Små ting

{Onsdags-date-night med min mand}

Helt ærligt venner, så er jeg en lille smule ‘under the weather’ for tiden. Har ligesom en periode hvor alting virker lidt svært og tungt og træt. Altså hvor selv sådan noget som at børste tænder/hår føles som lidt af et projekt. Eller periode og periode, det er nu nok egentlig kun et par dage, men jeg har som regel så meget energi, at det altid føles fremmed, uvant og egentlig ret ubehageligt, når jeg rammer sådan en lomme af ugidelighed…

Heldigvis er jeg gammel nok til at vide, at det netop bare er en fase. At det går over igen og at det er helt ok. At jeg skal tage den med ro i stedet for at stresse over at være energiforladt og lad. Der er ikke noget, der er statisk.

MEN det er i øvrigt især i sådan nogle perioder, det er ekstra godt at kigge på det gode og fine, som der er. Og være glad og taknemmelig over det. Og når jeg kigger kamerarullen igennem, så har sidste uge været mere end fin faktisk.

Det håber jeg også, at den indeværende bliver. Og det samme for jer ♥

{Words to live by}

{Abrikoser. Glemmer altid lidt, at de findes. Og hvor godt jeg kan lide dem}

{Fine fusser og solplet}

{Dufter lige så godt som den er pæn. Ellevild med den}

{Når det helt enkle er det bedste. Brød med (pisket) smør og pasta med ost, salt og peber. På Spuntino}

{Blomsterne fra Selinevej står fint endnu. Er især imponeret over valmuerne, der mod alle odds lever}

{Til barnedåb hvor menuen stod på hjemmelavede hotdogs og vaffelis. Perfekt}

{Weekendmorgenmad. Høj snegl og venner}

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon SÅÅÅÅ svært. Bliver altid lidt panisk af det og tænker 'hvad nu hvis energien aldrig ..
  • Sidsel Håber fasen måske allerede er overstået, og du er ovenpå igen :) Jeg kender godt følelsen, ..

Guide: Surf & Bali

Måske du er heldig at skulle til Bali i løbet af efteråret eller vinteren? Måske du skal på (din første) surfferie? Og måske du endda skal begge dele? Uanset om det er det ene, det andet eller det tredje, guider jeg dig her til nogle af Balis bedste surfspots, smoothiebowls og solnedgange.

At surfe er måske verdens sværeste sport, for det første fordi det er fysisk krævende, både i forhold til eksplosiv styrke og udholdenhed, men i særdeleshed også fordi der ikke er to dage – eller to bølger for den sags skyld – der er ens.

Heldigvis er det også verdens sjoveste sport, for dig der kan lide at lege i vandet. Og den hårde indsats bliver ikke bare belønnet med noget nær en lykkerus, når man endelig ‘fanger’ en bølge, men også med en tonet og rank krop. At surfe er nemlig en helt genial full body workout og efter en uge eller to på brættet, kommer man hjem med flad mave og stærke arme.


Man kan surfe virkelig mange steder i verden (Danmark er ingen undtagelse), men Bali er et af de mest populære og det er slet ikke uden grund. Her er vandet dejligt varmt, der er mange surf breaks, der egner sig godt til alle typer af niveauer, det er billigt at bo og leve dér og så er den balinesiske venlighed og gæstfrihed heller ikke at kimse ad.

Skal du i gang med at surfe, så skal du være opmærksom på, at det ikke (nødvendigvis) lige er noget, man får fat i på en time eller to. Måske du er heldig at der er gode og nemme bølger til din første surflektion (og at du måske samtidig er et naturtalent), men du kan også være uheldig, som undertegnede, der for et par år siden debuterede som surfer og spenderede 7 dage på surfcamp uden bølger og kun havde lært at padle og ligge på brættet da ugen var omme. Så giv det gerne en chance… eller to… eller tre. Det er både vind, vejr, egen fysik og endnu en håndfuld faktorer, der skal gå op i en højere enhed, men når det så lykkes, findes der til gengæld heller ikke noget bedre.

Balis bedste surf spots
Er du begynder, findes der gode surf spots ved Canggu, Bingin, Padang Padang og Uluwatu. Og samme steder er der også alletiders surf for den mere erfarne, hvis du er afsted med sådan en. Der findes også surfskoler, der sejler ud fra kysten til gode surf breaks ud for Sanur. Det er billigt at komme rundt på Bali (man kan have sin egen chauffør i en hel dag for 2-300 kr.), men til gengæld tager selv den korteste distance lang tid, så det skal man tage højde for. Canggu er et godt sted at bo, fordi man kan gå rundt i byen og samtidig har nem adgang til strand og surf. Til gengæld er stranden her ikke så smuk, som nede på Bukit-halvøen hvor bl.a. Bingin, Padang Padang og Uluwatu ligger, her er man til gengæld mere afhængig af en scooter for at kunne komme rundt, ligesom man ofte skal gå ned ad lange og stejle trapper for at komme til strandene. De er dog det hele værd. Så man kan med fordel kombinere en ferie i Canggu med et par dage eller tre nede på Bukit.

Få styr på teknikken
Uanset om du bare lige vil prøve det af eller om du påtænker at skulle surfe resten af livet, så er instruktion alfa og omega. Ikke bare for din egen skyld, men også for dine medsurferes sikkerhed. På de populære surf spots ligger man mange i vandet ad gangen og kan du ikke reglerne, kan du eller andre komme slemt til skade.

Du kan gå all in og melde dig på en uges surf camp hjemmefra hos eksempelvis La Point, Surfakademin eller De Brede Planker eller du kan leje et board og hyre en surfinstruktør direkte på stranden for et par timer for lige at prøve det af.

Find det rigtige bræt
Som tommelfingerregel er jo større og længere godt, når du skal starte og du skal således have fat i et longboard. Det er mere stabilt og lettere at komme op på. Selvfølgelig skal du ikke have en tømmerflåde, hvis du er en lillebitte pige, men i udlejningerne (der findes ved stort set alle strande) kan de hjælpe med længden. Start med et skumbræt, så du ikke slår dig (for meget) på brættet til at begynde med. De fleste steder på Bali koster det ca. 50 kr. at leje et bræt for et par timer. Når du har fået mere erfaring kan du prøve at skifte til et kortere bræt (Mini Malibu) og se om det er noget for dig. Der findes mange stilarter indenfor surf efterhånden og et oldschool longboard kan være mindst lige så interessant at dygtiggøre sig på som et kortere og mere livligt bræt.

Forbered dig hjemmefra
Hvis du træner målrettet inden din surftur, vil du få en meget bedre oplevelse og få mere ud af det. Det er især din udholdenhed (i armene) der bliver sat på prøve, ligesom din core, din balance og din eksplosivitet (i ‘pop-up’et’ når du skal op at stå på brættet) kommer på prøve. Gode ting at træne ekstra på hjemmefra kan derfor være at ro, svømme crawl, lave burpees, generelt at styrke mave og ryg og hvis du også klemmer lidt sessions på enten balancebræt eller longboard/skateboard ind, så er du virkelig godt på vej. Yoga er heller slet ikke dumt, en god surfer er både smidig og en balancemester.

Villa med housekeeper eller surfcamp
Nogle af de dejligste og smukkest indrettede villaer i Canggu, i og omkring Seminyak og nede på Bukit-halvøen kan man faktisk finde på Airbnb og til meget rimelige penge. Der følger som regel lidt personale med sådan en villa, der gør rent, passer haven og laver morgenmad (bananpandekager mmmm….) til gæsterne.

La Points surfcamp i Balangan er også virkelig dejlig, den ligger dog lidt ude på landet, så skal man rundt på egen hånd herfra, skal man være ok med at køre på scooter. I modsat side af hvad vi er vant til i Danmark.

Vil man kombinere sin shoppe- og bytur i Semiyak med en lækker overnatning eller to er TS Suites og Chandra Villas begge dejlige omend i den luksuriøse ende.

Og vil man helt væk fra hverdagen og omverdenen, kan det anbefales at tage et par (noget primitive) overnatninger i komplet fred og ro på et såkaldt homestay helt nede ved eller på stranden ved Bingin. De fleste af disse steder er ikke at finde på nettet, men bliver man sat af på parkeringspladsen ved Bingin, er det blot at gå mod stranden og gå på jagt efter et sted at overnatte, der er masser af dem. Og så kan man ellers glæde sig til at vågne op til havudsigt næste dag.


Helsecaféer og frisk frugt i lange baner
Man spiser fantastisk og billigt på Bali. Hvad end man prøver kræfter med det lokale køkken eller de mange australskinspirerede ‘health food’-caféer og -restauranter får man velsmagende mad. Nasi goreng (stegte ris med grøntsager og som regel et spejlæg) fåes alle steder og er min Bali-favorit nummer ét.
Hos Ku De Ta i Seminyak kan man nyde et højere gastronomisk niveau og et virkeligt lækkert fusionskøkken, men det koster så også en del mere end hos den lokale ‘warung’ som de traditionelle små spisesteder kaldes.
Derudover skal man huske at spise al den herlige, friske, eksotiske frugt og udnytte at man er i et rent mekka hvad angår helsecaféer og resturanter. Min absolutte yndling er Shady Shack i Canggu, men det vrimler med sådanne steder. Shelter Café i Seminyak er også et hit.



A night out
Skal du rigtigt ‘i byen’ så er det værd at tage ind til Seminyak, her kan man starte ud på klassikeren Potato Head og siden rykke videre på ‘Moët’ champagnebar (tvivler på at Moët et Chandon er vidende om dens eksistens) for en helt unik oplevelse, husk især at besøge stedets toilet, der ligger indeni en butik med parykker og kostumer ovenpå. Finns Beach Club er også et mægtigt sted at nyde livet for en dag og feste om aftenen og skal man afprøve sig selv på et gennemsvedt dansegulv og som sild i en tønde må man forbi Single Fin i Uluwatu.

Strandkjoler og skrædderkunst
Tag på shopping i Deus ex Machina i Canggu. Fantastisk butik med surfboards, tøj, accessories m.m. og tilhørende café samt et lille galleri.
I Seminyak findes der virkelig mange gode butikker, hold især øje med australske Faithful the Brand, der laver lige akkurat det tøj, man gerne vil have på, når man rejser under varmere himmelstrøg.
På Bali findes også mange dygtige skræddere, skomagere osv. og man kan få lavet stort set lige det man drømmer om efter mål på blot en lille uges tid.

Betagende solnedgange
Bali er kendt for sine usandsynligt smukke solnedgange og de bedste steder at nyde sådan en er på Single Fin i Uluwatu (over en eksotisk drink selvklart), til middag på bohemiske La Laguna (mellem Seminyak og Canggu) eller slet og ret direkte på stranden i Canggu med en kold Bintang (den lokale øl) i hånden. Husk at solen går forholdsvis tidligt ned på disse kanter.

Gå ikke glip af…
… minimum en frisk kokosnød per dag. De smukkeste, lyserøde solnedgange. Pink dragonfruit og smoothiebowls i lange baner, en snak eller to med en af de venlige balinesere, der som oftest har et ret fint, positivt og inspirerende livssyn. For slet ikke at tale om en tur ud i de frodige rismarker eller junglen.

Hold dig fra…
… Luwak coffee! Hver en balinesisk taxachauffør vil ellers gerne ‘invitere’ dig forbi hans bekendte, der har et Luwak Koppi/Bali Koppi sted. Luwaken er en art desmerdyr, der i denne forbindelse holdes i små bure og fodres med kaffebønner, der så får en særlig smag (når den har været ‘gennem’ dyret) og regnes for en delikatesse. Jeg regner det for dyrplageri og vil altså hellere lægge mine penge på andre typer af souvenirs. Det samme gælder delfinshows, dansende tigere osv. Er du vild med delfiner, så donér i stedet et beløb til Ric O’Barrys Dolphin Project.

Pas også på, at du ikke ender med en omgang ‘Balimave’ der ødelægger ferien. Tank godt op med mælkesyrebakterier hjemmefra og undervejs, undgå hanevand (og isterninger lavet af vand fra hanen!), drik med sugerør, og vær varsom med frugt/grønt, der er skyllet, hvis du har en sart mave. Og vask fingre og brug håndsprit, som var du kirurg på job.

Bagsiden af Bali-medaljen
Og så skal der også lyde en lille advarsel, for det kommer bag på mange, at Bali ikke kun er Bounty-strande og pure lykke. Den afslappede indstilling til alting, den ringe infrastruktur og fattigdommen på øen gør, at der er skrald mange steder, hvor skrald ikke burde være. Også i havet alt afhægig af hvilken vej vinden blæser. Jeg har bogstaveligt talt surfet i skrald. En lige dele ulækkker og hjerteskærende oplevelse. Her er også mange gadehunde og -katte, ligesom vejnettet er så dårligt udbygget, at distancer der burde tage 20 minutter i bil kan tage flere timer, hvis man rammer et dårligt tidspunkt.

Jeg skrev et lille indlæg netop om bagsiden af medaljen på ferieøen i vinter, hvis I har lyst til at læse mere.



Mine 5 musthaves til Bali

  1. Tynd våddragt (uden ben med korte eller lange ærmer, Billabong + Rip Curl har pæne) eller badedragt at surfe i. Det ser lækkert ud at surfe i bikini, men dit maveskind og bryst vil takke dig for lidt beskyttelse. Så kan bikinien komme på, når du skal ligge på stranden.
  2. Solcreme med højest mulig faktor, der er vandfast (jeg bruger Vichy og Rudolph Care) + zinksalve til ansigtet. Solen er mildest talt ubarmhjertig på Bali og du skal passe godt (!!!) på dig selv og din hud. Især hvis du surfer. Er du ude på vandet midt på dagen, så er en langærmet ‘rash guard’ + leggins (der findes særlige surfleggins, men yoga tights er lige så gode) en god forsikring. Jeg taler desværre af bitter erfaring.
  3. Lost Guides, Bali-versionen, en guidebog skrevet af en ligesindet. Bogen guider en til autentiske, særlige steder, der ikke koster en formue, men som heller ikke er for dem, der rejser helt og aldeles på budget.
  4. Myggespray. Den bedste hedder OFF! og kan købes på Bali. Den virker optimalt, men er helt sikkert hverken Svanemærket eller noget der ligner. Jeg plejer at købe den der hedder OFF! Family der er lidt mindre krads end originalen, men stadig super effektiv.
  5. Sarong. Køb en fin hos en af de mange sælgere på stranden eller på et marked. Kjole, top, håndklæde og afskærmning fra solen i én.

Seneste kommentarer
  • Dorte Hey Emily Er lige faldet over dine skønne indlæg om surfing. Min mand og jeg har ..
  • Emily Salomon Oh la la.... lyder vel nok også godt :) Må tjekke byerne ud, lyder spændende. ..

Weekend-tid

Madderne jeg vil spise i weekenden. Billede og opskrift herfra.

Mangler lige 117 mails, lidt tid med lommeregneren og kuglerammen, samt planlægning af næste uge og så er jeg også mere end klar til at holde weekend. For mit vedkommende byder den på barnedåb og yogafestival. Og avis og høj snegl. Og rent på sengen (bedste hverdagsluksus jo) og en storstilet indsats for at komme til bunds i vasketøjskurven.

Men allerførst skal vi ‘bare’ fejre fredagen herhjemme med quesadillas og margaritas. Muy muy bien!

God weekend fine mennesker ♥

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder, vigtigheder og finurligheder fra www at slappe af med i weekenden:

Husker du at bruge din genanvendelige vandflaske?

Dansk mode tiltrækker international opmærksomhed.

Chokoladescones med saltkaramel. Enough said.

8 forslag til den næste podcast du skal lytte til.

Var det noget med en fertilitetsmentor?

Hvordan er det nu liiiige, at Jon Snow og Daenerys er i familie? Og ja, det er udelukkende interessant, hvis man ser Game of Thrones.

Hænger solformørkelse og din cyklus sammen?

Noget nær en fancy Wunderbaum. Må have.

Har du nogensinde tænkt over hvordan man vasker sit hår ude i rummet?

10 ord for følelser, du ikke vidste, du havde.

Hvordan udtaler du disse brands?

Skal du på svampejagt i weekenden?

7 kunstudstillinger, du kan opleve lige nu.

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon SÅ dejligt at høre. Og kom altid gerne med jeres tilføjelser, hvis I er stødt ..
  • Mette Jeg synes også, de her indlæg er TOP fine og hyggelige. ..

Blomsterhavet på Selinevej

Jeg havde noget nær den bedste dag i går. Ok, vores bryllup overgik nok lige med en mulelængde. Men det var i alle tilfælde en mere end vidunderlig dag. Og den på Instagram så hypede blomstereng langt ude på Amager, spillede en ikke så lille rolle i at dagen føltes ekstra god.

Det kommer nok ikke som noget chok for jer, at jeg er mere end almindeligt glad for blomster. Så at stå der, midt i det fuldeste flor så langt øjet rakte, og som man tilmed må plukke af lige så tosset man vil, var næsten for godt til at være sandt.

Jeg var mildest talt overstadig over overfloden og blev ved med at udbryde: “Hvor er det bare magisk” og “Det her er den bedste dag” til min veninde Nina, der var så god at tage med mig derud.

For det er lidt af en ekskursion, men en smuk og hyggelig én (især hvis man kører over Fælleden), at komme helt derud til hvor Selinevej slutter. Så tag en sød ven med og også gerne lidt proviant. Og evt. en saks og en pose med lidt vand, til at transportere buketten af markblomster med hjem i. Så er der større chance for at den klarer turen. Valmuer er dog nogle skrøbelige størrelser, uanset hvor god forplejning de får, så sørg for at fylde buketten med andet også.

Og lov mig i øvrigt, at I tager derud i weekenden, hvis I har muligheden. Hvis ikke, så har jeg taget en million billeder i går. Og jeg deler en håndfuld (eller tre) af dem med jer her. Næsten som at være der selv :)

Det er Københavns Kommune, der har anlagt blomstermarken. Og den er der kun i år. Blomsterne er nemlig sået for at kultivere jorden, hvor der skal anlægges en ny byskov næste år. Også ret spændende.

Tip: Hvis I trykker på geotagget (dér hvor der står Selinevej over billedet), på dette billede, så er nålen placeret ret præcist, der hvor blomstermarken ligger. Man skal blot gå op ad bakken/volden og ud mod vandet og så er man der. I noget nær Nirvana ♥

Seneste kommentarer
  • Niels Det ser fint ud al sammen , al respekt for det.det er bare det at ..
  • Emily Salomon Lige akkurat <3 Kram E ..

Mine favoritter

Morgenstund

Åh disse sensommermorgener. Hvor man både kan mærke den sprøde septemberluft, der er på vej og samtidig får sommersol og -lunhed. Jeg ved godt, jeg plejer at sige, jeg holder mest af efteråret, men faktisk er det nok lige akkurat nu – hvor det ene møder det andet – at jeg synes det er allerfinest. Og jeg, på trods af årtiets vådeste sommer, er glad for at bo i et land med flere årstider.

I går og i dag er jeg stået lidt tidligere op og har taget mig lidt bedre tid til at nyde de smukke morgener. Et smut til bageren, et dyp i havnen og så lidt ekstra god morgenmad og lidt ekstra god tid.

Vores sidste mange weekender har stået på alle slags fejringer hos venner og familie, hvilket fortsætter de næste par uger, så det føltes skønt at lege lørdag på en torsdag. Omend bare for 30 minutter. En halv times ren morgenlykke ♥

Ps. Må jeg lige anbefale Emmery’s chokoladecroissant (de almindelige croissanter kan de til gengæld ikke finde ud af). Kan normalt ikke lide chokoladecroissanter/pain au chocolat, men denne her er fyldt med noget chokolade-remonce-lækkerhed. En dirty croissant med andre ord.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ja det er da soleklart <3 Møs ..
  • Emily Salomon Sådan en er jeg aldrig stødt på før? Altså i Frankrig. Men vil holde udkig ..

Weekly Wanted

Indian Summer i brændte farver, fine print (hvor søde er bierne ikke lige?) og ankelstøvler tilsat lidt demin og blonder. Det har jeg lyst til denne uge. Nå ja, og en persillemaske der minder mig om min allerførste ansigtsmaske (fra Body Shop) med netop samme krydderurt.

Og sidst men ikke mindst en lampe til vores entré, som jeg pønser på skal have en lille efterårs makeover…

Reklamelinks:

  1. Ansigtsmaske Parsley Seed Cleansing Mask fra Aesop
  2. Ruskindsstøvler i navyblå fra Anine Bing
  3. Skjorte med blomsterprint fra Second Female
  4. BH i blonde fra Samsøe & Samsøe
  5. Denimjakke fra H&M
  6. Wrap dress fra Moon River
  7. Armbånd fra Maanesten
  8. T-shirt med print fra Stine Goya
  9. Bordlampe fra Ellos Home
Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ja, jeg er virkelig også lun på den :) ..
  • Bookworm Den skjorte er godt nok lækker! ..

Business Casual

Da jeg var i New York sidste efterår, købte jeg ovenviste bluse. Der har vist sig at være lidt af et hit. Den har afværget tøjkriser gang på gang og jeg vil have noget lignende i kikkerten fremover. For den er ikke det jeg typisk kigger efter, når jeg shopper, men den har vist sig at være lige det, jeg manglede. Lidt pænere end en t-shirt, men ikke helt så ordentlig som en skjorte.

Med et par gode detaljer (bindebånd foran og en dyb udskæring i ryggen) og i et materiale der falder pænt. Smart til når man skal være lidt business casual, men stadig gerne vil ligne sig selv.

Den har turneret et par møderum med mig i dag, hvor jeg også har været på en fotoskydning for noget, der står mit hjerte særligt nært. Resultatet glæder jeg mig til at dele med jer næste uge.

Bluse | Rebecca Minkoff
Jeans | Levi’s
Pumps | Marie Monin
Taske | Chanel

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Ser først din kommentar nu, sorry! Jeg synes de er lidt store i str. jeg ..
  • Mirna Hej Emily :) Hvordan er disse jeans i størrelsen? ..

Bøger