Sushi Date Night

Noget af det rareste jeg ved, er at være på date. Altså ikke den første gang man er på date med en person. Der er man (jeg er i alle tilfælde) som regel for nervøs til, at rarheden for alvor indtræder. Nej, jeg tænker snarere på de dates, der følger og måske i særdeleshed dem, som jeg prøver at huske at bibeholde, selvom man er blevet kærester og er begyndt at have en (travl) hverdag sammen.

Sådanne dates kan snildt være pizza og bobler, eller den helt store 3-retters hjemme eller ude. Det vigtige er vist blot at arrangere noget for, og glæde ,den anden. Og så ellers have en aften, der er dedikeret hinanden og hvor der ikke lige er arbejde, smartphones og lignende i spil.

For et par uger siden var vi således ude at spise fredag aften. Karma Sushi (der findes flere steder i Danmark) havde været så venlige at invitere os og selvom jeg er nem at please, når det kommer til sushi, så havde vi virkelig en ekstraordinær sushioplevelse. Vi fik deres tasting-menu Signaturen. Og blev meget glade og helt vildt mætte. Igennem menuen var der små nordiske islæt som karse og havtorn og udsøgte delikatesser som kaviar og kongekrabbe. Så lækkert og dejligt og fint med lidt afvigelser fra den klassiske sushi.

Signaturen er virkelig anbefalelsesværdig, men husk at medbringe en sulten mand. Der var meget mad! Er man mindre sulten eller ude efter et lidt mindre kostbart måltid, er der også mindre menuer, ligesom der er à la carte. Og så havde de også dejlige cocktails.

Gad virkelig godt en tur til i aften. Håber at I har hyggelige planer de næste par dage og ønsker jer en dejlig weekend!

ENGLISH RECAP: A couple of weeks ago my boyfriend and I had an extraordinary sushi experience at Karma Sushi in Copenhagen. It was so, so delicious and I wouldn’t mind going again tonight.

Have a lovely weekend everyone!

Misosuppe med sprød garniture.

Kaviar og drink med havtorn.

Tempura-rejer i chilicreme toppet med karse og sesam.

Kongekrabbe med to slags mayo.

Lakse-sashimi med lime og trøffelcreme.

Og afslutningsvis et overdådigt udbud af ruller og nigiri.

Seneste kommentarer
  • Anna-Nathalie Fuck hvor ser det voldsomt lækkert ud! :o Må slæbe kæresten med derhen en dag, ..
  • Mathilde Sushi er det lækreste! Jeg har skrevet et indlæg, hvor jeg bla. har skrevet lidt ..

Behold sommergløden

Jeg er langt fra en soldyrker og passer godt på med først faktor 50 og så faktor 30 hele sommeren (og har faktor i ansigtet det meste af året), men jeg elsker at opholde mig i solen og er så meget ude i sommerhalvåret, at jeg alligevel får ret meget farve. Og jeg synes altså, at det er pænt. Og vil gerne holde fast på det så længe som muligt.

Jeg har aldrig rigtig været gode venner med selvbruner og mindes tydeligt en episode sidste år, hvor jeg i et forsøg på ikke at være kridhvid, på en tur til Grækenland i starten af juni, havde tyvstartet med selvbruner. Som resultat deraf lignede jeg en giraf de første tre dage af ferien.

Derfor har jeg siden holdt mig til den type selvbruner, der gradvist opbygger den solbrændte farve. Og som giver minimal chance for skjolder og kanter. Og netop den type er også genial til lige at ‘pifte’ ens egen farve lidt op og holde den ved lige.

Lige nu bruger jeg James Reads Gradual Tan (kan bl.a. fås i Magasin og her) til ansigt og krop, der giver en rigtig pæn, naturlig farve.

Tip: Husk at eksfoliere huden jævnligt, hvis du bruger selvbruner og husk at vaske dine hænder grundigt LIGE EFTER du har påført den, så undgår du orange-brune håndflader. Det er også en god idé at påføre en let bodylotion (og/eller ansigtscreme), inden du påfører selvbruner. Især på tørre områder.

ENGLISH RECAP: When using self-tan i opt for the ‘gradual tan’ versions to cling on to my summer tan but avoid lines and marks.

Seneste kommentarer
  • Madeleine Jeg er lys (kridhvid) hele året rundt hvis ikke jeg lige giver mig selv en ..
  • Emily Salomon Av, nej det ved jeg ikke. Har smidt æskerne væk og der står ikke indholdsstoffer ..

Pigemiddag med pizza & champagne

Jeg holder rigtig meget af at lave mad og ikke mindst stå i køkkenet og kræse for gæster, men det er ikke altid kompatibelt med at komme sent hjem en hverdagseftermiddag og så først skulle til at handle og kokkerere.

Og sidst jeg skulle have gæster vidste jeg på forhånd, at jeg ville få en lang og travl dag, og at jeg ville komme (for) sent hjem og var derfor lige ved at aflyse. Men det vigtige er jo, at ses. Også selvom det så af og til betyder rugbrødsmadder eller take-away. Således advarede jeg på forhånd veninderne om, at menuen stod på pizzaer. Og at de ikke ville være hjemmelavede.

Men bare fordi det er nemt, kan det jo godt være festligt, så i min frokostpause smuttede jeg i Irma og købte bobler*. Pizza og Champagne (eller cremant eller cava) er nemlig en killer-kombination, som især amerikanerne ynder, der komplimenterer hinanden godt smagsmæssigt. At det så også bliver en lidt mere festlig onsdagsmiddag og måde at spise pizza på, er alletiders. Tilsæt gerne pæne servietter, kønt bestik (jeg drømmer om det her) og stearinlys og voilà: Hverdagsglamouren er serveret.

*Jeg er meget begejstret for den Cremant de Bourgogne, de fører fra La Maison du Cremant, her er det Brut Rosé. Hold øje med, når den er på tilbud, det er den heldigvis ofte.

ENGLISH RECAP: Pizza and champagne is a classic and such a nice way to entertain on a weekday without the trouble of shopping and cooking. Ad  a fancy but simple dessert, some candles and nice napkins and you have a glamorous yet fuss free wednesday night in.

Jeg har i øvrigt testet konceptet yderligere og pizza og bobler fungerer også rigtig godt til en date-aften derhjemme ;)

Dessert må der også til i min verden (jeg er skyldig i at spise en art dessert efter næsten alle måltider), så da jeg købte cremant, røg der også en pakke færdige kræmmerhuse, piskefløde og bær i kurven.

Så ovenpå pizza fulgte verdens nemmeste (og hyggeligste) dessert, der alligevel ser fancy ud: Kræmmerhuse med flødeskum (vendt med hindbær, vanille og lidt flormelis) og bær. Vi gav dem også et drys lakridspulver og det var et hit!

Åh, der er altså noget nostalgisk over kræmmerhuse med flødeskum. Min mormor lavede dem selv, da jeg var barn og de smagte himmelsk! Dem må jeg prøve at lave snart. Men ikke på en travl hverdagsaften ;)

Seneste kommentarer
  • Sushi Date Night | Emily Salomon […] dates kan snildt være pizza og bobler, eller den helt store 3-retters hjemme eller ..
  • Emily Salomon Selv tak og dejligt at det kan bruges. Tak du er sød Louise! ..

10 skønhedsfavoritter

Indlægget er udgivet i samarbejde med Magasin
beautyweeks1

Jeg har endnu engang teamet op med Magasin og er en del af deres Beauty Weeks, der er 3 uger med fokus på, og mulighed for at prøve løs af, deres imponerende skønhedsafdeling (se programmet her).

Ligesom sidst, er jeg også til stede i Magasin i løbet af de næste 3 uger, men vi har lyttet til jeres feedback fra sidste gang og derfor gæster jeg ikke kun Kgs. Nytorv, men også Magasin i Odense og Århus (se program længere nede). Der er goodiebags, masser af seje ting at prøve og gode rabatter og andet rart. Og I kan tro, at jeg glæder mig til at møde jer og snakke om dullegrej med jer! Jeg kan næsten ikke forestille mig noget bedre :)

Mine 10 favoritter – køb 3 betal for 2 (den billigste er gratis)

  1. Bliss Fabulips Sugar Lip Scrub, læbeskrub er et undervurderet produkt, der gør en kæmpe forskel for tørre læber og sørger for at læbestift sidder meget pænere.
  2. Rudolph Care Hand Cream, min yndlingshåndcreme, der trænger hurtigt ind, men alligevel er plejende.
  3. Mac Lipstick i Russian Red, Mac’s legendariske (og med rette) læbestift i den mest perfekte røde farve nogensinde.*
  4. Eve Lom Cuticle Cream, velplejede negle handler ikke kun om pæn neglelak, men også om neglebånd, der ikke flosser og er tørre. Det har mine tendens til, men denne neglebåndscreme redder mig.
  5. Rudolph Care Facial Scrub Mask, den lækreste 2-i-1 ansigstmaske, der både eksfolierer og fugter. Ens hud er babyblød og glat efter brug.
  6. Estelle & Thild Body Oil, velduftende kropsolie, der trænger bedst ind hvis den bruges lige efter badet på fugtig hud. Alletiders værtindegave.
  7. Essie Nail Polish i Tart Deco, jeg elsker Essies lakker både for deres holdbarhed og den fantastiske farvepalette og denne ferskenfarve er min yndling lige nu.*
  8. Embryolisse Lait Creme Concentre, fugter og mætter huden, er min go-to ansigtscreme og det perfekte underlag for makeup.
  9. Bobbi Brown Pot Rouge i Calypso Coral, jeg sværger til creme blush og synes, det giver et mere naturligt og friskt resultat. Denne kan også bruges til læberne.*
  10. Gun-Britt Star Dust, hårpudder og tørshampoo redder mig fra mangen en hårvask, tilfører lidt volumen ved rødderne og gør at min hårfarve holder længere, fordi jeg kun vasker hår 2-3 gange om ugen.

* For at udløse rabatten skal dette produkt vælges i den angivne farve. Altså Russian Red for Mac Lipstick, Tart Deco for Essie osv.

Mød mig i Magasin
Hvis I har lyst til at komme at teste ovenstående produkter (og lidt ekstra skægge ting + mine yndlingsparfumer), lægge fin neglelak (og lære mine tricks til holdbar lak), snakke med mig om skønhed eller andet, shoppe med rabat, spise lidt snacks eller få en goodiebag (til de 10 første), så er det på følgende steder og tidspunkter, at jeg er til at finde i skønhedsafdelingen:

Magasin Kgs. Nytorv
Lørdag d. 23. august kl. 14-16.

Magasin Odense
Fredag d. 29. august kl. 16-18.

Magasin Århus
Fredag d. 5. september kl. 16-18

3-for-2
Der er i øvrigt 3-for-2 (den billigste er gratis) af mine favoritter til arrangementet (og på Magasins webshop allerede nu), så det er bare om at shoppe løs og alletiders mulighed for at fylde skønhedslageret op eller købe fine gaver til veninderne med god rabat. Jeg har denne gang haft fokus på, at det skulle være produkter hvor alle kan være med prismæssigt, samt at det skulle være noget (næsten) alle kan bruge :)

ENGLISH RECAP: I’m co-hosting a series of beauty events in Danish department store Magasin. 

Seneste kommentarer
  • Vesna Barbu Åhh det er jo ren GUFF :) ..
  • Vind: Mine 10 skønhedsfavoritter | Emily Salomon […] Læs mere om mine 10 favoritter og hvad de kan i dette indlæg. […] ..

Mine favoritter

Blomstret nederdel

top Zara (lignende her)// nederdel Ganni (her i mørk)// sandaler Zara (gamle, lignende her)// solbriller Karen Walker// taske Céline// armbånd med perler Anni Lu// perlering og halskæde Jane Kønig// tyndt guldarmbånd Charlotte Wendes// læbestift Elf i ‘Coral Cutie’

Med de sidste par dages kølige vejr, virker det her outfit helt skørt, men sådan så jeg altså ud til barnedåb for nogle uger siden. På hvad der føltes som årets varmeste dag og måske var det. Jeg har længe kigget efter en feminin midi-nederdel med blomsterprint og da jeg så denne her, var jeg slet ikke i tvivl om, at den ville blive en garderobefavorit. Og den har da også allerede været på til både fødselsdag, barnedåb, modeshow, fest og på arbejde. Her i sensommeren vil jeg bruge den med en sort eller grå t-shirt og læderjakke, også for at tone det überfeminine lidt ned og give den lidt modspil.

ENGLISH RECAP: I love this über-feminine skirt and look forward to balance it of with a simple tee and a biker jacket as it gets colder. A couple of weeks ago I wore it like this though and went all in on a girly look.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Seneste kommentarer
  • Tine Hej Emily Du sælger vel ikke tilfældigvis den her nederdel? :-) ..
  • Sara Skønt, skønt, skønt outfit! Du ser så feminin og yndig ud. Virkelig fint :) - Sara ..

Små ting

{Sommerhusmorgenmad med min mor}

Efter at være blevet rask ovenpå næsten en uge i sengen med lungebetændelse, føler jeg mig nærmest som genfødt. Jeg sætter i alle tilfælde fornyet pris på noget, jeg normalt betragter som selvfølgeligheder. Som eksempelvis min appetit (da den kom tilbage, blev det fejret med ovenviste morgenmad) eller udsigten fra min sofa ind på mit ‘walk-in-closet’ (-rod). Eller en varm hund på fødderne og pæn neglelak på fingrene.

Jeg holder på med at passe på mig selv og tage den lidt med ro (ikke mere sygdom for nu, 7-9-13) og glæder mig til at skulle på arbejde igen om lidt. Og så håber jeg sådan, at I får en dejlig uge fuld af ‘små ting’ :)

ENGLISH RECAP: The little things that made the past few days a breeze. A yummy breakfast with my mom, Essies pretty Resort Collection, my treasure chest a.k.a. temporary walk-in-mess, new Nespresso machine (I’ve had a 100 coffees this weekend), my sweet canine bff, a darling, sparkly gift, freshly baked bread and curling up in the candlelight.

{Essies utroligt pæne Resort Collection. Vil have alle farverne på samtidig}

{Mit skatkammer a.k.a. midlertidigt walk-in-closet}

{Ham her! Er blevet Nespresso-ejer og har drukket ca. 100 kopper kaffe i weekenden}

{Og hende her! Verdens bedste sovende fodvarmer}

{Dejlig sygegave: De yndigste smykker fra Jukserei}

{Hjemmebagte boller søndag morgen (opskrift her)}

{Mørkere aftener og stearinlys}

Seneste kommentarer
  • Julie De søde tallerkner hedder Flora Danica platter og blev lavet for Faxe depotet i 80'erne! ..
  • Emily Salomon Thank you so much Thea, xx Emily ..

Sensommermodus med lang cardigan

Indlægget er udgivet i samarbejde med Bon’ A Parte

cardigan Bon’ A Parte// kjole Bon’ A Parte// taske Céline// solbriller Karen Walker// støvler Esprit// ur Michael Kors (lignende her)// øreringe og halskæde Jane Kønig

Jeg ved godt, at det er en lillebitte smule forbudt, men jeg er altså begyndt at glæde mig til efterår. Det er unægteligt min yndlingsårstid og har været det så længe jeg kan huske. Forstå mig ret; jeg holder virkelig også meget af sommer og dejligt vejr og lyse nætter, men efterår er bare allerbedst. Og i særdeleshed ovenpå sådan en pragtsommer, som vi har haft i år, hvor man rigtig har fået suget til sig af alt det gode. Så glæder jeg mig for alvor til indehygge og magiske efterårsskovture og stearinlys. Og varm kakao. Og frisk, nærmest sprød luft.

For mere efterårskærlighed, tjek min ‘Efterårsliste’ fra sidste år her.

Tøjmæssigt er sensommer og efterår også en af mine yndlingsperioder. Man kan (i nogen tid i alle tilfælde) stadig have bare ben og samtidig iføre sig flere lag, hvilket gør det hele mere interessant og skaber mere dimension end sommerens oftest meget enkle garderobe.

Dette outfit (minus sko og accessories) er fra Bon’ A Partes nye Pre-Autumn katalog, der bugner med sensommerstemning og masser af lækkert tøj. Jeg er især vild med de mange boho-inspirerede styles og kunne også godt se mig selv i bl.a. denne smukke kimono.

I kan i øvrigt vinde et gavekort på 1000 kr. til Bon’ A Partes webhop, læs hvordan længere nede i indlægget :)

ENGLISH RECAP: I absolutely LOVE when the seasons starts to change and the air gets crisp and bring promises of fall (my favorite season). When it comes to apparel this time of year is also my fave, as you can start adding some layers to create interesting contrasts and dimension while still having bare legs.







For at deltage i konkurrencen om 1000 kr. at handle frit for hos Bon’ A Parte, skal du blot fortælle mig i en kommentar, hvilken ting du ønsker dig mest fra deres webshop, samt tilmelde dig deres nyhedsbrev i boksen nedenfor. Vinderen får direkte besked. Held og lykke :)

Indlægget indeholder affiliatelinks

Seneste kommentarer
  • Riksha Virkelig fedt indlæg, elsker din stil! Har også lige skrevet et indlæg om efterårsmode på ..
  • Mette Marie Denne skjorte. http://dk.bonaparteshop.com/shirt-44901. :) ..

Bøger