Min ‘ammelampe’ og et par små, diskrete ammeindlæg/brystvarmere.

Kurt blev 4 måneder i mandags. 4 måneder!?! Fortstår ingenting. Synes lige han var en lillebitte, nyfødt, lyserød pølse og nu er han en ‘stor’ babydreng på +7 kg, der triller og kan flytte sig (mere end jeg bryder mig om).

Jeg har ikke helt styr på præcis hvor mange gange, jeg har ammet ham, men eftersom jeg fuldammer og han spiser et sted mellem 6-10 gange i døgnet, så er vi vel oppe på omtrent 1000 gange. Med andre ord er jeg ikke lige så ammegrøn, som jeg var for lidt over fire måneder siden. For der var jeg grønnere end grøn. Og syntes amning var ret så svært.

Har brygget på det her lille ammeskriv længe, og så lige at AC også netop har udgivet et ammeindlæg (hehe… pun intended), så det er altså ikke for at gå hende i bedene, men det er jo selvklart noget, der fylder som ammemor og ligeledes noget, jeg fornemmer, har jeres interesse. Hendes indlæg har et andet afsæt end mit, så tænker, at de begge har deres plads.

Husk at det her er mine helt personlige ammeerfaringer. Måske I kan bruge dem, måske ikke. For der er ikke to sæt bryster, mælkeproduktioner eller ammeforløb, der er ens. Ej heller to babyer.

Mit forløb har på mange måder været helt ukompliceret, i alle tilfælde på de punkter, hvor jeg på forhånd var bekymret (om der var nok mælk, sutteteknik, sår på brystvorterne). Og omvendt var det kompliceret på måder, jeg slet ikke havde fantasi til at forestille mig inden (da mælken løb til og alt gik galt). Så bortset fra en ret så hård og svær start, så har mit forløb været virkeligt godt. Uden så meget som en lille skramme på brystvorterne (bortset fra en jeg lavede med brystpumpen, ups) og med en mæt og tilfreds baby ♥

Dét er jeg meget taknemmelig over.

Og det er vigtigt for mig at understrege, at dette ikke er et indlæg for amning (og dermed mod flaske), men jeg har kun ammeerfaringer at dele af. Det eneste jeg er for er at mor og baby har det godt. Uanset hvordan baby så får mad ♥

Ammestuesnak/hvad jeg har lært om amning

• Hvis man kan overskue det, så kan man med rette forberede sig lidt i slutningen af graviditeten. Jeg kunne ikke rigtigt – altså overskue det-, men skimmede trods alt en bog om amning. Der findes også en del private ammeforberedelseskurser. Et godt sted at starte, kan ‘bare’ være at tale med sin jordemoder.
• Jeg havde udtrykt et stort ønske om at få hjælp til amningen på den ‘ønskeliste’, jeg havde med til fødslen. Og havde ligeledes skrevet, at det var ok, at jordemoderen ‘knappede barnet på’ (altså brugte sine hænder til at guide baby), hvis ikke han selv fandt brystet eller kunne få det ordentligt i munden med rigtig teknik. Når der er sparsom tid på fødegangene, kan en mere ‘hands on’ tilgang, hvor man får vist hvordan, være god i forhold til at blive guidet mundligt. Det afhænger selvfølgelig også af, hvordan man lærer som person (jeg er ikke det store geni, når det kommer til at koordinere – hverken egne arme og ben eller bryst og baby) og ikke mindst hvor komfortabel, man er med at andre rører ved ens bryster.
• Hvis noget ikke fungerer, så få hjælp. Med. Det. Samme! Her giver det ikke mening (som med så meget andet), at vente en uge og se om ikke det løser sig selv. På barselsgangen, hvis du føder et sted, hvor du får lov at blive, kan man mange steder få kvalificeret hjælp, hvis ellers der er tid. Så ring på klokken og spørg og spørg og spørg, hvis du er i tvivl om noget, eller hvis noget ikke føles rigtigt. Og du er også i din gode ret til at stille spørgsmålstegn ved metode ♥
• Undersøg på forhånd hvilken ammehjælp, du kan få via dit fødested eller kommune efter fødslen. Det orker man ikke, hvis man står midt i et ammeforløb, der kommer lidt skævt fra start. Så er det rart at have forberedt en lille liste med options, hvad end man ønsker offentlig eller privat hjælp. De fleste steder er der ammetelefon, ambulant ammehjælp på efterfødselsafsnit og ikke mindst jordemoder og sundhedsplejerske på hjemmebesøg. Husk også, at det kan være en mulighed at blive genindlagt, hvis noget kører helt af sporet. Det vidste jeg ikke selv, da min mælk løb til og jeg endte i store vanskeligheder pga. en helt ekstraordinær overproduktion og søgte derfor privat ammehjælp på Barselshotellet i Gentofte  (som jeg dog var mere end glad for, mere om det længere nede), men jeg kunne formentlig have fået mere hjælp på barselsgangen på Riget end jeg vidste af.
• Masser af hud-mod-hud er godt når amningen skal etableres (og godt for alt muligt andet i øvrigt). Det gælder om at ligge så meget med sin baby, man overhovedet orker ♥
• Der findes ikke et ‘rigtigt’ antal daglige amninger. 8-10 gange er tommelfingerreglen, men mere eller mindre kan også være helt normalt. Og godt. Dét der er væsentligt er at baby trives og er mæt, glad og tager på. Selv var jeg i den nedre kategori, idet Kurt kun spiste 6-7 gange i døgnet, da han var helt lille. Og så fik jeg ‘skæld ud’ af min sundhedsplejerske og blev som resultat deraf både bekymret og ked. Hun trak det i øvrigt tilbage, da hun besøgte os ugen efter og han havde taget FLOT på og i øvrigt var glad og trivedes. Med til det fulde billede hørte nemlig, at han spiste grundigt og ihærdigt i ca. 1 time ved hver amning (fordi jeg havde så meget mælk). Efterfølgende var han stopmæt og træt og sov i 2-3 timer og så startede vi ellers forfra. Men på den måde nåede vi aldrig op på de ‘anbefalede’ 8 minimumsamninger. For andre mødre er det måske i den anden ende af skalaen med meget hyppigere amninger og det kan være mindst lige så ‘rigtigt’.
• Man bliver hele tiden bedre (meget af det er trods alt teknik) og det bliver lettere i takt med at barnet bliver større (og selv bliver bedre og stærkere ikke mindst). De første par uger kunne jeg slet ikke forestille mig, at amme andre steder end derhjemme med min ammepude. Ikke pga. blufærdighed, men fordi jeg ikke helt kunne begribe hvordan, jeg skulle gøre uden puden. Men det gav fuldstændig sig selv i takt med at han blev større.
• Og apropos ammepude, så er sådan en guld værd. Køb den største og den bedste, du kan få fat i. Måske den ikke kan noget, en stak almindelige puder ikke kan, men den gør livet så meget lettere synes jeg og letter belastningen for arme og skuldre (hos mor). Den kan allerede bruges til at sove med i graviditeten, så hvis man vil have ekstra stor gavn af den, så kan man med rette købe eller låne en allerede dér.
• Hvile er vigtigt for den ammende mor. Det har simpelthen betydning for produktionen i mejeriet. Det er ikke for sjov, at der står alle steder, at man skal sove, når baby sover. Den del har jeg stadig til gode at mestre, men jeg ved nok om hvor dårlige stresshormoner er for alt i kroppen, herunder også mælkeproduktionen, til at jeg trods alt sørger for at hvile og slappe af. Dagligt.
• Uden mad og drikke…  Vand må der til. MEGET. Og så lidt mere. Selvom jeg til stadighed producerer rigeligt mælk, så kan jeg mærke nedgang i mængden af mælk (målt bl.a. på hvor tunge tissebleer mit barn leverer), hvis jeg glemmer at drikke nok. Jeg sigter efter 4 liter vand om dagen. Skål!
• Jeg kan ligeledes mærke, hvis jeg af den ene eller anden grund har spist for lidt eller let. Det betyder selvfølgelig ikke, at man kun skal leve af træstammer (host, host), baby får en lille smule af det man spiser, så sundt og varieret er vejen frem, men eventuelle slankekure må vente OG det er vigtigt at huske at spise. Måske frokost og mellemmåltider er svært (det er dem, der er sværest for mig at ‘nå’), men man kan komme langt med lidt forberedelse. Og ellers med en pakke knækbrød, nemt pålæg (min go to der altid er i køleskabet, er hummus og avocado og/eller smilende æg), bananer og andet ‘håndfrugt’ og ikke mindst nødder. Og barer. Måske det ikke bliver det mest ophidsende måltid, men så undgår man at gå sukkerkold og så kan man forhåbentlig få mere spændende aftensmad ;)
• Ammete virker! I alle tilfælde på mig. Det er især dem med fennikelfrø, der kan noget. Det stimulerer slet og ret mælkeproduktionen. Det skulle jeg have vidst i starten, hvor jeg overproducerede så voldsomt. Der skulle jeg således have holdt mig helt fra det. Nu drager jeg til gengæld nytte af det og snupper en kop eller to på dage, hvor jeg kan mærke produktionen falder lidt.
• Det er rart at kunne ligge ned og amme om natten, men i starten syntes jeg det var alt for svært og ville også gerne kunne se, hvad jeg lavede (så jeg var sikker på, han kom ordentligt på), så der brugte jeg en lille natlampe med svagt og blødt lys, så vi ikke blev for vågne.
• Varme bryster er vejen frem. Både så baby nemmere kan komme til den fede mælk og for at undgå mælkestase og brystbetændelse. Så på med uldtrøjen, uldbh’en og uldindlæggene. Og uldsokken.
• Det er sindssygt praktisk og nemt at amme i forhold til at kunne give sit barn mad når som helst og hvor som helst. Når og hvis det altså kører. Den del havde jeg ikke skænket en tanke inden, men det har jeg tænkt meget over siden. Hvor smart det er, at jeg altid har mad og i rette temperatur med til ham. Den del kan også få mig til at ville udskyde start på almindelig mad en del. (#lazymom)
• Amning kan både være helt vidunderligt hyggeligt og kan føles vanvittigt begrænsende og fremmedgørende. Ja, endda ekskluderende. Og det er ok, at opleve de følelser. De grimme af dem. Også selvom det umiddelbart føles skamfuldt. Det er ikke for sjov, at nogen kalder det ammefængslet. Jeg synes overvejende det er hyggeligt, ja af og til helt magisk endda og kan blive helt rørstrømsk over, at min krop nærer mit barn, men til tider føler jeg mig også som en malkeko og at min krop ikke er ‘min’. Når jeg er lidt mæt på at amme, så prøver jeg at kontrabetinge med noget hyggeligt eller fjerne min opmærksomhed lidt fra det. I praksis betyder det, at jeg ser lidt af en hyggelig serie (enter Downton Abbey), lytter til lydbog eller endda læser imens. Det kunne jeg ikke i starten (der krævede amningen min fulde opmærksomhed) og havde heller ikke lyst til det, da det stort set var al hans vågne tid, altså spisetid, men nu, hvor han spiser hurtigere og i øvrigt nemmere bliver distraheret, så er det smart, at jeg laver noget andet imens. Men ofte sidder jeg også og kigger forelsket på ham eller kigger ud af vinduet og prøver at omfavne det som en pause i stedet for en begrænsende pligt.
• Amning er (eller kan være) det der forskyder ligestillingen i forældreskabet. Og det kan godt være frustrerende. For begge parter er jeg sikker på. Men især for moren, når man har været oppe og fodre flere gange end man kan tælle i løbet af en nat og man kan kigge hen på en partner, der ligger og sover sødt. Jeg tror vitterligt søvnjalousi er en ting.
• Har man en ‘mavebaby’ kan det hjælpe at overveje hvad man spiser. Her hjalp det gevaldigt at undgå mælkeprodukter. Andre har glæde af at styre udenom (mørk) chokolade, kål, løg og kaffe. Kommenfrø skulle være godt at indtage, hvis man har en baby, der bøvler med maven.
• Og nu vi er ved kaffe, så forsøger jeg at drikke dagens 1-2 kopper umiddelbart efter jeg har ammet, sådan at der er længst muligt tid til han skal spise igen efter jeg har drukket kaffe. På den måde blaster jeg ikke min baby med koffeinberiget mælk (så han ikke kan sove). Om det har noget på sig, skal jeg ikke kunne sige, men det føles meget godt på den måde og det skader i alle tilfælde ikke.

Her kan man få hjælp

Udover det fødested man er tilknyttet og de offentlige tilbud, der er i ens region/kommune (og de varierer, så spørg jordemoder/fødested/sundhedsplejersken), så findes der også privat og frivillig ammehjælp.

Selv var vi på et par dages ophold på Det Private Barselshotel (det var så vores ‘sommerferie’ i år) efter at min mælk løb til og både mine bryster og amning gik fuldstændig i baglås. Jeg var så skidt og havde så ondt (ville – hånden på hjertet – meget, meget hellere føde igen) og jeg fik så fin og kyndig hjælp til at få has på kæmpestore, glasklare og betonhårde bryster (det lyder som om jeg overdriver – det gør jeg ikke, lignede Dolly Parton på en dårlig dag), som min lille, sultne dreng slet ikke kunne spise af. Det krævede lidt af en indsats og masser af hjælp i form af massage (og hvis man tænker det lyder rart, så skal man snarere forestille sig at få masseret en øm byld, hårdt), indbinding og udmalkning, at få ‘hul på’ og ikke mindst ro på brysterne, der troede de skulle brødføde en børnehave, men det endte så lykkeligt. Jeg lærte også en masse om hvordan jeg skulle tackle den massive overproduktion efterfølgende og hvordan det var smart at Kurt spiste ift. den. Og jeg lærte indtil flere ammestillinger, som jeg har haft god brug af siden. Det var mange penge, men vi havde sparet op til det i tilfælde af at det blev nødvendigt, netop fordi det var en af mine bekymringer ved at føde ambulant (altså skulle hjem samme dag) på Rigshospitalet. Og jeg er så utroligt glad og taknemmelig over, hvor god hjælp det var og ville ikke have været det foruden. Dog har jeg siden fundet ud af at genindlæggelse på Rigshospitalet formentlig også kunne have været en mulighed fordi jeg havde så massive problemer.

Derudover har jeg fået anbefalet og kender flere, der har haft glæde af stederne nedenfor. Der findes med garanti mange flere, men disse har jeg hørt godt om:

• Babyinstituttet – samme som Det Private Barselshotel, men her kan man komme til ammekonsultationer à 1,5 time. Der findes også en del artikler online + en bog om amning fra dem, så der er forskellige løsninger.
• Den gode barsel. Denne ammehjælp blev vi anbefalet hos Smertefri Fødsel. Har hørt godt om dem fra flere sider.
• Elisa Luna. Ammespecialist som jeg ligelededs har fået anbefalet af flere. Tilbyder ammevejledning i eget hjem, digital vejledning og ammeforberedelse.
• Jeg er mor-app’en. Podcast-app, som jeg varmt kan anbefale og hvor der også er flere ammeafsnit.
• Ammenet.dk non-profit organisation, der drives af frivillige (seje og meget engagerede) kræfter.

Føj gerne til listen med en kommentar, hvis du har fået god hjælp et sted, du kan anbefale :)

Ps. Det er med vilje, jeg næsten ikke har nævnt (mekanisk) brystbetændelse. Tænker det må få sit eget indlæg, da jeg efterhånden føler mig som lidt af en ekspert (sagt med det største glimt i øjet) i både at undgå det og komme det til livs, når uheldet har været ude.