Det gør mig glad…

… når min søde mor og jeg simultant var i ‘forær-hinanden-blomster’-modus og jeg fik et sæt smukke, amaryllis retur, da jeg forærede hende et bundt roser. Lidt sødt altså. Jeg elsker hvide amaryllis og er helt betaget af at se dem springe ud. Magi i øjenhøjde. Fra de er helt lukkede og nærmest liger porrer til de springer ud som på billederne. Mindst lige så smukke som liljer, men uden den skarpe duft, der fremkalder nys i stimevis hos mig.

En anden ting, der gjorde mig glad og rørt i dag (jep, der trillede en lille tåre, har godt nok også lidt let til dem for tiden), var at modtage den sødeste mail fra Børn, Unge og Sorg, der takkede for de julegaver nogle af mine kollegaer og jeg, havde foræret til deres frivillige og som de fik i går til deres julefrokost. Jeg mistede selv min far, da jeg var 16 og finder det så beundringsværdigt, at deres frivillige, der selv er kommet godt ud på den anden side af et tab, nu hjælper andre unge i samme situation. Det fortjener bestemt en julegave (eller tyve) og det føltes dejligt at kunne hjælpe en non-profit organisation med netop det.

Det var bare et lille lørdagspip fra en, der er helt let om hjertet.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak for din fine omsorg, det er så pænt af dig at skrive sådan ♡ Måske ..
  • Emily Salomon Yay og seje dig! Klem Emily ..

Time for gift shopping

Jeg prøver at være i god tid lidt bedre tid med julegaveindkøbene i år. Fordi jeg egentlig synes det er noget af det hyggeligste at finde og købe gaver til andre. For ikke at tale om at pakke dem ind. Når det er gjort i nogenlunde tid vel at mærke. Det er ikke hyggeligt (for mig), når jeg farter rundt og forsøger at nå alle indkøbene i 11. time d. 22. december, sådan som jeg har for vane.

Hvad end I vil købe et flot ur at forære til en i holder af eller jer selv, så er der i dag og resten af weekenden 25% på alle ure fra Daniel Wellingtons elegante og tidløse Dapper-kollektion OG så får man samtidig en gratis rem med, så der er lidt at skifte med. Det synes jeg er en ret fin julegave og har selv klikket et hjem til en, som jeg håber ikke læser med her…

Rabatkoden EMILYS giver yderligere 15% på Dapper-urene – og alle andre ure fra Daniel Wellington, hvis der er en anden model, der frister mere.

God gaveindkøbslyst :)

Det med den gratis rem gælder også ved køb af alle andre ure fra Daniel Wellington, hvis man handler i løbet af weekenden.

Der er gratis fragt og det gælder uanset hvor man bor.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tak hvor er du bare sød Tanja. Mange kram Emily ..
  • Emily Salomon Ja da jeg testede den så får man de ekstra procenter oveni og ender med ..

Mit København: Acacia

Jeg er fortsat ikke helt på toppen. Hverken i hovedet eller kroppen. Derfor jeg har været lidt fraværende her på bloggen, men nu går det den rigtige vej. Tak for al jeres fine omsorg ♡ Havde en kæmpefin dag i går og nu glæder jeg mig så småt til weekend med julefrokost lørdag og barnedåb søndag. Og forhåbentlig også tid til at være lidt mere aktiv herinde. Har så mange indlæg, ting og idéer, jeg gerne vil dele med jer, men ja, det var bare ikke helt min uge. Jeg satser på at udkomme med lidt af det i løbet af weekenden og ellers er der heldigvis en spritny uge lige på den anden side.

Skal I lave noget hyggeligt i weekenden? Hvis I skal ud at spise brunch og I kan lide plantebaseret mad, så lad mig lige anbefale Acacia på Frederiksberg. Jeg var der, inden jeg tog på skiferie med min gode veninde og hendes lille dreng. Og vi havde sådan en hyggelig formiddag dér med den lækreste brunch. Vi fik kikærteomelet, chiagrød og kanelkrydrede vafler lavet på bananmel. Alt sammen virkeligt lækkert og delikat.

Det er den sødeste mor og datter, der har og driver stedet sammen og der var sådan en rar atmosfære. Helt nede på jorden og omfavnende. Og så er der dødpænt.

Jeg har hørt at deres kager også er et hit, men sådan en har jeg endnu til gode. Måske det skal være min weekend-treat?

Hvad:
Acacia – vegansk café der serverer morgenmad og frokost, kaffe og kage m.m.

Hvor:
Gammel Kongevej 171, 1850 Frederiksberg

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Har det på præcis samme måde Laura. Sådan en herlig, lille perle :) Knus E ..
  • Emily Salomon Tak søde du. Håber at weekenden blev mindst lige så god som den tegnede til. Og ..

Weekly Wanted

Julefrokostsæsonen står for døren og her er noget af det, jeg godt kunne tænke mig at iføre mig til de kommende julefrokoster. Et flot og feminint jakkesæt, glimtende og farverige kjoler og meget gerne noget i velour. Tilsat flotte sko, glimtende smykker og en (jule)rød læbestift – og så lidt blonder inderst inde. Som jeg skrev om her prøver jeg på at huske at vælge smart og flot undertøj, og dette sæt må siges at være begge dele.

Klar, parat, julefrokost!

Reklamelinks:

  1. Blazer fra Stella Nova
  2. Nederdel med frynser fra Topshop
  3. Øreringe fra Pandora
  4. Røde stilletter med perledetalje fra Aquazzura
  5. Habitbukser fra Stella Nova
  6. Kjole med palietter fra Day Birger et Mikkelsen (Black Friday rabat – spar 25%)
  7. Lyserød cross body taske fra Yvonne Koné
  8. Kjole med valmueprint fra & Other Stories
  9. Trekants BH fra Love Stories (Black Friday rabat – spar 25%)
  10. Trusser med blonder fra Love Stories (Black Friday rabat – spar 25%)
  11. Læbestift Rouge Volupte Shine fra Yves Saint Laurent
  12. Nederdel og trøje med velourprint fra Samsøe Samsøe
  13. Høje støvler med tynd hæl fra By Malene Birger
  14. Kjole med blomsterprint i guld fra Stine Goya (Black Friday rabat – spar 25%)

Mine favoritter

Twinkle Twinkle

Først havde jeg en dårlig dag og i går var det så bloggens tur. Nu er vi begge på højkant igen. Der er julemuzak på højtalerne OG jeg har købt årets (og mit voksne livs) første juletrøje. Ligner Cookie Monsters forgyldte fætter, når jeg har den på og føler mig som en lille, glimtende julekugle. Herligt!

Påtænker at køre juletema på påklædningskontoen store dele af december (og slut november selvfølgelig) og med guldtrøjen i hus mangler jeg bare en god gammeldags julesweater i garderoben. Altså en rød strikket sag med rensdyr eller lignende. Tip mig ENDELIG hvis I har set en flot en :)

Den er fluffy guldsag er fra & Other Stories (reklamelink) og jeg har parret den med jeans og læderjakke (surprise) eller lædernederdel og strømpebukser + en vamset frakke. Har ikke lige haft nogen ledige kamerahænder, så I må tænke jer til det. Det så smart og hyggeligt ud ;)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Okay der må jeg ind forbi at støve en god en op så :) Knus ..
  • Emily Salomon Ej det kan man da ikke være til en sød julebluse ♡ Klem Emily ..

En ommer

Ok, denne her dag er ikke min dag. Den startede ellers godt. Morgenmad og ned at stemme med Nikolaj. Forbi Brugsen at købe flæsk og persille til i aften i anledning af valget. Og så smuldrede det ellers lidt derfra. En dum nyhed pr. telefon. Og en højre arm der slet ikke fungerer. Har fået galoperende seneskedehindebetændelse i håndledet og det er meget lidt kompatibelt med computerlivsstil. Og hundrede mails der skal besvares ovenpå ferien. Skranter også og er noget så træt. Så skulle jeg tage billeder. Intet batteri på kameraet og opladeren, der ellers altid ligger samme sted, var pist væk. Indlæggene jeg havde planlagt at udgive i dag, ville slet ikke blive til. Ordene drillede og alt føltes overfladisk og fjernt. Blev knotten og irriteret og ked. Over dårlig nyhed og krop der driller og egen glemsomhed og uformåen.

Nuvel, det sker jo altså af og til. At man har en dårlig dag. Hvor det hele samler sig lidt. Heldigvis siger erfaringen mig, at det går over. At man skal give sig selv tid til at være lidt i nederenheden. Men kun lidt tid. Dernæst gælder det om at hygge lidt om sig selv og gerne andre og så er det ellers op på hesten igen.

Så nu vil jeg få de værste mails ud af vagten (med én hånd + Siri), mens jeg sidder og skumler. Og så vil jeg gå tur med Penny og købe blomster og en Chai. Krybe sammen i min hyggekrop med en bog. Og måske også overraske min mor med en buket blomster. Der er ingen sortseerkur, der virker så godt, som at gøre noget rart for andre.

Og i morgen er der heldigvis en ny dag ♡

Update 22/11: Jeg var ikke den eneste, der havde en øv-dag. Bloggen var heller ikke helt i hopla og var nede det meste af dagen i går (nåede lige at skrive dette indlæg) og indtil efter frokost i dag. Så kan det vist kun gå fremad fra nu ;)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ja, sådan er det vist bare. Hahaha... Dét kender jeg så godt altså. Alt for få ..
  • Emily Salomon Tak det var vel nok et dejligt modsvar ♡ Tak for det og for din ..

Små ting

{Solnedgang i bjergene}

Tilbage ovenpå en overordentlig dejlig ferie og helt klar på en ny uge, der er stopfuld af gode ting og spændende projekter. En gallapremiere, en julefrokost og en barnedåb foruden en håndfuld møder og et fotoshoot.

Og venner! Det er også snart december. Undertegnede julegris glæder sig og har købt kalenderlys og bestilt adventskrans. Og så går jeg ellers og ruger på, hvad Drømmemanden skal have i adventsgaver. Eller om jeg skal gå stort og lave en pakkekalender.

Her er en billedsymfoni af rare ting fra den seneste uge i Tyrol. Nuvel, det er mest ski og sne, men det er nu engang heller slet ikke så tosset.

Jeg håber, I får en mageløs, ny uge ♥

{Venindehygge på Acacia inden jeg tog afsted til Østrig}

{Sæsonstart}

{Der er nogen, der har forstået det}

{Fineste servietter og helt og aldeles gode croissanter på vores hotel}

{Lykken er at boltre sig i puddersne i off-pisten. Foto: Mads Munkebo}

{Lykken er også Kaiserschmarrn og Manner}

{Sneklædt Sölden}

{Nye Vans der tilsyneladende passer perfekt ind i mit farvetema for tiden}

{Bedste skibuddies: Hansen & Bentzen}

Seneste kommentarer
  • Ace Dejlige billeder! Man glæder sig helt til vinter og smuk sne! :D ..
  • Emily Salomon Åh hvor er du god altså! Drømmekæreste :) Kan du afsløre lidt af indholdet her? ..

Bøger