
CHEERS IT’S THE WEEKEND
Yay det er fredag! Jeg er lige kommet hjem efter et par dejlige, men tætpakkede dage i Frankrig og i dag står den på et par gode møder, et forsøg på at prøve at tæmme min indbakke og så vil jeg inviterer min kæreste ud at spise i aften. Vi skal nemlig fejre at min gamle lejlighed er blevet solgt. Med en stor bøf på MASH (jeg var der engang for snart 3 år siden og drømmer stadig hede drømme om deres ribeye) og nok også en lille sjus eller to.
Nedenfor finder i et mægtigt godt bud på en god weekendcocktail (vi nød den i lørdags), der er lidt af det hele på én gang. Frisk, syrlig, sød, ganske let krydret og ikke mindst også ret køn.
Rigtig dejlig weekend til jer!
ENGLISH RECAP: This weeks friday cocktail is a mix of rum, lime juice, passion fruit, fresh mint and ginger ale. Very fresh and slightly sour yet sweet. A little of everything. Have a great weekend everyone.

Rom, lime, mynte, passionsfrugt og ginger ale. Ret så rart skulle jeg hilse at sige.

Tror næsten at passionsfrugter er noget af det pæneste, der findes. Dem og så granatæbler.

GINGER ALE PASSION – pr. drink
4 cl rom
3 cl passionsfrugtpuré eller -sirup*
1 cl frisk limesaft
7 cl Schweppes Ginger Ale
6 mynteblade
PYNT
Frisk passionsfrugt
- Hæld masser af is i et højt glas og derefter rom, passionspuré, lime og mynteblade (mas dem gerne lidt, så de frigiver smag) i et højt glas og top op med gingerale.
- Rør let rundt og pynt med frisk passionsfrugt.
*Man kan evt. også bruge frisk passionsfrugt (hvor kernerne er siet fra) rørt med lidt sukker eller sirup.
Drinken var FUGU’s bidrag til Schweppes DRINK LAB sidste år. Ligesom denne frække rabarberdrink var The Unions bud. DRINK LAB’et blev afholdt igen i mandags og jeg er spændt på at se hvad der var i glassene i år. Måske en af årets drinks skal være næste fredagscocktail :)

-
Emily Salomon Sagtens!! :) Kram ..
-
Nanna Kan drinken laves med Ginger beer I stedet for ale? ☺️ ..
For en uges tid siden anbefalede en ven mig at se The Affair. Et tip min kæreste og jeg straks tog til os, idet vi lige akkurat stod og manglede en ny serie at gå i krig med. Er jeg i øvrigt den eneste, der har et forhold, der delvist er baseret på seriekigning? Altså vi laver også mange andre dejlige og skægge ting sammen, men det der med at se serier er altså også en (stor) del af det. Og jeg har lidt indtryk af, at det er sådan i mangen et moderne forhold?
Nå, det var ikke (kun) det, det skulle handle om. Tilbage til missæren. Eller affæren, som det jo ret beset er i dette tilfælde. Vi blev fuldstændig opslugt og revet med fra første afsnit og selvom det til tider er så frygteligt at se på, at jeg måtte have en pude for ansigtet (ikke fordi det er uhyggeligt, bare pinsomt), så får den mine varmeste anbefalinger.
Jeg har læst om andre (par) der næsten ikke kunne bære at se The Affair sammen. Fordi det kan være sådan lidt tåkrummende at se på andres sidespring og tilmed medvirke til at sætte ens eget parforhold (og eventuelle problemer) under lup. Og måske det heller ikke lige er en serie for de jaloux.
Men jeg kan nu berolige med, at vi kun blev bekræftet i hvor glade vi er for hinanden og at den således havde en næsten sammentømrende effekt. Nå, ja det er selvfølgelig altsammen også meget let, når man kun har kendt hinanden så kort tid, som vi har. Vi er praktisk taget stadig ret nyforelskede.
Nok om turteldueriet. Serien er sikkert ikke tænkt som hverken parterapi eller det modsatte. Til gengæld byder den på godt skuespil, et vildt interessant persongalleri og et nervepirrende plot af krimikarrakter. Vi binge-watchede hele første sæson sidste uge og nu venter vi spændte på anden sæson.
Ps. Hvad skal vi nu se???
Pps. Yndlings Joshua Jackson (ja, ham fra Dawsons Creek!) er også med i The Affair i voksen, mandet udgave som skægget, hesteridende surfertype. Slet ikke så ringe ;)
ENGLISH RECAP: We’ve been binge-watching The Affair for the past week and even though the subject is painful I really like the show and can’t wait for the next season.
-
Ja, vi startede men blev ikke helt fanget. Giver den et skud til. Love it, ..
-
The affair blev da lige slugt på en uge, godt sæson 2 snart kommer. Sons of ..

Det er vist hverken nogen hemmelighed, at jeg er (mere end) glad for kaffe eller at jeg har en (meget) sød tand. Og de ting hænger også lidt sammen. Jeg vil nemlig ofte gerne have lidt sødt til kaffen, især om eftermiddagen. Ja, ja jeg er lidt af en mormor indeni ;)
Ofte er det et stykke chokolade, der ledsager min eftermiddagskaffe, men forleden fik jeg lyst til at gøre lidt mere ud af min ‘kaffesnack’ og tænkte at det kunne være skægt selv at prøve at bage biscotti.

Det er et lidt tidskrævende projekt, idet de skal i ovnen ad to omgange og køle af derimellem, så man skal kunne være ved dem i et par timer, men derudover er det dødnemt (virkelig!) og kan snildt kombineres med en aften med tv-serier, foran computeren eller lignende.
Der bliver en hel del ud ad denne portion og i et pænt glas (med bånd om), vil de helt sikkert bringe lykke som en sød, hjemmelavet værtindegave :)


KLASSISKE BISCOTTI – ca. 65 stk.
6 dl mel
3 dl sukker
2 tsk bagepulver
1/2-1 tsk salt
4,5 dl mandler
3 store æg + 1 til at pensle med
evt. 2,5 dl tranebær*
erstat evt. nogle af mandlerne med usaltede pistacienødder
- Forvarm ovnen til 175 grader.
- Bred mandlerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir og rist dem let (5-10 min). Rør i dem undervejs. Dette trin kan udelades.
- Hak mandlerne ganske lidt. De skal være grove og ‘chunky’.
- Rør alle de tørre ingredienser sammen i en stor skål.
- Rør æggene i og fortsæt med at røre til dejen er fast og ensartet. Ælt den eventuelt sammen med hænderne, det syntes jeg var nemmere.
- Altsammen kan også køres på røremaskine, hvis man er heldig at have sådan en :)
- Form dejen til to ca. 30 cm lange ‘brød’ og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Mas og form dem til de er ca. 35 cm lange, 6 cm bredde og 2 cm høje.
- Pensl hver ‘pølse’ med sammenpisket æg.
- Bag dem ved 175 grader til de er faste og ganske let gyldne. Ca. 30-35 min.
- Lad dem køle af på bagepladen ovenpå en bagerist ca. 40 min.
- Sæt ovnen på 150 grader i mellemtiden.
- Skær dem i ca. 1 cm tykke skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir med skærefladen opad.
- Bag dem til de føles tørre, ca. 30 min.
- Lad dem køle helt af (min. 30 min.) og opbevar dem herefter i en lufttæt bøtte i op til en måned.
* Variationsmulighederne er mange. Man kan bruge stort set alle slags nødder, chokolade, tørret frugt osv. Jeg brugte mandler, usaltede pistacienødder og tørrede tranebær.


-
Ih hvor er det bare dejligt at høre! Tak for feedback <3 ..
-
De blev simpelthen så overdrevet lækre! Jeg havde tilsat ristet mandelsplitter, tranebær og hakket mørk ..
Jeg har lige opdaget I LOVE MY TYPE og jeg er helt skudt i de fine sager. Og har i skrivende stund en virtuel indkøbskurv hos dem, der er fyldt til bristepunktet med plakater, små kort, bøger til listeskrivning og ikke mindst de herligste kort med komplimenter. Jeg giver det lige en halv time, inden jeg trykker køb, for behøver nok ikke altsammen, selvom det lige nu føles, som om jeg ikke kan leve uden noget af det. Overhovedet.
Det var en af pigerne bag I LOVE MY TYPE der pr. mail tippede mig om deres nye kollektion. Og jeg får mange, mange mails om mange, mange ting og selvom jeg er nem at begejstre af natur, så er jeg efterhånden blevet temmelig svær at imponere, hvad den slags angår.
Men jeg er altså imponeret i dette tilfælde. Meget endda. Ikke bare er selve produkterne så CUTE, men hele universet (se bare billederne her i indlægget) er fuldstændig gennemført. Hurra og hatten af for seje damer, der gør sig umage :)
ENGLISH RECAP: I’ve just discovered I LOVE MY TYPE and I had to tip you about their cute posters, cards and notebooks. My cart is filled to the brim as they have to many things I can’t possibly live without. Or maybe I can, but I really don’t want to.
Sådan må mit nye hjemmekontor godt ende med at se ud.
Sødeste, små kort lige til at binde om halsen på en flaske vin eller sætte på en gave.
Listeskriveren i mig kan slet, slet ikke stå for de fine små bøger til at skrive mål og ting man er taknemmelig over ned i.
Jeg er også helt syg med de fine komplimentkort.
-
Alting er fra I love my type :) Der er links til butikken i teksten ..
-
Fantastisk tip - tak for det :) Har du set denne hjemneside hvor man kan lave ..

skjorte Second Female// nederdel Second Female// pumps Ganni// taske Goyard
Jeg har det mægtigt rart her i Frankrig (og lærer en masse om kildevand!), men vi kører også efter et relativt stramt program, så der har ikke været så meget tid til opdateringer hernede fra. Endnu. Det skal nok komme :)
Her er et par snapshots fra forleden aften i Toulouse inden vi skulle ud at spise. Sådan en dejlig by, som jeg meget gerne vil besøge en anden gang. Vi er allerede videre og i dag skal vi bl.a. besøge selve Avène og ikke mindst den se den famøse kilde.
À tout à l’heure :)
ENGLISH RECAP: Last night in Toulouse.



-
Er du super glad for Goyarden? Er den meget, meget bedre end Marlene Birgers den tilsvarende? ..
-
Hej Emily Jeg kan ikke finde det sæt, du har på på billedet. Er det fra ..
Indlægget er udgivet i samarbejde med Ecco Walkathon
Jeg elsker at gå. Virkelig. Før jeg begyndte at løbe, så gik jeg. Og gik og gik og gik. Måske det også var derfor, det var så nemt at få succes med løberiet og undgå skader. Og jeg går stadig, for det er altså noget særligt. Ikke nok med at det er helt gratis motion, så er det også dejligt på en rolig, rar og lidt meditativ måde.
Jeg ved godt, at det også er sundt virkelig at få pulsen op og svede igennem, men man skal altså ikke underkende gåture som motion alligevel. Eller kalorieforbrænder hvis man bryder sig om den slags.
Og så er det den dejligste måde at udforske ens kvarter og by på. Noget af det bedste jeg (og Penny!) ved, er at gå en tur uden et decideret mål og så blot se hvor det fører os hen. Sådan opdager jeg ofte de hyggeligste kroge af byen og det er også sådan, jeg har lært mit nye nabolag at kende. Og lært at holde af det. For selvom jeg var en kende skeptisk ved Islands Brygge til at begynde med, så har det vist sig at være en guldgrube af små hyggelige steder og ikke mindst gåtursmuligheder i massevis. Med Fælleden i baghaven, hele havnefronten og et stenkast til Christianshavns Volde mangler der ikke steder at gå rare ture. Heldigvis :)
Deltag i Ecco Walkathon
Ecco byder for 16. gang op til gang med årets Walkathon. En hyggelig mulighed for at gå en spændende tur i ens by OG samle penge ind med fødderne. Ecco donerer nemlig 7,50 kr. til enten Hjerteforeningen eller SOS Børnebyerne (du bestemmer) for hver kilometer du går.
Der er en lækker goodiebag til alle der går med, cool underholdning og generelt bare virkelig hyggelig stemning. Min mor og jeg har gået med flere år og det er sådan en rar dag.
Ecco Walkathon bliver afholdt i København allerede på søndag og efterfølgende i Kolding, Odense og Aalborg.
Der er ruter på hhv. 10, 8 og 6 km, så alle kan være med.
Læs mere om Walkathon og køb billet her.

Jeg er så taknemmlig over at have vandet så tæt på, at jeg dagligt kan nyde det på vores ture.
Hvis jeg skal et ærinde, så er det også ofte, jeg vælger at gå fremfor at køre, cykle eller tage metroen.

Den ene fod foran den anden. Det kan alle ligesom være med på :)
En halv times rask gang pr. dag forbedrer alles helbred, så tag kæresten eller veninden under armen og gå en aftentur eller spring bussen eller bilen over på vej til arbejde eller andet.

For lidt motion er en af de største årsager til hjertekarsygdomme og man behøver ikke at (starte med at) gå amok i et fitnesscenter for at få motion. At gå er også motion og en rigtig fin og nem måde at få rørt sig på.
Jeg kan i øvrigt varmt anbefale en skridttæller til at holde styr på skridtene og konkurrere lidt mod sig selv ;) Er på særligt flinke dage nået op på over 20.000 skridt, men har 10.000 skridt pr. dag som minimum.

Eccos nye Soft7 (der er noget så bløde at gå i) på luftetur på Bryggen.

Det er også sjovt at gå, se bare hvor meget jeg morer mig ;)

-
Jeg elsker også at gå! Det er også min yndlings form for motion og framkomstmiddel ..
-
Hej Trine, Velkommen til :) Jeg har en Withings Pulse, som jeg er vildt glad for. Den ..
Det her er en ‘genudsendelse’ af samme indlæg, der oprindeligt er fra september 2013. Det var inden jeg lavede månedslister, men listetrangen var der åbenbart allerede. Jeg faldt over den forleden dag, da jeg ledte efter noget andet og syntes, at den var så hyggeligt, at den snildt kunne postes en gang til. Jeg blev i alle tilfælde selv inspireret af den og blev endnu mere efterårskulret end det allerede er tilfældet :)
Når en ny sæson starter, så har jeg som regel virkelig mod på den og de allerbedste intentioner for hvad jeg skal nå og lave. Jeg er nærmest lidt småforelsket i vejrskiftet og de nye muligheder. Men når man er nået lidt ind i den og ‘honey moon’-følelsen er aftaget, så glemmer jeg ofte alle de gode intentioner og planer. Derfor har jeg i år lavet en liste med 15 rare ting, som jeg gerne vil nå i løbet af de næste par måneder. Det står jer frit for at kopiere dem, plukke dem ud I kan bruge eller – måske endnu bedre – tilføje jeres egne efterårs-to-do-punkter i kommentarfeltet.
- En tur eller to i Drive-in biografen i Lynge. Husk tæpper/dyner, varm kakao og cookies.
- Invitere veninder på god rødvin og oste-/pølse-/tapasbord og masser af snak og hygge.
- En lang tur i Bernstorffsparken eller Hareskoven at samle kastanjer og appetit.
- Boller og varm kakao med flødeskum OG skumfiduser efter ovennævnte lange tur.
- Fabrikering af kastanjedyr. Bedst hvis børn eller barnlige sjæle deltager. Eller som underholdning til rødvin og ost med pigerne.
- Gå lange ture i mit smukke København. Guides her.
- Bage en lækker tærte. Tarte tatin med æbler eller en med kirsebær. Eller gulerodskage. Eller chokolade cupcakes.
- En weekendtur til Paris eller Berlin (mine guides her). Elsker de byer, specilet i efteråret og man har jo lov at drømme.
- Lune kastanjer (ikke de samme som til kastanjedyrene!) med smør og salt en kølig eftermiddag.
- Hygge med morgenmad, musik eller radio, magasiner eller en bog og ikke mindst god tid, minimum en lørdag eller søndag om måneden for at koble helt af. Det kunne være med denne morgenmad og gerne fra tidlig morgen og helt alene (til at begynde med) som beskrevet her.
- Indrette mit soveværelse færdigt. Og vise jer før- og efterbilleder. (update: Denne er skægt nok aktuel igen ;).
- En tur på Statens Museum for Kunst.
- Forkæle mig selv med en lækker ansigtsbehandling eller massage hos Beauty Avenue.
- Lave Coq au vin eller en anden simreret, der kræver lang tid og som jeg ellers er for utålmodig til.
- Invitere min mor på High Tea hos Perchs. Og huske at købe te, ingefærcookies og honningkagebomber med hjem.
Og hvis jeg løber tør for ting at give mig til eller regnen siler ned, så har jeg altid listen med 10 ting at lave på en regnvejrsdag.
ENGLISH RECAP: My fall to-do-list is filled with cosy stuff. Walks in the woods, hosting a red wine and cheese dinner party, treating myself with a facial and massage, baking apple pie, taking the girls (and) car to the drive-in cinema, hot cocoa and much more.
-
Åh, hvor skal jeg bare nå mange af de ting på din liste! Er glad ..
-
Åh, jeg elsker denne slags post. Virkeligt hyggeligt og inspirerende. Jeg skal i hvert fald ..









































