
{Hjemmebagte biscotti og en god kop kaffe}
Jeg er netop nu på vej til Frankrig hvor jeg skal tilbringe de næste fire dage i henholdsvis Toulouse og Montpellier i selskab med Avène. Glæder mig til at få et ekstra skud sensommer (de lover op mod 30 grader) og slet og ret til bare at være i yndlingslandet. Så kan det næsten kun blive en god uge :)
Og det var sidste uge helt bestemt også. En herlig blanding af arbejde og arrangementer, hyggelige aftaler og tilmed en rar sommerhuspjækkedag oven i købet. Og så havde jeg også første weekend uden fødselsdag, bryllup eller barnedåb i ugevis (månedsvis?) og det var altså en lillebitte smule rart. Elsker festivitas, men af og til er det også dejligt bare at have en weekend helt uden forpligtelser og aftaler. Og tømmermænd ahem… Hvor der i stedet er tid til bageprojekter, boglæsning og almen efterårshygge.
Håber at jeres uge også bliver herlig <3
ENGLISH RECAP: Some of the little things that made the past week feel more special and fun.

{Kufferten er ladet med Avène og klar til franske eventyr}

{Efterårsrusk er lig med grød til morgenmad. Jo, jo der er grød nedenunder alle toppings’ne}

{Kaj og hans søde mor på besøg. Vi hyggede med svingture og borte-borte-tit-tit en masse}

{Hvid tempelte (den fra Perchs, så god jo!), magasiner i stakkevis og smoothie hos frisøren i mandags}

{De smukkeste blomsterdekorationer til Peugeot-arrangement på den franske ambassade}

{Farvestrålende morgenmad hos 42Raw}
-
Emily Salomon Åh hvor det lyder skønt. Rigtig god tur Tina :) ..
-
Emily Salomon Mange tak søde du og ja, helt bestemt sjovere når der kan blive en lille ..
Indlægget er udgivet i samarbejde med L’Oréal Paris
Jagten på den næste ‘Miss Glossy’, der skal være det nye ansigt for Casting Crème Gloss-kampagnen, er i fuld gang og går I med en lille modeldrøm i maven, kan jeg kun anbefale at man deltager.
Den udvalgte ‘Miss Glossy’ vinder nemlig tre luksuriøse dage i København, hvor hun blandt andet bliver stylet og nusset om af L’Oréal Paris’ dygtige hår- og makeup-artister og efterfølgende får taget billeder af en verdenskendt modefotograf. Resultatet ender selvfølgelig på de glossy sider i et modemagasin. Tror det bliver sådan en fin og spændende oplevelse for vinderen.
Jeg har selv (eller mit hår har ;) været forbi konkurrencesitet at lave mit eget ‘Miss Glossy 2015’-banner og jeg håber sådan (det må man godt ikke?), at det bliver en af mine læsere, der vinder konkurrencen. Er sikker på at I er nogle flotte damer :)
Har I lyst til at deltage, så klik jer forbi sitet og lav jeres eget banner.
Husk følgende tags på Instagram, når I uploader jeres bud: “#missglossy2015 #competition #castingcremegloss #lorealparisdk og @lorealparisdk”.
Held og lykke <3
-
Ja jeg gad i alle tilfælde også godt selv at vinde ;) klem Emily ..
-
Det er noget af en præmie - lidt forkælelse har man vel brug for<3 Held og ..

Av for den. Nu må jeg være helt ærlig, selvom det er en kende pinligt. Jeg har kastet håndklædet i ringen. Jeg får simpelthen ikke læst Afgrunden færdig. Jeg tror kun det er sket en gang før, at jeg ikke har læst en bog til ende, som jeg først er begyndt på. Uanset hvor tumpet den så ellers har været. Og forstå mig ret, denne bog er ikke tumpet. Langt fra. Den har masser af litterære kvaliteter, som jeg virkelig godt kan lide og jeg er på sin vis også blevet lidt lun på den dystre Leine.
Men den gør mig bare i så dårligt humør. Ikke sådan vred eller noget, bare virkelig trist og ubekvem. Heller ikke bevæget som det var tilfældet med Alt må vige for natten. Jeg har måttet tvinge mig selv til at læse den og sådan har jeg det aldrig med bøger ellers, uanset hvor mørke og pusseløjerlige de er. Måske mit sindelag heller ikke er helt så stabilt, som det plejer at være ovenpå min mormors død, men det er altså ikke en bog for mig. I alle tilfælde ikke lige nu. Jeg er ca. halvvejs og måske jeg får lyst til at læse den færdig en dag.
Når det er sagt, så er jeg dødspændt på at høre, om I er nogle, der gik i krig med den og hvad i synes om den?
Var det bare mig eller var den virkelig svær at komme i gang med? Jeg kæmpede mig igennem over 100 siders finsk borgerkrig, før jeg blev bare lidt begejstret.
Og måske allervigtigst: Er I nogle der har læst den OG har læst Profeterne i Evighedsfjorden? Jeg vil nemlig så gerne læse sidstnævnte, men hvis den minder om Afgrunden, er jeg ikke helt så motiveret..
Ps. Næste måneds bog kommer på bloggen snarest (det er Sæt en vagtpost ud af Harper Lee, hvis nogen vil tyvstarte). Denne gang HAR jeg allerede læst den, det andet her går jo ikke ;)

-
Jeg kan sagtens følge dig i forhold til at give op over for Leine - ..
-
Tak! Tak for jeres gode kommentarer og synspunkter ang. Leine. Jeg glæder mig til at ..
Indlægget er udgivet i samarbejde med Nikon
To gode venner. Nikon D5500 og Nikon 1 J5.
Jeg købte mit første spejlreflekskamera (et Nikon D40) for snart 5 år siden og kan levende huske hvor frustreret jeg blev over, at det ikke automatisk var lig med fantastiske billeder. Jeg vidste ingenting om fotografi og troede, at det rigtige udstyr var lig med et smukt resultat. Og det er jeg tilsyneladende ikke den eneste, der tror.
Efter at de smukke resultater begyndte at komme, hører jeg nemlig oftere end noget andet: “Du må have et virkeligt godt kamera”. Og ja, det har jeg også. Men bare fordi man har et godt komfur, så bliver man jo ikke automatisk en god kok vel? Kan I se hvor jeg vil hen?
En kærlighedsaffære der har varet ved. Med mit første spejlreflekskamera (og trutmund og pandehår) i 2010, hvor det var et hit at tage sine outfit-billeder i et spejl :)
Jeg har teamet op med Nikon i en lille serie af ‘fotoskole-indlæg’, hvor vi gennemgår nogle generelle tips til bedre billeder, samt forskellige indstillinger (næste indlæg) OG så er I også mere end velkomne til at byde ind med spørgsmål samt emner I ønsker belyst indenfor foto :)
For sandheden er, at alt for mange har et kamera liggende (spejlrefleks eller kompakt), hvis potentiale de aldrig får udnyttet fuldt ud og det er synd og skam. Det er nemlig slet ikke så svært endda, men det er rart lige at få lidt redskaber til at komme ordentligt i gang.
Morgenmad på bloggen anno 2009. Med blitz og hele pivtøjet…
Smoothies anno 2011. Nu med lysstærkt objektiv på plussiden. OG en tændt elpære ovenover, ups…
Cosmopolitans anno 2015.
I løbet af de sidste 5-6 år har jeg rykket mig meget hvad fotofærdigheder angår. Jeg har fundet min egen stil og mit eget udtryk og jeg har lært at mestre kameraets indstillinger. Nogenlunde i alle tilfælde. Der er stadig noget at lære, men det er også det, der gør det sjovt. Man kan blive ved med at udvikle sig.
Jeg har stort set lært mig selv, det jeg ved og kan. Men det gør mig bestemt ikke til ekspert, så derfor har jeg fået hjælp af fotograf Vagn-Ebbe Kier, der blandt andet underviser i Nikon School, til at sammenfatte en masse gode fototips, samt belyse faldgruber og hvordan man undgår dem.
Og langt de fleste er tricks I kan bruge uanset om I fotograferer med spejlrefleks, kompaktkamera eller sågar telefonen. Kig med nedenfor.
Nikon 1 J5 er et kompaktkamera men med udskiftelige objektiver. Det er med mig på farten og på ferier.
GENERELLE TIPS OG TRICKS TIL BEDRE BILLEDER
Hold øje med baggrunden. Hvad sker der bag ved selve motivet? Er baggrunden rodet og forstyrrende? Kan du dreje dig (og det du vil tage billedet af evt.) en anelse og derved få en mere rolig og måske ligefrem komplementerende baggrund? Alternativt kan man ofte flytte noget i baggrunden, især hvis man er indenfor. Jeg rydder selv op og arrangerer om, når jeg tager billeder. Og flytter ledninger eller andet, der generer i billedet.
Gå tættere på. Det er en tommelfingerregel og den gælder ikke altid, men ofte får man langt mere interessante billeder ved at skære dem lidt tættere. Mange vil gerne have ‘det store billede med’, men ofte bliver det mere stemningsfuldt, interessant og detaljeret hvis man går tættere på.
Føl billedet. Kameraet i sig selv laver ikke gode billeder. Det er et redskab dertil, men det er dit talent og udtryk (og tekniske færdigheder og lys), der skaber det gode fotografi. Prøv dig frem og lad det være baseret på følelser og smag. Hvis ikke billedet er godt, er det blot at slette det og prøve noget andet.
Husk at det er gratis at fotografere. I dag skal vi ikke tænke på film og fremkaldelse. Husk at udnytte det og tag flere billeder HVER gang du fotograferer noget. Måske motivet flyttede sig lidt (eller lukkede øjnene), måske du rystede lidt på hånden. Man kan altid slette de mindre gode billeder bagefter. Tag et par billeder af det samme og flyt så dig selv og/eller motivet lidt. Det er dejligt at sidde med en masse (gode) billeder af vælge mellem.
Hvis du fotograferer mennesker. Kommuniker med den du fotograferer og fortæl dem hvad du ønsker de skal gøre. Eller tal blot med dem så de føler sig afslappede og tilpas. Hav øjenkontakt med dem og lad være med at lukke dig helt inde/væk bag kameraet. Vis dem billederne undervejs (især dem der fungerer).
Pyt med hus og kit. Køber man spejlreflekskamera, så er er det ikke selve kamerahuset, der er det væsentligste. Ej heller det objektiv, der følger med i kittet (desværre). Sørg i stedet for, at der derudover er penge nok til, at du kan købe et objektiv, der passer til det du gerne vil. Det er dér magien begynder for alvor. Et super godt allround objektiv er en lysstærk fætter som 50mm eller 35mm 1.8. Førstenævnte var mit første og er stadig et af dem jeg bruger mest.
Lad blitzen være. Med mindre man har en avanceret ekstern flash eller synes det giver en skæg artsy effekt, så slå blitzen fra. Det gør utroligt sjældent noget godt for billedet. Tag om muligt billeder i blødt (indirekte) dagslys.
Undgå at fotografere i direkte sollys. Ligesom med blitzen giver det hårde, flade og evt. overoplyste billeder. Skal man tage billeder udenfor (især mellem 11 og 15), så gå ind i skyggen. Vil man tage de helt magiske portrætter, skal man ramme lyset efter solopgang (ca. halvanden time efter) eller inden solnedgang.
Sluk elektrisk lys. Hvis du fotograferer indenfor og der også kommer dagslys ind, så sluk for det elektriske lys (eller skærm det af), når du fotograferer. Kameraet bliver forvirret over de to forskellige typer af lys og det resulterer som oftest i meget gullige billeder. Dette er især vigtigt, når man fotograferer mad (jvf. mit smoothie-billede længere oppe) eller tager portrætter. Lysstofrør er portrættets allerværste fjende!
Hellere for mørk end lys. Digitale billeder må hellere være lidt for mørke end for lyse (og udvaskede), da det er nemmere at gøre dem lysere efterfølgende i eventuel billedbehandling.
LEG! Prøv dig frem, leg med det og husk at have det skægt :)
Jeg håber at I kunne bruge guiden. Fyr endelig løs, hvis I har spørgsmål eller idéer til næste omgang af fotoskolen.
-
SÅ dejligt at høre Lotte :) God fornøjelse med at tage billeder, håber du bliver ..
-
Hej Emily, Har forkælet mig selv i år og givet mig selv et spejlreflekskamera i ..
BLIXEN, FLORA DANICA, BRYLLUPSFEST OG MEGET ANDET TIL GOLDEN DAYS.
“Hvad skal vi lave?” Sådan sagde en tegnet lyshåret fyr til en søvnig hund i introen til Børnetime, dengang jeg var lille. Eller sådan husker jeg det i alle tilfælde. Hvis I ikke ved, hvad I skal lave i dag eller på et eller andet tidspunkt den kommende uges tid, så synes jeg at I skal tage til Golden Days Festival.
I år stiller festivalen skarpt på hvad kulturarv egentlig er for noget. Og byder på Blixen, smørrebrød, Carlsberg, erotik, Rottehullet og en hel masse andet Important Shit. Ja, sådan hedder årets festival altså. Se hele programmet her.
Det er en af mine læsegruppeveninder fra da jeg læste litteraturvidenskab (folk er virkelig endt i de sejeste jobs!), der står bag Golden Days og selvom jeg har været mægtigt begejstret for hvad hun (og resten af teamet) har fundet på de seneste år, så synes jeg det er det hidtil sejeste tema og bedste program i år. Bravo Jose og co. :)
Næste lørdag er der afslutningsfest for festivalen på Københavs Museum og det hele kulminerer i en kæmpe Bryllupsfest. Jep, en rigtig bryllupsfest (det forlyder at nogle skal vies, sådan rigtigt med borgmester und alles) og du er inviteret :)
Der vil være suppe, steg og is, taler, workshops, lækre cocktails, bryllupskage fra La Glace (!!!), herreværelse med whisky og cigarer, musik og dans, 3D-bryllupsfotograf og en hel masse andet bryllupsfestligt.
Brylluppet er nemlig af de mest traditionsrige fester, vi har, og som alle med garanti har et personligt forhold til, og derfor vil Golden Days gerne afslutte deres festival med en kæmpe fejring af kærligheden og mange af de bryllupstraditioner, der hører til.
Jeg ELSKER bryllupsfester og har allerede kridtet danseskoene og storglæder mig til denne.
Se hele aftenens program og køb billet her.
Ps. Skulle man selv ønske at blive gift på aftenen er det selvklart en mulighed. Giftefogeden og festen er der jo allerede ;)
-
Åh lyder så hyggeligt! Måske Hotel Guldsmeden eller Nimb? Mht restaurant kan jeg anbefale AOC ..
-
Det kunne være ret sejt at blive gift til sådan et arrangement i bedste glo-bryllup ..
1. Aperol Spritz. 2. Burgere i briocheboller med ovnbagte fritter. 3. Nem og smuk forret med aubergine. 4. Den lækreste, nemmeste chokoladekage på svensk.
Jeg har netop opdateret opskriftindekset og ville i den sammenhæng tippe jer om de nyeste opskrifter, der er blevet føjet til samlingen. Der er masser af weekendinspiration og noget for enhver smag skulle jeg mene. Kig bare med nedenfor. Uanset om man er til sund, grøn juice, salater, burgere, søde sager, cocktails eller sågar en kagekone.
Og hold nu op, hvor var det farligt at lave dette indlæg. Blev frygteligt (lækker)sulten og også en lille smule tørstig ;)
Rigtig dejlig weekend allesammen!
Ps. Husk at I også nemt kan få et overblik over de opskrifter, der er blevet bragt ved at klikke på Mad & Drikke i menubaren og derefter vælge Opskrifter (kronologisk billedoversigt) eller Opskriftindeks (liste med alle opskrifter delt op efter kategori).
ENGLISH RECAP: 28 recipes for the weekend.
5. Blåbærscones med citronglasur. 6. Rosé Sangria. 7. Whiskey Sour. 8. Salat med kål, hindbær og spirer.
9. Dulce de Leche – karamelcreme. 10. Kagekone og Gateau Marcel. 11. Cosmopolitan. 12. Friske vietnamesiske forårsruller med peanutdip.
13. Marrokansk citronkylling. 14. Strawberry Mojito. 15. Rosinboller. 16. Piña Colada.
17. Nudler i teriyakisauce med kylling og sprøde toppings. 18. Sjus med pink grape og ingefær (kan også laves med rom eller vodka). 19. Moscow Mule. 20. Chokoladekage med Bounty-vibes.
21. Jordbærflødeis, vandmelongranité og pistacievafler. 22. White Russians. 23. Salat med rejer, edamame, cashew, pink grape og mynte. 24. Hjemmelavede træstammer.
25. Gin Fizz. 26. Chiliolie/chilisauce kebab style. 27. Grøn juice med fennikel, ananas og grønkål. 28. Marinerede jordbær med lavendelcreme.
-
Ja er den ikke? Jeg var også helt oppe at køre selv. Får lyst til ..
-
Første gang du postede opskriften til chokoladekagen på svensk, tænkte jeg at den måtte være ..
Indlægget er udgivet i samarbejde med Triumph

IN MY AMOURETTE
Kan I huske, at jeg for nogle uger siden var til et fotoshoot, som jeg fandt en lille smule grænseoverskridende inden? Det endte med slet ikke at være slemt, ja tilmed ret så skægt. Her så resultatet og det er jeg altså noget så glad for, hvis ellers man må sige sådan, når nu det handler om en selv ;)
Vi havde simpelthen den hyggeligste dag, da vi skød billederne i verdens måske pæneste hus på Frederiksberg (man kan se lidt af det her). Men dagens hovedperson var hverken det smukke hus eller mig for den sags skyld. Næ, det var en ganske særlig dame ved navn Amourette. Også kendt som Triumphs mest populære bh siden 1950’erne. Og det er altså ikke uden grund. Det er en af de pæneste bh’er synes jeg og pasformen er fabelagtig. Man føler sig slet og ret godt tilpas i den.
Dagen inden shootet var jeg til en fitting (læs mere om sådan en i mit indlæg om samme her) i Triumph i Magasin, hvor vi fandt frem til den helt rigtige størrelse og den Amourette-bh, der passede mig bedst. Jeg valgte den klassiske Amourette 300 i en foret version og så med en matchende trusse til.
Ps. Se mere under (og brug gerne) tagget #myamourette på de sociale medier.
ENGLISH RECAP: A couple of weeks ago I had a photoshoot with Triumph and this is the result. I’m so happy about the pictures as well as being part of celebrating their most popular ‘Amourette 300’ bra.
-
Tak hvor er du flink Nina :) Knus Emily ..
-
Du ser så godt ud, og hvor er du sej! Flot Bh også, den kunne ..














































