
Forleden var den sødeste Anne hjemme hos mig og vi lavede rar, vegetarisk mad sammen. Så hermed et lille gensyn med ‘Meat free monday’ i form af den lækreste (og nemmeste!) ret med auberginer. Jeg kan ikke love, at jeg kommer til at byde på en vegetarisk opskrift hver mandag, men mon ikke det kan lade sig gøre en gang om måneden? Det vil jeg i alle tilfælde efterstræbe.
Opskriften på de smukke auberginer med granatæblekerner og yoghurtsauce kommer længere nede. Hæng på :)
ENGLISH RECAP: I adore this simple and pretty veggie dish with eggplant, buttermilk sauce and pomegranates. Find the recipe here.


Når det er sagt, så har jeg selv en hel del kødfri dage i løbet af en uge og kan kun anbefale jer det samme. Dejligt for både økonomien, køkkenkreativiteten (man er så vant til at bygge et måltid op omkring kød) og miljøet. Få inspiration til kødfri dage her:
- 4 grønne måltider
- Middag til 1 på 10 mintutter
- Karamelliseret hvidløgstærte
- Regnbueskål + grøn smoothie
- Ærtesuppe med myntepesto
- Kikærtepandekager
- Fyldte tomater med mynte og bønnesalat
- Rødbedesuppe
- Citronpasta
- Spelt-otto
- Hjemmelavede falafler
- Vegetarlasagne


Denne opskrift er fra Yotam Ottolenghis fabelagtige, vegetariske kogebog Plenty, som jeg ikke kan anbefale nok. Dog er Ottolenghi MEGET glad for olie. Jeg selv er langt fra fedtforskrækket, men noget af maden bliver simpelthen for olieret til min smag, så jeg trækker altid lidt fra. Det har Anne og jeg også gjort nedenfor, ligesom der er lidt andre afvigelser fra den originale opskrift.
AUBERGINER MED YOGHURTSAUCE
2-4 PERSONER
2 store auberginer
2-3 spsk olivenolie
evt. 1 1/2 tsk citrontimianblade
havsalt og sort peber
SAUCE
1 1/2 dl kærnemælk
100 g græsk yoghurt (helst 10%, så bliver det cremet og lækkert)
1 1/2 spsk olivenolie
1 lille fed hvidløg, knust
1 knsp salt
PYNT
1 granatæble
1 stor håndfuld persille
revet skal af 1/2 øko-citron
1 tsk za’atar eller ras el hanout (mellemøstlige krydderiblandinger), kan udelades
- Forvarm ovnen til 200 grader. Flæk auberginerne med stilk og det hele (stilken er dog kun til pynt og bør ikke spises).
- Skær 3-4 parallelle snit i skærefladen på hver aubergine med en lille skarp kniv, uden at skære igennem skindet.
- Skær derefter et tilsvarende sæt snit på tværs af de første, så skærefladen får et gittermønster.
- Læg auberginerne med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir eller i en bradepande. Pensl dem med olivenolie.
- Drys med salt og peber og evt. citrontimian.
- Tilbered dem i ovnen i 35-40 minutter, eller til auberginekødet er blødt og fint gyldenrunt. Tag dem dernæst ud af ovnen og lad dem køle af.
- Pil granatæblet og gør saucen klar imens auberginerne er i ovnen.
- Rør alle ingredienser til saucen sammen. Smag tl med salt og lad saucen stå koldt til den skal bruges.
- Hak persillen og bland den med revet citronskal.
- Hæld yoghurtsauce over de halve auberginer inden servering og drys med krydderi, masser af granatæblekerner og persille. Dryp evt. lidt olivenolie over.
- Velbekomme :)
Brug 1/2 aubergine pr. person hvis det er til forret og 1 aubergine pr. person som hovedret + pitabrød eller lignende og evt. en salat.



-
Emily Salomon Det skulle jeg mene :) Dog er skyr lidt mere syrligt, mens alm yoghurt er ..
-
lovisen Mon man kan bruge skyr eller yoghurt naturel i stedet for græsk yoghurt, det skal ..
{Egernkigning. Nænner næsten ikke at reparere det hul}
Som jeg skrev i går, er jeg virkelig ved at være på fuldt juleblus og er mere end startet på diverse decemberforberedelser. Og I kan tro, at jeg også glæder mig til at jule her på bloggen. Der skal nok også komme en masse af det sædvanlige, men også en del julerier, herunder adventskalender, julegaveidéer og opskrifter på julegodter.
Den seneste uge var rigtig, rigtig god. Den bød på masser af festligheder og middage ude og tilmed en tur til Århus sammen med søde bloggerpiger, for at deltage i åbningen af Minimums nye concept store. Og så blev der også rum til at trække vejret lidt. Jeg føler mig mere afslappet og i ro, end jeg har gjort i umindelige tider og det er rart. Rigtigt rart.
Jeg håber, at I får en dejlig uge :)
Ps. Der er kun en måned til jul i dag. Juhuuu!
ENGLISH RECAP: The little things that got me smiling this past week. My dog watching squirrels through a hole in our fence, candy, plants for Christmas decorations, perfect black dress, carnations and glitter, a cool, new concept store, pretty spring colors + prints and my pup’s new collar.
{Bland-selv-slik. Enough said}
{Elementer til adventskrans}
{Denne her kjole fra Kokoon. Helt perfekt}
{Nelliker og glimmer bliver jeg aldrig træt af}
{Minimums nye, cool concept store på Strøget i Århus}
{Og fine farver og print på samme Minimums forårskollektion. Får mig til at længes efter sol og sommer. Og en lille ferie til de varme lande}
{Nogens nye halsbånd (+ egernkigning fortsat)}
-
Tak, jeg forsøger mig! :) ..
-
Hej Louise, Beklager det sene svar. Det er købt i en hundeforretning på Peter Bangsvej på ..

Jeg er allerede i fuld julevigør og ditto humør og bygger adventskrans, henter pynt op fra kælderen, spiser småkager (til aftensmad, ups), tænder lys overalt og planlægger tilmed at se Love Actually i aften. For tidligt? Nej, nej, nej… Der er kun en måned (og én dag) til jul og så må man godt ;)
Og jeg er også allerede i julegavehumør. Sammen med Skagen udlodder jeg i dag et virkeligt smukt sæt med deres helt nye Ditte-ur med rosegold detaljer OG et fantastisk armbånd fra deres smykkeserie Sea Glass. Begge dele gode bud på tidløse klassikere i rent, skandinavisk design og alligevel med lidt nutidig kant. Armbåndet har noget næsten amuletagtigt over sig og jeg er sikker på, at det vil bringe lykke både på den ene og anden måde hos sin nye ejermand :)
Og det er selvfølgelig helt op til vinderen, om det skal være en julegave til en selv eller om man vil lægge den (eller måske bare en af delene) under træet til ens mor, søster, kæreste, svigermor eller veninde.


Sådan deltager du:
For at være med i konkurrencen om et Skagen dameur OG et Skagen armsmykke til en samlet værdi af 1.996 kr. må du meget gerne like Skagen på Facebook her og lægge en kommentar nedenfor til dette indlæg.
Konkurrencen slutter på lørdag d. 29. november kl. 16.00.
Held og lykke :)
ENGLISH RECAP: Sorry, this Skagen give away is for my Danish readers only.




Konkurrencen er udgivet i samarbejde med Skagen
-
Flotteste ..
-
Super flot!:-) ..

Jeg har glædet mig sådan til at løfte sløret for næste måneds læseklubsbog. Det er Stillidsen af Donna Tartt og jeg har hørt så meget godt om den bog fra alle kanter. Derfor glæder jeg mig helt vildt til at dykke ned i den sammen med jer i december måned. Og ja, det er lidt af en moppedreng og ja, december ER travl. Derfor er diskussionen også først lige i starten af januar (omkring d. 5.), så man kan læse bogen færdig i ro og mag i juleferien.
Men jeg glæder mig nu også til at forkæle mig selv med et part kapitler eller tre (de er ret korte) inden sengetid hver aften i løbet af december. Jeg har ikke fjernsyn, så det bliver min julekalender ;)
Læs mere om ‘reglerne’ for vores læseklub her.
UPDATE: Denne omgang af læseklubben er afsluttet. Læs diskussionen her.

En anden ting jeg glæder mig til er at ‘snakke’ om november måneds bog med jer i slutningen af næste uge. Jeg har bl.a. set på Instagram, at I er mange, der har læst med, så jeg ser frem til, at fortælle hvordan jeg har oplevet bogen og ikke mindst høre jeres tanker om den. Hvis ikke I er helt færdige, er der altså lige nogle dage at løbe på endnu :)

-
Læseklubben! ..
-
Jeg vil gerne være med i læseklubber! Birthe ..

Lige om lidt er det weekend og selvom den for mit vedkommende også byder på en del arbejde, så skal det fejres med en lækker cocktail. Denne gang en Moscow Mule, der er nært beslægtet med forrige uges Dark ‘n’ Stormy, og som jeg synes er den perfekte blanding af sød, sur og tilmed let krydret takket være den aromatiske ginger beer.
Hvis det skal være helt rigtigt, så skal den serveres i kobberkrus, men i mangel af sådanne blev det altså i syltetøjsglas og det smagte helt lækkert alligevel. Er man fræk kan man også tilsætte nogle skiver frisk ingefær for et ekstra pift. Opskrift nedenfor.
God weekend allesammen :)
ENGLISH RECAP: Today’s friday cocktail is a Moscow Mule. Recipe here. Have a great weekend :)


MOSCOW MULE
4 cl vodka
saften af 1/2 lime
ginger beer
evt. et par dryp Agostura bitter (jeg er vild med den med orange for tiden)
- Fyld et glas med is og hæld vodka og limesaft over. Top op med ginger beer.
- Stænk evt. et par dryp bitter i.
- Pynt evt. med lime og lidt mynte.
- Skål :)
Husk at ginger beer ikke er det samme som ginger ale. Ginger beer er mindre sødt og har mere ingefærsmag.
Hvis du kan få fat i ginger beer fra Fever Tree, Fentimans eller Gosling’s, så brug en af dem. Irma, Nemlig og Mad & Vin har (som regel) Fever Tree og/el. Fentimans. De smager bedst synes jeg. Den jeg har brugt her er fra Døgn Netto, men er en anelse for sød (til min smag).
Hvis man har lyst til en alkoholfri version er gingerbeer med limejuice også lækkert.


-
Tak for svar, så smutter jeg i Føtex i morgen :) ..
-
Vi plejer at købe dem i Metro, men skal et smut forbi Føtex, da jeg ..
Hermed den næste lille film (se den første her), jeg har lavet sammen med Essie. Kom med indenfor i min garderobe, hvor jeg viser tre vinterlige outfits OG en lille guide til fine, ternede negle. Det hele på under to minutter. Sæt i gang ;)
Kig ind senere, hvor jeg siger god weekend og hvor der er fredagscocktails på menuen.
ENGLISH RECAP: I made some cosy, little films with Essie and here is the second of three (first one here) where I invite you inside my wardrobe and show 3 different outfits. It’s only in Danish though.
-
[…] Ps. 3 vinter-outfits og min garderobe i en fin lille film her. […] ..
-
Takker :) Den er fra Toogoodtobebasic: http://toogoodtobebasic.com/produkt/Carefree_Carrie_Colourblock_Wool_Cashmere_Pullover.htm :) ..

Jeg læser troligt en håndfuld skønhedsblogs og Charlottes I Love Beauty er deriblandt. Og hvis der er en ting, jeg efterhånden har lært af at følge med hos Charlotte, så er det at ordentlig rens af ansigtet (morgen og aften!) ligger forud for alt andet. Hvis ikke du tror på mig så kig med her, her og her. Det er ret motiverende. For det giver slet og ret ingen mening, at smøre sig ind i ‘anti-pollution’-cremer (eller andre cremer for den sags skyld), hvis ikke man gider at rense samme uønskede forurening af sit ansigt om aftenen.
Efter sigende går over 40% af de danske damer i seng uden at have renset deres ansigter. Det er ret mange danske pudebetræk, der således må være lidt af noget grisværk af foundation, helt almindelig snavs, sved, rouge/blush/pudder, forurening og andet lækkert. Og en hel masse hud, der kunne blive en hel del flottere og sundere. For hvis man renser grundigt, bliver man belønnet med pænere, blødere og mere strålende hud. Siger det bare…
ENGLISH RECAP: Do you remember to wash your face every night? Well if not you should. You’ll be rewarded with clearer, smoother and more glowing skin.

Jeg har ikke verdens allerpæneste betræk i ansigtet fra naturens hånd. Det er langt fra skidt, men det er både lidt tørt og har samtidig tendens til forstørrede og tilstoppede porrer. Og ser nemt sådan lidt ujævnt ud. Men hvis jeg gør en lille indsats, så kommer jeg virkelig langt og opnår et resultat, der er meget bedre end udgangspunktet. Blødere, klarere, glattere, renere og mere strålende hud. Det synes jeg, er ret fedt. Jeg kan godt lide, når det lønner sig tifold, at gøre sig lidt umage.
Mit eget renseritual ser sådan her ud:
- 4 aftener om ugen renser jeg med Rudolph Cares renseskum, vand og hænderne eller en (ren!) vaskeklud.
- Hvis jeg er doven en af de ovenstående aftener, så bruger jeg en eau micellaire (mine favoritter er Biodermas, Pudderdåsernes
og L’Oréals
) på vatrondeller.
- 3 aftener om ugen renser jeg med en Clarisonic-børste sammen en rensesæbe fra Mario Badescu.
- Hver morgen renser jeg med en rensemælk fra Mádara. Af og til plasker jeg også bare lidt lunkent og siden koldt vand i ansigtet.
Og ja, det er mange forskellige renseprodukter, man kunne SAGTENS nøjes med ét. Det vigtige er bare at man renser. Morgen og aften :)
Tips til at gøre rens til en leg:
- Man kan komme langt med at ændre indstilling. Se det som noget dejligt du gør for dig selv i stedet for en sur pligt. Gør det til et rart, lille ritual, hvor du nyder et par minutters alenetid.
- Brug et renseprodukt, som du synes føles og dufter lækkert. Skift gerne for variation.
- Hav nemme alternativer til sene eller dovne aftener. Renseservietter eller rensevand på vatrondeller er trods alt bedre end ingen rens.
- Er du helt flad lige inden sengetid? Så kan du prøve at begynde at rense dit ansigt, efter du har spist aftensmad (og børnene er lagt i seng?). Hvilket er meget kompatibelt med første punkt. Lav en kop te, sæt rar musik på og nyd at rense og pleje dit ansigt i nogle minutter.

I øvrigt får jeg så mange spørgsmål om ‘den der Clarisonic‘ fra mine veninder og bekendte, så hvis I også ligger inde med sådan nogle, så fyr løs i kommentarfeltet. Jeg er efterhånden lidt af en superbruger og -fan.
Orange Cleansing Soap fra Mario Badescu har den mest luksuriøse, fede konsistens og sammen med Clarisonic’en, gør den renseunderværker for min hud.
(indlægget indeholder affiliatelinks)
-
Hej Emily, Jeg kender det så godt det med ikke at orke at rense om aftenen, ..
-
Nyder at rense min hud hver aften hvor jeg bruger ca. 5 min., tiden er ..































