomon Det er lige akkurat sådan jeg har det Mette. Har bare altid fået at vide ..

Vind: Smykker fra Julie Sandlau

annonce-u-baggrund11
julie sandlau2

Måske det er onsdag og gråt, mørkt og tåget, men så meget desto mere god grund til at fejre hverdagen og hinanden og tage forskud på al julefestivitasen. Det var de heldigvis med på hos Julie Sandlau og derfor har vi en flot (!) og funklende præmie på højkant til en heldig én af jer.

Der er nemlig smykker, helt efter eget valg, for hele 5000 kr. i puljen.

Og hvis man vinder bestemmer man selvfølgelig helt selv, om man vil bruge præmien til at købe smykker til julefrokosten til én selv eller julegaver til ens mor, veninde, datter eller kæreste. Eller begge dele ;)

julie sandlau3

For at deltage i konkurrencen om valgfri smykker fra Julie Sandlau for 5000 kr., skal du blot lægge en kommentar til dette indlæg.

Konkurrencen slutter på onsdag d. 23. november kl. 12.00. Vinderen får direkte besked pr. email.

Held og lykke <3

julie sandlau4julie sandlau6julie sandlau8julie sandlau1julie sandlau7

i samarbejde med Julie Sandlau

Seneste kommentarer
  • Nanna Frederiksen Nøøøøj, sikke nogle flotte smykker! :) ..
  • Emily Salomon Kære Mille Marie, ja vinderen er fundet og har fået besked via mail :) Klem ..

Skønhedsfavoritter oktober

beauty oktober1

Da jeg var lille, havde jeg et af de der sminkedukkehoveder. Og jeg elskede at lægge ‘makeup’ på det og prøve forskellige ting af. Det har ikke ændret sig synderligt siden. I dag er det bare mit eget hovede, jeg bruger til eksperimenterne.

Således har jeg taget endnu en måned som forsøgskanin (som om jeg kan lade være) og i oktober, er jeg blevet forfalden til en magisk eddikespray (!), en concealer der kan skjule den månedlige bums, en personlig ansigtsserum, neglelak i en spøjs men klædelig farve, et mirakel til trætte øjne, ægget dybderens, en yndig blush på stick og en eyeliner der er noget så nem at lægge.

Så hvis det var noget, er det bare at læse med nedenfor :)

beauty oktober4

Wake me up collagen eye patches fra Magicstripes
Trætte og hævede øjne forsvinder 1-2-3 og de fine linjer udviskes takket være de her små hyaluronsyremættede, kølende collagenbomber. Bruger dem inden jeg skal noget vigtigt eller hvis øjnene (og resten) er ekstra træt eller tørt. Sååå rare at have på. Bliver bedst siddende hvis man ligger ned, mens de virker. Jeg kan også anbefale at have dem med på længere flyrejser.

Kan bl.a. fås hos Beautyhero.

Blackhead Steam Balm Egg Pore fra Tonymoly
Det lyder skørt og ser også skørt ud i det lille æg, men jeg er vild med produktet, der er en geleagtig maske, der masseres på områder med hudorme i ca. 5 minutter. Masken bliver varm imens man gør det og ‘dampeffekten’ hjælper med at åbne porrerne og løsne gammel sebum og døde hudceller. Jeg bilder mig ind, at jeg kan se en effekt, efter at have brugt den et par gange om ugen i 3 uger.

Fås hos Sephora.

Airbrush Concealer fra Rodial
Jeg bruger som regel også bare den concealer, jeg bruger under øjnene, hvis jeg har en bums eller andet, der skal dækkes. Men den er sjældent tilstrækkelig og jeg har længe være på udkig efter en god concealer med bedre dækkeevne. Og sådan én er denne her. Nem at lægge på og tone ud med fingerspidserne og dygtig til at dække pms-udbruddet, så man slet ikke kan se hverken bums eller concealer.

Kan bl.a. fås her hos Magasin.

beauty oktober7

Master Precise Curvy fra Maybelline
Min yndlingseyeliner gennem flere år, Master Graphic, også fra Maybelline, har fået kamp til stregen af denne nye, skægge sag, der er genial til at lægge kurvet ‘cat-eye’-eyeliner. Spidsen der umiddelbart har en pudsig facon gør den supernem at lægge og resultatet bliver pænt og præcist hver gang.

Fås i Matas og større supermakeder m.m.

pH Restorative Detangling Toning Mist fra Philip B
Mit hår HADER det vand, der er i hanerne herhjemme. Specielt det i København. Når jeg er i sommerhus eller ude at rejse, arter det sig væsentligt pænere og det tilskriver jeg primært vandets kalkindhold. Eller mangel på samme. Men nu har jeg lært denne her bandit at kende og den normaliserer ph-værdien og giver blankt, blødt og skinnende hår.
Sprøjtes i håret efter badet. Den lugter lidt af eddike først, men det fortager sig.

Og jo, man kan opnå samme effekt ved afslutningsvis at skylle håret i vand med eddike i, når man er i bad, men hvor ofte får man lige gjort det?

Min er købt hos Frisør Ofia, men Philip B forhandles også i andre frisører og i Magasin.

Den smukke sovemaske (der reder mig på alle rejser) er fra Oliva von Halle.

beauty oktober5

Apothecary Preparations Personalized Facial Concentrate fra Kiehl’s
Jeg er vild med idéen om målrettet og skræddersyet hudpleje og denne her fra Kiehl’s er toppen af poppen indenfor netop det. Man laver sammen med ekspedienten en hudanalyse og bliver enige om 2 områder, man vil fokusere på. Jeg ville gerne have en ansigtsserum, der kunne hjælpe med at mindske mine porrer og som også indeholdt retinol, der er et superstof, når det kommer til at forny huden og forebygge aldringstegn. Således fik jeg to, små tuber med hhv. Pore Minimizing Complex og Wrinkle Reducing Complex at blande i basisserummet, der bl.a. indeholder squalane og andet hudgodt.

Kan købes i Magasin.

Genuine Glow Blushing Creme for Lips and Cheeks fra Estée Lauder
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker creme blush og denne her i farven Peachy Keen er heller ingen undtagelse. Den indeholder en anelse shimmer, der reflekterer lyset flot og den holdbare farve får kinder og læber til at se friske ud. Og så er den nem at lægge på. Jeg kan godt lide at den er på en stick, som man påfører direkte, fremfor at man skal have fingrene ned i selve produktet.

Fås bl.a i Matas og hos Magasin.

beauty oktober6

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ja, det gør en kæmpe forskel for mig/mit hår. Vandet i Alperne i Frankrig er ..
  • Emily Salomon Hej Pernille, det er jeg så glad for at høre. Du har da helt ret. ..

Mine favoritter

Opskrift: Dahl pakora & spicy slaw

Pakhora-med-rode- linser

I dag er der krydrede og eksotiske opskrifter på onsdagsmenuen. Og de går også fint i spænd med ugens udfordring og er tilmed uden kød (meatfree wednesday anyone?), så alting går helt og aldeles op i en højre enhed :)

Opskrifterne kommer fra den flotte og farverige, nye kogebog, Krydret Kogekunst, der er resultatet af mødet mellem 22 kvinder og deres fælles, store passion for mad.

De to opskrifter jeg har fået lov at bringe her, er blevet til i mødet mellem Louisa Lorang fra Danmark og Rothna Begum fra Bangladesh. Og på samme måde er bogens resterende 53 opskrifter, resultatet af 10 køkkenmøder mellem kvinder fra blandt andet Danmark, Pakistan, Marokko, Kosovo, Libanon og Somalia. Og altså et sandt skatkammer af opskrifter for dig (og mig!), der godt kan lide krydret mad fra hele verden.

Send Flere Krydderier er afsender af kogebogen og er en socialøkonomisk virksomhed, der styrker etniske minoritetskvinders mulighed for at komme tættere på arbejdsmarkedet gennem køkkenfaglig opkvalificering. Sådan et fint og meningsfuldt projekt.

Dahl pakora og spicy slaw af Louisa Lorang og Rothna Begum

DAHL PAKORA – PAKORA MED RØDE LINSER
– ca. 60 stk.
Traditionelt er pakora en snack. Men vi har gjort det til et helt måltid med lækkert tilbehør, som du kan nyde med dem, du synes er søde.

450 g røde linser
¼ kg rødløg
¼ kg almindelige løg
3 tsk salt
3 store grønne chilier
2 tsk presset hvidløg
2 tsk hakket ingefær
evt. lidt chilipulver
1 tsk karry
1 tsk spidskommenpulver
1 tsk hele spidskommenfrø
1 ekstra løg
1 dl kikærtemel
1 dl hvedemel
2 dl grofthakket, frisk koriander
smagsneutral olie til stegning

  • Sæt røde linser i blød i vand natten over.
  • Skær løg i tynde både eller tern.
  • Bland løg med salt og lad stå ca. 10 minutter.
  • Skær chilier i tynde ringe.
  • Bland hvidløg, ingefær, evt. chilipulver, frisk chili og krydderier med løgene.
  • Brug hænderne og knug krydderierne ind i løgene.
  • Blend de opblødte linser med det ekstra løg i en foodprocessor.
  • Bland løg/krydderier, linser, kikærtemel, hvedemel og koriander.
  • Form til kugler og frituresteg i ca. 1 liter smagsneutral olie (så de er dækket af olie).

salat-slaw

SPICY SLAW
– tilbehør til 4 personer
Frisk og sprød som tilbehør til alt fra pakoras til grillet kød.
Brug det kål, du vil – hvidkål, blomkål, broccoli, rosenkål – alt virker.

saft af 1 citron
1 spsk flydende honning
2 spsk tyk yoghurt
½ fed hvidløg
ca. 2 tsk stødt spidskommen
1 mango
1 spidskål
¼ rødkål
1 bdt forårsløg
1-2 tsk finthakket chili (efter
smag)
2 store håndfulde mynte
2 håndfulde koriander
2 tsk nigellafrø
salt

  • Rør saft af 1 citron med honning, yoghurt og fintrevet hvidløg.
  • Smag til med spidskommen og salt.
  • Skræl mangoen og snit kødet i strimler.
  • Snit begge slags kål og forårsløg fint.
  • Vend kål, løg og mango med dressingen.
  • Smag til med chili og salt og vend salaten med mynte og koriander.
  • Top med nigellafrø og server straks.

Krydret_kogekunst_forside

Tusinde tak Louisa, Rothna og Send Flere Krydderier! Glæder mig til at prøve kræfter med opskrifterne i aften :)

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon God fornøjelse i køkkenet :) Og ja, det er mega sejt! Kram Emily ..
  • Liv Det lyder ualmindelig lækkert! Det må prøves :) Og sikke et spændende initiativ med den ..

Play

ski play6

På de sidste knap halvandet år har jeg lært at stå på ski, at surfe, at svømme crawl og at køre på skateboard. Jeg er bestemt ikke særligt god til nogen af delene. Endnu. Men det har rykket helt vildt ved min selvopfattelse og mit forhold til at kaste mig ud i noget nyt, få undervisning og at jeg rent faktisk har haft succes (i forhold til mine egne realistiske kriterier) med ovenstående.

Jeg havde tidligere et billede af, at jeg var lidt af en kylling og at jeg ikke var specielt fysisk intelligent eller god til at lære noget nyt, når det kom til bevægelse. Hvilket var lyv. Heldigvis. Og det allerbedste er, at jo mere nyt jeg lærer, jo nemmere bliver det.

Det føles helt igennem herligt at lære (igen). Også selvom man er over tredive. Og at lege ikke mindst.

Hvilket bringer mig tilbage til gårsdagens lommefilosofi om samme. For jeg er så glad for, at have fundet nogle sportsgrene, hvor jeg vitterligt føler, at jeg leger og i tillæg får store naturoplevelser, mens jeg er fysisk aktiv. Og at det er noget jeg kan være fælles om med mine venner og min kæreste.

Når vi surfer, synes jeg at dét er sjovest og når vi er på ski, synes jeg pludselig, at dét er skæggest. En ting er i alle tilfælde sikkert, der kommer nok primært til at være aktive ferier på menuen fremover :)

Husker I at lege? Og i så fald hvad?

ski play1ski play3ski play2ski play4ski play5

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Jeg havde stået lidt på ski i gymnasiet (men det er 10+ år siden), så ..
  • Emily Salomon Det er en halsedisse/hoodie-sag også fra Burton :) Købt hos Surf og Ski :) ..

Små ting

eventyr

{Sneeventyr}

Jeg er retur fra Alpeland og er ladet helt op med (iskold) bjergluft og gode oplevelser. Og nye udfordringer ikke mindst. Jeg har prøvet mit hidtil bedste skiløb og selvom jeg er en gammel cirkushest, så føles det altså umanerligt godt at lære nye tricks. Og at lege ikke mindst. Det er måske noget af det, jeg allerbedst kan lide ved og prøver at lære af min kæreste.

For selvom han er 8 år ældre end mig, så har han en helt vidunderlig tilgang til det med at lege. Hvilket ikke bare gør ham populær hos mig, men også hos hunde og børn. Måske det er en kliché, det med at man ikke stopper med at lege, fordi man bliver gammel, men at man bliver gammel, fordi man stopper med at lege.

Men af og til har de jo noget på sig, de klichéer ;)

I denne uge skal jeg på besøg i Signes bæredygtige sommerhus, til åbningen af Eataly (pasta, pasta, pasta!), have søde venner til hverdagsmiddag, lave juleknas (nej, det er ikke for tidligt), se på Royal Copenhagens juleborde (se bare, ikke for tidligt at jule) og spise kage med Anne (altid en god idé). Blandt andet.

Jeg skal også vaske tøj, gå ture med Penny, gøre rent, købe ind, have styr på bogholderiet, lave mad jvf. ugens udfordring og tage billeder til og skrive blogindlæg. Og så småt begynde at planlægge 2017, der byder på masser af spændende sager og tiltag. Bl.a. har jeg fået skrivekløe og brygger lidt på en ny bog…

Med andre ord godt og blandet, stort og småt og lige akkurat som jeg kan lide det :)

Jeg håber, at I også får en hyggelig og fin uge <3

Processed with VSCO with f2 preset

{Frokost i Tyrol}

eoge

{At min søde kontormakkermus, Emilie, og hendes optursmor tilfældigvis var i Sölden samtidig}

halo

{Helt cirkulær regnbue. Dét har jeg aldrig oplevet før}

wonder wall

{Denne her væg på det motel vi sov på, på vejen hjem}

bistro royal

{Den kalorielette brunch på Bistro Royal – god ovenpå en uge med Schnitzel og ‘kan-det-paneres,-så-gør-vi-det’ i Østrig}

d'angle terre jul

{At komme hjem til et julepyntet København}

 

Seneste kommentarer
  • Julie Okay, smart! Jeg tror måske, at det bliver den så :) Tak for svar. ..
  • Emily Salomon Hurra for legesyge mænd (hmm det lyder lidt kinky) ;) Tusinde tak og i lige ..

Bøger