bluse Armor Lux// bukser Isabel Marant x H&M// cardigan Second Female// pumps Dune (gamle)// taske Céline// ur Michael Kors
“Jeg var ved at tage Breton-striber på i morges, men syntes det så for sommerligt ud”, sagde min mor forleden. “Det er fordi du ikke har vinterstriber”, svarede jeg. “Vinterstriber?”, spurgte hun og så på mig med lige dele interesse og forundring. Og således forklarede jeg hende min egen hjemmebryggede teori om sommer- vs. vinterstriber.
Vinterstriber er selvfølgelig dem hvor bundfarven er mørk, som på billederne her. Og så at sige et fotonegativ af de klassiske – og ja, noget sommerlige – striber fra Breton.
Mine striber er fra den fine, bæredygtige biks River and Raven, som en af mine søde bekendte har og som bugner af helt vildt pæne sager, hvor man ikke behøver at gå på kompromis med hverken lækkerhedsfaktor eller stil, bare fordi man gerne vil være eco-chic.
ENGLISH RECAP: In ‘winter-stripes’ as opposed to the classic Breton stripes where the main color is white. Which is my own little silly apparel philosophy, but it kind of makes sense to wear the darker version at this time of the year.







-
Marie Åh kan du hjælpe mig med hvilken neglelak du har på her ? Leder efter ..
-
Susanne Hej Emily! Hvor fint indslag på DR!! Må jeg være så fræk at spørge dig, hvilken str. ..
Jeg er blevet lidt af en senge-afficionado her på mine ‘gamle’ dage og på min ønskeseddel, står der bl.a. nyt sengetøj og nye hovedpuder (og en brødrister… må se at finde lidt mere sexede ønsker at supplere med). Og sengegearet må gerne være noget af det ovenfor, der matcher min bæredygtige superseng så fint.
MEN i denne omgang skal det ikke handle om mig, men om en af jer. Sammen med Auping forkæler jeg nemlig en heldig læser med 1 sæt sengetøj og 2 stk. overlækre Auping Natur Air hovedpuder.
Hele herligheden har en værdi af ca. 1.795 kr. og man er selvfølgelig også velkommen til at bruge det som en drømmejulegave (bogstaveligt talt) til en man holder af.
Sådan deltager du
Du skal bare lægge en kommentar til dette indlæg, hvor du fortæller hvilket af de ovenviste sengesæt du ønsker dig (1, 2 eller 3). Se det var nemt :)
Konkurrencen slutter på søndag d. 22. november kl. 20.00.
Auping Natur Air
Hovedpuden er en dunpude af 100% naturligt materiale. Fyldet består af 80% små fine europæiske andefjer og 20% andedun, mens våret er 50% bambus/50% bomuld og indertekstilet 100% bomuld. Materialesammensætningen gør, at puden føles luftig og giver nakken blød og optimal støtte. Den har desuden en 3D-vævning, som giver stor åndbarhed og god ventilation (så man ikke ligger på en fugtig, gennemsvedt pude, som nogle mandetyper har tendens til, host host).
Besøg Auping på Facebook her.
(Indlægget er udgivet i samarbejde med Auping.
Min egen seng og noget af mit sengetøj er fra Auping og jeg er meget begejstret for både design, komfort og ikke mindst deres bæredygtige tiltag. Tusinde tak for at I støtter de brands, der støtter min blog)
-
[…] af Auping-konkurrencen om 2 stk. Natur Air hovedpuder og sengetøj er Michelle B. […] ..
-
Jeg er helt betaget af sengesæt nr. 3 - det er godt nok smukt! Og ..
{Hele efterårsfarveladen rullet ud på en sjælden solskinsdag}
Jeg havde faktisk ikke troet, at det ville blive helt så stort et hit, men hold nu op hvor jeg nyder at arbejde hjemmefra. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg på sigt skulle have en kontorplads et sted og det overvejer jeg såmænd også stadig. Men indtil da så fungerer det faktisk overraskende godt på hjemmekontoret. Ikke nok med at her er verdens bedste kontorhund og bedre kaffe end jeg er vant til fra min gamle arbejdsplads (sorry Noise, savner dog søde kollegaer i frokostpausen), så får jeg også lov til at spendere langt mere tid hjemme end jeg er forvent med og det er altså lige noget for en hjemmekartoffel som mig.
Til gengæld har jeg så stort set været ude på den ene eller anden måde eller haft gæster hver aften de seneste par uger og det kombineret med arbejdsdage hjemme, har vist sig at være en ret perfekt blanding for én der er lige dele hjemmehyggefis og ekstremt ekstrovert.
Men nok snak om min navle, her er små, rare glimt fra den forgangne uges tid både ude og hjemme :)
ENGLISH RECAP: Some of the little things that made the past week a little more fun. Stellar autumn colors on a rare sunny day, a chocolate cake with Bounty-vibes, pork roast sliders, my bff, favorite coffee grand crus, curling up inside with loads of candles and the pretty yet rustic table and chairs at a friends house.
{Bagte Bounty-kage til Tv-avisen (se indslaget her), opskriften kommer senere denne uge}
{Glad type i striber}
{Mini-flæskestegssandwich til julefrokost med Pandora hos Piil & Co. i Dyrehaven. Ret så lækkert, ret så hyggeligt}
{Bedste venner}
{Indendørshygge med stearinlys}

{Mine favorite grand crus (der passer med yndlingsfarver, skægt nok) fra Nespresso: Maragogype, Dulsao, Rosabaya og Bukeela. Hvilke er jeres favoritter? }
{Sofies fine bord (herfra) og cool stole}
-
Elsker dine små ting, det får en til sådan at nyde de små hverdagsøjeblikke :) Synes ..
-
Hahah… Nespresso-love all the way ;) Jeg har også lige prøvet choco-mint og giver dig ..
Jeg kan godt lide mænd med skæg på. Og sunde mænd og raske kugler går jeg heller ikke af vejen for. Jeg er med andre ord Movember-fan!
I anledning af Movember og for at støtte op om kampen mod testikel- og prostatakræft har Gorm Wisweh, Mikkel Marschall og Johan Bülow lavet et flot taylor-made overskæg i lakrids til mig. Det var måske en kende langt, men ikke desto mindre vældigt klædeligt. Og lækkert. Derfor kom jeg ret hurtigt til at spise det. Haps!
For at råde bod på den korte tid det lykkedes mig at have moustache, har jeg oprettet mig som Mo Sista lige her – så vi piger kan hjælpe mændene med at passe på kuglerne. Det synes jeg, er ret fint.
Ps. Kig med i tv-avisen på DR kl. 21.30 i aften, hvis du vil se mig lege med chokolade og høre mere om den kommende bog :)
ENGLISH RECAP: I got a very pretty and delicious taylor-made licorice moustache to show some ‘Movember’-support.
-
Thanks Rena :) ..
-
Tak :) ..

Jeg har en træstammeklub med sunde Sofie, hvor vi jævnligt mødes og tester forskellige konditoriers og bageriers bud på den fabelagtige restekage, der ikke bare er en gudespise, men også noget så politisk korrekt set med Stop spild af mad-øjne.
Mit og Sofies budskab er simpelt: Træstammer for en bedre verden!
;)
ENGLISH RECAP: Last week my sweet and healthy friend Sofie and I made these popular Danish cakes. They’re called Træstammer – Tree Logs. Find a similar recipe in English here.

Nuvel, det kræver selvfølgelig, at man rent faktisk har kagerester, før at alle de gode intentioner kan indfries og vi blev altså nød til at bage en kage specielt til formålet, da vi ikke lige lå inde med et halvt kilo kage, der bare var til overs.
Men hvis du nu er typen, der ikke (som os) spiser hele kagen på én gang, og som derfor af og til har lidt kage (et stykke wienerbrød eller lignende kan også ryge i puljen) til overs, så skær det i mindre stykker og frys det. De måske lidt kedelige kanter fra en skærekage er også glimrende bidrag. På et eller andet tidspunkt er der nok i resteposen til, at man kan lave træstammer eller romkugler. Jeg planlægger selv at gå i gang med at ‘spare op’ fra nu af :)

TRÆSTAMMER À LA SOFIE OG EMILY
– 12-16 stk.
Trøffelfyld:
500 g ”gammel” kage, vi brugte denne
100 g marcipan, revet
125 g mørk chokolade, smeltet
2 spsk ren kakaopulver (gerne rå, der smager af mere)
1,5 spsk hindbærmarmelade
3 spsk god, mørk rom (er det til børn eller folk som ikke kan lide smagen af alkohol kan rom erstattes med romessens)
Smørcreme:
75 g smør, stuetemperatur
125 g flormelis
2 spsk varmt vand
1 tsk ren vaniljepulver
Marcipanovertræk:
200 g marcipan
90 g flormelis
30 g glukosesirup
100 g chokolade til pynt, smeltet
- Blend den ”gamle” kage til en ensartet masse.
- Rør kagesmuldret sammen med den smeltede chokolade, marcipan, marmelade, kakao og rom sammen til en ensartet trøffelmasse. Stil den på køl.
- Pisk smørcremen imens. Alle ingredienserne piskes med elpisker til en tyk, luftig masse og stilles herefter på køl.
- Bland så marcipanovertrækket. Riv evt. marcipanen først. Ælt alle ingredienser sammen med hænderne. Del massen i fire og pak dem i film og læg dem på køl.
- Når trøffelmassen er afkølet og fast tages den ud og deles i fire. Rul hver del til en lang pølse (ca. 2-3 cm i diameter). Stil dem igen på køl.
- Tag et af marcipanstykkerne ud og rul det ud på et bord drysset med lidt flormelis. Rul marcipanen til et rektangel som svarer til længden af dine trøffelpølser.
- Tag en trøffelpølse ud af køleskabet. Smør først et tyndt lag smørcreme på, smør så igen et mere dækkende lag, så der ikke fremkommer brune steder på trøffelpølsen (på den måde undgår man, at man kan se det brune igennem marcipanen på den færdige træstamme).
- Herefter lægges pølsen på marcipanen, som forsigtigt lukkes herom. Tilbage på køl. Gentages med de sidste tre.
- Tag alle træstammerne ud og skær dem i længde efter eget ønske. Dyp enderne i den smeltede chokolade.
- Herefter skal træstammerne køles af endnu en gang, før de kan serveres og nydes med en lækker kop kaffe.

Kagerester af den lækreste marmorkage, som vi kom til at smage lidt vel meget på ;)

Game on!

Det er klart, at man bliver nød til at smage en hel del på varerne undervejs. Her blandes der smeltet, mørk chokolade i trøffelmassen.

Voilà! Færdig trøffel. Husk at smage den til. Måske den trænger til lidt mere rom eller kakao? Personligt kunne jeg også godt have lyst til at tilsætte bare en anelse kanel.

Marcipanudrulning med yndlingskagerullen.

Trøflen bliver smurt op med smørcreme. Husk også at smage på smørcreme.

Vi havde lidt udfordring med at lave træstammer lige store. Så vi bliver nok nød til at lave dem en gang til. Æv! ;) Resteenderne man kan se i baggrunden kan man trille lidt sammen og dyppe i chokolade. Og vupti, så har man de lækreste, små stykker konfekt.

Enderne dyppes i chokolade.

Det perfekte træstammetværsnit afslører, at der er smørcreme mellem trøflen og marcipanovertrækket. Meget, meget vigtig detalje!



-
Kan man fryse dem ned? ..
-
Håber de blev gode <3 ..
De 3 vindere af en adventskalender med 4 labre pakker fra Rudolph Care er: Louise L., Theresa Y. og Mie S. K.
Tillykke til de tre og mange, mange tak til alle jer der deltog. Det var en absolut fornøjelse at læse alle jeres dejlige juleminder og -historier og jeg kom i tip top julestemning, grinede en hel masse og blev rørt.
Mit eget bedste decemberminde er i øvrigt den årlige juletur, som jeg var på med min morfar hver december, dengang han levede.
Vi var i Tivoli, derefter i en legetøjsforretning (afløst af en smykkeforretning, da jeg blev ældre) at købe en lille før-julegave til mig og afslutningsvis på La Glace at spise lagkage og drikke varm chokolade. Og købe deres sublime småkager med hjem til min mor.
Stort set samme procedure hvert år og det er ikke bare et af mine bedste decemberminder, men også et af mine mest værdsatte barndomsminder. Og en tradition jeg har planer om at genoplive i en eller anden form i år. Hold nu op hvor jeg savner min morfar, når jeg skriver dette. Men tænker, at det er en fin måde at mindes ham på, ved at genoptage ‘vores juletur’.
Vinderne får direkte besked.
Skattejagt
Og så til noget andet. Men måske også en adventsgave. Den Samsung smartphone, som jeg har talt om og vist her og her er gemt et fashionabelt sted på nettet. Og hvis du finder den, kan den blive din. Vær med i skattejagten her (link + video nedenfor er bragt i samarbejde med Samsung Alpha).
-
:) ..
-
Det var så lidt Ulla. Ønsker dig og Rose nogle dejlige ture i mange år ..

Ah søndag! Jeg har været ude at løbe ti kilometer med verdens bedste løbemakker (hende der ligger og gemmer sig under bordet ovenfor) i det ruskende, kolde blæsevejr. Så nu vil jeg nyde majoriteten af resten af dagen med te i kandevis og sofaliv og boglæsning under det varme uldtæppe, der også kan ses ovenfor og som er bragt med hjem fra min fantastiske tur til Island i maj. Det har ikke været så nyttigt henover sommeren, men nu kommer det for alvor til sin ret. Sammen med de her futter. Og ja, der er Polly i skålen…
Apropos boglæsning, så annoncerer jeg decembers læseklubsbog i næste uge og så er det i slutningen af denne måned, at vi skal diskutere Maria Gerhardts Der bor Hollywoodstjerner på vejen. Læs mere om min læseklub lige her.
Men egentlig skulle det hverken handle om løbeture, uldtæpper eller bøger lige nu.
De har det bare med at snige sig ind overalt. Sådan nogle banditter!
Næ, det skulle handle om at have små kolonier af afskårne blomster her, der og alle vegne. Det er nemlig noget, jeg holder ret så meget af.
Jeg er også nysgerrig efter at høre, hvordan I godt kan lide at arrangere afskårne blomster? Fortæl mig det gerne i en kommentar nedenfor :)
ENGLISH RECAP: I really enjoy having little groups of 1-3 flowers in small vases all over the house. It is such an impactful yet rather cheap way of adding color and life to your home.

Sidste uge forærerede min mors gode veninde mig 4 forskellige slags afskårne blomster, for at lykønske mig med, at jeg er blevet selvstændig. Og hun kender mig godt. For i stedet for at give mig hele molevitten i en buket, bundet op med grønt (selvom det nu også kan være fint af og til), så fik jeg dem, som de var. Så kunne jeg selv skære fra og arrangere dem og på den måde kom der små vaser med 1-3 blomster både på badeværelset, sofabordet, spisebordet, baren og soveværelset (ikke på billederne) og i vindueskarmen i køkkenet.
Det kræver selvfølgelig, at man har en masse små vaser. Ellers ser gamle syltetøjsglas eller lignende nu også fint ud. Men hvis man er helt blank på, hvad man skal ønske sig i julegave lige om lidt, så kan jeg anbefale mindre vaser i forskellige størrelser :)

Jep, det er endelig lykkedes at få både tapet og hylder op ude i badeværelset :) Mere om det lille makeover i et separat indlæg snarest.

Ved du, hvordan du tager dig bedst muligt af afskårne blomster? Ellers så kig med i min lille guide til pasning af blomster og planter her.

Skal man holde selskab kan det også se virkeligt fint ud at samle en masse små vaser med blomster i på midten af bordet i stedet for én stor buket eller dekoration. Og så kræver det ikke de store blomsterbinderfærdigheder ;)

-
Hej Liselotte Det er noget jeg fandt på Etsy, men det er et par år siden, ..
-
Hej. Er vild med dit tapet på badeværelset. Kan du hjælpe med hvad det hedder ..






































