På gensyn og god weekend

wanderlust1

Så har jeg pakket min rygsæk og om et øjeblik propper jeg den og Penny i bilen og kører ud og henter en veninde. Og så går turen ellers mod Viborg og Hærvejen.

Her skal vi bruge de næste par dage på vandretur, på at få en masse kilometer i benene og nogle fine naturoplevelser og ellers bare koble lidt af, som man nu engang (næsten) kun kan gøre det, når man er lidt væk fra alting. Og går og går og går. Det er i alle tilfælde noget af det bedste og mest afstressende jeg ved.

Og jeg er ret sikker på at Penny også synes denne slags miniferie er som skabt til hende. “Ud at gå tur hele dagen i en hel weekend? Ja tak!” ;)

wanderlust3

Billederne her er fra Marokko sidste efterår, hvor vi også var på vandretur i bjergene.

Jeg har ladet computeren blive hjemme og glæder mig til at komme helt ned i gear, men kan nok ikke holde mig helt fra Snap og Instagram, så måske vi ses dér :)

Rigtig god weekend og Pinse allesammen <3

wanderlust2

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ja, det var nemlig så dejligt. Kan varmt anbefale at dele den slags oplevelser med ..
  • Emily Salomon Det kan du tro at hun gjorde :) Tror hun følte det var hendes fødselsdag ..

25 fredagscocktails

bramble5

Mit lille fredagscocktailarkiv er ikke længere helt så lille endda, så hvis du kunne tænke dig lidt inspiration til en sjus til weekenden, så kig forbi gemmerne, der efterhånden byder på mere end 25 forskellige drinks.

Hvilke drinks er jeres yndlings? Eller måske en som I har fået på en bar og I gerne vil prøve kræfter med hjemme? Eller bare en som I gerne vil se en fremtidig fredag her på bloggen?

Og indtil da vil jeg gerne byde på Aperol Spritz, Strawberry Mojitos, Ginger Ale Passion, Rosé Sangria, Margaritas, Bramble, Rum Runners og mange andre bare kig med her.

Ps. Husk lidt men godt også når det kommer til ‘nydning’ af cocktails :)

passionfugu13_zpsggnesukzsangria3_zps0ahhkhlimargaritas3aperol5_zps0usuxvsdrumrunner3_zpsvhmoydy9

 

Seneste kommentarer
  • Dorte Super, jeg holder øje:) kram og god weekend ..
  • Emily Salomon Uh dén lyder god, den må prøves snart. Elsker også eucalyptus! I min drink-serie med ..

Stripes & flare

annonce-u-baggrund11
custommade7

jacket Custommade (almost similar here)// jeans Custommade// tee Acne// sandals Bianco// bag Balenciaga// sunglasses Prada

Foto: Luka Roné

I august sidste år under den københavnske modeuge forelskede jeg mig i en jakke. Det er der ikke noget usædvanligt i. Jeg forelskede mig i mange jakker i de dage. Dansk mode gør det fremragende og det er ikke svært at blive fristet.

Det svære er faktisk fortsat at være fristet, når de sager man har fået et godt øje til endelig rammer hylderne. Det er bagsiden af at blive præsenteret for kollektionerne mere end et halvt år, inden de rent faktisk er aktuelle ude i butikkerne. Man føler allerede, at man har set det og måske endda er blevet mæt på det.

Men det gælder heldigvis ikke alting. Der er nemlig også styles, der er så rigtige, at man går og glæder sig til man rent faktisk kan få fingre i dem. Husker dem og planlægger sæsonens garderobe efter dem. Okay, okay, så systematisk går jeg ikke til værks, men jeg husker dem i alle tilfælde ;)

english2lyse1

I fell in love with this jacket during Copenhagen Fashion Week last summer. Nothing unusual in that. I fell in love with many jackets those days. But this one wouldn’t leave my mind and I was looking forward to this spring so I could get my hands on it. 

custommade9custommade1

Og sådan var det med jakken her fra Custommade. You know when you know og alt det der. Og jeg har allerede planlagt 100 måder at bruge den på. Sådan cirka.

(mere…)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Den er størrelse 38 :) Klem Emily ..
  • Maria Borup Kjær Petersen Hej Emily, Jeg kan se min første kommentar ikke helt gik igennem. Jeg vil blot ..

En god værtindegave #1

kaktus1

Jeg kender endnu ikke nogen værtinde, der er blevet ked af at få en buket blomster eller en flaske vin (eller endnu bedre champagne), men omvendt er det også dejligt med noget, der potentielt kan holde lidt længere.

Når man står i øjeblikket og skal bruge en fin, lille ting til gave, synes jeg ofte det er svært at hitte på noget og omvendt falder jeg ofte over sådanne sager, når jeg ikke lige står og skal bruge dem.

Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele her, hver gang jeg falder over en oplagt værtindegave (og de fleste vil nok også egne sig som alle mulige andre slags gaver), både for at minde mig selv om dem, til når jeg så står og mangler dem, men (forhåbentlig) også for at inspirere jer :)

kaktus4

Og første værtindegave er en herlig, lille kaktus i den fineste, glaserede potte. Begge dele er købt i Kaktus København’s pop-up-stand i Torvehallerne. Jeg er helt vild med de håndlavede potter og gad godt have dem i masser af størrelser (hint hint til hvis nogen skal give mig en værtindegave ;)).

Kaktusser er ret taknemmelige at passe og kan derfor holde rigtigt længe, hvilket gør dem til en hyggelig værtindegave med en lang levetid.

Og kaktusser vokser skam også, det går bare meget, meget langsomt. Det er både derfor de er lidt kostbare – i alle tilfælde de store af dem – men også derfor det er skægt at ‘følge dem’ over tid (her taler vi år) og leve med dem (ja, ja crazy kaktuslady).

kaktus2

Den bagerste, lidt større kaktus fik jeg til min 30-års fødselsdag sidste år og det er hyggeligt at have den stående til at minde mig om en dejlig fest og ikke mindst de søde piger der forærede mig den.

Jeg fandt allerede endnu en oplagt, lille og velduftende værtindegave i går, så den kommer på bloggen snarest.

Rigtig dejlig aften til jer :)

kaktus3

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det er vel nok dejligt at høre :) Klem Emily ..
  • Josefine Tak for tippet :-) Det var lige hvad jeg stod og manglede til weekendens festligheder ..

Mine favoritter

Asiatisk salat, rød dhal og panna cotta med basilikum

asiatisk-salat-med-tang

Til denne omgang ‘opskrift-onsdag’ har jeg fået lov at dele 3 meget lækre og tilmed nemme hverdagsopskrifter fra en herlig, no-nonsense kogebog, som jeg er ret begejstret over og lidt til.

Køkkenterapi hedder den og det er den på en herligt, uhøjtidelig måde. Den afmystificerer det hjemmelavede måltid og bringer det både ned på jorden og i øjenhøjde og så lokker den dig tilbage til kødgryderne, selv i en travl hverdag.

For det behøver ikke tage mange timer eller være vildt kompliceret, at servere god, hjemmelavet mad og omvendt behøver et måltid ikke være kedeligt eller uopfindsomt fordi det er enkelt og hurtigt.

Nedenfor er der tre smagsprøver fra bogen. Velbekomme :)

(mere…)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon You're very welcome dear :) ..
  • Rena Thanks for the recipes, looks very yummy! xx from Bavaria/Germany, Rena www.dressedwithsoul.com ..

Den fineste dag

annonce-u-baggrund11
pandoratour1

Kassecykel iklædt pæoner <3

I søndags – på Mors dag – deltog jeg i den første Pandora Tour nogensinde. Og forhåbentlig ikke den sidste. Jeg satser i alle tilfælde på, at det bliver en tilbagevendende begivenhed og på at deltage selv fremover ikke mindst. For det var sådan en fin dag, med en helt fantastisk stemning og jeg kunne ret og slet ikke have ønsket mig en hyggeligere søndag.

pandoratour5 Processed with VSCO with hb1 preset

Jeg havde søde Anne med på mit team. En af de sejeste og kærligste mødre jeg kender, så syntes hun skulle forkæles lidt <3

Vi mødtes i Østre Anlæg søndag morgen og pyntede vores kassecykel imens vi drak en kaffe og sludrede. Og beundrede de andre teams flot udsmykkede cykler ikke mindst…

(mere…)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ja, det var virkelig sådan en hyggelig dag og et virkeligt godt tænkt arrangement <3 ..
  • Anna Ej hvor hyggeligt! Elsker sådan nogle små anderledes events :D ..

Et (næsten) gratis vasetip

blomster vase

Jeg ejer en hel del fine vaser, men det sidste stykke tid har de fået en pause, idet jeg har været forfalden til at bruge gamle syltetøjs- eller rødbedeglas i stedet. Det ser dejligt enkelt og rustikt ud, synes jeg og så stjæler det ikke opmærksomheden fra blomsterne.

Og så er det en meget nem og næsten gratis måde hvorpå man kan have flere vaser i flere forskellige størrelser.

Jeg har (i denne henseende) heldigvis en kæreste, der konsumerer mange acier, drueagurker og rødbeder, så vi har altid masser af potentielle vaser. Når glasset er tomt kan man blot lægge dem i blød i lidt varmt sæbevand og så kommer etiketten som regel nemt af.

english2lyse1

I love the rustic and simple look of just using recycled glass jars as vases. It doesn’t take away the attention from the flowers and it is such an easy and cheap way to get lots of vases in different sizes and heights,

blomster vase jar

Det ser også mægtigt fint ud med blomster i flere glas af forskellig størrelse og højde. Enten rundt omkring i huset eller eller når du skal dække et flot bord.

Husk i øvrigt at skifte vand på dine afskårne blomster hver dag og stille dem så køligt som muligt (ud på altanen om natten eller lign), så holder de meget længere :)

english2lyse1

It looks very pretty as well if you put flowers in a lot of jars in varied sizes around the house or as a center piece for your next dinner party :)

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Også en god idé :) ..
  • Emily Salomon Tak for tippet Louise :) Klem E ..

Bøger