blog-land.dk

Jeg er blevet rigtig vild med blog-land.dk. Da jeg først hørte om siden tænkte jeg: “Åh, nej, ikke endnu en side, der skal snuppe vores indhold”, men i modsætning til umiddelbart lignende sider, så er blog-land sej og kan meget mere end bare at høste andre bloggeres arbejde. Måske fordi Trine, der står bag, oprigtigt elsker blogs. Og læser en imponerende masse selv. Så på blog-land.dk kan man finde hendes anbefalinger af små/store/danske/udenlandske/mode/mad/mm.-blogs og jeg synes det er en rigtig dejlig måde at finde nye blogs på.

Det er i øvrigt ikke fordi jeg selv helt har lagt “blog hunt’en” på hylden (jvf. et efterhånden gammelt indlæg hvor jeg søgte ny bloginspiration), men med over 300 forskellige links er jeg endnu ikke nået dem alle igennem.

Følg blog-land pr. bloglovin’ her :)

Fashionstatement er en lignende side, omend den desværre ikke er helt så aktiv for tiden.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det er det tykke i uld :) Selv tak og tak for at du læser ..
  • Amalie Jeg har lige lavet en blog i går og er helt ny i det men ..

skincare – body

Fra venstre mod højre: Body Scrub + Milk fra Korres, Body Oil, Lotion + Balm fra Rudolph Care, Weleda Calendula Baby Body Lotion og Urtekram Rosemary Cream Wash.

Korres scrub’en er en af de bedste jeg har prøvet og en tur med den en gang om ugen + lidt tørbørstning af og til holder mig velpoleret. Korres laver flere forskellige skrubbefætre og denne med basilikum & citron og den med vandmelon er mine favoritter. Rudolph Care produkterne er gaver og ligesom med ansigtsplejen, jeg skrev om i går, er jeg vanvittigt begejstret. Det er virkelig sådan nogle lækre, drøje, velfungerende og -duftende produkter og når de så tilmed er Svanemærkede og Eco-certificerede OG ser pæne ud på badeværelseshylden, ja så er jeg altså meget tilfreds og kan næsten ikke bede om mere. Bortset fra en lidt lavere pris måske. Jeg har brugt dem lidt i flæng og hvor bodylotionen er god til hverdagsbrug, så er bodybalm’en sådan en der skal have tid til at trænge ordentligt ind en søndag efter et lækkert bad med en gang bodyscrub. Og så har man altså også barnerumpehud bagefter. Olien har jeg brugt på mine gamle tørre vinterben, men tror for alvor den kommer til sin ret til sommer. Kan nemlig især godt lide kropsolier om sommeren, synes det giver et flot sundt, dewy og lidt shiny look. Weledas Calendula bodylotion residerer for tiden i min fitnesstaske, for når man går i bad i fitness 3-4 gange om ugen, så er det rart, at der bare bor et sæt med den slags der. Inden Weleda var det en Lavera-bodylotion (rose eller orange er favoritter), der var ‘fitnesstaske-cremen’.

Som I nok kan fornemme, er jeg også ude efter de grønne/rene produkter hvad angår kropspleje og jeg tror på, at det næsten er allervigtigst her. Det er jo et ret stort område hud, og derfor tilsvarende store mængder creme/sæbe, der er tale om. Sidst men ikke mindst er jeg mægtig glad for Urtekrams showergels og cremesæber, for selvom jeg godt gider spendere en hel del på scrub og cremer, så bliver jeg lidt nærig, når det kommer til sæbe. Og så er det godt, at gode gamle Urtekram kan diske op med nogenlunde billige sæbeprodukter, der dufter dejligt af rose, lime eller rosmarin.

Hvis du vil se hvad der er i min sminkepung, kan du kigge med lige her.

My green skincare favorites for the body: Body scrub + milk from Korres, body oil + lotion + balm from Rudolph Care (gifted), body lotion from Weleda and body wash from Urtekram.

Seneste kommentarer
  • Kristine ..
  • Emily Salomon Se mit svar til Karoline Amalie et par kommentarer oppe :) ..

look of the day: malmö green

Hehe… hvor skægt er det ikke lige at der igen er en hund med i baggrunden? Omend den er ret utydelig denne gang. Kunne nu være ret fantastisk, hvis der altid lige kom en eller anden hund springende, når vi tog billeder. Satser på at det sker fremover. Vil begynde at have hundekiks i kameratasken just in case :)

Billederne er fra i fredags i Malmø, hvor det ovenikøbet var lykkedes mig mestendels at have svensk tøj + sko på. Skik følge eller land fly hva’! Og som jeg pippede om i torsdags, så har garnet fået lidt ny kulør. Var simpelthen så træt af min gigantiske udgroning. Så for at camouflere forskellen på bund og spidser lidt uden at smadre det yderligere, fik det en tur med Sanotint’en, som jeg også farvede det med i efteråret. Det kan man læse mere om her. Denne gang farvede jeg det med to gange mørk blond Sanotint Light. Sagen er nemlig den, at jeg egentlig bare gerne vil tilbage til min egen hårfarve, både fordi jeg synes den er ganske pæn, men allermest fordi mit lange kruse/krølle/bølge hår bliver alt for ødelagt af afblegning og/eller farvning. Så selvom jeg egentlig rigtig godt kan lide når det er helt lyst, så prøver jeg at være standhaftig og lade det gro ud i min naturlige farve. Hvilket er svært når man sådan cirka er verdens mest utålmodige menneske. Og det er lige knap en halv meter der skal gro ud, før man er tilfreds. Dvs. at ‘projektet’ er færdigt i år 2015. Christ! Kan vist lige så godt bare bestille tid til blondering igen så, har på ingen måde tålmodighed til det her…

Outfit details: Tee Whyred// jacket + boots Acne// jeans Topshop// knit Ayamara// purse Mulberry

Seneste kommentarer
  • Camilla ..
  • Windfeld ..

skincare – face

Fra venstre mod højre: Urtegaarden Orangeblomstspray og Mandelolie, REN Jojoba Facial Scrub, Rudolph Care Facial Cream (anti stress), Lip Balm, Eye Cream, Facial Oil og Skin Tonic og sidst men ikke mindst Bioderma rensemælk og skin tonic (Peaux Sensibles).

Dette er hvad jeg bruger af hudpleje til ansigtet for tiden. Jeg vil helst bruge noget rent/grønt/øko som udgangspunkt. Jeg er ikke vanvittigt trofast i forbindelse med den slags og har virkelig prøvet en del, men synes jeg har fundet noget nu, der godt kunne blive klassikere på badeværelseshylden og som passer rigtig godt til min hud, der nemt bliver tør og stram og samtidig har lidt tendens til urenheder på hage- og næsepartiet (jow jow, det bedste fra begge verdener). Jeg har ellers altid været en ‘vand & sæbe’-pige, men efter jeg har lagt ansigtsvasken på hylden og nu kun bruger rensemælk, er min hud blevet meget pænere og mindre tør. Jeg skyller stadig rensemælken af med vand, men det udtørrer slet ikke så meget som de forskellige slags ansigtsvask, jeg tidligere har brugt.

Ansigtscremen og læbepomaden på billedet er en gave fra Rudolph Care (som jeg fik i november, så har haft god tid til at teste) og jeg blev så begejstret for dem, at jeg selv har suppleret op med resten af serien + fået noget i julegave af min familie. Det er meget individuelt hvad der passer perfekt til ens hud, men RC anti-stress cremen er som lavet til min. Den er ret fed/fyldig, men trænger fuldstændig ind og man er på ingen måde skinnende bagefter, ligesom den heller ikke efterlader en slags let klistret hinde på huden, som nogle fugtighedscremer har tendens til. Den creme og ansigtsolien har reddet min hud gennem vinteren + de giver en helt fantastisk glød, jeg ikke før har prøvet at opnå med cremer, kun med en rask løbetur. Jeg er virkelig blevet fan af Rudolph Care, eneste problem er, at det er så dyrt. Produkterne er heldigvis meget drøje, så det gælder om ikke at pøse på, hvilket jeg dog har svært ved med skintonic’en, for den dufter bare SÅ godt. Alle Rudolph Care’s produkter har egentlig en rigtig dejlig svag duft især taget i betragtning af at de er Svanemærkede. En dejlig duft, som jeg i øvrigt sporede resterne af på J’s kind forleden, hrmpf! Tror I ikke han havde stået og sovset sig ind i min dyre creme? Skurk!

Urtegaardens produkter er et rigtig godt og billigere alternativ til de dyrere grønne mærker og man kan jo sagtens blande lidt rundt og have eksempelvis rensemælk, olie og ansigtsspray fra dem og så en supercreme fra Rudolph Care eller lignende. Selvfølgelig skal det passe til ens hud, men pengepungen skal jo helst også kunne følge med :) Især mandelolien er fast inventar hos mig og jeg bruger den til en masse bl.a. som ansigtsolie, negleolie, til tørre hårspidser og til at fjerne vandfast mascara.

Biodermas skintonic er lidt af en modelfavorit, så da jeg sidst var i Paris, var jeg en tur på apoteket for at købe de magiske dråber + jeg snuppede en rensemælk med fra samme mærke. Det er sådan noget rigtig godt fransk apotekerkram og jeg er rigtig glad for begge dele. Det irriterer og udtørrer på ingen måde, men efterlader huden ren og frisk. Når jeg skal til Paris om nogle uger, skal jeg helt sikkert hamstre mere + jeg overvejer også at købe ansigtscremen, der passer til.

Der er sikkert en masse, der vil sige at man skal holde sig til én serie og at forskellige produkter i samme familie øger hinandens effekt osv. og det er måske også rigtigt, men det her mix ‘n match fungerer for mig og min pengepung (‘spæder’ de dyre produkter om med nogle billigere) og min hud er rigtig nydelig for tiden, på trods af den hårde vinter. Mit hår bliver hurtigt kedeligt hvis jeg bruger den samme shampoo/balsam hver gang og måske huden også kan have det sådan?

UPDATE: Læs endelig Josephine fra Rudolph Cares kommentar ang. priser i kommentarfeltet :)

I morgen kommer der et lignende indlæg med kropspleje :)

Hvis du vil se hvad der er i min make-up, så kig med lige her.

My skincare routine is quite mix n’ match between some of my favorite products from Danish Urtegaarden and Rudolph Care (both very clean & green) – the latter makes an amazing anti-stress cream and a sublime facial oil, both have saved my skin in the harsh Danish winter – a scrub from REN and the infamous skin tonic from Bioderma.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Louise, dejligt at det kan bruges omend det er en gammelt indlæg :) Bioderma ..
  • Louise Tak for en fin oversigt over produkter, der er værd at smide i ansigtet! Det ..

Mine favoritter

swedish godis

Købte lidt rare sager og godis i Sverige, dog helt uden at blive ruineret. Mummi-muffinforme, neglelak fra Make Up Store, Kex, Bilar og New Balance sneaks, der var på super-rea til bare 200 svenske penge :)

What I bought at my little getaway to Sweden this weekend. My favorite nail-polish from Swedish Make Up Store, lovely Swedish candy, Moomin cupcake holders and a pair of sneakers on sale :)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ved ikke hvad modellen hedder, men der står D U410BPW indeni. Håber det kan hjælpe ..
  • Rebecca ..

why so serious

Nu skal vi jo heller ikke tage det hele alt for alvorligt, så lad os nyde disse smukke billeder fra Malmø og så ellers skrubbe ud i det smukke vejr ;)

Rigtig god lørdag, jeg kigger formentlig ind lidt senere hvis jeg når det og om ikke andet i morgen.

Klem

Seneste kommentarer
  • Anna Katrine ..
  • Ditte Du er skøn - og supersmuk i dit "Hej då" indlæg :) ..

etiktak

Hejsan folkens. Er næsten lige kommet hjem fra Malmø, så hyggeligt var det, men mere om det i løbet af de næste par dage. Har nemlig tænkt lidt på noget på det seneste, bl.a. efter jeg læste et indlæg og dertilhørende kommentarer hos Acie om affiliate-links. Eller har faktisk tænkt på det i rigtig lang tid, men fik lyst til at sætte ord på det, efter at have læst førnævnte indlæg.

Alt det her med at blive inviteret til ting, modtage gaver, pressemeddelelser og tilbud om konkurrencer er ret nyt for mig. Jeg har blogget i lige knapt halvandet år og det er først rigtigt indenfor det seneste halve år, at jeg har fået alle de her tilbud. Og jeg synes mange af dem er nogle gode muligheder og jeg er taknemmelig over at få dem. I skal også vide at for hver gang jeg siger ja til at deltage i et arrangement, afholde en konkurrence eller tage imod et produkt, så har jeg sagt nej til 7, fordi de ikke var mig/noget jeg kunne stå inde for. Men af og til har jeg måske glemt at lytte til min egen mavefornemmelse og afholdt en konkurrence eller omtalt et arrangement, der ikke rigtig var mig. Det er sket et par enkelte gange, men skal ikke ske igen. Altså, det har jo slet ikke været alvorlige misfits og jeg kan stadig sove om natten og fortryder ikke noget, men kan nu godt lide at have det rart med min mavefornemmelse. Og med jer! Derfor, og for at I kan være helt sikre på hvor I har mig, ville jeg lige dele mine tanker omkring dette. Vi kan kalde det mine regler eller min etik i forhold til at manøvrere rundt i menageriet :)

  • Jeg omtaler kun produkter, jeg selv har prøvet og kan stå inde for. Det gælder også i forhold til konkurrencer, dog med det forbehold at får jeg mulighed for at udlodde en lækker taske/kjole/whatever, der ellers er ‘min stil’ og fra et mærke jeg bryder mig om, så gør jeg selvfølgelig det, også selvom jeg ikke har en selv.
  • Hvis noget er en gave skriver jeg det. Hvis det er noget jeg har på i en outfit-post, så står det som ‘gave/gifted’ i en parantes bagved den pågældende beklædningsdel. Hvis det eksempelvis er i et skønhedsindlæg, så fremgår det tydeligt af teksten etc. Hvis jeg omtaler/går med en gave er det fordi jeg oprigtigt kan lide den og fordi det er en ting jeg selv kunne finde på at købe.  Hvorfor ellers gøre det? Min troværdighed i forhold til læserne er måske det allerdyrebareste jeg har som blogger!
  • Jeg har (endnu) ikke brugt affiliate-links, jeg kunne dog sagtens finde på det (hvis det foregår på en fornuftig måde). Hvis jeg begynder at bruge affiliate-links, vil jeg selvfølgelig gøre opmærksom på det. Er der i øvrigt nogen, der kan forklare mig hvordan/om man kan kende forskel på et affiliate-link og et almindeligt link? Egentlig har jeg bare set det som en ekstra service hvis en blogger linker til et item de har på/med i en collage, men skal man nu til at ‘mistænke’ dem alle for at være affiliates? Mistænke er et forkert ord, for det rører mig egentlig ikke. Men kan man overhovedet se forskel? I er så kloge, så er sikker på der er en af jer der kan fortælle mig det :)
  • Når jeg får/vælger et par sko, som det lige har været tilfældet med Bianco, eller noget tøj, som det har været tilfældet med Bon’A Parte, så vælger jeg noget JEG synes er pænt og som JEG synes er MIN stil. I ved det sikkert, men jeg går en lillebitte smule op i hvad jeg har på, så hvorfor i al verden få noget tøj/vælge at gå i noget jeg ikke synes om ;) De ting jeg ikke bryder mig om siger jeg bare pænt nej tak til, længere er den ikke.
  • Jeg har skrevet en lille snas til min Om/about oppe i menubaren om det her. Det er også her I kan holde jer opdateret om eventuelle ændringer/tilføjelser til min ‘etik’ hvis det har interesse :)

Når et eller andet mærke eksponeres gennem blogs, så har det tendens til at skabe lidt røre i andedammen. Og jeg synes egentlig det lidt er noget pjat. Lad os tage gode gamle Friis og co. som eksempel, for de var lidt pionerer på området i Danmark. Hvorfor er det så skidt at et mindre dansk brand som Friis (eller Bianco, Bon’A Parte, Støj, By Biehl osv.) får lidt af ‘modeblog-sendetiden’, der ellers er så rigeligt udfyldt af Topshop, Asos, H&M, Zara og andre udenlandske giganter? Er det mere troværdigt at lave en collage med Asos-ting, skrællet fra nettet (eller en anden blog) end det er at skrive om en kjole man har haft i hænderne til et arrangement og oprigtigt synes er pæn? Det der bl.a. sker, når Friis eller Bon’ A Parte eller en helt tredje henvender sig til mig, er at jeg får øjnene op for at de også har nogle pæne ting og at jeg ikke altid bevidstløst behøver lægge mine penge hos H&M eller Topshop, som jeg ellers gør, fordi jeg er sådan et vandedyr. Og det formidler jeg så videre til jer. Det synes jeg egentlig er ok. Ret ok faktisk :)

Jeg blogger ikke kun for min egen skyld (selvom jeg ikke kan benægte at jeg hygger mig mægtigt med det), men heller ikke for jeres. Måske for vores? Jeg synes vi har gang i noget rigtig fint her og er så glad for jeres aktivitet i kommentarfelterne og glædes kun endnu mere, når I hjælper hinanden indbyrdes og der opstår samtaler på tværs af samtalerne. Det er i al tilfælde gensidigt afhængigt og jeg ville nok ikke have lyst til at blogge hvis ikke det var for jer (og sådan har det været både da I var to og nu når I er mange flere, mængden afgør det ikke), men heller ikke hvis det kun var for jer eller kun for mig. Giver det mening? Det gør det i al tilfælde for mig og det jeg egentlig bare prøver at sige er tak. Tak for at I er der og tak for at I lader mig være mig og gøre tingene på min måde :)

Det var bare lige det, nu ved I hvad jeg synes om dette og hint og ikke mindst hvad jeg gør/ikke gør og hvor I har mig. Tror egentlig også at I vidste det førhen, det håber jeg da, men nu har I det sort på hvidt. Og det har jeg også og det er nok meget godt. Så kan jeg altid kigge på det, hvis mavefornemmelsen svigter en dag.

God fredag fineste mennesker!

NB! Lad mig lige understrege at langt de fleste danske bloggere om ikke alle, er mere end artige hvad alt det her angår (især hvis man sammeligner med magasiner, kendisser, udenlandske bloggere etc., men det er en anden snak), så det er på ingen måde for at positionere mig selv i forhold til andre. Det er blot for at dele MINE tanker omkring det. Mange af de piger, der har været i gamet i lang tid, har for længst haft ligende overvejelser, det hele sker formentlig som en naturlig følge af at man pludselig får mange tilbud. Der skal på ingen måde gå storpolitik i blogging, det var kun for at fortælle jer at jeg er lidt overvældet over noget, der er ret nyt i mit liv og for at dele mine overvejelser og tanker omkring dette.

Seneste kommentarer
  • Sofia Ø ..
  • Maja Fedt indlæg med mange gode overvejelser og holdninger - det er derfor, du er en ..

Bøger