Små ting

Aftenbakkerne lever i bedste velgående.

Lige nu sidder jeg med terrassedøren åben, mens jeg arbejder og nyder den friske, men lune sensommerluft imens jeg kigger på sværmen af sommerfugle der får det sidste ud af vores sommerfuglebusk.

I morges gik jeg en lang tur på stranden med en ven.

Om lidt henter vi Kurt og så skal vi lege i haven eller i skoven, til vi ikke orker mere.

Der er blot et par enkelte grunde, til jeg er virkelig glad for at bo, hvor vi gør nu.

Men ærligt, så savner jeg også København. Jeg savner byens summen, jeg savner takeaway-muligheder i massevis (ja, ja det ER et førsteverdensproblem), og at have mine veninder indenfor en armslængde.

Det er helt sikkert en proces og der er massevis af nye plusser på kontoen (se bare billederne her), der vejer tungere end savnet. Og nye venner. Eller nogen, der kan blive det. Det er rart.

Men det ER altså også lidt af en omvæltning for sådan en indfødt københavner, pludselig at bo ‘på landet’ og ‘langt væk’

Jeg lander i det lige så stille og roligt. Og tænker, at en del af jer, der også er flyttet (hvad end det er ‘ud’ eller ‘hjem’) også kan nikke genkendende til nogle af de tanker?

En ny bekendt, der flyttede hertil for to år siden, fortalte, at det havde taget hende omtrent halvandet år, sådan rigtigt at falde til. Det blev jeg glad over at høre. At jeg ikke var mærkelig, fordi jeg ikke elskede alt vupti med det samme og at det godt kan tage lidt tid, at slå nye rødder. At det var ok også at savne lidt.

Jeg håber, at I får en god, ny uge. Uanset om I er solidt plantet eller (midlertidigt) rodløse ♥

På visit i det savnede København.

At gå morgentur her. Ah!

Blomster fra vores jordskokker (!?) i haven.

Fandt krøllerne (stadig lidt våde fra bad) frem forleden.

Så mange finurligheder og hyggelige huse heroppe.

Blommer fra haven. Klar parat blommekage. Opskrift kommer i morgen.

Kan man elske et tv? I så fald elsker jeg vores. 

To små venner på stranden.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Vi har boret hul gennem væggen bag ved fjernsynet og sat boksen på den anden ..
  • Cecilie Hej Emily, Vi har også The Frame, men har endnu ikke fundet en smart løsning til ..

Monthly Wanted

Hvad jeg har lyst til at hoppe i nu. Åh, efterår i sigte. Det er og bliver altså min yndlingssæson. Også når det kommer til påklædning.

Tingene her er i øvrigt, synes jeg, med ganske få undtagelser måske, alle gode bud på items at have i sin basisgarderobe eller capsule wardrobe, hvis man er ved at bygge sådan en. Det ved jeg, mange af jer er, eller tænker over.

God weekend ♥

Reklamelinks:

  1. Oversized strik i cashmere-blanding fra Arket
  2. Perlehalskæde fra Éliou
  3. Taske fra Little Liffner
  4. Jeans fra Tomorrow Denim
  5. T-shirt fra Filippa K
  6. Silketørklæde fra Arket
  7. Høje Chelsea boots fra Other Stories (findes også i  en lavere version her)
  8. Blazer i uld fra Arket
  9. Hvid silkeskjorte med broderi fra Sézane

OG så er jeg også overordentlig lun på denne ternede frakke fra Stylein, som jeg af en eller anden årsag glemte at få med på collagen.

 

 

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej C, takker :) Og samme fornemmelser her. Hmm... jeg har faktisk altid bare købt ..
  • C Wow en lækker liste! Bliver så inspireret til at gå i mit eget skab og ..

Date Night

Altså der var jo engang, hvor Nikolaj og jeg havde date night HVER onsdag. Det var bare sådan en fast og ubrydelig aftale. Sat i sten. Nogle gange lavede vi noget skægt og eventyr-agtigt, af og til var det ‘bare’ dinner & a movie. Det kunne også være hjemmedates med sushi og et brætspil, men vi lavede altså noget grineren sammen hver onsdag aften.

Vi lavede selvfølgelig også grineren ting sammen ellers, men onsdag var øremærket os.

At få en baby, sidenhen lockdown 1 & 2 og at flytte har ikke været så gode ved vores date night-tradition, hvis jeg nu skal være helt ærlig. Især ikke flytning og istandsættelse. Det er faktisk lykkedes os, at holde nogenlunde liv i den de seneste år (med mange hjemmedates, bevares), men de sidste tre måneder er den stendød. Altså med mindre maler-dates er en ting…

Og meget symptomatisk gik jeg da også tidligt i seng med galopperende hovedpine i går. Og det var først her til morgen, at det gik op for mig, at endnu en potentiel date night var gået lige i glemmebogen. Så NU må vi få vendt det og jeg har tilladt mig, at gå min egen gode liste med Idéer til date night her i bedene. Der er også denne her med 10 idéer til date night derhjemme, skulle I også savne inspiration.

I skal være mere end velkomne til at hoppe med på vognen, hvis I også har en partner, I er pjattede med, men samtidig godt kunne bruge liiiidt mere hverdagsromantik og dedikeret tosomhed ♥

Dater I? Og er det nye, potentielle partnere eller ham/hende I allerede har?

 

Seneste kommentarer
  • Mathilde Vi går på date en gang om måneden - helt overskueligt men præcis lige så ..
  • Maja R Hej Emily Jeg har flere gange tænkt på at skrive dette til dig, og nu ..

Club Beige

Måske sandalsæsonen netop er slut (men håber det ikke), men derfor tænker jeg stadig at lufte det her look et par gange til inden det er helt slut med bare ben. Tror også, det kan fungere fint med sneakers med sok i eller med loafers.

Kjole og så en blazer over. Nemt. Og fungerer fint de her dage hvor vejret er noget… omskifteligt. Kjolen har jeg brugt virkelig meget denne sommer og tænker den kan være med hele efteråret også, blot med en god strik over.

reklamelinks: Blazer Magasin du Nord Collection// kjole Arket// taske og solbriller Bottega Veneta// sandaler Chanel (fra forrige år)

 

Seneste kommentar
  • Pernille Det ser super godt du! ..

Mine favoritter

Små ting

Gyldenris og solsikker.

Glædelig mandag ♥

Den forgangne uge har været virkelig rolig og rar for mit vedkommende. Og på den måde i stor kontrast til hvad der foregår ude i verden.

Jeg bliver meget påvirket. Tænker, at I også er flere, der har det lige sådan.

Men i den noget mindre skala, så glædes jeg over, at vi er lige midt i den indian summer, som jeg holder så meget af, at jeg har set nogle af mine allerbedste venner den sidste uges tid og at vi netop i dag, har fået gode svar på endnu en af Kurts kontrolscanninger.

Jeg brød helt sammen i dag inde på Rigshospitalet efter den veloverståede scanning. Tårerne trillede ned ad kinderne. Mest af taknemmelighed, men også fordi vi så småt nærmer os årsdagen for, da vi opdagede at han var syg. Elskede lille pølsebarn. Der går meget sjældent en dag, hvor jeg ikke tænker over, hvor heldige vi var og er.

Jeg håber, at jeres uge bliver god. Uanset om den er fuld af små eller store følelser, glæder eller sorger. Eller en god blanding af det hele ♥

Ps. Drømme, ønsker og intentioner for august.

‘Vores’ skov. Kniber mig i armen over at have det her 1 minut fra hoveddøren.

En virkelig god croque madame med en virkelig god ven.

Vores stue. Stille og roligt bliver den indrettet.

En fin vintagelampe til ‘strandhuset’.

Søndagssolskinspause med podcast, te med mælk og honning og bolle mens Kurt sov lur.

En lille pølse der ligger og hygger med sin giraf og dinosaurus.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Enig, i det hele <3 ..
  • Emily Salomon Dét er nemlig en hjemmebagt bolle. Og nem. Den er efter denne opskrift: https://emilysalomon.dk/2013/08/27/nemme-koldhaevede-boller/ Stort knus ..

En ganske særlig seng

Vores nye seng er kommet og jeg kan næsten ikke få armene ned. Af flere årsager. Men først: Se lige hvor flot den er. Elsker, at den er helt enkel, i den smukkeste sandfarve, så den passer ind i vores ‘strandhus’ og på samme tid klassisk og moderne. Den trofaste følger kan måske huske, at jeg havde samme seng – Essential fra Auping – bare i lyserød, helt tilbage i ‘pigekollektivet’ på Amager og siden dengang jeg boede i et lille rækkehus i Brønshøj. Ret så hyggeligt tilbageblik til en yngre Emilys indretningsstil. Er I mon nogle, der har fulgt med så længe?

Søvntip: Jeg er lige begyndt at lytte til ‘Sovebogen for voksne – fredfyldte fortællinger at falde i søvn på’, når jeg skal sove. De er ikke bare hyggelige og rare, men hjælper også én til at falde i søvn igen, hvis man vågner eller bliver vækket i løbet af natten.

Siden valgte Nikolaj og jeg en Criade-model, ligeledes fra Auping, da vi flyttede sammen på Islands Brygge for omtrent 6 år siden. Således har jeg sovet i Auping i snart 9 år og jeg har altså ikke planer om andet i fremtiden.

Auping Essential i den nye farve ‘Sand Beige’. Den kan fås i 10 forskellige farver og med mange kombinationsmuligheder. Bl.a. polstret hovedgærde.

Slet ikke nu, hvor vi har fået opdateret, så sengen atter passer til vores behov og ikke mindst kroppe. For sådan noget kan jo ændre sig undervejs i livet. Man kan tage på eller tabe sig af mange årsager eller kroppen kan decideret ændre form. Jeg har eksempelvis fået bredere bækken/hofter, efter jeg har født og sammenlagt med, at jeg fra naturens side er noget svajrygget, så har det gjort underværker, at jeg i vores nyes madras har fået en særlig zone omkring hoften, så den kan synke lidt mere ned og min rygsøjle således bliver lige fremfor at ligge i et ‘s’, når jeg ligger på siden. Og det gør jeg oftest. Så rart og har været den vildeste game changer i forhold til endnu bedre komfort. Det betyder virkelig alverden for mig at have muligheden for at sove godt – det er man jo ikke altid selv herre over, slet ikke med små børn, men om ikke andet, at rammerne i alle tilfælde er der.

Vores nye Essential-seng, er en god tand bredere end vores gamle seng og ikke mindst en hel del lavere. Begge dele noget vi i den grad sætter pris på, nu hvor der næsten altid er en lille pølsefyr, der gør os selskab i løbet af natten. Så er det virkelig lækkert med lidt ekstra plads OG, at der ikke er så langt ned. Det sidste især hvis man er mor til en udspringskonge som Kurt. De kriterier er selvklart helt og aldeles individuelle. Førhen elskede jeg altså vores gamle, høje Criade-seng fra Auping, der havde hotelvibes. Den kan man bl.a. se her og her, hvis man lyster. Igen et lille walk down memory lane ♥

Som at sove på en (tør) sky

Altså der er nok ingen der ved, hvordan det præcis er at sove på en sky, men forestil jer at sove omsluttet og støttet, men alligevel svævende. Det er sådan, jeg tænker det må være på en sky. Sådan føles det i alletilfælde at sove i vores seng fra Auping. Til gengæld er skyer vist egentlig en ret fugtig affære og det kan nogle senge (desværre) også være. Aupings unikke spiralnetbund har ikke bare 10.000 (!) støttepunkter (der er med til at sikre den store komfort), men sikrer også 80% luftgennemstrømning, hvilket sikrer, at man ikke ligger fugtigt, selvom man sveder om natten. Og det gør vi alle. En hel del faktisk og det er, som det skal være. Men det er en anden historie.

En ‘vugge til vugge’ seng

Auping er virkelig seje og ikke mindst super ambitiøse, når det kommer til genanvendelse, bæredygtighed og CSR i det hele taget. Og det er de stolte af og med rette.

Mange af sengene – Essential bl.a. der er verdens første seng, der kan genanvendes 100% – er udført i udelukkende genanvendelige materialer og de er alle produceret på Aupings bæredygtige fabrik i Holland. Sådan en seng er således ikke bare god for nattesøvnen, men også for samvittigheden og den er minimalt belastende for miljøet og produceret med stor respekt herfor.

Auping arbejder bl.a. efter cradle to cradle-principperne og altså ‘fra vugge til vugge’ i stedet for ‘fra vugge til grav’. Det betyder oversat til noget knapt så billedsprogligt, at affald ikke kasseres, men i stedet bliver byggesten for noget andet og således indgår i et cirkulært kredsløb af materialer. Man tilstræber således et uendeligt kredsløb af råstoffer og materialer, i stedet for at noget bliver tabt eller går til spilde. Et virkeligt attråværdigt projekt.

Skal du have ny madras, så tager Auping også din gamle retur og genanvender den i stedet for, at den blot bliver sendt til forbrænding.

Læs mere om Aupings bæredygtighedsarbejde.

Fandt lige det her billede fra vores gamle soveværelse. Og af en lillebitte Kurt. Hvor er tiden altså bare blæst afsted. Nu fylder han en del mere i sengen ;)

Billedet giver mig også sådan lyst til rigtigt at få indrettet vores nye soveværelse. Rammerne er der, der er malet, der er blevet bygget garderobe og sengen er pragtfuld. Nu mangler der lidt hygge, personligt dims, et billede eller to, gardiner, lamper osv.

To be continued…

Ps. Sov bedre.

Pps. Detox dit soveværelse.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hehe.... desværre ikke i denne sammenhæng, det relaterede sig mere til alle mine hængepartier og ..
  • Mette Betyder ‘To be continued’, at der er en rabat til Auping på vej? ? Kærlig hilsen ..

Augustønsker

Mit moodboard til et projekt, jeg arbejder på. Og det var egentlig også mit moodboard for august. Men så kom syndfloden…

Intentioner og ønsker. I august vil jeg…

  • Skrive mere. Både hertil og til ‘mig selv’. Jeg skribler som regel på flere ting, men pennen har haft sommerferie.
  • Kigge på traktorer og mejetærskere med mit lille menneske, der er meget begejstret for at bo på landet (også) i høstsæson.
  • Vride det sidste ud af sommeren, hvis vejret tillader det altså. Grille og spise ude og drikke rosé og bade og spise soft ice, så meget som muligt.
  • På Louisiana at se MOR!-udstillingen inden den er slut (sidste chance 29/8).
  • Finde lamper til vores køkken og spisestue. Svært altså. Elsker indretning, men synes belysning er til den bøvlede side.
  • Se at få pudset vinduer eller kaste håndklædet i ringen og hyre vinduespudser. Ovenpå alt det slibearbejde er det nærmest umuligt at se ud…

Jeg ser især frem til…

  • Serie-aftener med Nikolaj. Altså måske det er sølle, men tænker mange forældre, kan relatere? Den der time eller to i sofaen efter putning føles jo nærmest som at være på ‘romantisk weekend’, som de siger i Landmand søger kærlighed ;)

Månedens outfit…
… alt mit ‘gamle’ tøj, som jeg endelig, endelig har fået pakket ud af flyttekasserne. Så variationer af disse outfits.

Nå, ja skal selvklart også gå i crop top!

Jeg skal spise…
…  svinger mellem at ville vride det sidste ud af alle sommergodterne og samtidig har jeg lyst til at tage hul på efteråret med lækker grød om morgenen og suppe til aftensmad. Og til at bage noget med æbler. Skal også lave noget med blommer og jordskokker, som vi har masser af i haven.

Det skal jeg lytte til…
… ja, hvad skal jeg egentlig lytte til? Musiktips modtages med kyshånd. Er en kende uinspireret på den front. Og hører, som altid, Lana del Rey, der (også) er god på denne årstid.

Det skal jeg se…
… har faktisk set begge (men vi er jo også et godt stykke inde i augusts, ahem), kæmpe anbefaling herfra af Kokken fra Castamar og Skæbnens Bazar. Historiske, romantiske dramaer i et overskueligt antal episoder og på hhv. spansk og fransk (vælg endelig originalsproget ellers er det en funky oplevelse). Begge ligger på Netflix.

Jeg skal læse…
… Breve til livet af Anne Sofie Allarp og Ditte Giese. Er godt over halvvejs og er både underholdt og udfordret. Meget tankevækkende og interessant og den stryger mig både mod og med hårene, rusker op i mig, gør mig klogere og forarger mig til tider. Vidunderligt velskrevet i tillæg. Jeg er med andre ord fan.

Månedens drøm…
… lidt indian summer på terrassen. Sidste år i august var det SOMMER i august, har lige kigget min kamerarulle igennem. I år føles det lidt mere som oktober… Eller oplever man bare al den regn mere intensivt, når man bor i hus?

… at nogen ruller hele Taleban stramt ind i et tæppe og sender dem til en øde ø, hvor de ikke kan eller genere nogen.

Ønsker mig det sidste væsentligt mere end det første.

Jeg er taknemmelig over…
… at bo i sådan et trygt, lille og på mange måder rart land som Danmark.

… at mit lille pølsebarn for alvor virker til at trives her tre måneder efter flytning. Det tog hårdere på ham, især indkøringen i vuggestue, end jeg havde regnet med, men tid og ro har gjort sin ting og vi er for alvor ved at være landet i en hverdag, der er rar og kører for både store og små. Altså forstå mig ret, han har ikke været ked af det i tre måneder. Men han har været lidt ved siden af sig selv og mere tryghedssøgende. Det kan selvfølgelig skyldes mange ting… Men han er sprudlende glad for tiden og dét er SÅ dejligt ♥

Jeg gider ikke...

… hvepse, hår under hagen (altså de stride af dem) og skinkesalat. Altså hvem kan lide det? Går ikke af vejen for næsten alle andre typer af ‘salat’ (i øvrigt kun danskere, der kan finde på at kalde kød/fisk i mayo for salat), men den med skinken forstår jeg altså ikke. Havde engang en kæreste, der betroede mig, at hvis han fik rejsning i en upassende situation, så tænkte han bare på skinkesalat og så lagde den sig ellers. Måske det faktisk er derfor, jeg har det tvivlsomt med det. Beklager, hvis jeg også har ødelagt det for jer nu…

Seneste kommentarer
  • Nicoline Altid så hyggeligt med dine lister <3 Vil give en anbefaling til at lytte til Lorde ..
  • VenterpaavinBlog Jeg drømmer også om suppe i disse tider, og har lokket min kæreste til at ..

Bøger