look of the day: dogwalking

Outfit details: Tee COS// shorts H&M// necklace Bjørg// belt Topshop// sandals + bag Balenciaga

Penny og jeg i parken forleden dag. Og bare rolig. Efter at have luftet benene hele ugen er de nu marginalt mindre hvide ;)

Jeg farer rundt og forsøger at nå alt det, der nu skal nås inden jeg drager på Roskilde i morgen og mere eller mindre direkte videre i sommerhus søndag aften. Ferie, ferie, ferie!!!

Og tusind tak for jeres overvældende respons på bogindlægget! Fedt med masser af gode tips og tilkendegivelser :)

Seneste kommentarer
  • It's the Drinks // G ..
  • Sofie Jeg synes dine staenger er flotte og lange. ..

summer reading

Fra på mandag (eller allerede fredag hvis man tæller Roskilde med), står den på ferie for mit vedkommende og ferie for mig er – udover at spise is hver dag, selvklart – at læse en masse bøger. Min noget tilfældige sommerferielæsningsbunke ser således ud i år:

  • To bøger om eller af hunde hhv. om Picassos legendariske gravhund Lump og så golden retrieveren Fridas erindringer om hendes bedste pinde. Fandt sidstnævnte hjemme hos min mormor og min morfar (der også var en stor hundeelsker) skulle efter sigende have foræret den til alle, der gad eje den, så et eller andet må den have at byde på :)
  • Et par amerikanere. Egans Tæskeholdet banker på og Safran Foers Om at spise dyr. Sidstnævnte er jeg aldrig blevet færdig med, så det må være på tide nu. Førstnævnte modtog Pulitzerprisen i 2011 (og er mintgrøn!) og det plejer at være en god indikation for, at det er litteratur lige efter min næse.
  • To seje danske damer. Helle Helle som jeg elsker at læse (hun kan skrive om tilsyneladende ingenting og alligevel er jeg helt fanget) og Suzanne Brøggers nyeste bog, der ikke er særligt ny længere. I øvrigt kan I vist lige skimte coveret, er jo ikke personligt så meget til pels, men bortset fra det er det et mere end misundelsesværdigt outfit ;)
  • En ‘kogebog’ eller måske snarere en frysebog. Den handler nemlig om is! Jeg har planer om at udforske ismager-gerningen denne sommer og jeg er jo stor fan af Ismageriets is, så kogebogen af samme navn må være et godt sted at starte :)
  • En dark horse eller det er den nok ikke, men lidt af en joker så. Glemte i al tilfælde at afbestille Majorens Sidste Forelskelse i bogklubben og i stedet for at sende den tilbage, har jeg besluttet at læse den, måske den viser sig at være en rar sommerlæseoplevelse… New York Times kalder den “En smuk, lille kærlighedshistorie, fortalt med dygtighed og humor”, så det lyder ganske lovende og umiddelbart som en perfekt sommerbog.

Hmm… og så overvejer jeg altså også lidt at læse 50 Shades of Grey efter at have fået den anbefalet af flere veninder + hørt en masse om den rundt omkring. Har med gru, forargelse og begejstring læst O’s historie, Mandelen, 100 tag med hårbørsten før sengetid og diverse Anaïs Nin noveller, så det er heller ikke fordi jeg er for sart eller bonert til genren, men vil meget gerne høre fra de af jer, der har læst den (og evt. 2’eren og 3’eren) om den er go eller no go??

Og fortæl endelig om hvad I læser/skal læse i ferien!!

My stack of literature for the next three weeks of vacation :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak for tips :) ..
  • Line Hvis du er til "hundebøger" er Timbuktu af Paul Auster rigtig god og det andet ..

little things: party monkeys

Er så tilfreds med min ‘little things-kategori/genre’, der tillader mig at poste alskens random ting, der gør mig glad. Lige for tiden er det gensynet med disse originale 1950’er festaber, der hænger og er festlige i en rispapirslampe. J købte dem sidste år til min fødselsdag i Herolds Varehus og vi har ikke nænnet at smide dem ud, så de kom med da vi flyttede og har nu fået mere eller mindre permanent ophold i en lampe over spisebordet. Fest hver dag :)

Herolds Varehus er en helt magisk og legendarisk Amager-butik, der nok bedst kan betegnes som spøg og skæmt (og legetøj og festartikler), men i så fald er den lidt af en juvel indenfor den genre. De har nemlig rigtig mange ting, der er produceret (og gået ud af produktion) for mange årtier siden. Som eksempelvis vores festaber, der kom i ubrudt pakning og hvis oprindelige pris var 59 øre. Det er altså lidt herligt. En lille tidslomme her på Ønskeøen.

Jeg holder så frygtelig meget af den slags små specialbutikker, men de er desværre en uddøende race. Så tag ENDELIG forbi hvis I har mulighed. Den ligger på Øresundsvej, så er man alligevel på vej i Amager Strandpark, så er det bogstaveligt talt lige på vejen. Bor man ikke i nærheden har de skam også en hjemmeside med netshop, men det er altså kun toppen af isbjerget. Der findes meget, meget (!) mere i butikken og på lageret. Der i øvrigt ser stort set ud som da Herolds Varehus åbnede på Øresundsvej i 1923! Og det gør det virkelig til en oplevelse (også for børn, kan jeg forestille mig!) at besøge butikken live, så gør endelig det om muligt :)

These original 1950’s ‘party monkeys’ from  amazing Herolds Varehus are making the lamp above our dining table way more festive during this summer :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Prøv her: http://www.beautyavenue.dk/kontakt.php der kan du skrive en besked eller se deres telefonnummer :) ..
  • Cecilie G ..

a touch of the 60’s

For nylig har vi fået en masse lækre 1960’er møbler fra min mormor, der er flyttet på plejehjem. En af de mere undseelige ting var dette bakkebord, men det er virkelig endt med at blive sådan et fint ‘barskab’, der med en kobberisspand, bastlampe fra Ikea og lidt lotuslysestager er endt med at blive et rigtig kønt og meget ‘Mad Men-agtigt’ indslag i vores stue. Glædes dagligt over at kigge på det og så ved man at man har ramt rigtigt :)

We recently got a lot of amazing 1960’s furniture from my grandmother. Among the things were this cute little bar-trolley :)

Seneste kommentarer
  • Kirsten Ej, hvor er det fint! Det ville være rigtig spændende med flere indlæg med de ..
  • Fru Buur Bækgaard Det er den sejeste isspand jeg nogensinde har set, og den mangler fra nu af ..

Mine favoritter

before

Med al denne her hårsnak fik jeg helt lyst til at vise jer nogle ‘før-billeder’. De her billeder er fra september 2010, lige før jeg begyndte at behandle mit hår radikalt anderledes (se forrige indlæg). Jeg var så træt af det, det var filtret, kruset, helt umuligt og totalt tørt. Og jeg forstod slet, slet ikke hvordan jeg skulle tackle krøller eller fald, så enten glattede jeg det eller også satte jeg det op. Billedet herover hører derfor til sjældenhederne, for jeg har ikke mange billder af ‘Ronja-røverdatter-håret’ i fri dressur.

Bare lige for at sprede lidt håb til de af jer, der synes jeres hår er helt håbløst.

Og bortset fra håret er der vist ikke så meget der har ændret sig ;)

My very frizzy and unruly hair two years ago. Please compare with the previous post :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon ..
  • Thea Det virker til, at dit hår minde meget om mit. Mit største problem er dog ..

my hair care routine

Curly Girl Revisited

For lidt over halvandet år siden skrev jeg dette indlæg. På det tidspunkt havde jeg behandlet mit hår efter ‘Curly-girl’-metoden (læs mere om denne i førnævnte indlæg) i ca. 3 måneder og jeg havde efter mange, mange års krig så småt sluttet fred med mit hår. Eller der var i alle tilfælde våbenhvile. Bogstaveligt talt. Ikke mere sulfatholdig shampoo. Ikke mere varmestyling. Og ikke mere unødig børstning.

Tilbage til ‘what your hair used to feel like’
For to uger siden fortalte jeg om mit hårtraume og det er altså lidt vigtigt for mig at understrege, at det her har været lidt af en proces. Jeg har da helt bestemt trukket et af de længere strå hvad hår angår, men jeg har helt bestemt også brugt en lang årrække på at prøve at smadre hvad jeg havde fået. Og misforstå det.

Pointen med alt det her er at finde den metode og de produkter der passer bedst til ens hår og det er med garanti meget individuelt hvad der virker for hvem. For mig har det været en snart to år lang rejse (ja, ja det er ‘bare’ hår I know, men efter ‘hårtraumeindlægget’ ved jeg også hvor vigtigt hår er for mange af os). Men i modsætning til konventionelle ‘du-får-1000%-stærkere-smukkere-blankere-tykkere-hår-på-2-dage-hårprodukter’, så kan det altså godt tage lidt tid og tålmodighed at ‘lære ens hår at kende’ og få det tilbage til normaltilstanden og for alvor blive sundt igen. Men jeg kunne allerede se mærkbare forbedringer efter 14 dage, så det er altså ikke fordi man skal have 2 års tålmodighed ;)

Mange af jer har spurgt om jeg stadig følger Curly Girl-metoden, om jeg har modificeret den og i så fald hvad jeg gør nu og hvilke produkter jeg bruger nu (jvf. dette indlæg om produkter).

Jeg vil i dette indlæg fortælle om hvad jeg gør nu og så laver jeg et mere uddybende indlæg om hvilke produkter jeg bruger asap. Men det er virkelig ikke særlig mange produkter, hvilket lidt er skønheden i det her.

Min hårplejerutine

  • Jeg vasker hår 2-3 gange om ugen med en sulfatfri shampoo som Purely Professionals Shampoo 0. Jeg bruger ikke mere end en 2-5 krone og jeg vasker kun i hovedbunden, aldrig på længderne.
  • Efter at have vasket håret, bruger jeg en plejende, silikonefri balsam som Purely Professionals Conditioner 2, der bl.a. indeholder kokosolie som mit hår elsker! En klat på størrelse med en golfbold (i diameter, ikke i rumfylde), rækker til mit hår. Jeg masserer den først forsigtigt ind på længderne og lader den sidde et par minutter. Derefter skyller jeg ganske let og ‘vipper’ længderne op på hovedet og masserer let, sådan at hårbund/hårrødder også får lidt ‘balsam-juice’ ;)
  • Jeg skyller balsammen ud med køligt eller koldt vand (afhænger af årstid, magter ikke isvand om vinteren) og klemmer (ikke vrider!) forsigtigt vand ud af håret.
  • Når jeg kommer ud af badet, klemmer jeg igen forsigtigt vand ud af håret med et håndklæde i en nedadgående bevægelse. Ikke noget med at frottere og ruske rundt i det, så er krus garanteret! Og heller ikke noget med at gå rundt med håndklæde om hovedet i lang tid (selvom jeg nu ofte kommer til det), det giver også krus.
  • Hvis jeg reder mit hår ud (det gør jeg kun 1-2 gange om ugen) er det på dette tidspunkt. Evt. kommer jeg ganske lidt kokosolie eller leave-in-treatment i inden jeg friserer det forsigtigt ud med en stor børste (med plastikpigge, ikke metal!) eller endnu bedre en bredtandet kam.
  • Herefter vender jeg bunden i vejret – eller stikker i al tilfælde hovedet nedad –  og så krammer jeg håret op mod hovedbunden for at forstærke krøllerne/bølgerne/faldet. Dette er især vigtigt, hvis jeg har redt det ud. Ofte går jeg bare ud af badet og krammer det lidt med et håndklæde og det er så det.
  • Og så lader jeg det simpelthen bare luftørre. That’s it. Om vinteren eller hvis det skal være tørt pronto, tørrer jeg det med en diffuser, men kun til det er 50-70% tørt.
  • Hvis der er ‘fly-aways’ eller håret trænger til at blive samlet lidt krammer jeg lidt olie, pomade eller voks som Purely Professionals Wax 1 i længderne.

Derudover…
Ovenstående er meget i detaljer (og igen: Det der virker for MIG og MIT hår), essensen af det er kort sagt at gøre så lidt som muligt (som da man var barn) og at undgå sulfater og til dels silikone (selvom Pudderdåse-Katja, prøver at overbevise mig om, at silikone ikke er så slemt endda). Jeg bruger virkelig lidt tid (og penge) på mit hår nu, sammenlignet med for et par år siden.

I modsætning til før bruger jeg næsten altid en shampoo (sulfatfri), når jeg vasker hår og bruger ikke ‘balsam-vask’ længere. Hvis jeg har trænet (hvilket er ret så sjældent for tiden, ahem) og ikke vil vaske håret, nøjes jeg med at skylle det + komme lidt balsam i længderne.

Hvis håret klasker lidt (det sker dog sjældent) eller trænger til et løft imellem hårvask pifter jeg det op med lidt hårpudder/tørshampoo ved hårrødderne.

Det er en metode, der primært virker for dem med kruset, krøllet, tykt, bølget hår og hår med fald. Jeg er helt med på, at det nærmest kan være en fordel at smadre håret lidt hvis man har meget glat og/eller fint hår og så er det sikkert ikke denne metode, der er den optimale. Prøv jer frem :)

OG så bruger jeg altså glattejern og krøllejern af og til! Gider jo ikke altid rende rundt med ‘beach-hår’ ;) Men jeg bruger ikke varmestyling dagligt, snarere lige knap en gang om ugen.

Hvis du vil vide mere
Læs mere om mine yndlingsprodukter fra Purely Professional her og for nyheder, konkurrencer m.m. følg Purely Professional på Facebook lige her :)

Hvis du vil vide mere om hvad det lige er med de der sulfater, så er der et super blogindlæg om det lige her på Purely Professionals egen blog.

I more or less treat my hair after the ‘Curly-Girl’ method. Using mainly products from Purely Professional.

[sponsoreret]

Seneste kommentarer
  • Mine bedste hårtips | Bærmonster […] På shampoofronten handler det om at komme væk fra parfume og sulfaterne Sodium Laureth ..
  • Emily Salomon Jeg fandt ud af at det virkede lige så godt, og var lige så skånsomt ..

details: mix it

Jewelry: vintage, Topshop, ByBiehl (gifted), River Island// shoes Dune

Lidt detaljer fra outfittet jeg viste tidligere. Ringen på venstre ringfinger (mellem de to andre ringe) er ny og jeg er simpelthen så glad for den. Er vild med hvordan den ser super eksklusiv ud pga. de mange sten og samtidig er rå og afdæmpet grundet det oxiderede sølv. Ville faktisk slet ikke have noget imod en forlovelsesring i samme stil. Hint hint J ;)

Ringen er en tidlig fødselsdagsgave fra ByBiehl, nogen bliver nemlig 27 lige om snart host, host. Kan ikke helt forstå at det er mig, men det går vel den vej… Altså ikke at jeg har nogen komplekser i den retning. Overhovedet! Men synes det er meget bizart at se alle de dejlige studenter (kæmpe stort tillykke hvis der er nogen blandt jer :)) og så regne mig frem til at det efterhånden er 10 år siden det var mig. Ja, ja rundet lidt op og sådan, men alligevel. Synes det er helt vildt så hurtigt tiden går, for det føles jo nærmest som om det blot er et par år siden. Og det er nok snarere det, der skræmmer mig: At tiden går så pokkers stærkt, snarere end det at blive ældre.

Some details from the outfit I showed earlier today. Love my new zirconia ring which is an early b-day gift from cool Danish jewelry brand ByBiehl.

Seneste kommentarer
  • Et år siden: Hindbærsnitter, turban-guide m.m. | Emily Salomon [...] …mixede smykker og mønstre (hele outfittet her)… [...] ..
  • Emily Salomon Det er en Parka, fra River Island :) ..

Bøger