Uanset om jeg spiser grød, yoghurt, smoothie bowl, skyr eller chia pudding til morgenmad, så topper jeg den af med granola. Elsker at der er noget sprødt, knasende og lidt sødt på toppen af min morgenmad i skål nemlig. Og også gerne noget nyttigt selvfølgelig. 2-i-1. For tiden smager min granola herligt af vanille og kardemomme.
Jovist, der er ingen tvivl om, at kanel er lækkert. Men kardemomme er min favorit blandt de varme, søde krydderier og jeg kommer det i alt fra pandekager til bagværk. Og nu også i granola. Der får min morgenmad til at smage af dessert uden at den egentlig er synderligt sød. Den er til gengæld propfuld af gode sager: Boghvedekerner, kokosflager, nødder, kerner, æble og abrikos. Blandt andet.
Den er nem at lave og er man ikke helt så fascineret af kardemomme, så bruger man blot kanel, vanille eller hvad man nu bryder sig om. Eller det hele på en gang.
Ps. Beklager at jeg har gemt granolaen under et bjerg af frugt på billederne. Jeg kan også godt lide frugt ovenpå min morgenmad.
Chrunchy granola med kerner, frø og vanille & kardemomme
– en stor portion
200g havregryn
300g boghvedekerner
200g solsikkekerner
200g græskarkerner
Ca. 350 g æblepurée/æblemos (jeg bruger den på glas fra Urtekram)
3 spsk smeltet kokosolie
2 tsk kardemomme
1 tsk vanillepulver
evt 1 tsk stødt ingefær
100 g tørrede abrikoser, skåret i små tern
100 g kokosflager
- Forvarm ovnen til 175 grader varmluft
- Kom havregryn, boghvedekerner, frø, vanillepulver og kardemomme i en stor skål og bland godt.
- Hæld æblepurée og kokosolie over og rør til det er en ensartet masse og alt er dækket.
- Kom bagepapir på 1-2 bageplader og fordel granolaen i et jævnt lag.
- Kom den i ovnen. Den skal bage i ca. 40 minutter i alt, men efter 15 minutter tages den ud og der røres godt rundt, så toppen ikke bliver brændt, sæt den ind igen.
- Efter endnu 15 minutter tages den ud igen og der tilsættes abrikostern og kokosflager og røres godt rundt. Lad den bage færdig ca. 10 min. eller til den er gylden, sprød og fin, men ikke brændt. Hold øje :)
- Tag pladen/pladerne ud og lad dem køle af på en rist.
- Når granolaen er helt kølet af, kan den hældes på glas eller lufttæt beholder og kan holde sig i ca. 1 måned.
-
Emily Salomon Jeg mener vaniljepulver ;) Det er tørret og malet vanillestang. Så ligesom vaniljesukker, men renere ..
-
Emily Salomon Haha... nej ikke rigtigt. Foretrækker også at bruge frosne (øko), men min søde mor, der ..
Hmm… det gik altså ret let med sidste uges udfordring, der handlede om at lade være med at sladre og i stedet sige noget pænt om andre. Lidt for let nærmest. For udfordringen gav positivt bagslag.
Jeg er nemlig åbenbart så heldig, at mange af dem jeg omgås med, rent faktisk læser mine skriblerier herinde. Det blev jeg både meget glad og stolt over at erfare, da indtil flere i sidste uge kom hen og sagde, at de havde taget mit sladreindlæg som en kærlig opsang. Nå, ja, jeg blev også lidt rød om ørerne. Men det var dejligt, at det havde givet stof til eftertanke og jeg syntes det var så mega sejt, at selv nogle af de hardcore sladdertanter havde kigget indad og taget udfordringen til sig, i stedet for at tage den ilde op.
Det betød så, at jeg aldrig fik prøvet den ‘hardcore version’, hvor jeg skulle sige fra og afbryde sladderen såfremt den opstod. Men om ikke andet fik jeg gjort det indirekte. Og der er formentlig ikke nogen, der sladrer til mig i den nærmeste fremtid, haha ;)
Så selvom det for at være ærlig, slet ikke blev til en egentlig prøvelse for mig selv, så blev jeg mægtig glad over at se, at den lille udfordring bredte sig som ringe i vandet. Hos dem jeg kender, hos jer og der blev tilmed også en lille artikel på Format ud af det.
Noget jeg dog fik tænkt meget over takket være udfordringen, er hvor grænsen går mellem at man taler eksempelvis bekymret eller omsorgsfuldt om en person, der ikke er til stede og hvornår man sladrer eller bagtaler. Jeg er endt på, at hvis man deler en andens hemmeligheder og private sager (der ikke er ens at dele) eller hvis man slet og ret taler dårligt om dem eller udstiller dem, så er man i gang med sidstnævnte og ude på et sidespor.
Hvordan gik det hos de af jer, der legede med? Var det svært at lade være med at sladre eller var det måske ret lækkert eller ligefrem en befrielse?
-
Ej hvor sjovt! I hvilket program og hvornår? Måske jeg kan finde det som podcast? ..
-
Bare lige til info er du også blevet omtalt på P3 i forbindelse med emnet ..
Populære indlæg
Adventskonkurrence: Valgfri damesneakers fra Packyard 15 dec 2019 
Nemme koldhævede boller 27 aug 2013 
Chocolate chip cookies 23 mar 2014 
Opskrift: Banana Bread 29 mar 2017 
Idéer til date night 30 apr 2019 
PCOS og kuk i hormonerne – hvordan jeg gør 3 jul 2018 
Blomsterfrø 6 feb 2026 
De bedste kanelsnegle 10 mar 2014 
Til bryllup på slottet 25 aug 2018 
10 idéer til date night (derhjemme) 15 jan 2021 
Hvad skal man bruge til sin lille, ny (sommer) baby 21 maj 2020 
Siden sidst 12 feb 2024
Nej, nej, nej, hvor var jeg altså bare begejstret for januar måneds bog i læseklubben. Så glad, at jeg begyndte at spare på den og slet ikke havde lyst til at læse den færdig, da der var omkring hundrede sider tilbage. Og samtidig havde jeg ikke lyst til andet end at læse den færdig, fordi den var så spændende. Kender I det? Det var alletiders dilemma, men færdig blev jeg, og det var både forløsende, men også lidt trist.
For det er en af de bedste bøger, jeg længe har læst og jeg ville ønske, der var mere. Og samtidig alligevel ikke, det havde nok været for langtrukkent. Trods alt. Men lad os komme til makronerne. For jeg er så spændt på at høre, om I var lige så vilde med den, som jeg. Og jeg glæder mig til at fortælle, hvad jeg syntes om den (altså udover at jeg var vild med den!) og fremhæve et par af mine yndlingspassager.
Jeg syntes virkelig, at den havde det hele. Velskrevet, finurlig, interessant, lærerig, underfundig og så spændende, som det kan blive. Og ja, tilmed morsom af og til.
Fra den gådefulde start, over i Rosas detaljerede, farverige barndom og ungdom i Aarhus til voksne Rosa til sidst, slugte jeg bogen og blev både glad over sproget der flød, alle de gode betragtninger, den store, favnende menneskeforståelse, der strålede mellem linjerne og ikke mindst at komme på rejse til både Aarhus og Berlin. To byer jeg kender lidt og så alligevel ikke. Og det var henrivende at opleve dem gennem Rosas øjne.
Udover at jeg både er blevet underholdt og beriget, så kommer jeg også fremover til at se på street art med helt nye (og mere interesserede) øjne.
“Hvorfor kan du ikke bare være en sød, borgerlig pige med perleørering og skjortebluse, hva’?”… “Hvorfor skal du være opkaldt efter en myrdet kommunist, være datter af en urtekusse, have syv-otte mulige fædre, fordi din mor ikke kan huske, hvem hun har bollet med, have en bøsse som far-stand-in, gå håbløst klædt og samtidig være så skideperfekt, at det er umuligt ikke at elske dig?” Sådan spørger den, bogstaveligt talt, konservative kæreste, Jacob på side 222.
For noget andet der var dejligt at opleve, var Rosa. Herlige, sammensatte, favnende Rosa, der er vokset op på en (beskyttende) løgn og kan være venner med både Tom, Guf, Jacob og Sevim. Og ved et tilfælde blive kæreste med sin egen bror. Som tror på at folk har de bedste intentioner (i alle tilfælde indtil det modsatte er bevist eller hvis de er hendes nazist-far) og ser alt i dem og ikke kun deres combat støvler, fortid eller hijab. Jeg tror ikke ‘urtekussen’, Mor Helle havde gjort så dårligt et stykke arbejde endda. På trods af at holde Rosas far hemmelig. For som Krudt siger:
“Hemmeligheder er de dæmninger i livet, der forhindrer sandhedens brutale flodbølge i at smadre alt.” (s. 477). Og af og til er det måske sandt nok? Medmindre man altså ender i seng med sin egen bror…
Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om det måske alligevel var en krimi. Altså en lillebitte smule? Det var selvklart ikke en kriminalroman i klassisk forstand, men den ret geniale start, lå hele tiden og murrede i mit baghovede bogen igennem og gjorde unægteligt det hele lidt mere spændende. For selvom meget, meget lidt af romanen ellers handlede om det mystiske dødsfald, så er man jo som læser udmærket klar over, at der må være en eller anden sammenhæng. Hvorfor ellers indlede sådan. Og det var der. Blot en lille sidehistorie, men ikke desto mindre blev det, det, der bandt en sløjfe om det hele afslutningsvis.
Hvad tænker I? Krimi eller ej? Og kunne I lide den måde at starte på?
Og når vi er ved det, hvad syntes I så om, at Rosa og vennerne var Blækhat? Jeg måtte læse lidt frem og tilbage for rigtigt at kunne få det til at passe, for først virkede det lidt pludseligt og ‘let’, men da jeg havde fået overbevist mig selv, var jeg ret glad for den løsning. Og syntes det var virkeligt, virkeligt sejt. Ja, faktisk endnu sejere, at det var hele den brogede flok, der gjorde det sammen.
Men måske er det ligemeget hvem Blækhat er? Det er det – på sin vis – for Rosa:
“Jeg er ligeglad med, hvem han er gift med, og om han kan lide burger eller bulgur, eller hvor han har gået i skole. Hvorfor er det vigtigt, hvem der er inde i kunstneren, inde i politikeren, inde i forfatteren, inde i skuespilleren, vigtigt at vide, hvordan de i virkeligheden er hjemme i privaten, og når de sidder og skider? Mig rager det en høstblomst, og i mine øjne er Blækhats projekt en protest imod netop det. Jeg er kun optaget af folks aftryk. Den politik, politikeren fører, den præstation, skuespilleren leverer. Faktisk vil jeg helst vide så lidt som muligt og det gælder også Blækhat. Det kommer ikke andre ved, hvordan han er som privatperson. Men det kommer andre ved, hvilket aftryk hans værker sætter.” (s. 448).
Av. Den sad. Lige midt i synet i en tid, hvor vi mere end nogensinde går op i, hvem folk er som privatpersoner og mindre og mindre op i, hvilket aftryk de sætter. Vinket med en vognstang er taget til efterretning hos undertegnede i alle tilfælde. Men selvfølgelig er det vigtigt for romanen Blækhat hvem Blækhat er. Det er jo netop den røde tråd, der får alting til at give mening, men netop også gør forestillingen om Blækhat til skamme. For han var ikke en og ikke en han, men et fælleskab. Et netværk af mennesker med forskellige afsæt, men med samme lyst til at sætte et meningsfuldt aftryk.
Hele romanen igennem kunne jeg ikke lade være med at være lidt (hyggeligt) misundelig på Rosa, der stort set gennem hele livet havde haft samme hobby og passion, der senere blev hendes virke. Tænk sig at være så målrettet og ikke mindst forelsket i det man laver. Og lad det også være en lektie til forældre, der prøver at mase deres børn lige vel meget i en retning. Der kan komme noget ret vidunderligt ud af at samle på ting eller andre barndomsaktiviteter, der måske ikke umiddelbart har værdi set med det blotte øje.
Allerede i begyndelsen af hendes historie siger hun det så fint: “... men i virkeligheden var jeg ligeglad med, hvor mange spande jeg havde. Det, der drev mig, var følelsen af at erobre en by og fylde min bog med dens hemmelige markører.” (s. 40). Synes det er så poetisk og kan godt lide den tanke.
Sidst men ikke mindst, må jeg lige vende Mormor. For det var ikke blot en fortælling om og af Rosa. Det var en fortælling om tre generationer af kvinder, der hver især repræsenterede deres generation og jeg knuselskede den handlekraftige Mormor, der blev forrådt af sin nazi-apoteker, men fortsat savnede ham og genfandt kærligheden i Nerudas digte. Og som både var en tryg havn og god at spille kort med, men også herligt fandenivoldsk og gladeligt finansierede gadekunst. Hun mindede mig lidt om min egen mormor og jeg kunne næsten fornemme hendes glimt i øjet gennem teksten.
Syntes I i øvrigt, at det var en lidt for Happy ending? Altså jeg åd den råt og syntes kun det var dejligt ovenpå alle strabadserne af nærmest odyseenske dimensioner, men kan måske godt se at alt var lige vel dejligt med graviditet og Tom der ventede derhjemme?
Jeg glæder mig sådan til at læse jeres oplevelser og ikke mindst ‘tale’ videre om bogen med jer i kommentarerne! :)
Februar måneds bog i læseklubben er Jodi Picoults Det store i det små og hvis I vil nå at være med. Diskussionen af den bliver d. 4. marts, så der er lidt tid at løbe på endnu.
-
Og sådan kan bøger opleves så forskelligt, jeg kan eksempelvis slet ikke få hul på ..
-
Jeg er slet ikke enig! Nok den kedeligste bog jeg længe har læst. Alt for ..
{Solnedgangene i sidste uge. Enhjørningemagi}
De mest poetiske morgener (ja, jeg læser Troels Kløvedal for tiden), erantis der spirer frem alle vegne, lidt sne hist og her, endnu et magisk vinterbryllup og masser af tid med de bedste venner, som jeg føler mig så heldig at have. Og hjertet var ved at flyde over med forårsfornemmelser og jeg følte mig SÅ rig.
Og inden I kaster op i munden, så kan jeg fortælle jer, at det også var en uge, hvor jeg fik voksen-skæld-ud af en meget, meget vred mand, at jeg var helt og aldeles tæt på at tisse i bukserne efter at have fejlvurderet egen blærekapacitet og at jeg af uforklarlige årsager lå søvnløs to nætter. Eller måske det faktisk var af den ynkelige årsag, at Nikolaj er i Aarhus og jeg ikke kan sove alene længere, tsk tsk.
Nå, men summa summarum er, at der selvfølgelig også sker nederen ting i min lejer. Men alle de små, nederen ting, de får altså ikke lov at tage fokus fra de små, gode ting (det er nogle af dem, jeg viser her hver mandag). Måske er det fordi jeg har oplevet store tab og sygdom, at jeg har ekstra travlt med at være taknemmelig for det, der er. Jeg ved det ikke. Men jeg vil i alle tilfælde ikke spilde tiden eller fokusere på det, der alligevel ikke er væsentligt. Det være sig at sladre, parkeringsbøden, køen i supermarkedet eller en dårlig arbejdsrelation.
Forstå mig ret. Jeg går ikke med skyklapper på. Der sker masser af ting i verden, der gør mig ked af det og som bekymrer mig. Men de gør mig faktisk også ydmyg og endnu mere taknemmelig for det jeg har. Og giver mig en endnu større lyst til at fremhæve de Små ting. Eller skønheden i alting om man vil.
Og så til noget helt andet. For sig mig lige en gang, har I vinterferie? Når man ikke har børn og tilmed er selvstændig, så glemmer man lidt skoleferierne, men da jeg var i biffen i går sammen med hele resten af København og ikke kunne forstå, hvorfor der var SÅ mange mennesker, kiggede min veninde opgivende på mig og sagde “Jamen det er jo vinterferie”. Og det er det jo så. For nogle i alletilfælde. Det er vist også nogle, der først har ferie i uge 8 alt afhængig af kommune. Men nu skal jeg ikke kloge mig på noget, jeg tydeligvis ikke har forstand på. Men i stedet blot ønske de ferierende rigtig, rigtig god ferie og I må hjertens gerne fortælle mig det, hvis I skal lave noget skægt, særligt eller hyggeligt. Synes altid det er så dejligt, at følge lidt med i hvad I begiver jer af med deromme bag skærmene.
Selv daffer jeg til Aarhus i morgen og glæder mig til at blive genforenet med den OL-kommenterende Drømmemand og til at skulle på arbejdsferie i Smilets By. Er SÅ taknemmelig for alle de gode steder I har tippet mig med og glæder mig til at prøve flest muligt af.
Jeg håber, at I også får en vidunderlig, ny uge, hvad end I har ferie eller jobber den og uanset om I befinder jer på den ene eller anden side af Storebælt ♥
{Forårsbebudere hjemme hos mine forældre. Duftede himmelsk. Før i tiden var jeg nærmest allergisk overfor duften af hyacinther, men nu elsker jeg den}
{Sidste uge bød på to store filmoplevelser: I, Tonya og Django – the king of swing. Sidstnævnte i hyggelige Vester Vov Vov}
{Tallerkener fra Gannis souvenir-pop-up. Med Dannebrug (og kanelsnurre) his & hers til fødselsdage, tænker jeg}
{Emily ♡ Emma. Min venindes sødeste og længste spillopbarn. Kun 9 måneder men HELT klar på at indtage verden og snakke med alle}
{Efter at have ladet neglene få luft i en måneds tid blev savnet for stort. Og er nu gået i gang med at teste de grønnere alternativer af. Synes de her gør det ret ok (især på udvalget af farver), men savner lidt den tykke, blanke lakfornemmelse. Måske det kan klares med en overlak…}
{Sneloppe. Hun ELSKER sne og ruller sig i det og spiser så meget hun kan komme til også selvom det bare er et sparsomt snedække som her. Gad godt tage hende med på ski engang}
{Eftermiddags kaff’ og kage. Eller Fika som de siger på svensk. Og når det nu er en svensk fastelavnsbolle, en semla, så er det måske mere korrekt. De kan i øvrigt anbefales. Gærdejsbolle med kardemomme, udhulet og fyldt med marcipanmasse og flødeskum}
{Hos min lokale blomsterpusher, hvor jeg købte de her blandede bolsjer}
-
Den er fra Storm & Marie. Du kan se den bedre her: http://emilysalomon.dk/2017/10/03/tid-til-lag/ Kram Emily ..
-
Din jakke på billedet med den søde baby?? Den ser helt fantastisk ud! ..
Mine favoritter
I er så mange, der har spurgt om hvordan Drømmemanden og jeg mødte hinanden og hvad vi laver på vores onsdags-dates. Så da Moët & Chandon for nylig spurgte, om ikke jeg ville fejre Unconventional Love med dem i anledning af, at deres lyserøde champagne, Moët Rosé Impérial, lige nu findes i et særligt frækt og kækt Valentines-betræk, så tænkte jeg, at det var oplagt at dele vores lille kærlighedseventyr med jer.
Det er ikke fordi det er så vildt endda, men det er selvklart en af mine personlige yndlingshistorier ;) Og så er der også, helt i vores ånd, et par håndfulde idéer til, hvad man kan lave på (Valentines)date.
Håber I bliver inspirerede eller har lyst til at inspirere mig og hinanden med gode date-idéer den anden vej ♥
Og apropos ‘i vores ånd’ så drikker vi hellere end gerne champagne sammen. Ja faktisk er det lidt vores ting. Læs evt. min store champagneguide, hvis du vil blive klogere på de liflige bobler og hvad der er godt til hvad.
Date Night’in
Vi holder jo onsdags-dates, stort set hver eneste onsdag og har gjort det siden vi kom hjem fra bryllupsrejse i sommer. Netop for at alt det sjove og romantiske ikke stoppede ved brylluppet og også som en gestus overfor hinanden. At vi tager os tid til og dedikerer en aften hver uge til den anden. Vi ses jo som regel også alle de andre aftener, men denne er noget helt specielt. Ligesom en anden eller tredje date. Vi gør lidt ekstra ud af det hele, gemmer telefonerne væk og laver noget særligt. Af og til kan det være særligt nok at servere spaghetti for den anden og se en film i fjernsynet og holde i hånd, men det er også dér, hvor vi prøver de ting af, man ellers ikke lige får gjort og udfordrer hinanden med mere eller mindre heldige aktiviteter. Og så er der også ‘bare’ rigtig mange gange, hvor vi er ude at spise og/eller i biffen. Det er altså en vinderkombination, jeg aldrig bliver træt af.
Et lille, overset tip er at mødes til daten, i stedet for at følges derhen. Det lille kneb med at man ikke har set hinanden inden, gør at det hele føles sådan lidt spændende og jeg får i alle tilfælde sommerfugle i maven, som var det en af de dates, man var på i starten.
I er flere der har bedt om idéer til hvad man kan lave på date night, hvad end man holder dem ugentligt eller meget sjældnere, og hvad end det er første eller 117. date. Jeg har listet nogle af vores favoritter nedenfor. Byd gerne ind med jeres ♥
10 idéer til date night for din Valentine, hvad end det er dit hjertes udkårne eller en hyggelig veninde-date.
- Tag ud at stå på skøjter. I skøjtehal eller på en af de mange udendørs skøjtebaner. Det er vores yndlings-vinter-date-aktivitet. Og det er ikke uden grund. På vores allerførste date, var vi nemlig i skøjtehallen. Pak en picnickurv med gode sager til bagefter. Vores sommerpendant er minigolf eller en tur på skateboard.
- Gå i seng. Der er noget herligt, uartigt over at trække i (det sexede) nattøj, når man kommer hjem fra arbejde og så fejre resten af aftenen i sengen. Med mad på en bakke, bobler og en film. Og så videre ;)
- Oplev noget sammen I ellers ikke plejer. En tur på museum eller i zoo, ind at se ballet eller comedy, på rulledisco eller til fodboldkamp. Mediet er lige meget, men der er noget fint over at prøve noget nyt sammen. Og hvem ved, måske det er noget I bliver vilde med. Det giver nærmest samme effekt, som når man rejser sammen.
- Forbered en lækker middag til din udkårne og server lyserøde bobler til. Få idéer her til en nem menu, hvor alt kan forberedes inden, så I har tid til at kigge hinanden i øjnene undervejs.
- En tur på vandet. Når man bor i Danmark og har kystlinje i hobevis og også en sø eller to hist og her, så er det oplagt at med en tur i kano, kajak, robåd eller på SUP. Også alletiders for at opbygge tillid (forvaltet rigtigt) og en godt til at skærpe team-work’et.
- Begynd at gå til et eller andet sammen. Denne kræver helt klart mere, men det kan også blot være i en afgrænset periode. Nikolaj og jeg har gået til svømning og brudevals og det var en virkelig, virkelig skæg og dejlig måde at være sammen på. Nu pønser jeg på, om jeg kan lokke ham til at gå til salsa eller tango. Et madlavningskursus på 3-4 gange er også en oplagt idé, både til noget at lave sammen og til en Valentinesgave.
- Gå på bar. Og det må hjertens gerne være et sted med pool, dart eller lignende. Eller petanque eller shuffle board.
- Spis brunch sammen. Dates behøver ikke altid være om aftenen. Brunch (og bobler) og en gåtur à la dengang man var på de første dates, er slet ikke tosset.
- Tag i Tivoli eller tilsvarende og prøv alle forlystelserne. Gerne noget du eller din date elskede som børn. Vi holder sådan af at tage i Tivoli, at vi ønskede os et årskort i julegave og ser nu frem til et år med masser af onsdagsdates i forlystelsesparken. På nogle af dem skal vi bare ind og gå en tur og spise en omgang churros og på andre igen skal det være den helt store tur med middag og turpas.
- Lege flaskehalsen peger på. Så bestemmer man selv om det skal være voksenudgaven ;)
Moët & Chandon Rosé Impérial går godt til alle punkterne. Men til nogle af aktiviteterne er det bedst at gemme den i picnickurven til bagefter ♥
Kærlighed ved første burger
Første gang jeg lagde øjne på Drømmemanden, var på Roskilde Festival i 2014. Jeg var der med min veninde Sofie, der kendte en hel del i en gruppe af fyre, vi blev ved med at bumpe ind i. Det var måske ikke kærlighed ved første blik, men jeg lagde i alle tilfælde mærke til Nikolaj med det samme. Der var bare det der je ne sais quoi. Han var skæg og charmerende og en kæmpe ja-hat.
En nat rendte vi ind i ham igen, denne gang uden alle de andre. Vi var på vej hjem og han ligeså og vi syntes alle tre, det var en mægtig idé med en burger at sove på. Først dagen efter gik det op for mig, at Nikolaj havde været galant og givet vores burgernattegilde og jeg fandt ham på instagram og skrev tak for mad. Han replicerede med noget à la “Det var så lidt, lad os gentage det snart?”, hvilket jeg lod ligge, for jeg var lige ved at slutte et forhold og har aldrig brudt mig om, at gøre tingene sværere for mig selv (eller andre) end som så.
Men han lå og marinerede lidt i mit baghovede. Der var et eller andet, der gjorde at jeg ikke kunne stoppe med at tænke på ham. Og pludselige gav klichéen You know when you know bare fuldstændig mening. Så et godt stykke hen ad efteråret (helt ude af førnævnte forhold) måtte jeg kaste håndklædet i ringen og skrev, at hvis han stadig havde lyst til at spise en burger med mig, så var jeg klar nu. Det syntes jeg jo selv, var en både meget modig og meget eksplicit udmelding, men det skulle tage mange, mange beskeder, måneder (ok, i alle tilfælde nogle uger) og ikke mindst 1 styks tabt og siden genvundet tålmodighed til, før vi rent faktisk fik en date i stand.
Nikolaj har siden fortalt, at han bare troede jeg ville være venner og at han havde forhørt sig lidt og troede jeg havde en kæreste og derfor ikke var så ivrig. Og jeg syntes ellers jeg var mere end tydelig (på pigesprog vel at mærke) omkring mine intentioner, tsk tsk.
Men til sidst lykkedes det. En dato blev aftalt. Og vi tog ud og skøjtede i Kastrup Skøjtehal et par dage inden jul for lidt mere end 3 år siden. Den ene med tømmermænd og den anden med nykrøllet hår og i pæneste afslappet-men-meget-gennemtænkt-skøjte-outfit. Og vi kørte rundt og rundt og rundt og jeg havde gele i benene på både den ene og anden måde og vi snakkede og snakkede og var også stille sammen og alt føltes helt rigtigt.
Og jeg må give ham, at da vi først havde været på den famøse første skøjtedate, så greb han ellers også bolden og tog teten. Og jeg hoppede med begge ben lige ned i en stormende forelskelse og flyttede sammen med ham blot et par måneder efter.
The rest is history.
I dag er vi et team. Jeg har aldrig været den store sportsudøver, men sammen med Nikolaj har jeg ikke bare prøvet kræfter med flere forskellige fysiske aktiviteter, men også lært en masse om holdånd. Og på vores hold har vi hinandens rygge. Og så har vi det sjovt. Og så er vi også meget forelskede på vores lille hold. Det er ret smart og rart, når nu disciplinen er parforHOLD og kærlighed.
Skål i bobler! For os, for jer og for kærligheden selvfølgelig ♥
-
Ja, men det kommer man nu også så nemt til. Men efter vi har indført ..
-
Lige præcis ;) SÅ hyggeligt, men selvfølgelig også nervepirrende i starten. ♡♡ ..
Jeg er vægelsindet. Sådan helt ekstremt. Er jeg eksempelvis på en restaurant med mere end ti valgmuligheder, betyder det ulidelig ventetid for min(e) medspiser(e). For jeg kan simpelthen ikke vælge. Og det går igen i mange situationer. Ja, egentlig er det kun med tøj og mænd, at jeg er ret beslutsom og ikke bliver ramt af tvivl.
Men altså, det med vægelsindet er ikke altid en dårlig ting. Se nu bare hvor lykkeligt det endte, da jeg i dag var nede hos min lokale blomsterpusher og blev betaget af snart den ene, snart den anden blomst. Og kom hjem med en, to eller tre af hver af de smukkeste. Ranunkler, roser, valmue og liljeagtig filur, jeg ikke ved hvad hedder.
Og nu pynter de noget så fint i en lille vaseformation på sofabordet.
Flasken bagerst er i øvrigt en ciderflaske fra vores bryllup, der siden var med som vandflaske i camperen på hele vores bryllupsrejse.
Tænk, at der kan knytte sig så gode minder til en simpel flaske, der nu tjener endnu en funktion.
Det gør mig glad.
-
Det er jeg også overbevist om ;) ..
-
Det bedste. Ih hvor er du god, tak for det. Og lyder dejligt at den ..
Lille, fine februar. Måske en undseelig og sædvanligvis grå sag, men synes allerede den har gjort sit rygte til skamme med dryssende snefnug og strålende, frostklare dage. Og så skal man jo heller ikke glemme at februar er lig med fastelavn og fastelavn er lig med fastelavnsboller. Og straks blev det hele meget bedre. Men hvad skal man så lave ud over at bage og spise fastelavnsboller tænker du? Min to do-liste for februar finder du nedenfor. Den hyggelige af dem forstås. For jeg har også en med mere almindelige, kedelige pligter, men denne her, det er den med alt det rare. Alt det man også gerne vil, men som man måske glemmer i dagligdagens trummerum, når sofaen, tv’et og rutinerne kalder.
Majoriteten af måneden skal bruges i Aarhus for vores vedkommende. Nikolaj stikker vestpå i morgen og jeg følger trop i starten af næste uge. Derfor er denne uges månedsønskeliste også lidt anderledes end den plejer (mere Aarhus, mindre København), men de fleste af punkterne kan snildt konverteres til at passe til uanset hvor man befinder sig i verden.
Og så til noget helt andet, men alligevel noget, jeg også gerne vil gøre mere af i februar og fremover. Jeg har for første gang (da vi tog billederne her) fået to go-kaffe med i egen, medbragt, genanvendelig kop. Og det var lidt grænseoverskridende, lige indtil jeg stod hos Coffee Collective og de tog imod og fyldte min kop, som det mest naturlige i verden. Havde ellers regnet med at skulle forklare mig og bede pænt om lov. Men så meget desto bedre og nu tør jeg bestemt godt gøre det igen. Det kræver selvfølgelig, at jeg husker min egen kop, men jeg er allerede ret skrap til altid at have min vandflaske med, så mon ikke det kan lade sig gøre. Altså det meste af tiden. Når det ikke lykkes, så går det nok også. 1 enkelt engangskop i ny og næ er bedre end 5 om ugen. Og så er der jo også den mulighed bare at tage kaffen to stay, så kan man også få en lille pause à la mindfulness med på købet.
Ps. Tidligere månedsønskelister her.
Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:
- Tage i Botanisk Haves palmehus og læse magasiner og for et øjeblik forestille mig, at jeg er på ferie et varmt sted.
- Spise fastelavnsboller. Har endnu ikke smagt semlorna (svenske fastelavnsboller, der er topgode!) hos Juno eller Bageriet Brød, men det kan jeg lige nå inden turen går til Aarhus.
- Stå på skøjter med Drømmemanden i Christiansbjerghallen og på den udendørs bane ved Musikhuset.
- Rydde op i mine billedarkiver på computeren (tiltrængt!) og bestille favoritterne til print.
- Forkæle mig selv med en ansigtsbehandling hos Naturskøn.
- Planlægge sommerferie + vores tur til New York til april/maj. Finde gode steder at bo både i NYC og ude i Montauk. Og se om vi kan få ‘his’ vs. ‘hers’ ønskelisten over gøremål til at gå op. Ellers vinder han. Det er jo trods alt hans julegave.
- Læse månedens bog, Det store i det små, i læseklubben.
- Lufte løbeskoene i Riisskoven og spise australsk inspireret morgenmad på The Lazy Wombat efterfølgende.
- Se filmen Django – The King of Swing, om musikeren og sigøjneren Django Reinhardts overlevelse under 2. Verdenskrig.
- Vinterbade på Den Permanente, som jeg lige har læst en masse om i Blækhat (sidste måneds bog i læseklubben) og som en af jer også anbefalede, blandt alle de gode Aarhus-tips. Igen, tak tak tak ♡
Jeg GLÆDER mig også til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge måneden på?
Foto: Julie Bjarnhoff
Reklamelinks:
Jakke | Six Ames
Strik | Second Female
Jeans | Levi’s (på udsalg)
Frakke | Ganni (her i gul og her i lang
Støvler | Stine Goya
Halskæde | Sofie Lunøe
Taske | Gucci
-
Ej hvor er det altså sejt! Krydser fingre for at der er ørnebabyer i din ..
-
Gode tips er så velkomne. Tak Julie. Det vil jeg kigge på. Kram E ..
