gifted

Som blogger modtager jeg alle mulige (og også ganske mange ret umulige) ting og sager. Hvis jeg synes om dem – som med neglelakken i forgårs eksempelvis – kan det være, at jeg nævner dem eller har dem på, på bloggen. Og selvom jeg efterhånden har set og prøvet lidt af hvert, så var tirsdag – hvor jeg modtog ovenviste –  en pakkedag lidt ud over det sædvanlige. Lækker bluse fra DANSK Basic (og læg lige mærke til konfetti, hurra!) og personlige vand (nænner aldrig at drikke dem) fra Vitamin Well i smuk æske. Kan altså godt lide, når folk gør sig umage :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hihi ja ;) ..
  • HannaM Det der, med flaskerne, er bare fedt gjort ! :) ..

smile

Modtog netop disse billeder fra pr-bureauet der holdt et pressearrangement for Purely Professional i forrige uge. På mine ‘dagens’ her på bloggen er det sjældent, at jeg lufter det store tandsmil fuldt af skæve bisser, men det gør jeg vist (tilsyneladende?) ret meget ude i virkeligheden. Og pyt skidt med at tænderne ikke sidder perfekt. Jeg kan slet ikke lade være med at smile og det bedste er at det smitter :) Samtidig kan I også lige se hvordan jeg kommer igennem en dårlig hårdag: stor rodet knold og et tørklæde om hovedet. Voila!

Seneste kommentarer
  • Cecilie+Stubkjær ..
  • Michelle :-)))) ..

tillykke beauty avenue!!!

Mit yndlings-skønhedspalads Beauty Avenue vandt for et par uger siden Danish Beauty Awards (i kategorien Bedste Salon/klinik). Stort tilykke! Det er så velfortjent!

Og ikke nok med det; Beauty Avenue er nu også nomineret som Byens Bedste Wellness i AOK’s store ‘Byens Bedste 2012’-afstemning. Jeg har selvfølgelig været inde at stemme på Beauty Avenue, men ville lige opfordre jer til at gøre det samme :)

Beauty Avenue er for mig ikke blot en skønhedsklinik, men et bevis på at alt er muligt hvis man brænder nok for det og ikke er bange for at arbejde benhårdt for at opnå det. Hvis I vil læse solstrålehistorien om hvordan Beauty Avenue startede som med en passioneret kvinde med en briks i en afkrog af Fisketorvet og nu er endt som et prisvindende skønhedstempel i flere etager på Frederiksbergs bedste adresse, så læs med i dette indlæg.

Tillykke søde, dygtige Stella og hele Beauty Avenue-teamet. I er alle en inspiration og et eksempel til efterfølgelse hvad angår positivitet, passion og flid!

Stem, stem, stem på Beauty Avenue som Byens Bedste Wellness 2012 lige her!

Pyha, det var mange udråbstegn. Plejer ikke at råbe og skrige sådan på skrift, men I må forstå at jeg er så glad på Stellas vegne :)

Seneste kommentar
  • Ditte Tak for et super godt tip!! ..

marzipan

I var nogle der spurgte efter den neglelak jeg havde på i sidste uge. Den er fra IsaDora og farven hedder Marzipan. Det er en jeg har fået i gave/til test og jeg er faktisk mere end tilfreds. Den lille, tykke og anderledes brede børste gør den meget nem at lægge og den holder hvad den lover både mht. at tørre hurtigt og holde længe. Win win :)

På billedet ovenfor har jeg 1 lag på. Med 2 lag dækker den nydeligt.

Seneste kommentarer
  • Camilla - Scent of Fashion Den er rigtig fin! Har selv en øjenskygge fra IsaDora, det er et godt mærke ..
  • Camilla ..

Mine favoritter

test: sulfatfri shampoo mm

For et par uger siden skrev jeg om de nye sulfatfri produkter fra Purely Professional. Nu har jeg (og J) haft lejlighed til at prøve dem dagligt og jeg ville derfor lige vende tilbage og fortælle hvad jeg (og J) synes om produkterne :)

Sulfater or not?
Det er efterhånden flere år siden at Ronja Røverdatter-håret og jeg fandt ud af at sulfater ikke var sagen i vores shampoo. Så længe siden at det med at have en tør, tør, udpint og sammenfiltret skaderede på hovedet efterhånden føles ganske fjernt. Og håret – og jeg – ser som følge lidt mindre Ronja Røverdatter-agtige ud ;)

Sulfater er nemlig rigtig dygtige til at opløse fedt. Også det gode og beskyttende fedt, der ligger på hårstråene og holder skællagene nede (og vi vil gerne have at de skæl ligger ned, så ser håret nemlig blankt og sundt ud) og beskytter hårets kerne. Og ikke nok med det, det kan også irritere ens hovedbund. Hvis I er interesserede i at vide mere om sulfater, så kan jeg virkelig anbefale Pudderdåsernes gode indlæg om emnet :)

Betyder det så at sulfater er satans yngel og noget der for enhver pris bør undgås? Nej, slet ikke. Min mor – der har et helt, helt andet hår end jeg; tyndt og fint – er eksempelvis slet ikke begejstret for sulfatfri shampoo. Hun synes hendes hår fylder alt for lidt og klasker for nemt, netop fordi det ikke lige bliver ‘smadret’ lidt af sulfaterne (der kan gøre at håret fylder mere + kan suge mere vand). Så som med alt andet så gælder det om at finde det, der passer til én selv og ens hår. Groft sagt vil jeg antage at sulfatfri shampoo vil være et hit for alle med hår der enten er porøst, krøllet, kruset, kraftigt, tørt, ødelagt, kemisk behandlet eller det hele på en gang som mit ;) Og for dem med sart hovedbund.

Shampo 0
Jeg har prøvet en del shampoos uden sulfat efterhånden og de kan mildest talt være noget så underlige. Ofte er konsistensen helt mærkelig og/eller de skummer ikke. Nu er det jo ikke skummet, der gør hår (eller tænder eller tøj) rent, men for det første er det psykologisk svært for os at tro på, at noget bliver rent hvis ikke ‘rensemidlet’ skummer og for det andet er det unægteligt nemmere at fordele noget der skummer.

Denne skummer og er ganske nem at fordele, selv i mit store hår. Det havde jeg lidt problemer med, med PP’s Shampoo 3, men denne gør jobbet nydeligt. Det er dog mindre skum end med en konventionel shampoo, så det skal man være opmærksom på, men altså nok til at den er til at arbejde med. Og til at give den der ‘renhedsfornemmelse’. Shampooen vasker da også håret ordentligt rent og gør det på en rar og skånsom måde. Mit hår føles hverken glas- eller høagtigt og udtørret efter vask, som det ellers nemt gør og jeg synes ikke jeg behøver at bruge en halv flaske balsam efterfølgende :)

J er også glad for den. Hans skalp er lidt sart og bliver nemt irriteret og Shampoo 0 hjælper her til ikke at forværre situationen :)

Hand Cleanser 2
Har I set hvor mange håndcremer jeg ejer? De af jer, der følger med på Instagram og Facebook har i al tilfælde for nylig set et udsnit at den ganske betragtelige samling. Jeg har nemlig kronisk tørre hænder. Og er derfor altid på jagt efter den håndcreme, der kan lave om på det.

Det er bare først nu at det er faldet mig ind, at det måske slet ikke var cremen (eller hænderne), der var problemet, men al den håndsæbe jeg vasker poterne i mange, mange gange dagligt. For ligesom at den sulfatfri shampoo ikke udtørrer håret, så er den sulfatfri håndsæbe også mildere ved hænderne. Det har smarte her, så bare først fundet ud af efter, at jeg har haft Hand Cleanser 2 stående herhjemme i et par uger. Kunne faktisk finde på at vaske mine hænder i opvaskemiddel tidligere… Ganske tumpet når jeg i snart flere år har præket om sulfatfri hårprodukter…

Hand Cleanser 2 er mildt skummende og har en rar konsistens.

Facial Cleanser 1
Ikke nok med at mit hår og mine hænder er tørre, det er min hud i ansigtet også (som jeg har underholdt jer med ved flere lejligheder). Måske jeg er en kiks. En tør kiks. I hjertet (mit tørre kiksehjerte) er jeg en vand-og-sæbe-pige, når det kommer til ansigtsvask, men kiksehuden og erfaringen har lært mig at det fungerede bedre med rensemælk og vat. For nylig fandt jeg så A-Dermas dejlige vaske-olie, der gjorde at jeg atter kunne blive ‘vand-og-sæbe-pige’ og med denne Facial Cleanser fra Purely Professional er det ligeså. Synes at den føles lige så – om ikke endnu mere – mild og skånsom målt på stramhedsfornemmelse i ansigtshuden efter vask. Med de gode gammeldags ansigtssæber føltes det som om kinderne var ved at krakelere, mens de skreg på creme, men med denne er der ingen ørkenfornemmelser i ansigtet efterfølgende. Og så kan jeg rigtig godt lide det florlette skum, som opskumningspumpen (det er der vist ikke noget, der hedder… foameren) producerer. Det eneste jeg ikke er så pjattet med er duften – eller manglen på samme, der er jo ingen parfume i – men modsat de andre PP-produkter, der er meget neutrale i duften lugter denne en lillebitte smule af vitaminpiller.

J siger: “Det virker ikke som om man smider syre i ansigtet og huden føles rar og ren bagefter, men ikke tør”. Hmm… måske jeg bare skal lade ham skrive anmeldelserne fremover…

Spørg endelig hvis der er noget I er interesserede i ved produkterne, men som jeg ikke er kommet ind på ovenfor :)

Sponsoreret indlæg

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Rebecca, jeg er så glad for Coceived by Nature, som man bl.a. kan få ..
  • Rebecca Hej Emily :-) Kender du til nogle sulfat og silikone frie shampoo og balsam mærker? ..

snack of the day: quickie fro yo

Hurtig og sund(ere) is!

Da jeg var lille lavede min mor ofte en ‘is’ af frosne hindbær blendet med fløde og flormelis. Mmm… Tror faktisk stadig at det er en af mine yndlingsdesserter. Denne udgave er dog med græsk yoghurt og honning i stedet, så lidt sundere :)

Lynhurtig bæris til 2 pers.
200 g frosne skovbær eller hindbær
150 g græsk yoghurt (helst 10%)
2-3 spsk honning (mere hvis man kan lide den sødere)

  • Blend alle ingredienserne til de har en softice-agtig konsistens (min blev lidt for flydende).
  • Spis med det samme :)

Her har været lidt stille de sidste par dage, var til eksamen på min klikkertræneruddannelse i fredags (og bestod :)) og weekenden er gået med masser af gøremål, hygge med venner, speciale- og krimilæsning. Jeg synes det er rart med en lille blogpause af og til. Så kommer jeg nemlig rigtig til at savne jer og bloggen, men får også lige et par dage med ro i hovedet :)

Seneste kommentarer
  • sikita Købte en blender grundet dette indlæg.. lavede så fro yo, igår - og hold nu ..
  • Emily Salomon Nej hvor mystisk at man ikke kan få det... De må lige stramme sig an ..

look of the day: oldies n’ leo

Outfit details: Jeans + blouse Zara// knit Humanoid// coat second hand// frames Karen Walker// shoes Shoe the Bear (gifted)// bracelets Balenciaga,  ByBiehl & Pandora (gifted)// bag Mulberry 

Oh me, oh my. Har lidt flere bolde i luften lige for tiden end jeg bryder mig om. Nå, det er vel bedre end at sidde og kede sig. Tak for at I er så søde og forstående omkring, at jeg er nød til at nedprioritere bloggen lidt for tiden <3 Det er virkelig ikke med min gode vilje. Prøver selvfølgelig at kigge forbi, få blogget og svaret på kommentarer i det omfang det lader sig gøre :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak for alle jeres søde kommentarer :) ..
  • Laura Er helt vild med jakken og de oprullede ærmer- den er super fin! ..

Bøger