look of the day: mix it

Outfit details: Jacket River Island// jeans + silver bag Zara// tee H&M// shoes Dune// bag Balenciaga

Er vildt begejstret for min nye mega-mønstrede parka. Og meget mønster råber jo på mere mønster, så ingen bedre måde at fuldende sådan et outfit på end med et par leo-pumps. Men så er resten også ret plane-Jane; sorte jeans og hvid tee :)

I’m in love with my new multi-colored, multi-patterned parka and what better way to really make it stand out than pairing it up with leopard pumps? Pattern on pattern, oh yes :)

Seneste kommentarer
  • Josephine Så fint! :) Kørte selv mønster miks stilen samme dag som dit outfit :) Kig ..
  • Line Nøj, hvor er det en fed parka!!! Selvom det "bare" er hvid tee og sorte ..

trying new things

Jeg har haft sådan en god dag og ville lige stikke hovedet ind og fortælle jer lidt om noget af den. Jeg havde nemlig takket ja til at tage til casting til en lille tv-ting, der bedst kan beskrives som en lille vært-rolle. Jeg har efterhånden stået foran et filmkamera et par gange, men dette var meget anderledes bl.a. fordi der var et fast manuskript at følge. Men det var så sjovt og spændende og jeg nød det faktisk virkelig. Selvom jeg havde en pæn sjat sommerfugle i maven inden. Men de forsvandt da først jeg kom i gang og jeg gad virkelig godt at prøve det igen. Og igen. Så I må meget, meget gerne krydse fingre for at det bliver mig ;)

Jeg er dog oppe mod en af Danmarks dygtigste skuespillerinder, så har slået ret så koldt vand i blodet, men er om ikke andet super glad for at være blevet spurgt og for at have fået den oplevelse :)

Nu står den på fyraften, fredagsøl, burgere og fritter (igen, I know) og Twin Peaks med verdens pæneste mand. Hasta la vista babies og rigtig god weekend!

Seneste kommentarer
  • Mette DP Ih, hvor lyder det altså smadder spændende for dig Emily!! Held og lykke i store ..
  • Nellie Ej hvor fedt! Krydser fingre for dig. :D ..

skulls n’ bones

Min yndlingshalskæde, som I sikkert har set mange gange her på bloggen, er et lille guld-skull i en tynd guldkæde og et af mine favoritarmbånd er Memento Mori-charmet (også et skull) fra Camille-Clamour4Glamour’s ByBiehl-linje.

Min stil er som oftest ret feminin og netop derfor kan jeg godt lide den rå kontrast et ‘dødningehoved’ tilfører. Jeg har fødselsdag lige om snart og kunne godt finde på at ønske mig begge af de ovenviste skull-kæder, så jeg kan gå totalt skull-bonanza.

Den øverste er fra Stine A og en jeg spottede, da jeg i forrige uge var på besøg hos PR-bureauet Mildh. Kæden med de mange store skulls er fra Gina Tricot og er spottet på Kia.

A have a thing for skull jewelry and I wouldn’t mind having the two necklaces shown above. The silver/gold one is by Stine A and the chunky one is from Gina Tricot.

Seneste kommentarer
  • Cassandra ..
  • Line Rigtig fine halskæder - er særligt vildt med den første! Lige et lille tip: Moss ..

little things

To af mine aller-aller-yndligsting: Pæoner og chips! Pæonerne er nogle af de pæneste blomster, synes jeg. Det er lidt ærgerligt, at sæsonen er så kort (og næsten allerede slut), men måske man så nyder dem endnu mere fordi de ikke er hverdagskost. Det er chips til gengæld lidt for ofte hos undertegnede, ahem… Som I ved har jeg en ganske sød kagetand, men min egentlige last er faktisk snarere salte (og fede) ting og jeg er nem at overtale til hvad som helst, hvis bare det involverer chips, pomfritter, popcorn eller lignende.

Two of the small but lovely things that makes my heart beat a little faster: Peonies and potato chips. While the first has such a brief season, luckily the latter is there for me all year long :)

Seneste kommentarer
  • Lulu Pæoner duer i en brudebuket, det var min lavet af,og den var SÅ flot! Og ..
  • Pernille ..

Mine favoritter

the best hair accessory

Elsker, elsker, elsker de her hårelastikker jeg har fået af DANSK, der udover at være nysselige og festlige også er de eneste hårelastikker jeg er stødt på, der kan holde undertegnedes man i en knold i en hel dag. Hvis jeg bruger en regulær hårelastik er jeg nød til at fastgøre knolden med adskillige hårnåle/-clips også, men med ovenviste sidder den der bare. Og bliver ved med det. Hurra og mange tak for dem DANSK!

I’ve recently received these amazing hair elastics from DANSK and I love, love, love them. Not only are they festive and pretty but they can actually contain my hair in a bun on top of my head for a whole day. No bobby pins needed :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Super, tak for tip :) ..
  • It's the Drinks // G ..

recipe: burger buns// burgerboller

Nu bliver det jo forhåbentlig sommer og når I nu skal ud at grille pølser og burgere, ville jeg lige diske op med en opskrift, så I selv kan bage burgerboller og hotdogbrød :)

Forleden havde jeg Kirsten til byg-din-egen-burger-med-masser-af-sovs-kalas og havde i den anledning sat mig for at bage burgerboller selv. Efter min gode veninde Lones opskrift. Hvis nu jeg havde haft lidt sesam at drysse på, havde det været lige i øjet, men bortset fra den mindre detalje var de absolut et hit og meget bedre end dem man køber.

Der bliver ganske mange, så enten skal man invitere en masse venner til burgerfest og ellers er de altså også helt rare til morgenmaden (der er det måske endda en fordel at de er sesamløse) eller en sandwich næste dag :)

Kirsten var i øvrigt meget imponeret over husholdningens sovsearmada, så den blev også foreviget. Dem fra Hellmans – må jeg hellere nævne for en god ordens skyld – er en gave. Jep, man modtager de utroligste ting som blogger, men J var rigtig glad for at det for en gangs skyld var madvarer frem for hårprodukter, så hvorfor ikke? ;)

Og så vil jeg gerne lige undskylde for ringe foodstyling. Ved godt at det er no go med krummer og sovserester på tallerkenen, men damerne var sultne, så vi blev lige nød til at have en burger at sunde os på, inden der var over overskud til at fotografere.

Lones burgerboller – 16 styk
50 g smør
4 dl mælk
1 dl yoghurt naturel
25 g gær
2 tsk groft salt
2 tsk sukker
700 g hvedemel (jeg brugte dog 400 g hvedemel og 300 g groft speltmel og det endte helt lykkeligt og resulterede i en lidt grovere bolle)

  1. Smørret smeltes med mælken i en gryde og til hele molevitten er fingervarmt.
  2. Smuldr gæren i en skål og hæld sukker og salt ved.
  3. Hæld lidt af smørmælken over og rør til gæren er opløst.
  4. Tilsæt resten af smørmælken og yoghurten.
  5. Rør melet i lidt ad gangen og ælt dejen grundigt sammen til sidst og lad den hæve tildækket et lunt sted (uden træk/åbne vinduer!) i 45 min.
  6. Ælt dejen godt igennem og form den til 16 boller, der trykkes let flade.
  7. Lad bollerne efterhæve i 30 min.
  8. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem i ca. 15 min ved 200 grader. Mine fik lige i overkanten så hold øje med dem fra ca. 10 min :)

Spis med en bøf af lækkert kød fra en ko, der har haft det rart, en skive ost og masser af grøntsager og sovs (der kan sagtens være både ketchup, to slags mayo og sennep) i sådan en burger. Et andet hit er at putte en af de mange slags vegetarburgere fra Nutana i, i stedet for en oksebøf. Min favorit er speltburgeren!

NB! Dejen er også et hit til pølsehorn eller hotdogbrød.

Last week I had a friend over for burgers and decided to bake my own burger buns. Find a similar recipe right here :)

Seneste kommentarer
  • Johanne Godt nytår. (ved godt det er et gammelt indlæg) Vores nytårs tradition er hjemmelavede burger 1. ..
  • Mette de smager så godt! ..

scents & brunch

Perfekte små croissanter, grøn juice med bl.a. æble og aloe vera, spændende foredrag og smukke Charlotte i den mere end yndige restaurant.

I sidste uge var jeg inviteret på lækker brunch i Mielcke og Hurtigkarls smukke, smukke restaurant i Haveselskabets Have på Frederiksberg. Det var i anledning af at Palmolive holdt et spændende duftseminar og udover at få sniffet og snuset til deres mange shower gels, blev jeg meget klogere på dufte og hvad de gør ved os og ikke mindst på parfumens historie. Sidstnævnte fandt jeg virkelig fascinerende og lærte en masse.

I dag er parfume allemandseje, men for ikke så længe siden (altså set i det helt store perspektiv) var det forbeholdt samfundets absolutte top og i øvrigt ikke noget man påførte i flydende form, men enten som ‘duftende handsker’ (fine skindhandsker, der nærmest blev badet i parfume) eller i en pomade eller balm.

Op gennem det forrige århundrede bliver parfume til gengæld allemandseje og hvert årti har sine parfumemoder og -trends. I 1920’erne (der måske kan ses som en art guldalder for de moderne parfumer) tager den mere sæbeagtige aldehydduft eksempelvis over efter en meget tung blomsterperiode og det er her at parfumeklassikere som Chanel no. 5 og Guerlains Shalimar skabes.

Det var interessant at bruge en formiddag i duftenes verden, har (som jeg omtalte i forrige uge i indlægget om mine sommerparfumer) aldrig rigtig gået op i dufte, men det er så afgjort noget jeg godt kunne finde på at nørde lidt mere med nu :)

Last week I attended a very interesting brunch and seminar arranged by Palmolive with lectures on scents, the history of perfumes and much more and I’m really intrigued by this world of scents and would like to explore it even furthe

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Jepper og læst bogen, elskede begge :) ..
  • Lærke Har du set filmen "perfume"? Den er rigtig smuk, og giver også et rigtig spændende ..

Bøger