Godmorgen søde læsere! Særligt jer der læser med i Explorer og Firefox. Fra i dag slipper I endelig for de stygge hakkede overskrifter på indlæggene. Fonten på overskrifterne var før Courier og den gik åbenbart helt agurk i den størrelse i Internet Explorer. Jeg er ked af at det tog så lang tid, men jeg håber I er glade for at det endelig er fikset. Jeg er rigtig glad for de nye overskrifter og nu skulle det gerne se ens ud hvadenten man læser med i Chrome, Safari, Firefox eller Explorer. Bloggen er dog stadig markant pænere i de to første, men man kan ikke lave noget, der ser helt ens ud i alle browsere, så sådan er det :)
Desværre er Explorer/Firefox-brugernes trængsler i forhold til bloggen her endnu ikke helt ovre. For jeg ved at en del tegn, eksempelvis ‘prik prik prik’, ‘kolon’ og ‘tankestreg’ ( … : – ) bliver til en dum sort firkant hos jer. Det er meget mystisk hvorfor det sker, men forhåbentlig bliver det fikset snart. Hold ud kære Explorer- og Firefox-folk! Eller skift browser, haha ;)
Ser bloggen stadig mærkelig ud hos dig så er der følgende muligheder:
- Det er meningen. Sådan har jeg valgt at det skal se ud og så er der ikke så meget at gøre ;)
- Det er en fejl jeg har overset eller noget der ser skørt ud i Explorer/Firefox, som jeg ikke selv har. I da fald må du meget gerne sende mig et screenprint af skrækkeligheden på [email protected].
På forhånd mange tak og rigtig god dag,
Klem
Emily
ps. Billedet er fra i går hvor jeg havde kopkager med til møde. Opskrift m.m. følger :)
If you’re reading my blog in Internet Explorer your troubles are finally almost over. The post-titles were looking hideous as the font messed up and got very pixelated in Explorer, I hope you like it better now. My apologies! Some signs still get weird in Explorer (turning into black squares), I’m working on that as well. Thank you for your patience :)
The picture’s showing a batch of cupcakes I made for a meeting yesterday. More pics and recipe will follow :)
-
Maja Tak - det maa jeg forsöge med mit næste indlæg! ..
-
Emily Salomon ..

I starten af vinteren fik jeg nyt kamera, men har været lidt i tvivl om jeg skulle skille mig af med det gamle. Men med yderligere 3 kameraer i vores meget lille lejlighed, er det vist ikke rigtig nødvendigt og jeg sælger derfor mit første og trofaste, ‘lille’ spejlreflekskamera. Det er det, langt de fleste billeder her på bloggen er taget med, pånær de sidste par måneder. Det er et Nikon D40x og kitobjektivet på 18-55 mm følger med, ligesom æske, manual og alle andre ting det kom med i sin tid. Er du interesseret så kig forbi salgsbloggen.
Update: KAMERAET ER SOLGT.
I’m selling my old SLR. As I don’t dare to mail it, it’s only for my fellow Copenhageners to buy at the shop.
-
..
-
..
Om et par uger skal jeg til Malmö med J igen …
… gav ham nemlig en tur derover + overnatning i julegave. Håber Konsthallen er åben denne gang…
… og som om det ikke var nok, så smutter jeg også til Paris igen…
… det er min mor, der har inviteret, så jeg glæder mig til tøsetur og forår i Paris i slutningen af marts.
Jeg glæder mig også til det rigtigt bliver sommer. Med danske jordbær og sådan…
… og bare ben.
Og fest i de københavnske gader…
… og majskolber og anden sommermad (se bort fra mangoen, ved ikke hvorfor den ligger der og prøver at gøre indtryk på majskolberne).
Roskilde glæder jeg mig også til, fordi jeg inderst inde holder meget af støv og friluftsliv kombineret med gode mennesker og musik…
… og så glæder jeg mig rigtig rigtig meget til det her. Smukke lyse aftener i vores sommerhus.
Kan I mærke det? Vinteren er på retræte og foråret melder sin ankomst. Det tror jeg (og den lille fugl, der pipper ude foran mit vindue) i al tilfælde. Men jeg er også en uforbederlig optimist. Jeg er i al tilfælde fuld af forårsfornemmelser og -forventninger :) Hvad glæder I jer til??
This spring I’m going to Malmö and Paris. Otherwise I’m generally looking forward to summer: Walking around bare legged, eating strawberries, music festivals and late night sunsets :)
-
Dejligt at høre!! ..
-
Årh hvor lyder det lækkert med alle de ferier. Bare det var mig, men det ..



Jeg passer Albert i dag og han er som sædvanligt skurkagtig og meget gravhundsk’. Hvilket passer mig storartet, så vi har været uartige sammen og tygget i sutsko (nogen mere end andre), set Gossip Girl og læst blogs i stedet for at skrive opgave (nogen mere end andre), været ude at gå lange ture i det fine næsten-forårsvejr, hilst på lækre små hundedamer og leget og leget og leget og spist kiks (ikke de samme).
Albert er blevet trimmet lidt, specielt på hovedet, så hvis I synes han ser anderledes ud er det derfor. Nu kan man se hans frække blik og schnurrbart endnu bedre ;)
Dog-sitting naughty and wonderfull Albert today ;)
-
Kan slet ikke stå for hunden!! Har selv en rughåret gravhund, og elsker hende så ..
-
..






Ville lige komme med lidt tilføjelser til gårsdagens indlæg, da jeg fandt et par billeder i mine egne gemmer, der egentlig supplerer og understreger mine forårsfornemmelser ret godt. De har alle været postet på bloggen før, men nu kunne de lige vises i denne sammenhæng til videre inspirartion :)
De 3 første er af mine egne ting (som jeg tilsyneladende ynder at arrangere i stillebener bare fordi, host host) og de sidste er fra pressedagene og er egentlig nogle ting jeg ville have haft med på collagen, men da de ikke fås i collageegnede billeder, får I dem sådan her i stedet. Det er bedre end helt at skulle undvære og måske endda mere fair overfor tøjet mht. materiale og detaljer. Det drejer sig om de blødeste lædershorts fra Stylein, rosa ruskindssko fra Benetton, quiltet jakke fra Henrik Vibskov og strikket top fra Carin Wester. Alt sammen i butikkerne nu eller lige om snart.
Vindere af Sunsilk Konkurrencen
Oh boy, hvor var der bare mange gode, grusomme og helt fantastisk sjove svar på konkurrencen. Jeg har sådan moret mig med at læse dem og håber ikke jeg er alene, hvis I har brug for at trække lidt på smilebåndet eller et par gode hårtips så kig kommentarerne her igennem.
Følgende 10 har vundet:
SuperCarla, Julia Victoria, Benedikte Kudahl, Camilla, Yasmin, Mine Onat, Nina, Stine (synes absolut du skal skifte frisør!), Emilie Stougaard og Lærke. Tillykke ;)
Vinderne får direkte besked.
A little more inspiration and must have pieces for the spring.
-
Nej desværre. Dem går jeg næsten i dagligt, så de er også ret slidte efterhånden... ..
-
Hvad størrelse er de røde sko? og sælger du? :) ..
1. Cardigan fra Bonaparte. 2. OPI neglelak i farven ‘Don’t Mess with OPI’. 3. Topshop ruskindsshorts. 4. Topshop blondetop. 5. House of Harlow 1960 ring. 6. See by Chloé armbånd. 7. Hat fra Monki. 8. Weekday tee. 9. Cut-out bluse fra Monki. 10. Topshop skjorte. 11. Jeans med svaj fra Only. 12. House of Harlow 1960 lykkehalskæde. 13. Langt bælte fra Only. 14. Illesteva solbriller. 15. ‘Tillie’ taske fra Mulberry. 16. Asymmetrisk kjole fra Topshop. 17. Mønstret maxikjole fra Bonaparte. 18. Hat fra Monki. 19. Halskæde i guld(belagt) og læder fra House of Harlow 1960. 20. Halskæde fra Weekday. 21. Cardigan fra Topshop. 22. Kjole fra Monki. 23. Bare Ecentuals læbestift i farven ‘Plum Brulee’. 24. Plateausandaler fra Topshop.
Alle Topshop-varerne er at finde på Topshop.com. House of Harlow 1960 smykkerne er fundet hos asos.com. Tingene fra Weekday, Monki og Only er enten allerede i butikkerne nu eller kommer det i løbet af de næste få måneder. De resterende ting er der separate links til ovenfor :)
Nogenlunde sådan vil jeg se ud til foråret. Lidt 70’er og boho i brændte/støvede farver. Sad og kiggede på Topshops side og fandt pæne ting og sager, og tænkte så at jeg lige så godt kunne dele med jer :) Fandt derfor lidt mere andetsteds, der passer under samme tema. Fælles for det hele er også, at det er i butikkerne nu (eller kommer det inden for den nærmeste fremtid) og at det (med få undtagelser) er ganske budgetvenligt.
De her farver er så meget mig og jeg er (næsten) lykkelig over at de ikke bare går igen fra det efterår, der lige har været, men (som man kunne se under den netop overståede modeuge) også fortsætter til det der kommer. Altså forstå mig ret, for det har ikke noget at gøre med at jeg er en trendslave, selvom jeg selvfølgelig bliver lidt påvirket. Det har noget at gøre med, at når det (igen) er blandt sæsonens modefarver, ja så er der et større udvalg på hylderne i butikken også. For det kan jo være temmeligt ligegyldigt at være betaget af karrygult tøj, hvis det ikke er til at købe nogen steder (og man er en hat til at sy).
Jeg har købt et par af de ovenviste ting og glæder mig til, at det forhåbentligt snart bliver lunere så jeg for alvor kan lufte dem. Blandet med resten af min garderobe, der allerede indeholder mange ting der kan gå fint i spænd med ovenviste, skal det nok blive et ganske nydeligt forår rent påklædningsmæssigt :)
En anden tendens jeg er lidt lun på i forhold til forår/sommer er det mere 1950’er inspirerede look. Det kommer jeg nok også lidt at flirte lidt med og blande ind over. Specielt nogle af de taljerede kjoler er right up my alley. Måske jeg skulle lave en collage med det også?
Some of my cravings at the moment and sort of a moodboard of how I want to dress this spring :)
-
..
-
..



De af jer der følger mig på Facebook/Twitter vil vide, at jeg i går eftermiddags syntes at mit parforhold trængte til at blive sat på prøve og derfor tog J med i Ikea. Søndag eftermiddag! Det gik heldigvis ganske glimrende, vi spiste köttbullar og kanelbullar og mætte og tilfredse begav vi os ud i virvaret af mennesker, der var helt ude af flippen. Vi fik i nogenlunde ro og orden fundet det vi kom efter; topreoler, topmadras og (top)opbevaringskasser og midt i det hele så jeg så Micke.
Micke (gotta love Ikea-navne) er det fabelagtige stykke skrivebordsmøbel, der nu udgør mit kontor og han var faktisk det eneste, der var lige ved at ødelægge søndagsidyllen. Jeg sidder rigtig meget herhjemme og arbejder, både med blog og studier, og da jeg så Micke vidste, jeg bare at mit liv ville blive så meget mere ordentligt og funktionelt med ham i en krog af lejligheden. J var ikke umiddelbart helt enig… Men efter at jeg havde lovet at sælge Micke videre eller stille ham i kælderen til vi får mere plads, hvis det var helt skævt, indvilligede han i at vi gjorde forsøget.
Og nu står det fine lille orange skrivebord her og jeg er meget meget glad. Har ikke haft et skrivebord de sidste ca. 10 år og synes det er så rart med mit nye lille kontor i hjørnet, dejligt ikke altid at sidde ved spisebordet eller i sengen og arbejde og dejligt at have skuffer og skabe og en opslagstavle til mine ting.
Og jo jo, Micke er ikke nogen vanvittigt fancy fyr og han er i hvid laminat og ret børneværelsesramt, men til 500 kr. for understellet og 250 for hylde/opslagstavleopsatsen, var han den helt rigtige for mig.
Jeg er endnu slet ikke færdig med at ‘indrette’ ham, så I får ham nok at se igen. Opslagstavlen regner jeg med at bruge som en art moodboard, så det kan være der kommer billeder af det også i ny og næ.
I denne uge er jeg i sidste fase af opgaveskrivningen på den eksamensopgave jeg skal aflevere på mandag, så hvis jeg ikke er så vaks til at opdatere, kommentere etc., så ved I hvorfor ;)
My new tiny home-office. As I study and work on the blog from home, it’s so nice to finally have a proper place for my stuff, even though it’s just a small corner of our little flat. The desk is from Ikea and his name is ‘Micke’ :)
-
Den er købt på Louisiana :) ..
-
..
































