My Christmas

En lille billedstorm fra min juleaften. Det var sådan en fin aften med min søde familie og lækker mad og sådan nogle gode gaver. Fik mange af de ting jeg havde ønsket mig, pånær en hund… men den skal nok komme :)

I dag har vi min kæreste fødselsdag og vi har haft hele hans familie til brunch og senere står den på fest, huhej synes det her jul er lidt hårdt, bliver helt afslappende at komme tilbage på læsesalen :)

Some pics from my Christmas Eve :)

Seneste kommentarer
  • Hannah Meget smukke og stemningsfyldte billeder! ..
  • Emily Salomon ..

winter woods

Så er jeg atter tilbage efter min lille blogjuleferie. Jeg har haft en rigtig dejlig jul og det håber jeg også I har :)

De sidste par dage har jeg været en tur på landet hos min kærestes forældre. Har slappet af, hygget og gået ture. Billederne er fra en gåtur deroppe i de magiske vinterskove.

I’m back after my little Christmas blog-break. These pictures are from the magic winter woods of Northern Zealand where my boyfriends family lives.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Der er så dejligt :) ..
  • Emily Salomon Mange tak :) Se under fanen 'Photos' i menubaren ;) ..

Fejl og mangler (og ros)

Sidder netop og er ved at forberede et indlæg til jer og tænkte at jeg i mellemtiden lige ville spørge lidt til fejl og mangler i forhold til det nye design. Det bliver nemlig fikset her i starten af det nye år, så sidder selv og samler op og ville i den forbindelse høre jer om der er noget I savner.

Er klar over at især overskrifterne + nogle tegn (der bare bliver til sære sorte firkanter) ser helt skøre ud hvis man læser med i Explorer (prøv evt. i Safari, Chrome eller andet hvis det irriterer øjet for meget) og det er allerede på min retteliste, men er der andet ved designet der generer eller noget i savner? Angående ting i savner kunne det også være en boks med seneste tweets, en til at følge med via Google Friend Connect/faste læsere eller lignende. I må selvfølgelig også meget gerne sige hvis der er noget I synes er fedt, så lader jeg være med at ændre på det ;) Men bare fyr løs…

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak, hvor er det dejligt at høre :D ..
  • Emily Salomon Mange tusinde tak ;) ..

merry christmas

Kære allesammen,

Ville bare lige ønske jer og jeres kære en rigtig glædelig jul. Det her er Disneys Juleshow à la Emily. Først med en af mine yndlingsjulesange (lad være med at høre remix’et, det var den bedste version jeg kunne finde) og med klip fra nogle af mine yndlingsfilm af ældre dato. Film som jeg kan blive ved med at se, både fordi de inspirerer mig, men også fordi de minder mig om svundne tider og en verden i evig forandring. Nå, ja og så er det vist heller ikke svært at se, at jeg ret så godt kan lide hende Audrey (og good ol’ Humphrey) :)

Tusind tak for at I følger med her og altid er så søde og hjælpsomme, jeg er meget taknemmelig over at have så dyrebare læsere.

Selvom julen er en glad tid for mange, er det desværre også højtid for ensomhed, depression og mørke tanker. Jeg håber at I derude har det godt og passer på hinanden. Husk på at der altid er nogen der tænker på jer og holder af jer, også selvom det hele kan se sort ud. Kender du en der er lidt alene, så er det dagen for at ringe eller tage forbi og vise at du holder af dem :)

Jeg holder en lille blogjuleferie i et par dage og vender så tilbage med masser af tilbageblik på 2010 og hårsætningsguides til Nytår.

Rigtig glædelig jul,

Mange mange klem

Emily

I wish you all a very merry Christmas. Thank you so much for reading my blog, it’s truly appreciated. Here’s a little something to watch while you wait for Christmas Eve (or morning) to come. From all of us (or just me) to all of you.

Seneste kommentarer
  • Emma ..
  • Gunilla ..

Mine favoritter

Burlesque


Ai ai ai, jeg er SÅ glad. Julemiraklerne vil ingen ende tage. Ikke nok med at min fineste mormor er blevet rask, så er jeg det også (næsten) og har tilmed fået lov at aflevere en af mine eksamensopgaver til februar, så kan nu tage den med ro og fejre jul uden at sidde med næsen i bøgerne og computeren.

Og undskyld mht. Christina Aguilera-overload, men de var så pæne de billeder og lige mig :) Var inde at se Burlesque i søndags og var næsten mere positivt stemt overfor den, end jeg tør indrømme. Jeg kan ikke præcis sætte en finger på hvad det var, men jeg blev bare i rigtig godt humør af den film, på trods af at den var så cheesy og klichétung at jeg af og til krummede mine små tæer. Historien er der ikke noget nyt i overhovedet. Ung pige fra landet kommer til LA og går en (grueligt) masse igennem for at nå stjernerne. Plot, tema og udførelse kan nogenlunde koges ned til: Coyote Ugly møder Chicago, Moulin Rouge og et stænk (klædeligt) Cabaret. Men jeg var altså helt vild med den alligevel, den fungerede virkelig for mig og jeg blev både rørt og begejstret. Om man bryder sig om Christina Aguilera eller ej, så må man give damen at hun kan synge og allerede dér bliver filmen lidt mere interessant. Tilsat fede dansescener og flotte kostumer (og pæne mænd!!) plus lidt ægte kabaret og burlesque (desværre ikke nok), så er det altså en vinder af en feel good film her til juledagene, den får nemlig premiere d. 25.

Nu skal jeg ud at købe de sidste par julegaver og på et par julevisitter. Hvis I ser mig inde i trængslen og alarmen på Strøget må I mægtig gerne sige hej og glædelig jul. Er helt høj på julestemning, well er verdens mest barnlige 25-årige, der altså bare glæder sig så meget til jul. Ved ikke om jeg når at stikke hovedet ind i morgen, men har forberedt en lille ‘Fra alle os (mig) til alle jer’, med gode sager, der næsten slår Disney’s juleshow, så kig endelig forbi hvis I har svært ved at fordrive ventetiden :)

Mange tanker til alle jer derude i snekaosset, håber at alle når frem til deres familier til jul!

To my great surprise I really liked Burlesque. The story is so cheesy, nothing new there, but Christina Aguilera has an amazing voice and theres some nice dancing and some pretty costumes and all in all it just made me feel really good :)

Seneste kommentarer
  • Ditte ..
  • Gunilla ..

Last minute dagens julegavetips

I går blev der ingen julegavetips, var simpelthen for sløj. Men I skal ikke snydes, så derfor kommer der hele 4 i dag til jer, der er lige så sent ude som mig :)

  1. Lækker ansigtscreme og læbepomade fra Rudolph Care, der er både Svanemærkede og øko-certificerede. Er fuldstændig forelsket i den svage duft og så er specielt cremen helt uovertruffen i det her vejr. Jeg har ikke brugt Rudolph Care så længe, men er allerede ret begejstret. Anti-stress cremen koster 495 kr. og læbepomaden 195 kr.
  2. Ørering fra Line & Jo. Købte den i sommer og har næsten haft den på hver dag siden. Der findes mange forskellige også mere enkelte og i andre materialer. Denne koster 350 kr.
  3. Pæn tandpasta fra Marvis. Fås i andre smagsvarianter/farver. Denne er fundet i Illum til 40 kr.
  4. Lækker kogebog med masser af fransk basis-mad. ‘Bistro’ af Stephane Reynaud.

Ville egentlig gerne have vist en masse af det jeg selv skal give i gave (har trods alt købt det meste), men de fleste af modtagerne læser med her, så den går desværre ikke. Tror det bliver den sidste omgang julegavetips i denne omgang. Er jo næsten for sent i morgen ;) Har dog selv liiiige et par ting jeg skal ud at købe og det er altså også hyggeligt med julegaveindkøb d. 23. Og skægt at se på alle de hektiske mænd, der er ude for at købe julegaver. Skulle egentlig have været i dag, men er stadig ret skidtmads. Heldigvis og vigtigst af alt har min mormor det meget bedre og kommer hjem i aften eller i morgen. Tak for alle jeres søde hilsner, det varmede :)

It’s almost Christmas so here are my last minute ideas for gifts. Gorgeous organic skincare from Rudolph Care, rough and pretty earpiece from Line & Jo, a tube of good old Marvis toothpaste and lot’s of delicious french recipes in ‘Bistro’ by Stéphane Reynaud.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Oh, no! Kigger faktisk på alting, men har aldrig tjekket den. Avs ja, kan godt ..
  • Emily Salomon ..

Look of the day: Frozen

Sådan så jeg ud i søndags, da jeg var i biffen at se Burlesque. Lange skørter er altså noget så rart her i kulden og det samme er hatte. Denne hat fandt jeg i Kbh. K genbrugsforretningen for 90 kr. i fredags og så skal der ikke mere til at gøre mig glad. Noget andet der gør mig glad er vinter-København. Synes simpelthen byen er så pæn for tiden. Pæn og upraktisk godt nok, men det der frosne look klæder København. Og bare rolig, jeg havde altså en frakke på, den røg bare lige af i 5 min. da vi tog billeder. På det nederste billede er jeg i øvrigt ved at skvatte ;)

Nåede en milliard ting i går. Opgaveskrivning, møder, træning og julegaveindkøb. Så troede lige på at det hele nok skulle lykkes inden jul. Men så er jeg selvfølgelig blevet syg i dag. Hvad værre er; det er min elskede mormor også og det stakkels gamle skind er blevet indlagt, helt dehydreret. Og jeg kan ikke engang besøge hende fordi jeg selv er så syg, så er rigtig trist… Vil I ikke sprede lidt god karma og være ekstra julevenlige for min skyld i dag?

Outfit details: Skirt + jumper ASOS// boots Designers Remix// bag Balenciaga// hat vintage// scarf Mulberry

Even though I’m frozen to the core (don’t worry I was wearing a coat as well) and the snow is ruining my boots and keeping me from wearing heels, I’m very much in love with this winter clad Copenhagen. The frozen look seems so right for my city. Pretty yet very unpractical.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Kan ikke huske farven (men den er mørkebrun) og modellen er en Bowling ;) ..
  • Anne-Katrine ..

Bøger