
Godmorgen derude,
Jeg har været så heldig at få lov til at blogge her i Emily’s fine univers. Jeg hedder Ditte og står bag bloggen The Food Club, hvor jeg blogger om mad og deler ud af mine opskrifter. Udover bloggen har jeg udgivet en kogebog om salater, en e-bog om dejlig morgenmad, og så er endu en bog faktisk på vej om sunde søde sager – den udkommer til april.
Da Emily spurgte om jeg vil lave et indlæg, tænkte jeg længe over hvad jeg skulle blogge om – jeg vidste det skulle være om mad og helst en opskrift. Jeg ved, at Emily sætter pris på en god kage, og er ret pjattet med fastelavnsboller – når hun er retur fra Thailand er fastelavn lige om hjørnet, og derfor er det sikkert rart at komme hjem og finde denne opskrift på bloggen.
Det er første gang jeg har kastet mig ud i at lave semlor og faktisk har jeg heller aldrig smagt dem før – MEN hold da op hvor er de lækre. De minder en smule om vores egne danske fastelavnsboller, men i semlor er der både marcipan og flødeskum – det er jo en helt fantastisk kage.

Semlor, 8 stk.
dej:
12 g gær
40 g smør
1,2 dl mælk
1 tsk stødt kardemomme
et nip salt
2 spsk rørsukker
ca. 180-200 g hvedemel
fyld:
200 g marcipan
1-2 spsk mælk
2 dl fløde
2 spsk amaretto
andet:
æggestrygelse
flormelis til pynt
Smuldr gær i en skål. Smelt smørret, og hæld mælken ved, så den bliver lun. Hæld smør/mælk-blandingen over gæren og rør kardemomme, salt og sukker i. Tilsæt mel og ælt dejen sammen til den er smidig og en anelse klistret. Lad dejen hæve 45 minutter.
Når dejen har hævet, formes den til 8 små boller, som stilles på en bageplade med bagepapir – lad bollerne hæve i ca. 30 minutter. Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i ca. 7-8 min. ved 225 grader (varmluft), eller indtil de er gyldne. Lad dem køle af på en bagerist.
Når bollerne er afkølede, skæres et lille låg af hver bolle og bollerne udhules med en gaffel eller fingrene. Rør marcipan sammen med mælk indtil det er ensartet og cremet – fordel en skefuld marcipan i bunden af hver bolle. Pisk fløde til rimelig stift skum og vend amaretto i. Kom flødeskum i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt en krans rundt på hver bolle – du kan også sagtens fordele flødeskummet med en ske. Læg låget tilbage på hver bolle og drys flormelis hen over bollerne.
Ha’ en dejlig søndag!


-
Fastelavnsboller - Svenske semlor - The Food Club […] et par uger siden hjalp jeg Emily Salomon med at passe på hendes fine ..
-
Fastelavnsboller | Emily Salomon […] semlor og så de gammeldags fastelavnsboller med creme. Ditte bloggede de lækreste semlor (opskrift ..
Mange tak til Emily som har inviteret mig med i det fornemme selskab af gæstebloggere. Jeg hedder Anette og har blogget siden 2008 på Beautyspace – og elsker det på grænsen af afhængighedsstadiet. Udover at blogge, kloger jeg mig på skønhed i Børsen, på Go’ Morgen Danmark og i ELLE.
Som du måske allerede har gættet, skal det handle om forårets nude power, som faktisk er en mini-tendens i sig selv. Endda selvom nude-ness jo ikke er nyt – den har bare fået en opdateret lækkerhedsvask med tilbagekig til 40’ernes Hollywood-divaer. Men glem alt om cigaretrør og rød læbestift. Der er i stedet tale om et underspillet boudoir-look med plads til både pudderkvast, nude lakker og selvfølgelig den sunde skønhedste. Jeg er solgt. Og også lidt glad for, at denne her matcher i farven.
Billedet flasher: Kropspudderen Decadent Dusting Powder fra Juicy Couture, Neglelakken Paint Pot fra Ciaté, Nudish øjenskygge fra Clarins døbt Mineral Eyeshadow nummer 04 Golden Satine, Velduft når det er bedst (i tilfældet her let og frisk) fra SeeBy Chloé Eau Fraiche, sundhedste Nute Rose & Berry og my book Flot Hud uden hokuspokus.
Håber vi ses på Beautyspace og Instagram @Beautyspace
-
@Anna-Nathalie - jaahhh, men faktisk fik jeg ikke skrevet, at alle de nudish toner jo ..
-
uuh ja det er sgu pænt! ..
Mit navn er Ann-Christine og jeg har siden 2007 blogget på www.Valdemarsro.dk – hvor jeg har fokus på alt det dejlige i livet, masser af opskrifter og mange små, rare hverdagsglimt fra vores liv. Denne fredag har jeg fået den store ære at passe godt på Emilys skønne blog – en af mine egne yndlingsblogs.
Jeg er i øjeblikket i fuld gang med at skrive en kogebog, som udkommer i efteråret 2014 og som udover at være en kogebog, også bliver lidt en hyldest til hverdagslivet.
For jeg elsker virkelig hverdagen! Og heldigvis, for det er de dage, som der er flest af. Jeg vælger hver dag, at sætte pris på en masse af de små, rare stunder, som skaber glimt af hverdagslykke. Hverdagslykke er for mig også ensbetydende med nydelse for smagsløgene og at gøre små ting, som gør hverdagen lidt lækre. Det er, at forkæle mig selv med en særlig god frokost, som denne farvestrålende mangosalat. Eller, at vi hver aften dækker pænt bord med servietter og tændte stearinlys. Det er, at tage mine børn med i køkkenet og lave mad sammen med dem. Og det er i det hele taget de små og store glimt af lykke der er overalt, hvis man har et bevist fokus på, at lægge mærke til dem.
Jeg elsker bestemt også ferier, rejser, fester og alle de skønne oplevelser, som hiver os ud af hverdagen (og drømmer pt. lidt om ferie i Asien med min familie). Men jeg holder også rigtig meget af, når hverdagslivet med sin ro, nærvær og daglige trummerum indfinder sig igen. Ferier ville bare ikke være helt det samme uden hverdagene …

Jeg har lavet denne salat, særligt til Emilys blog. En solskinsfyldt og mættende vitaminbombe, med smukke sorte ris, sød moden mango, min favorit vinterkål; grønkålen, samt frisk ingefær og hot chili.
De sorte ris er dyrket i Thailand og var dermed det helt perfekte valg til dette gæsteblogindlæg. Risene har fået selskab af ingefær og chili, som også er nogle af mine favoritter fra det asiatiske køkken. Med en kærlig hilsen til Emily i Thailand, hvor hun forhåbentlig allerede nyder varmen, stranden, lækker mad og kulørte drinks.
Jeg er selv blevet ret stor fan af de sorte ris. De smager super godt, er sprængfyldt med de samme gode antioxidanter som fx blåbær og aronia, og de er noget så dejlige i salater.
Mangosalat med sorte ris – 2 personer
- 1 moden mango
- 1 dl sorte ris
- 2 dl vand
- ¼ frisk chili
- 1 tsk revet ingefær
- saften fra ½ citron eller lime
- fint revet skal fra en øko citron eller lime
- 2 dl finthakket grønkål
- ½ dl fintrevet gulerod (hvis man har en juicer, kan pulpen fra gulerod bruges)
- 2 spsk god olivenolie
- flagesalt og friskkværnet peber
Kog risene i en gryde med letsaltet vand og låg på i en times tid. Hæld derefter vandet fra og skyl risene godt. Mangoen skæres i tern. Og blandes med ris, gulerod og grønkål i en skål. I en lille skål piskes olie, citrussaft og skal, salt, peber og ingefær sammen til en skøn vinaigrette som vendes i salaten. Drys med chili og evt. lidt ekstra revet citronskal.
Tip: I salaten kan de sorte ris erstattes af fx quinoa og kan man ikke finde grønkål, så er spidskål også super godt.
-
Uhm, ja den vil også være helt fantastisk som en lækker sommersalat :) ..
-
God weekend. Jeg er meget glad for mad på den gode og sunde måde. Og det er ..

trøje Perfectly Simple// nederdel Club Monaco// støvler Vanessa Bruno
Om ganske få timer flyver jeg mod Thailand og jeg glæder mig ustyrligt til 12 dages ferie med mine to fine, fine veninder (og roomies), der allerede er i Bangkok og som jeg har savnet siden weekenden. Vi skal mødes i Bangkok og derefter begive os sydpå for at ramme Koh Lanta og Koh Lipe.
Og der skal ske noget vildt (for mig) på denne ferie. Jeg skal nemlig holde helt fri. Og ikke bare fra mit ‘rigtige’ arbejde. For jeg har ikke pakket nogen computer. Jeg skal nemlig ikke blogge de næste små to uger. Bare holde sådan helt fri. For første gang i mere end 4 år! Det føles angstprovokerende, nervepirrende og lidt dejligt. For selvom man laver det man elsker, så er det godt med pauser af og til. Så man kan komme tilbage fra dem med fornyet energi, lyst og inspiration :)
Men jeg har en ret fantastisk overraskelse oppe i ærmet til jer. Bare fordi jeg skal holde ferie, betyder det ikke, at I skal snydes for daglige indlæg her på bloggen. Jeg har derfor allieret mig med de bedst tænkelige blog-sittere. Nemlig 10 af nogle af mine egne yndlingsbloggere + 1 sej powerkvinde, som jeg ser meget op til og bliver inspireret af.
Så de næste 11 dage får I fornøjelsen af de lækreste opskrifter, boliginspiration, skønhedstricks, filmtips, et fint outfit, en fødselsdagsberetning (og -konkurrence!) og en grøn guide fra følgende fabelagtige damer (i vilkårlig rækkefølge), som jeg er meget, meget taknemmelig:
- The Food Club
- Health Junkie
- Homesick
- Beauty Space
- Andrea Elisabeth Rudolph
- Food Fanatic
- Acie
- Simpel Dagbog
- Anne au Chocolat
- Valdemarsro
- Girls on film
Glæd jer!
Jeg glæder mig i alle tilfælde helt ustyrligt til at se, hvad de blogger for jer. Men først når jeg er hjemme igen. Hvis jeg kan vente så længe ;)
Jeg kommer ikke til at svare på kommentarer, men måske den pågældende gæsteblogger er sød at gøre det, hvis I har spørgsmål og ellers er I som regel så søde til at hjælpe hinanden og ellers skal jeg gøre mit bedste, når jeg er hjemme igen.
Instagram (@emilysalomon) og Facebook kan jeg trods alt nok ikke holde mig fra, så hvis I kunne tænke jer et lille skud varme og hvide sandstrande, så kan I hænge på dér :)
Pas på jer selv, hinanden og bloggen så længe, jeg er sikker på, at den og I er i de bedste hænder <3
-
Jeg har luret længe på din Perfectly Simple - men kan ikke finde ud af ..
-
Rigtig god ferie :) Det er velfortjent. Jeg var på Koh Lanta i november for ..
{Lædernederdel fra Part Two. Den har været på minimum en gang om ugen og redder alle mine tøjkriser}
For et stykke tid siden spurgte en læser, om jeg ikke havde lyst til at dele mine bedste køb fra sidste år. Det syntes jeg, var en ret skæg øvelse og her kommer så mine bud, bedre sent end aldrig. Mit udvælgelseskriterium for at komme i betragtning til listen var, at det skulle dreje sig om en ting, som jeg har brugt minimum 1 gang om ugen eller som dagligt har glædet mig eller gjort mit liv lettere (og jo, det kan neglelakfjerner godt!). Derfor kandiderede den minihakker jeg købte sidste år også til at komme med, men var altså liidt for kedelig trods alt ;) Tror dog ikke det er helt usundt med sådan en liste (uanset om man så deler den med andre eller ikke) i forhold til at lave færre fejlkøb og i stedet spare op til de ting der ender med at blive ‘Bedste køb 2014’. Minihakkere eller ej.
Ps. Ok, den skulle have været på den stakkels minihakker. Den og Pennys løbesele. Men ingen af dem er videre fotogene, så de må finde sig i blot at være nævnt ;)
ENGLISH RECAP: My 10 best buys of 2013.
{Forget-me-not bangle fra byBiehl, som jeg går med stort set hver dag}
{Jeg taber mine bilnøgler bekymrende usandsynligt ofte, når jeg er ude at gå tur med Penny og er meget taknemmelig for Deeple, der sørger for at jeg altid får dem igen}
{Agrippa shopper fra By Malene Birger. Har haft den med på arbejde hver dag, siden jeg købte den}
{Min lille maskinpark. Sodastream og Nescafé Dolce Gusto. De er mine bedste venner næst efter pigerne}
{Måske det bedste køb af dem alle? Mørkegrøn Céline Trio, som jeg knuselsker}
{Min dejlige, lyserøde, prinsesseseng fra Auping. Ikke nok med at den er pæn, så sover jeg også mere end fantastisk på supermadrassen hver nat}
{Citrontræet i vores karnap. Bliver så glad af at se på det}
{Blødeste cashmere trøjer fra Perfectly Simple. De kom til ret sent i 2013, men er blevet skambrugt siden. Så bløde, at man aer sig selv}
{Når man skifter neglelak 2-6 gange om ugen, er denne ens bedste ven. Og så synes jeg den dufter marginalt bedre en Sephoras, men ellers er de ret same-same og bruger dem også i flæng}
{Tre af favoritterne i aktion :) }
-
Hej igen, av nej der kan jeg ikke hjælpe. Har solgt den siden da (og ..
-
Hej Emily det er denne lædernederdel på det øverste billede fra part Two kan ikke ..

sweatshirt og skjorte H&M// jeans Rag & Bone (kan også fås hos Stig P)// taske Balenciaga// støvler Notabene (gamle)
Jeg elsker snevejr. Virkelig. Vejsalt ikke så meget og kan godt se at visse ting bliver mere biksede i sne. Men kan stadig frygteligt godt lide det (omend det ikke behøver vare 4 måneder) og er glad for, at vi også fik lidt sne denne vinter. Således har Pletten og jeg været ude at lave hundesneengle en masse (ok, mest førstnævnte) og lege i sneen i går aftes og i morges. Og i går i frokostpausen gik Cindie og jeg i gården og tog dagens, mens sneen dalede. Iført et ret så casual mandagsoutfit med verdens bedste jeans, ternet skjorte og en sweat med blodedetaljer. Jeans’ne er så gode (til mig), at jeg lige har købt samme model i to farver til. Lidt af en udlægning, men omvendt har jeg ikke kunnet finde nogle, der passede så godt de sidste mange år. Og så må man jo slå til, når man støder på dem. Normalt er jeans for stramme om lårene og på numsen (det er alle de løbemuskler, fortæller jeg mig selv ;)) og for løse i livet til mig, men de her sidder helt perfekt. Bare et lille tip, hvis I er andre med smalle taljer og ‘junk in the trunk’ ;)
ENGLISH RECAP: Casual monday in the perfect snow storm. I’m quite the child when it comes to snow and are so excited that we got a little powder this winter after all.





-
[…] i maven, så synes jeg stadig her er væmmeligt køligt og således pakkede jeg ..
-
Smukke billeder og smukt outfit! /Tine http://solastdecadeblog.blogspot.dk/ ..

Vi har ingen mikroovn og jeg har tilsyneladende bildt mig selv ind, at man ikke kan lave popcorn uden. I alle tilfælde har jeg ikke fået popcorn hjemme de seneste mange år. På det seneste har en massiv popcorn-craving dog fået mig til at huske på hvordan min far, da jeg var barn, satte en ære i at poppe majskorn i lidt olie i en gryde, alt imens han rystede den over hovedet til stor morskab for mig. Således poppede jeg løs i weekenden (ok, lod gryden blive i komfurhøjde, men rystede ivrigt) og peppede dem så lidt op med rosmarinsalt og revet Primadonna-ost. Virkelig en hurtig og lækker snack. Skæg at servere til drinks for gæster og helt sikkert mange gange sundere end chips og deslige. Også perfekt til en filmaften eller til den snarligt forestående Oscar-uddeling (glæder mig som et lille barn).



POPCORN MED ROSMARIN OG PARMESAN – 2 personer
2-3 spsk olie, oliven eller vindruekerne, kokosolie (uden smag) er også et hit
1 dl popcorn/hele, tørre majskorn
3-4 kviste frisk rosmarin
1-2 spsk havsalt
50 g parmesan (jeg brugte dog Primadonna)
Friskkværnet sort peber
- Hak rosmarin fint sammen med salt i en minihakker. Kan også hakkes fint i hånden og derefter blandes med salt.
- Riv osten.
- Varm olien i en stor gryde på høj varme. Når den er varm kommes et par majskorn i. Når de begynder at poppe hældes de andre i. Husk låg! Gerne af glas, så er det nemmere at følge med.
- Ryst gryden ofte og hold øje med den hele tiden, når der begynder at gå længere mellem poppene, så skal den af.
- Hæld rosmarinsalt over (hold lidt tilbage) og rør rundt. Smag til og hæld evt. resten over. Hæld derefter osten over og rør igen.
- Hæld dem op i bægre eller en skål og kværn lidt sort peber over + riv evt. lidt ekstra parmesan/Primadonna over inden servering.
- Haps!
Hvis man har mikroovn popper man selvfølgelig bare i den og blander derefter med rosmarinsalt og parmesan i en skål.
TIP: Der er masser af variationsmuligheder. Jeg tænker at lave en med timian i stedet for rosmarin og en chili/cheddar-version, ville sikkert heller ikke være dumt. Sig endelig til hvis I har andre gode kombinationer. Også gerne til den søde tand.
ENGLISH RECAP: This weekend i made fancy popcorn with rosemary salt, grated parmesan and black pepper. So easy yet so good.



-
God idé med Prima Donna og rosmarin i popcornene. Jeg har aldrig helt forstået det ..
-
[…] Popcorn med rosmarin og parmesan […] ..












































