Sommermiddag af danske råvarer

Lige inden jeg tog på Roskilde Festival, inviterede jeg mine to ex-kollektivister på klassisk, dansk sommermiddag. Af danske råvarer. Sådan en som ens bedstemor serverede, da man var barn. Helstegt kylling (det her var en flot og stor øko-kylle) med agurkesalat (efter denne opskrift, tilsat chiliflager), rabarberkompot (efter denne opskrift) og nye kartofler og gulerødder. Og så en af vores yndlingssalater fra kolle-tiden: Blomkålssalat med syrligt-sød dressing, friskbælgede ærter og ristede mandler. Den er sådan et hit, der gør blomkål interessant at spise rå. Opskrift på den kommer længere nede.

Så hvis I ikke har andre weekendplaner, så synes jeg, at I skal fejre den fantastiske sommer vi har haft, ved at Iave sommermiddag med lokale herligheder. Og så kan man jo passende slutte af med en klassisk jordbærkage til dessert. Selvom der nok ikke er så mange danske jordbær at komme efter længere. Er dog sikker på, at den også vil være lækker med hindbær og/eller kirsebær eller måske stikkelsbær og ribs?

Og jeg må hellere, for god ordens skyld, indrømme at de søde gæster, hjalp mig med at lave maden. Det gør de faktisk ret tit, når vi ses. På en eller anden måde er jeg bare aldrig færdig, når de kommer. Men det er nu også ret hyggeligt. Altså at lave mad sammen. Ikke, at jeg aldrig er færdig.

ENGLISH RECAP: A delicious and traditional Danish summer dinner with a few twists. It’s all about eating the things in season and enjoying the fresh produce at it’s best.

BLOMKÅLSSALAT MED FRISKE ÆRTER – 4 pers.
1 blomkålshoved, renset og skyllet
1 kop friske ærter, bælgede
1 stor håndfuld mandler
1 dusk persille, skyllet

DRESSING
3 spsk citronsaft
3 spsk olivenolie
2-3 spsk flydende honning
et nip salt
evt. lidt revet citronskal (fra øko/usprøjtet citron)

  • Skær blomkålen i helt tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
  • Rist mandlerne på en varm pande. Hold øje med dem og ryst panden eller rør i dem ofte.
  • Læg blomkålen i et fad eller en skål og hæld ærter og ristede mandler over.
  • Hak persillen groft og hæld den over.
  • Rør ingredienserne til dressingen grundigt sammen og smag til.
  • Hæld dressingen over salaten.

Grøntsagerne (og jordbærrene ovenfor, som vi fik til dessert, mums) der blev brugt til vores middag var en foræring fra danske gartnere. De vil nemlig gerne gøre opmærksom på hvorfor, det er værd at overveje at vælge dansk frugt og grønt fremfor udenlandsk. Og det synes jeg, er en fin sag.

Jeg køber oftest økologiske råvarer, men jeg vidste faktisk ikke, hvorfor det kan være en god idé at vælge lokalt frugt og grønt (også selvom det ikke er øko). Altså udover det med transportiden og CO2’en, som vi vist efterhånden allesammen ved. Men der er simpelthen strengere krav for bl.a. fødevaresikkerhed og pesticidrester i Danmark i forhold til mange andre lande i EU, noget der kommer forbrugerne til gode i form af renere fødevarer, når de vælger danske grøntsager.

Jeg vil stadig fortsætte med at købe økologisk (og gerne lokalt), så ofte som muligt, men jeg vil også have større fokus på primært at spise dansk frugt og grønt i sæson. Heldigvis kan de ting jo godt kombineres :)

Rabarberne er selvpluk fra min egen have. Er lidt stolt af dem…

Seneste kommentarer
  • Bedste blogindlæg i august | Oh My Gown […] Emily Salomon lavede den pæneste, danske middag jeg har set i august. 4. Og så ..
  • Emily Salomon Tak og tak for tippet, det må jeg tjekke ud :) ..

Shopping fra sengekanten

[show_ms_widget id=”3579746″ image_id=”3723854″ width=”630″ height=”1626″]

1. See by Chloé tee (på udsalg). 2. Asos halskæde. 3. Anthropologie gulddyppet bestik. 4. Shiraleah sort/hvid fotoramme. 5. Urban Outfitters ‘Chicago’ glas. 6. River Island Boyfriend jeans. 7. Asos drop waist kjole. 8. H&M t-shirt. 9. Garance Doré telefoncover. 10. Zara mønstret top. 11. Asos swing kjole. 12. Joie ruskindssandaler. 13. See by Chloé tanktop (på udsalg). 14. Zara ternet skjorte. 15. Orla Kiely nederdel. 16. Needle and Thread sweatshirt med påsyede sten (på udsalg).

Netshopping har vist sig at være en alletiders sygdomsbeskæftigelse. Herover er nogle af de ting, jeg har klikket hjem og et par, jeg drømmer om at købe.

Jeg er langsomt i bedring, men sådan en lungebetændelse viste sig ikke at være til at spøge med. Har aldrig før prøvet, at det har taget så lang tid, at komme sig over sygdom og har heller aldrig før prøvet, at være så meget syg på en sommer. Har på den anden side heller aldrig før prøvet at have lungebetændelse. Så nu har jeg virkelig valgt at tage det alvorligt og har været hjemme hele ugen (har vitterligt heller ikke kunnet andet, har været så skidt) og har ryddet lidt ud i kalenderen og aftalt med mig selv, at der skal være mere luft i den fremover.

Men hurra for webshopping og Netflix, nu ‘får’ jeg trods alt den pæneste efterårsgarderobe OG er helt up to date med alle mine yndlingsserier :)

Tip: Lige nu er der 20% på alle ikke nedsatte varer på ASOS med koden ASOSGLAMOUR.

ENGLISH RECAP: I’ve been net-shopping quite a bit while being at home in bed with pneumonia. That and eating popsicles and watching Netflix.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tusinde tak :) ..
  • Emily Salomon Tak søde du og ja, har fået helt nu taknemmelighed over friske lunger! Klem ..

En weekend i magiske Island

I starten af maj i år var jeg i Island med min kæreste. Og sikke en magisk tur. Jeg blev meget betaget (og nok også positivt overrasket for at være ærlig) over Island. Jeg vidste godt, at der var flot, storslået og unik natur at opleve, men jeg vidste ikke at Reykjavik var så hyggeligt og interessant et bekendtskab. Faktisk havde jeg fået at vide fra flere forskellige inden, at der ikke var noget at lave i byen. Men der var både virkeligt lækre restauranter og caféer, gode butikker og barer, lidt seværdigheder og så en helt masse fine gallerier og atelierer. Måske er det en lille by, men kedelig synes jeg bestemt ikke den var og jeg nød at nusse rundt i gaderne og kigge på finurligheder og streetart.

Vi var inviteret af og fløj med WOW Air. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid troet, at det tog ustyrligt lang tid at komme til Island og at det kostede helt utroligt mange penge. Men flyvetiden er bare ca. 3 timer og der er billetter at hente fra 449 kr.

På den måde kan man tage til Island for en weekend og forhåbentlig siger billederne i dette indlæg lidt om hvor meget, man alligevel kan nå på en weekend. Selvom det for mig blev lidt af en ‘farlig’ appetizer, der gjorde mig sulten efter mere ;)

Ud på tur
Da vi kun var i Island for en weekend, havde vi ikke lejet en bil, men tog i stedet på ture med Gray Line Iceland. Vi havde om lørdagen valgt den klassiske Golden Circle Tour hvor man får set både geyser, vandfald og andre naturseværdigheder og historisk interessante steder, men i en såkaldt Super Jeep (ok, den var sej og super!) i stedet for turistbus og med et stop på indlandsisen, hvor vi kørte på snescootere (SÅ skægt!). Om søndagen var vi på en kombitur hvor man først var ude at ride og sidenhen i Den Blå Lagune.

Ridecentret hvor vi red ud på tur fra hedder i øvrigt Ishestar, vi havde en rigtig god oplevelse hos dem og var alene ude at ride med en guide. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det altid er så små grupper. Man kan snildt tage en taxa fra Reykjavik dertil eller køre selv, hvis man har lejet bil.

Den Blå Lagune er en turistmagnet og entréen er til overpris, men alligevel synes jeg den er værd at anbefale. Vi havde sådan en rar eftermiddag dér og det var lækkert at plaske rundt i det varme vand med den vilde, blå farve ovenpå nogle timer på hesteryg.

Har man bedre tid (ja, måske egentlig også bare for en weekend…) vil jeg dog anbefale, at man lejer en bil, køber et kort og en masse snacks og selv kører, så man kan gøre tingene i eget tempo, stoppe og se nærmere på noget, når man har lyst og så man undgår at havne i, hvad der til tider føltes som et ‘turistsamlebånd’. Det er bare lidt mere magisk (og romantisk) at stå at kigge på den storslåede natur, hvis man er alene og har god tid og ikke er sammen med ca. 100 andre, fordi alle turistbusserne (og Super Jeeps’ne) lander de samme steder samtidig ;)

Hotel
Vores hotel, Reykjavik Lights, var helt fint og der var virkelig sød og betænksom service især i receptionen, men for at være helt ærlig, vil jeg nok anbefale, at man vælger noget tættere på/lige i Reykjavik. Især hvis man kun er der for en weekend og ikke har lejet en bil. Vi brugte lidt for meget tid på at gå frem og tilbage (det tog lidt over 30 min. til centrum) og lidt for mange penge på taxi, når vi ikke gad at gå.

Seje butikker, snescooterkørsel på indlandsisen, heste og hyggelige caféer. Jeg er fan!

Thingvellir Nationalpark må man ikke gå glip af.

Geyser der er lige ved at gå i udbrud og ret glad snescooter-type…

Frilufts-Emily var i fuld firspring og på vandretur (iført Salomon-vandrestøvle, meget passende) og generelt ret meget i vigør på Island. Det var lige noget for hende. Men gå-ud-at-spise-og-i-butikker-Emily var nu heller ikke skuffet.

Ud at spise
Eftersom vi var ude at boltre os i naturen, sneen, lagunen og på hestene det meste af tiden og da vi kun havde to aftener, kommer der ikke den længste liste med anbefalinger til spisesteder, men heldigvis var vi heldige, begge aftener vi var ude at spise, omend på nogle meget forskellige steder:

Grillmarkadurinn: Her spiste vi den første aften og jeg fik bl.a. det bedste lam jeg nogensinde har spist og så delte vi en ustyrligt god chokoladedessert, der blev overhældt med varm karamel og som jeg stadig drømmer slemme drømme om. Jakob fik rib eye, der også var lækker og til forret fik vi sliders med hummer. Virkeligt anbefalelsesværdigt sted.

Hamborgarabullan: Hyggelig, uprætentiøs og populær burgerbiks ved havnen, hvor  vi fik gode, klassiske burgere, pomfritter og milkshakes.

Tjek endelig Ditte fra The Food Clubs Guide til Island, hvis du er sulten på flere spiseoplevelser i Reykjavik.

***********************************

Tak for denne gang Island! Det er bestemt ikke sidste gang.

Næste gang vil jeg gerne have flere dage til at udforske det store land med den smukke natur. Og drømmer om en tur på hesteryg tværs over Island. Er I mon nogen, der har været på rideferie i Island? Kan det anbefales?

Thank you for a great stay Iceland. It definitely wasn’t my last visit!

Seneste kommentarer
  • Horse Riding Iceland Thanks for sharing this type of content. Actually we're interested to know more about this. ..
  • Emily Salomon Hej Erna Indlægget her er mere end 4 år gammelt, så jeg har desværre hverken kontakter ..

Små ting

{Dekorativ ønskebensdims, der holder styr på mine ringe}

Selvom jeg stadig er i forvaring under dynen og mine ‘små ting’ lige nu kan begrænses til champagnebrus (den is er altså genial!), Orange is the new black og penicillin (når man har over 39 i feber, bliver man pludselig meget taknemmelig over, at penicillin er en mulighed), så havde jeg heldigvis lidt rarheder på kameraet fra sidste uge, inden jeg bukkede under.

Håber også at jeres sidste uges tid, har været fyldt med små, rare ting.

ENGLISH RECAP: The little things that made the past week a little more precious. A cute ring holder, a great brunch in the sun, raw chocolate with goji and orange, a pretty plant, Gannis ‘tennis show’ during Copenhagen Fashion Week and an evening with friends at tuesday pop-up restaurant Il Buco.

{Virkelig rar brunch i solen hos Meyers Deli}

{Ny afhængighed: Raw chokolade med goji og appelsin}

{Nyeste tilføjelse i gartneriet}

{Gannis gennemførte show på Simon Spies gamle tennisbane på Mercur Hotel}

{Tirsdagsmadklub hos Il Buco. Så hyggeligt og anbefalelsesværdigt}

Seneste kommentarer
  • Sara Sikke en lækker brunch! Men dejligt at du har nogle gode ting at tænke tilbage ..
  • Emily Salomon Ja, det var også min første gang på trods af at jeg har boet på ..

Mine favoritter

Den lille (løse) sorte

kjole ASOS// taske Aigner (℅)// sandaler Joie (på udsalg)// jakke Zara// halskæde Jane Kønig// ur Michael Kors (lignende her)

Er ked af radiostilheden (igen), men er blevet rigtig syg (igen, var åbenbart ikke dygtig nok til at følge egne velmenende råd). Det skal jeg ikke kede jer med på sådan en fin mandag aften, men lad mig i stedet fortælle om min fredag aften, hvor jeg havde det rigtigt rart og var på date med sød kæreste, en hulens masse virkelig god sushi og nogle lækre sjusser på Karma. Og hvor jeg havde den helt rigtige ‘ud-at-spise-lille-sorte’-kjole på. For den er pæn og tjekket og man føler sig ret hot i den og samtidig er den så løs, at man godt kan spise 4-5 retter (eller flere stykker sushi end man kan tælle til) uden at det kan ses og uden, at der er noget, der strammer. Se dét er en kjole efter mit hoved og en rar forandring for en, der oftest har noget taljeret på.

ENGLISH RECAP: Friday night out in the perfect loose 5-course-date-night-little-black-dress (no food babies will show).

Get the look

Indlægget indeholder affiliatelinks

Seneste kommentarer
  • Hvid drop-waist kjole | Emily Salomon […] i et helt lyst outfit. Det er i øvrigt den samme ‘spisekjole’ som jeg ..
  • Emily Salomon Håber den bliver et hit :) ..

Vindere: Essie Sommerkonkurrence

SÅ har jeg fået trukket vinderne af den store Essie-konkurrence og juhuu hvor var det bare hyggeligt at læse alle jeres herlige sommerhistorier, -finheder og -glæder.

De 3 vindere – der har vundet 12 x Essie-neglelak hver – og det der har gjort/gør deres sommer lidt bedre kommer her:

Annika F. J.
“Det der har gjort min sommerferie lidt bedre, var en skøn tur til København med min kæreste, hvor vi både var i Tivoli, på strøget og på kanalrundfart. Vi havde ikke råd til at rejse syd på i år, men hvad gør det også når vejret har været så fantastisk herhjemme.”

Lena
“Iskaffe – masser af iskaffe! Kan anbefale den på Diamanten med et twist af revet citronskal og lidt sirup. Eller den fra Isværket i Steffansgade med blød karamel-is og sødmælk. Tung og himmelsk.”

Marie Louise R.
“Faktisk hænger neglelakkerne lidt sammen med det som har gjort min sommer lidt bedre, for det er mine tre skønne døtre på hhv 2,5, 2,5 og 4 år. De er i år blevet så store at de har forstået glæden ved smukke tånegle, så vi har sådan hygget os med mit (desværre lidt sølle) udvalg af neglelakker, fodbad osv og det har været rigtig rigtig hyggeligt og sjovt. På tøse-pyjamasparty-måden. De ville ELSKE at få flere flotte neglelakker af vælge imellem, så jeg krydser fingre.”

Tusinde tak til alle jer, der legede med, det var virkelig en fornøjelse at læse jeres kommentarer!

Vinderne får direkte besked pr. mail.

Seneste kommentarer
  • Vesna Barbu Tillykke til jer :) ..
  • Emily Salomon Hvor ER det dejligt med så glade vindere <3 ..

Hvad jeg har i min taske

taske1

Jeg har tit nogle lange og ret forskelligartede dage på farten, så som jeg tidligere har nævnt, holder jeg af at have to tasker med: En lille til nødvendighederne og en stor til alt det andet (rod), der også typisk inkluderer mit store Nikon-kamera, der dog er udeladt her.

Men min taske indeholder (i varierende mængde alt efter gøremål) sådan ca. altid beautysager til at blive frisket op på farten, uundværlig analog kalender, en bog til eventuelle pauser, ekstra batteri til min telefon, sunde snacks, Juice Complex (superfoods og energiboost i kapselform) og selvfølgelig telefon, pung, visitkort, nøgler og solbriller. Og plaster! Har altid plaster i tasken, selvom det ikke er med på billederne.

Spørg gerne til mit taskeindhold, hvis der er noget I er nysgerrige på.

Og så er jeg nysgerrig på hvad I synes er uundværligt at have med i tasken? Måske der er noget jeg mangler…

Billederne her er taget til Magasins nye onlinemagasin, som jeg synes I skal kigge forbi her.

ENGLISH RECAP: What I carry around for a long day with different meetings and activities. 

taske2

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Den er fra Edith og Ella :) ..
  • Agnete Hvor er din fine kirsebærnøglering fra? ..

Bøger