Jeg er gravid.

Med et barn der lige nu er omtrent 8 cm langt og vejer i omegnen af 60 g. Så en lille nyhed i den forstand. Men en ret stor nyhed for os. Ja, nærmest en overraskelse.

Jeg har tidligere fortalt om, hvordan Kurt blev lavet, og lad os bare sige det sådan, at det gik noget nemmere denne gang. Deraf overraskelsesmomentet. Vi var sådan lidt paffe faktisk. “Kan det virkelig være så nemt?”.

Det ville jeg virkelig ønske for alle ♥

Til gengæld er jeg så også ude i en noget anderledes graviditet (uden at der er en sammenhæng mellem de to ting i øvrigt) denne gang. Hvor jeg kun havde kvalme fra uge 6-12 med Kurt, så har jeg denne gang haft den ondeste dødskvalme døgnet rundt, siden jeg så de to streger på graviditetstesten. Og den hænger ved her på 16. uge.

Sidst jokede jeg med, at jeg var virkelig dårlig til at blive gravid, men virkelig god til at være det (forstået sådan at jeg nærmest ikke havde nogen gener og virkelig trivedes i graviditeten, jeg havde nærmest mere energi end sædvanligt). Denne gang er det noget modsat… Kvalme, hovedpine, træthed, kulderystelser (?) og lændesmerter har indtil videre været faste følgesvende og det er altså også forklaring på mit fravær (eller sporadiske tilstedeværelse om man vil) her på domænet.

Og jeg håber virkelig sådan, at det snart vender. Havde satset på uge 12 som sidst, men nu skal jeg vist hænge i til uge 20, som tilsyneladende er næste store skæringspunkt for at slippe af med kvalme i forbindelse med graviditet.

Graviditetskvalme er ikke for sjov. Og (desværre og heldigvis) skal man nok selv have prøvet det, for rigtigt at kunne forstå det. Det er jo ‘bare’ kvalme. Tænker de fleste. Jeg kan bedst sammenligne det med at have voldsomme og vedvarende smerter. Man kan ikke undslippe det og det fylder virkelig meget både mentalt og fysisk. At det så også bliver trigget af mad og andre lugte, gør det til lidt af en . Kunne i lange perioder ikke være i vores have pga. den kraftige duft fra vores sommerfuglebusk og at lave mad har også været helt udelukket. Tak til Nikolaj og min mor for at få al dagligdagspraktik til at køre.

Og kram og kudos til alle, der oplever den ene eller anden form for graviditetsgener.

Nå, det var ikke meningen, at det skulle blive sådan en klagesang. Overhovedet. Mest af alt er jeg virkelig, virkelig glad og lykkelig over, at det er muligt for os, at blive forældre igen. Og over at der, som det ser ud ligger en lille (tilsyneladende) sund og rask fis og hygger sig derinde i maven. Er så, så taknemmelig. “Lykkelig med hovedet i toilettet”, som en venindes storesøster sagde og det er vist meget rammende.

Og jeg glæder mig helt umådeligt til fødsel og til at se hvem der gemmer sig derinde en gang til marts. Det er meget nemmer at forholde sig til de ting denne gang. Også selvom jeg godt ved, at der ikke er to fødsler – eller babyer for den sags skyld, der er ens.

Jeg glæder mig også til at være lidt mere til stede herinde igen. For har så meget jeg gerne vil dele. Både mht. graviditet (tænker vi napper en graviditetsdagbog 2.0), men i dén grad også med alt det sædvanlige. Og istandsættelse og indretning ikke mindst. Det meste er efterhånden færdigt og på plads i huset og vi kigger så småt på at gå i gang med køkkenet.