… når min søde mor og jeg simultant var i ‘forær-hinanden-blomster’-modus og jeg fik et sæt smukke, amaryllis retur, da jeg forærede hende et bundt roser. Lidt sødt altså. Jeg elsker hvide amaryllis og er helt betaget af at se dem springe ud. Magi i øjenhøjde. Fra de er helt lukkede og nærmest liger porrer til de springer ud som på billederne. Mindst lige så smukke som liljer, men uden den skarpe duft, der fremkalder nys i stimevis hos mig.

En anden ting, der gjorde mig glad og rørt i dag (jep, der trillede en lille tåre, har godt nok også lidt let til dem for tiden), var at modtage den sødeste mail fra Børn, Unge og Sorg, der takkede for de julegaver nogle af mine kollegaer og jeg, havde foræret til deres frivillige og som de fik i går til deres julefrokost. Jeg mistede selv min far, da jeg var 16 og finder det så beundringsværdigt, at deres frivillige, der selv er kommet godt ud på den anden side af et tab, nu hjælper andre unge i samme situation. Det fortjener bestemt en julegave (eller tyve) og det føltes dejligt at kunne hjælpe en non-profit organisation med netop det.

Det var bare et lille lørdagspip fra en, der er helt let om hjertet.

Ok, denne her dag er ikke min dag. Den startede ellers godt. Morgenmad og ned at stemme med Nikolaj. Forbi Brugsen at købe flæsk og persille til i aften i anledning af valget. Og så smuldrede det ellers lidt derfra. En dum nyhed pr. telefon. Og en højre arm der slet ikke fungerer. Har fået galoperende seneskedehindebetændelse i håndledet og det er meget lidt kompatibelt med computerlivsstil. Og hundrede mails der skal besvares ovenpå ferien. Skranter også og er noget så træt. Så skulle jeg tage billeder. Intet batteri på kameraet og opladeren, der ellers altid ligger samme sted, var pist væk. Indlæggene jeg havde planlagt at udgive i dag, ville slet ikke blive til. Ordene drillede og alt føltes overfladisk og fjernt. Blev knotten og irriteret og ked. Over dårlig nyhed og krop der driller og egen glemsomhed og uformåen.

Nuvel, det sker jo altså af og til. At man har en dårlig dag. Hvor det hele samler sig lidt. Heldigvis siger erfaringen mig, at det går over. At man skal give sig selv tid til at være lidt i nederenheden. Men kun lidt tid. Dernæst gælder det om at hygge lidt om sig selv og gerne andre og så er det ellers op på hesten igen.

Så nu vil jeg få de værste mails ud af vagten (med én hånd + Siri), mens jeg sidder og skumler. Og så vil jeg gå tur med Penny og købe blomster og en Chai. Krybe sammen i min hyggekrop med en bog. Og måske også overraske min mor med en buket blomster. Der er ingen sortseerkur, der virker så godt, som at gøre noget rart for andre.

Og i morgen er der heldigvis en ny dag ♡

Update 22/11: Jeg var ikke den eneste, der havde en øv-dag. Bloggen var heller ikke helt i hopla og var nede det meste af dagen i går (nåede lige at skrive dette indlæg) og indtil efter frokost i dag. Så kan det vist kun gå fremad fra nu ;)