Etsy favoritter

Etsy girly

1. Naturligt og vegansk hudplejesæt. 2. Fineste iPhone-cover. 3. Yndigt indpakket lip-scrub. 4. Typografisk ‘håndskrift’-print. 5. Kæde med ‘guldklumper’. 6. Personlig to do-liste. 7. Kønt træfad. 8. Finurlige små vaser. 9. ‘Love’-armbånd. 10. Pæneste håndfarvede garn. 11. Ferskenfint gavepapir med dyr. 12. Smarte bakker til transport af cupcakes eller lignende (bemærk 10 stk.).

En omgang nysselige og – indrømmet – ret pigede Etsy-favoritter til inspiration til en rar shoppe-søndag i sofaen med et tæppe, fin musik og en kop te.  Sådan skal min søndag i alle tilfælde se ud, inklusiv en tur ud at se på det begyndende snevejr. Og håndbold og Arvingerne i aften. Og popcorn med rosmarin og Primadonna-ost. Dem skal I nok se mere til i morgen :)

Jeg er lidt besat af nr. 4. og 7. ligesom jeg er svært fristet til at klikke nr. 12 hjem. Anede ikke at sådanne fandtes, men det er lige sådan nogle jeg altid mangler, når jeg skal transportere kager. Nr. 6 bor allerede hos mig og er en klar yndling hos frk. Liste-freak (undertegnede).

Læs min guide til hvordan man handler på Etsy og hvordan det fungerer lige her.

ENGLISH RECAP: Current favorites on the amazing trading community of Etsy.

Seneste kommentarer
  • Natascha Jeg er helt vild med Iphone Coveret! :O) ..
  • Camilla - Scent of Fashion Elsker halskæden og de fine vaser! ..

Stille weekend og varme støvler

jakke Ganni (på udsalg)// trøje Perfectly Simple// halstørklæde Samsøe Samsøe// nederdel Perfectly Simple// taske Céline// støvler Hice

Når det er for koldt til at tage billeder udenfor, er det rart at have noget nær et fotostudie på arbejdet. Således i min vinteruniform i disse dage. Med masser af lun cashmere og inklusiv de varmeste støvler, der minder mig om snowboardstøvler og som på mirakuløs vis har formået at holde mine ellers altid stivfrosne fødder helt varme. Noget af en præstation. De duer til gengæld ikke indenfor, med mindre man er til kogte fødder.

I går havde jeg en lidt træt og travl – men god – dag, der blev brugt på at fikse en masse småting inden turen går til Thailand lige om lidt. Og som sluttede med drinks og slik og håndboldsemifinale (= man sighting) i pigekollektivet.

Resten af weekenden skal bruges på et par småprojekter i køkkenet og måske en lille smykke-DIY og ellers bare hygge med pigerne inden de smutter til Bangkok i morgen (jeg følger først med torsdag). Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft en weekend med så få planer, men det føles virkeligt rart.

Håber at I får en dejlig weekend uanset om den er travl eller ikke :)

ENGLISH RECAP: An icy winter has hit Copenhagen and I’m grateful for my warm boots and cashmere layers.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Takker :) ..
  • Emily Salomon Ja, det er lidt ærgerligt, men det var ikke mit kamera, og så må man ..

Små ting

{Nelliker er og bliver min alleryndlingsblomst, især de tofarvede}

Der er gået kuk i mine blogdage og jeg glemte helt at poste ‘Små ting’ i søndags. Men pyt skidt. Små, fine hverdagsting og -øjeblikke er nemlig lige så aktuelle på en kold torsdag, som en søndag. Så her er rarheder fra sidste uge og starten af denne. Om præcis en uge går turen til Thailand og jeg glæder mig som et meget lille, begejstret barn. Både til rejsen, men også fordi jeg har en virkelig sej overraskelse i ærmet til jer :)

ENGLISH RECAP: The little things that made the past week extra special.

{Penny og hendes kæreste Toby}

{Begynderyogabogen, som jeg glæder mig til at have med til Thailand}

{Fineste forårsbebudere, som jeg fik af søde Kia}

{Og et fint halsbånd til Penny fra hende her. Sikke vi bliver begavet af søde mennesker}

{Perfekt kartoffelpizza fra Meyers Bageri på Amagerbrogade (er afhængig af det sted) og yndlingslemonade}

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Der var nemlig nok ost ;) ..
  • Emily Salomon Nej ;) Og ja, det er helt perfekt, mange tak <3 ..

Pære- & myntejuice

Jeg har virkelig fået gang i saftpresseren herhjemme og er begyndt at eksperimentere med andet end den sædvanlige cocktail af æble, gulerod, appelsin (selvom den også er god!). Så jeg blev glad da Mette fra den smukke og inspirerende madblog, Because it Matters, tippede mig om Årstidernes Juice-selv-kasse. I den får man masser af frugt og grønt (nok til 3-4 liter saft) + spændende juiceopskrifter, så man bliver udfordret lidt og lærer også at bruge eksempelvis broccoli, fennikel og squash i sin juice.

I går lavede jeg denne med broccoli, pære, agurk, mynte, æble og citrus og den var sådan et hit, at jeg lige vil dele opskriften med jer.

PÆRE- OG MYNTEJUICE – 2 glas
1/4 broccoli
1/2 citron uden skræl
1/2 lime uden skræl
1 stor håndfuld frisk mynte
2 store pærer
1/2 agurk
1 æble

  • Skyl alle ingredienserne og pres dem i en juicer/saftpresser.
  • ‘Pak’ mynten mellem de øvrige ingredienser, så den ikke bare ryger igennem, men også presses med.
  • Nyd den med det samme.

ENGLISH RECAP: I enjoyed this green juice with broccoli, pears, fresh mint, cucumber, apples, lemon and lime yesterday. A rare combination but oh so fresh and delicious.

Seneste kommentarer
  • Min to do for august | In my Indigo Shoes […] en masse juice i min juicepresser. Bl.a. denne med pære og mynte. Jeg støvsuger ..
  • Emily Salomon Dejligt at høre at den blev god :) ..

Mine favoritter

Tartan og strutskørt

jakke Ganni (på udsalg)// nederdel H&M// skjorte Topshop (gammel)// luffer Markberg// pumps Bianco// taske Céline

Jeg tror af og til, at jeg er født i den helt forkerte tid. Min ladylike påklædningsside synes det i alle tilfælde og ville gerne have levet i 50’erne (måske endda 1850’erne). Da jeg var lille, ønskede jeg hele tiden, at jeg levede i en anden tid, alt efter hvad der interesserede mig på det tidspunkt: Det Gamle Egypten, Solkongens Frankrig, 1960’erne. Som mange lidt for drømmende børn, der læser lidt for mange bøger, sikkert har for vane. Forleden genså jeg Woody Allens Midnight in Paris og den sætter så fint på spidsen, hvordan vi alle drømmer os tilbage til en eller anden fantastisk periode. Måske på bekostning af at se, hvor fantastisk den tid, vi lever i, egentlig er. Så det vil jeg prøve. Sætte pris på hvor dejligt det er lige nu og at jeg kan tage en lang taljeret nederdel på den ene dag, bukser den anden dag og et miniskørt den næste, uden at der er nogen der tænker videre over det. Se det er et påklædningsprivilegium.

Ps. Ja, det er kuldepletter i mit ansigt og ja, billederne er taget i søndags i stiv, iskold kuling. Tal lige om forkert påklædning til vejret ;)

ENGLISH RECAP: My ladylike side knows nothing better than an a-line, waisted midi skirt and a pretty pair of pumps.

Seneste kommentarer
  • Else Kathrine Nude-farvet formoder jeg :-) ..
  • Emily Salomon Thank you Kate :) ..

Bagt morgenmad med bær og knas

Jeg havde ønsket mig – og fik – kogebogen Green Kitchen Stories (besøg den betagende blog af samme navn her) i julegave og den første opskrift, jeg har prøvet derfra, blev denne lækre morgenmads-crumble. Den minder på sin vis om en smuldretærte eller kage med bær, på sin vis om bagt havregrød og er i virkeligheden nok helt sin egen. Men så har I en idé om, hvor vi er henne. Den er ret så sund, men smager syndigt. Vi fik den lun i går morges og i skrivende stund har jeg lige spist et koldt stykke af den. Også godt. Med lidt saltkaramel på toppen. Endnu bedre. Schhhh…

Præcis som David og Luise beskriver det i bogen, stod jeg i går morges op og tændte ovnen, biksede kagen/grøden sammen, satte den i ovnen og så hoppede jeg ellers i seng igen og småsov og læste avis, indtil herligheden var klar 40 minutter efter. Virkelig rar weekendmorgenmad. Måske I kan nå at lave den i dag og ellers synes jeg I skal gøre det næste weekend :)

Jeg havde ikke lige det, der skulle til den oprindelige opskrift. Så i stedet for udelukkende brombær brugte jeg både brombær og blåbær, i stedet for hasselnødder brugte jeg mandler, i stedet for mandelmælk brugte jeg en blanding af soja- og rismælk og da jeg ikke havde nok græskarkerner, kom der også lidt pinjekerner i. Der er altså masser af plads til variation og til at eksperimentere også selvom man ikke har de nøjagtige ingredienser i køkkenskabet. Bare man holder sig til ca. målene. Jeg påtænker at lave en hindbær/rabarber-variant med pecan- og kokostopping næste gang.

BAGT GRØD MED BÆR & KNAS – 4-6 personer
400 g friske eller optøede brombær, jeg brugte blåbær og brombær
175 g havregryn
1 tsk bagepulver
1/2 tsk stødt ingefær eller 1 tsk friskrevet ingefær
1 knsp havsalt
2 æg (fra en happy høne!)
5 dl mandelmælk  eller anden valgfri mælk (jeg bruge ris- og sojamælk i mangel af mandelmælk)
1 tsk vanillepulver
1/2 dl æblesirup, flydende honning, ahornsirup eller agavesirup
1 spsk kokosolie (stuetemperatur), plus ekstra til formen
80 g græskarkerner (jeg brugte halv græskar, halv pinjekerner)
80 g hasselnødder (jeg brugte mandler i stedet)

  • Forvarm ovnen til 190 grader og smør en bageform på ca. 20 x 25 cm med kokosoile.
  • Bred bærrene ud i et jævnt lag i bunden af formen og stil den til side.
  • Bland havregryn, bagepulver, ingefær, vanille og salt i en skål.
  • Pisk æggene sammen i en anden skål og tilsæt mælk og pisk grundigt, til blandingen er jævn.
  • Hæld dernæst sirup/honning, kokosolie, kerner og nødder i en lille skål, og bland det grundigt, helst med fingrene.
  • Drys havregrynsblandingen ud over bærrene i formen, og hæld derefter æggemælken over, så havregrynene dækkes jævnt.
  • Fordel til sidst nøddeblandingen over og bag så det hele i ovnen i 35-40 minutter.
  • Morgenmaden er klar, når havregrøden er tyknet, og kerne- og nøddedrysset er gyldent og sprødt. Lad det køle lidt af inden servering.

Velbekomme :)

ENGLISH RECAP: A delicious crossover between oatmeal and crumble with berries from the amazing vegetarian cookbook Green Kitchen Stories. Visit the blog by the same name here.

Seneste kommentarer
  • Grød Opskrifter Morgenmad – SOMTIMES […] Bagt morgenmad med bær og knas – Emily Salomon […] ..
  • Michelle Det kaster jeg mig ud i så. Er sikker på den tager kegler :-) Tak! ..

Bolig Liv

Der er glimt fra vores lille kollektiv + masser af tips til at bo småt fra mig og to andre seje damer (der bor virkeligt pænt!) i denne måneds Bolig Liv. Vidste slet ikke, at det kom i allerede, så blev glædeligt overrasket, da en veninde tippede mig om det. Bolig Liv er et af mine personlige yndlingsmagasiner idet det er meget i øjenhøjde med læseren og har masser af brugbare tips, gør-det-selv-idéer og lækre opskrifter. Jeg er helt vildt stolt over at være med.

Hvis I har lyst til at læse gamle interviews med mig, så har jeg samlet det hele under fanen Presse i menubaren.

Hav en dejlig lørdag.

ENGLISH RECAP: I’m so proud to have my tiny home featured in one of my favorite Danish interior magazines, Bolig Liv.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hmm… Er selv ret vild med A Beutifull Mess (både bolig, DIY og opskrifter), men ..
  • Emily Salomon Tak Rikke, skal nok prøve at blive flinkere til boligglimt generelt :) ..

Bøger