Puttetid. Min dreng er mere vildbasse end puttegris, men prøver også at lære ham glæderne ved at chille.

Jeg sidder i skrivende stund med morgenkaffen – altså har altid været en kaffesøster, men den har aldrig smagt bedre end post baby – ovenpå en lidt hård nat og trækker på smilebåndet, mens jeg svarer på jeres kommentarer til tidligere indlæg. “Hvad laver du, hvad er så skægt?”, spurgte min mor mig en dag, mens jeg tampede i tastaturet. For jeg smilede åbenbart over hele hovedet, mens jeg læste og svarede på kommentarer. Det vidste jeg ikke, at jeg gjorde (selvom jeg er også sådan en der, utilsigtet, skærer ansigter og lever mig ind i filmen med al mimik, jeg kan mønstre, når jeg er i biografen – godt der er mørkt), men jeg vidste godt, at jeg synes det er hyggeligt. Så tak for at I engagerer jer og kommenterer på stort som småt, det er både hyggeligt og motiverende. Og jeg elsker på den måde at kunne ‘snakke’ med jer. Jeg føler, at jeg kender mange af jer og sætter pris på dialogen. Også i tider hvor jeg måske ikke selv er så flittig til at svare af den ene eller anden årsag. Men interaktionen eller muligheden for den, er bl.a. noget af det jeg sætter højest ved dette medie.

Denne her uge er der lidt mere blus på end hidtil i min ‘barsel’. Deadlines har det som bekendt med at færdes bedst i flok, så jeg klør på. Alt imens vi skriver op til vuggestue, planlægger vores barselsferie til januar og prøver at få hverdagskabalen til at gå op med vores lille fyr.

Vores aftener er stadig lidt som vinden blæser. Men det sker efterhånden oftere og oftere, at vi spiser (varm) aftensmad samtidig, så tænker, at vi er på rette kurs. Men jøsses, hvor er jeg flad, når klokken rammer otte om aftenen. Og jeg egentlig har lyst til at gå i seng, men også gerne vil hygge med min mand og have lidt voksentid med snak eller en serie. Eller arbejde lidt. Jeg prøver at skifte lidt imellem de tre, men med varierende held. Og på en eller anden måde bliver det altid de dage, jeg vælger at gå sent i seng, hvor Kurt vågner tidligt og hyppigere på natten og skal spise. Som om det bider sig selv i halen.

Hvad gør I andre med små børn? Bliver oppe et par timer efter ungerne er lagt eller går tidligt i seng? Eller veksler I også? Jeg har prøvet at sove lur om dagen, men det fungerer uendeligt dårligt for mig. Kan som regel ikke falde i søvn og hvis jeg endelig gør, er jeg så groggy, når jeg vågner, at jeg intet er værd.

I dag tror jeg, jeg skal i seng samtidig med Kurt ved en 20-tiden. Men inden da skal vi til en arbejdsfrokost med Olympus og så håber jeg også, at nå at bage og kokkerere lidt til en opskrift til bloggen til i morgen. Og så er den dag nok også gået, haha.

Ønsker jer en dejlig onsdag ♥

På skovtur inklusiv lidt at styrke sig på.

En virkelig god shampoobar (modtaget i gave). Ingen emballage (nuvel en lille papæske) og ingen sulfater. Det føltes som om den var lavet med mig i tankerne og det skrev søde Julie fra Purely Professional også at den var. Om det blot var smiger eller ej vides ikke, men det virkede og shampoobaren ligeså. Fik pænt, blødt og blankt hår af at vaske med den.

På tur med min lille hundemus. Hun bliver 9 år i starten af 2020. Kan. Ikke. Fatte. Det. Altså hallo, hvor blev tiden af?

Morgenlys i stuen. Her er ikke så rent, som her kunne være, men jeg er nu stadig så glad for mit hyggelige hjem. Og robotstøvsugeren tager heldigvis det værste. Bedste køb i år!

Til frokost og på besøg hos min søde Rudolph Care-‘familie’ i det smukke hovedsæde i Valby.

Yndlingskalenderen fra Atelier Aarhus (modtaget i gave) som jeg har hvert år, nu i 2020-version. Tænk at det er et nyt årti lige om lidt. Så er vi i 20’erne. Det lyder både skørt og helt vidunderligt. Vil vips flytte til Berlin og have kort hår og ryge cigaretter i cigaretrør. Men egentlig er det der 1920’er kjolesnit slet ikke mig (skærer mig alle de forkerte steder), så måske vi skal satser på en ny slags 20’ere hvad mode angår.

Kønne træer der lyser op på grå dage og kønne øreringe med samme effekt. Plejer aldrig at have noget på, der hænger og dingler, og selvom det ikke ligefrem rimer på baby, så er jeg noget så glad for dem og føler mig fin, når jeg har dem på. Det er en sød læser, der har foræret mig dem og hun har startet en lille shop, hvor hun sælger øreringe lavet af genanvendte smykkedele.