Jeg havde sådan glædet mig til marts 2013. Der skulle det nemlig i hele EU blive forbudt at sælge kosmetik testet på dyr. Som det er nu (siden 2009), er det ulovligt at teste kosmetiske produkter på dyr indenfor EU’s grænser, men man kan stadig købe læssevis af dyretestet makeup i Europa, der så blot er produceret andetsteds. Og selvom langt de fleste forbrugere nok er enige om at forsøgsdyr til kosmetik er unødvendigt dyrplageri og spild af liv (det er i al tilfælde min holdning!), så er der masser af økonomiske kræfter i klemme i skønhedsindustrien og i EU. Disse kræfter forsøger nu at udskyde marts 2013-fristen (læs mere ved at trykke på linket) så længe som muligt. Fy for den lede … siger jeg bare. Det er så ubehageligt og uartigt og jeg vil ikke være med til det. Derfor har jeg skrevet under her i dag.
Og først og fremmest fordi det er unødvendigt og mishandling at teste kosmetik og skønhedsprodukter på dyr.
Som udgangspunkt køber jeg ikke makeup og andet dullegrej, der er testet på dyr. Jeg stoppede i sin tid med at bruge min yndlingsmascara fra et stort fransk kosmetikmærke (og modehus), da jeg fandt ud af at den var testet på dyr. Tænk engang at give så meget for et produkt og så gider producenten ikke at investere i lidt dyrere, men etisk forsvarlige og humane testmetoder.
Men for at være helt ærlig, så ejer jeg alligevel nok en del, der på et eller andet tidspunkt i produktionen, har været forbi en stakkels kanin. Og jeg hader, at jeg gør det. Men det er helt vildt svært som forbruger at gennemskue hvornår og hvad, der er testet på dyr. Det står jo ikke ligefrem forrest på etiketten (det står selvfølgelig på en del af dem der IKKE er, men alligevel). Og hvis slutproduktet ikke er testet på dyr, så må man gerne skrive ‘ikke testet på dyr’ på det, selvom det i alle andre led har været gnedet ind i en eller anden stakkels gnavers hud og slimhinder. Derfor synes jeg at det totale forbud var sådan en fabelagtig ting. Og derfor synes jeg, at vi skal gøre hvad vi kan for at det bliver gennemført. En lille underskrift rækker langt, hvis blot vi er nok :)
Sig nej til salg af dyretestet kosmetik i Europa!! Og så synes jeg også I skal like Dyrefri Kostmetik på Facebook.
Og se lige hvem der skrev under umiddelbart samtidig med mig ;)
Sponsoreret indlæg
-
pia møller Det skal bare stoppe. jeg køber ikke produkter der er testet på dyr, men det ..
-
Anonym.. hvordan har dyrene det i deres bure (altså forholdene?) ..

I går havde den søde (i alle betydninger) Anne au Chocolat inviteret mig til eftermiddagskage i Nikolaos Strangas Conditori og Cakeaway på Åboulevarden 7. Af uransalige årsager har jeg ikke været der før, men det er bestemt ikke den sidste gang jeg har besøgt Åboulevardens sødeste hjørne. Der mindede mig om fantastiske kageoplevelser i Paris og Bruxelles. Faktisk ville jeg være på vej derhen nu at købe macarons med saltkaramel, hvis ikke det regnede så meget. Og et lille mesterværk af en kage, kunne nok også få lov at komme med hjem.


Jeg fik en yndig og perfekt kage med en sprød mandelbund, en rig, mørk chokolademidte og jordbær. Anne fik verdens bedste Panna Cotta, intet mindre :)
Og så fik vi selvfølgelig macarons. Udsøgte macarons. Jeg fandt ud af at jeg delte Annes begejstring for den med saltkaramel og derudover var viol/citron min favorit.

Da jeg boede i Bruxelles kunne jeg finde på at bruge nogle af mine meget få penge på et stykke udsøgt kage fra et af byens fine konditorier fredag eftermiddag. Min lille fredagstradition. Hvis jeg havde råd, var Pierre Marcolinis små kagekunstværker på menuen og ellers måtte jeg nøjes med noget knap så avanceret. Men stadigvæk milevidt fra studenterbrød og hindbærsnitter. Og den familie jeg var au pair hos kørte altid forbi deres favoritkonditor og købte en spektakulær kage eller dessert, når de skulle have gæster. Det var comme il faut. Det er lidt af den kagetradition Nikolaos gerne vil indpode danskerne. Et folkefærd, der gladeligt betaler 45 kroner for en cafe latte (der jo ret beset bare er kaffe med mælk…), men som stejler hvis de skal give mere end en tyver for noget der ender på kage.
Nikolaos kager er mere end en tyver værd. Både i råvarer, men så afgjort også i arbejdstid og håndværk. Det er ikke bare en kage eller en fransk makron, man får her. Det er virkelig, virkelig god kage. Og helt perfekte franske makroner. Og jeg vil så afgjort hellere købe et stykke helt spektakulært lækkert og smukt kage end jeg vil spise 5 stykker middelmådig. Livet er simpelthen for kort til chokolade og kage, der ikke er kalorierne værd. Og det er jo det fabelagtige ved kage, for selvom dette er kagekunst på højt niveau og derfor også i en højere prisklasse, så kan alle jo stadig være med. Alle kan undvære en 50’er. Og den er altså godt givet ud her. Promise.

I cakeaway’en findes også et lille udvalg af skumfiduser, müsli og frysetørrede frugter, sidstnævnte er perfekte hvis man har brug for køn og velsmagende kagepynt :)
Læs mere om Strangas Conditori og Cakeaway lige her
-
[...] Og hvis I er på festivallen og ikke ved hvad I skal spise, så ..
-
[...] bygningerne, landet – You name it, I love it. Derfor var jeg også nødt ..





For en måneds tid siden var jeg forbi Ilse Jacobsens showroom til kaffe og lækre kager og et kig på deres nye ‘regn-kollektion’. Ilse Jacobsen er i særdeleshed kendt for de smarte snøregummistøvler, der – hvis jeg skal være helt ærlig – nok er lidt mere min mor end mig. Men nu har de lanceret en ny slags røjsere, der leder mine tanker over på Pradas creepers med farvet sål fra sidste år og dem er jeg fan af! Mine trofaste Hunters er blevet stjålet (er ret uheldig på det punkt) og mine næste gummistøvler skal være et par af dem fra Ilse Jacobsen med blå sål. I det hele taget er jeg vild med alle de blå ting i den nye kollektion. Frilufts-Emily vil også gerne have løbejakken og Festival-Emily og Cykel-Emily vil gerne have det super praktiske regnslag, der kan pakkes sammen til en lille taske.




Og når jeg nu alligevel var der, kunne jeg jo også lige så godt kigge lidt på de fine sager ovenfor, der er en del af efterårskollektionen. Så det kommer altså først i butikkerne en gang efter sommeren. Synes godt nok der var mange flotte sko og støvler iblandt og var imponeret over både design og kvalitet. At sidstnævnte føltes/synedes bedre var der intet mærkeligt i, idet de nu bliver produceret i Europa i stedet for Østen. Fedt at se et dansk mærke, der virkelig gør sig umage og stadig har priser hvor alle kan være med :)
-
Så lige i Magasin at der også var Hunter støvler med farverige såler - hvis ..
-
Gummistøvlerne er lige landet i butikkerne! ..
Tillykke til Anne, der havde skrevet om følgende chokoladeoplevelse:
| Min bedste chokoladeoplevelse var, da jeg for et års tid siden var “backstage” hos en lille, lokal chokoladebutik. Jeg elsker at komme ind i butikken, som har håndlavet chokolade. Når man åbner døren, der ringer som i en gammel købmandsbutik, er det den dejligst duft der møder mig. Man får lyst til at tage en bid af alt. “Frugt” af marcipan – de små fineste jordbær og gulerødder, chokoladestænger, fyldt chokolade, flødeboller. Alle sagerne har små “skønhedsfejl” som bare gør det endnu mere lækkert, da man kan se at hvert stykke er specielt. Jeg var med til at se, hvordan de lavede chokolade i forbindelse med deres jubilæum og åbent hus. Især var jeg helt vild med deres hjemmelavede “Toffifee” med en suuuuper lækker og blød karamel, nød og chokolade. De havde store kar med flydende chokolade – både lys og mørk. Det gik op for mig, hvilken stor videnskab god chokolade er! Chokolade ER ikke “bare” chokolade. Mh, jeg ELSKER virkelig chokolade. Gad godt sætte tænderne i den Valrhona Carïbe bar! Og dele den med min søster, som er ligeså vild med chokolade, som jeg :) evt. smelte lidt i noget varm mælk og mødes til varm chokolade. |
Anne har fået direkte besked og der er snarest en masse lækker Valrhona-chokolade og lakrids fra Lakritsfabriken på vej til hende :)
Sponsoreret indlæg
-
..








Jeg blev jo den heldige ejer af en ganske betragtelig mængde Vahlrona-chokolade i sidste uge. Og jeg må være ærlig at indrømme at en hel del af det allerede er røget indenbords. Har slet og ret ‘skåret skiver’ af de kæmpe barer så godt som det nu lader sig gøre og kommet dem lige ned i løgnhalsen. Haps. For det smager bare så godt.
Men for at det ikke skulle hedde sig at jeg har spist 600 g super-chokoladebarer bare sådan lige, så skyndte jeg mig at bage en omgang brownies i går. Alle ved jo at det er meget mere legitimt at proppe sig med chokolade, når først den er kommet i en kage. Eller noget.
Brownies’ne er gudeskønne, vanvittigt nemme at bage og denne version er også helt ‘plain Jane’. Hvis ikke det havde været søndag/hvis jeg havde haft nogle i huset/orket at gå ned til grønthandleren, så havde lidt nødder af en art nok gjort underværker i. Det klassiske havde jo været valnødder, men jeg ville nok helst have haft nogle store, søde, spanske mandler i. Eller cashewnødder… Eller endnu bedre: Pecan’er!! Ligesom jeg længe har haft en lyst til at prøve at komme Amarena-kirsebær i en chokoladekageagtig sag. Har dog stadig nok chokolade tilbage (endnu) til endnu en omgang, så måske i løbet af ugen.
Indtil da synes jeg at I skal prøve disse lækre brownies. Klistrede, sprøde, søde og syndige.
Brownies à la Nigella
Dessert til 6-8 pers eller ca. 20 kvadratiske stykker til kaffe/snacks
180 g smør
180 g god, god mørk chokolade (jeg brugte Valrhona Guanaja 70%)
3 æg
kornene af 1/2 stang vanille
250 g sukker
110 g mel
1/2 tsk havsalt
150 g hakkede nødder (valgfri)
- Varm ovnen til 180 grader og beklæd en lille bradepande/form med bagepapir eller staniol.
- Smelt smørret sammen med chokoladen i en tykbundet gryde. Endelig ikke for varmt, men stille og roligt. Lad det køle lidt af, når det er smeltet helt.
- Pisk æg og sukker grundigt sammen med en elpisker. Tilsæt vanillekorn.
- Pisk choklade/smør i æg/sukker lidt ad gangen.
- Bland mel og salt og vend det forsigtigt i choko/æg.
- Held dejen op i formen og bag kagen i ca. 25 min. Den er færdig, når overfladen er ‘tørret ind’ og har fået en blegere brun nuance, men midten stadig er tæt og mørk og klistret. Den må næsten hellere få for lidt end for meget. Tørre brownies er kedelige. Min fik en anelse for lidt og er derfor ret snasket ;)
- Lad kagen køle helt af og ‘sætte sig’ inden den skæres i passende firkanter.
-
[…] Brownies – dear God I’m in heaven! Og især disse som jeg har lavet ..
-
Hej Emilie, Æv hvor ærgerligt! Men ja, når chokoladen er 'hovedingrediens' så er det nok, som ..



Sponsoreret indlæg
Jeg har været så heldig at få disse lækre ruskindssko med leomønster foræret af NotABrand. Så er jeg ellers klar parat til forår og glæder mig til både at bruge dem i en omgang mønster-miks-bonanza (er vild med striber og leo) og til et mere nedtonet Parisian-/Rock Chic-look med sorte skinny jeans, forvasket mørkegrå tee, læderjakke og pilotbriller. Leo-futterne er fra Shoe the Bear, som jeg ikke kendte i forvejen, men som laver masser af super flotte sko, er især vild med modellerne Hong Kong Low (som leo’erne er) og Louise, ville gerne have dem begge i alle farverne.
Men nu til det vigtige: Jeg må udlodde et gavekort på 500 kr. til NotABrand til én af jer :)
For at deltage skal I blot:
- Like NotABrands Facebook-side lige her
- Lægge en kommentar til dette indlæg
-
Super flotte ting de har på deres hjemmeside! ..
-
Hvor er de smukke dem du har anskaffet dig! Jeg kunne skisme også godt tænke ..




















Ih, der er noget ved forår i luften, der får mig til at længes til Paris. Og når der nu ikke lige umiddelbart er nogen Paris-tur i sigte, så er det fabelagtigt at kunne rode tilbage i bloggens arkiver og drømme sig til byernes by på den måde. Håber I også kan nyde sådan en lille ‘billed-tour-de-Paris’ og hvis I tilmed har lyst til mere, så er der masser af mere Paris at hente ved at søge på Paris i søgefeltet eller under City Guides i menubaren. God tour :)
-
..
-
..
































