
kjole ASOS// halskæde Gina Tricot (gammel)// sko Selected Femme// taske Adax x Carin Wester
SÅ er jeg tilbage på pinden efter en helt igennem herlig og festfyldt weekend. I fredags var min kæreste og jeg til en kær venindes 30-års fødselsdag og jeg fejrede hende og det fine sensommervejr i et helt lyst outfit. Det er i øvrigt den samme ‘spisekjole’ som jeg havde på her i sort. Den er altså perfekt til selskabelige lejligheder, hvor man ikke orker noget der strammer, men som stadig er elegant.
Lørdag var vi til det smukkeste bryllup og her nåede jeg at lufte hele to fine kjoler (den ene kan man smugkigge på her), de skal nok også komme på bloggen i løbet af ugen. Og jeg har selvfølgelig ikke glemt ‘Små ting’. Var bare en kende træt i hovedet i går aftes (plejer at gøre indlægget klar søndag aften), så de kommer i morgen i stedet.
ENGLISH RECAP: An almost all white outfit to celebrate my dear friends 30th birthday this weekend. I love how you don’t have to worry about anything being too tight while still looking elegant when wearing a drop-waist dress like this.







Indlægget indeholder affiliatelinks
-
Anna-Nathalie Så fin altså :D ..
-
natashahyge.dk Sikke en fin kjole! Og den er ikke engang så dyr. Hvis jeg kan rocke ..
Vinderne af den smukke, ternede frakke fra Inwear er Rikke H (str. 38) og Pia R (str. 36). Kæmpe tillykke til jer, det kan kun blive et lækkert efterår iført den frakkefinhed :)
Og tak til alle der deltog, det var mere end hyggeligt at læse om alle jeres efterårsherligheder og -yndlinge.
Vinderne får direkte besked.
-
Ja, det er den til 1.999 kr ..
-
Er den kommet i butik? Og hvad er prisen? ..
Cherry Mojito, klassisk mojito med et kirsebærtwist.
Det er fredag og jeg har en herlig weekend foran mig med både en 30-års fødselsdag i aften og et stort bryllup i morgen. Spørg lige om jeg glæder mig? Skal have denne her kjole på (i bordeaux selvfølgelig) til bryllup og selvom jeg tidligere har været ret ræd for gulvlange kjoler, så er den angst nu erstattet af barnlig ‘jeg-skal-have-prinsessekjole-på-i-morgen’-begejstring.
Uanset om I skal til stor fest eller ikke, så er her nogle lækre bud på drinks til weekenden. Jeg elsker at nyde en god cocktail eller et godt glas vin, men for mig handler det virkelig om kvalitet frem for kvalitet.
At drikke for meget er hverken sexet eller sundt og hovedet har det også bedre dagen efter, hvis man drikker med måde og sørger for at få rigeligt med vand igennem en aften ude.
Nok om løftede pegefingre og velmente formaninger. Jeg synes det er rigtigt skægt at blande cocktails hjemme (og så nyde en enkelt) og tænkte på at gøre en lille fredags-feature ud af det ca. 2 gange om måneden med en ny cocktailopskrift, hvis det altså er noget, I synes kunne være interessant?
Rigtig god weekend :)
ENGLISH RECAP: Have a great weekend. Enjoy some high quality cocktails but remember to drink responsibly :)
Blood orange and gin sparkler, lækkert frugtrig drink, der komplementeres af rosmarin. Kan også laves med almindelige appelsiner eller pink grape.
Frisk og let syrlig Flower Bud (scroll lidt ned i indlægget) med smag af hyldeblomst, citrus og græs (!).
Cherry & Rose Cooler, min yndlingsdrink med 3 af mine favoritingredienser i skøn forening: Kirsebær, grapefrugt og rose.
Pink Champagne Cocktail, dekadent og festlig måde at nyde champagne.
-
Mange tak for svaret! Budgettet afhænger selvfølgelig lidt af kjolen (man kan jo blive forelsket ..
-
Tak Anne Mette :) Tvang kæresten til at tage lidt billeder og den kommer på ..
Indlægget er udgivet i samarbejde med Me & The Met
strik Filippa K// nederdel Ganni// taske Céline// støvler Vanessa Bruno// solbriller Karen Walker// negle Essie ‘Dress to Kilt’// læber MAC ‘Russian Red’
Lige nu er jeg ret optaget af tre ting: At indrette færdig i min lejlighed, at huske at tage små pauser i løbet af dagen og at hverdagsforkæle mig selv. De sidste to ting falder ofte sammen og godt for det.
Således har jeg gjort nogle (for mig) anderledes ting på det seneste: Bl.a. har jeg ligget på ryggen på min seng og kigget op i loftet og hørt musik, holdt en halv times eftermiddagspause med bog og kaffe i haven, når jeg kom hjem fra arbejde og så har jeg gået udforsk-nabolaget-ture med hunden. Sidstnævnte inklusiv test af bagerudbuddet (af træstammer i særdeleshed) hos de nærliggende bagere.
Og så har jeg givet mig selv gaver. En efterårsrød læbestift, et tykt, svensk boligmagasin, et hold kaktusser, en lækker håndsæbe og så en hel del nyt til garderoben…

Og apropos forkælelse og garderobe, så kan jeg ret godt lide at modtage sådan en bandit her. Æsker med tykt, fedt silkebånd omkring, hører til blandt ting, jeg bryder mig mægtigt godt om.
Hvis man bestiller tøj hos Me & the Met, så har man det indenfor en time inkl. æske og silkebånd ;) Plus den rare budpige har ekstra størrelser med, man kan prøve mens hun venter. Også i weekenden og helt frem til kl. 22, hvis man pludselig har tøjkrise fredag eller lørdag aften.

Min pakke indeholdt en blød og lun, vinterhvid strik fra Filippa K og en mørkeblå nederdel med masser af små striber fra Ganni. Og pænt silkepapir.
Ja, ja, jeg ved det, jeg er næsten for meget til fals for den slags detaljer, men kan altså så godt lide, når ting er gennemførte og folk har gjort sig umage :)

Nederdel med sus i, chunky strik og strømpebukser. Har frygtet sidstnævnte hele sommeren og proklameret her, der og alle vegne, at jeg hadede dem og ville ønske at jeg boede i L.A. og kunne gå i bare ben hele året. Men når det kom til stykket, var det egentlig rart og lidt trygt at hoppe i dem igen. Der kan man jo bare se.





-
Tusind tak!! Utroligt du finder tid til at svare på alt mellem himmel og jord. Kh ..
-
Tak for svaret :) ..

I kontrast til sommerens udeaftener (og ditto dage), bliver flere og flere af mine fritidstimer nu brugt derhjemme. På tonsvis af små indretningsprojekter og finesser og på at hygge med stearinlys, køkkensysler og b(l)oglæsning. Ok, så mange fritidstimer er der heller ikke på min uge, men prøver, at få mest muligt ud af dem jeg nu engang har og mange af dem bliver brugt hjemme lige nu.
Vil nemlig gerne blive ‘færdig’ med mit lille hjem. Det er næsten et halvt år siden, jeg flyttede ind og selvom jeg er varm fortaler for, at ‘gå det nye hjem lidt til’ og ikke gøre alt færdigt på en uge, men i stedet bruge lidt tid på at mærke efter og finde de rigtige løsninger, så er det vist også ved at være på tide at få loftlamper, hylder, billeder og de sidste detaljer op.
ENGLISH RECAP: Some details from my living room. I’ve more or less collected and framed the art, prints and photos I want to use for a black and white gallery wall and now I’m excited (and a little nervous) to start putting it all up on the wall.

Jeg har brygget på en sort/hvid gallerivæg i stuen næsten siden jeg flyttede ind, men det tager lang tid at finde og købe ‘kunst’, prints, fotos og rammer til en hel væg, har jeg erfaret. Det skal jo også helst være noget, man synes er fint og bliver glad af at kigge på i længere tid.
Men nu er jeg ved at være der og så er det ‘bare lige’ at finde ud af, hvad der skal hænge hvor. For der er ret så mange billeder. Mange flere end man lige kan se her…
Jeg har fundet mange af mine plakater hos JustSpotted (det er også her alle sorte rammer er fra), Sort på Hvid, Etsy og Stilleben.




Penny er ikke fan af indretningsprojekter og synes, at det er totalt overvurderet at hænge ting op på vægge, når man i stedet kunne gå en tur i skoven.
-
Jeg elsker din lejlighed - finder så meget inspirration ved at se dine billeder igennem. ..
-
Pis osse! Det betyder jo, at jeg også skal se at være færdig snart... Flyttede ..
Hurra for begyndende efterårsrusk og for, at man så småt kan trække i fine frakker. Det skal fejres med to smukke, ternede herligheder fra Inwear, til to heldige læsere. Jeg har nemlig fået lov at sætte en frakke i str. 36 og en i str. 38 (à en værdi af 1.999 kr. stykket) på højkant til to af jer :) Så kan man jo håbe, at man kommer til at se lige så hot ud i den som Inwears lækre, svenske kampagnemodel, Mini Andén.
For at deltage i konkurrencen om en af frakkerne, skal du blot fortælle mig i en kommentar nedenfor, hvad du bedst kan lide ved efterår og hvilken størrelse du ønsker at vinde frakken i (36 eller 38).
Konkurrencen slutter på lørdag d. 20/9 kl. 12.00.
Frakken er i øvrigt i butik nu. Nærmeste forhandler oplyses på tlf: 70 30 28 28
-
Det bedste ved efterår er at sidde tæt, at tænde stearin lys og drikke varm ..
-
Str. 36 Alle farverne på bladene, det er så flot når de ligger på jorden ..

tee Madewell// nederdel Second Female// taske by Malene Birger// sneakers Superga// ur Michael Kors// solbriller Karen Walker
Sommeruniformen bestående af nederdel, v-hals og sneakers, for måske sidste gang i år. Selvom det regner lidt (ok, meget) hist og her, så er denne årstid altså den bedste kombination af, at man på den ene side stadig kan lege barbenet sensommer og på den anden pakke sig ind i lun uld og lag og tørklæder.
Senere den dag billederne er fra, havde jeg det samme på, men tilsat strømpebukser, støvler og en chunky strik og tørklæde og vupti var det mere efterårsvenligt.
ENGLISH RECAP: I’m enjoying the indian summer and the maybe the last chance of bare legs this year.






-
Okay, så kan jeg høre på det hele, at jeg ikke skal opgive modet, hvis ..
-
Tak :D ..

































