Gør noget ved drømmene
“Never hope for it, more than you work for it”. Måske det er enkelt, men ikke desto mindre er det noget jeg efterstræber at leve efter. Det passer på de helt store drømme og fremtidsplaner, men bestemt også på de små og mere kortsigtede. Lige fra at være den der ringer til veninden man vil ses med (i stedet for at vente på, at hun gør det), over at træne op til et løb, til at knokle på med større og mindre projekter, der bringer en tættere på målet.

Uanset om det mål så er personligt eller professionelt eller begge dele.

For helt ærligt. De fleste mennesker jeg kender, der har en spændende karriere (og det er ikke så få), har knoklet for den. Også selvom de får det til at se let ud. Ligesom dem der har en veltrænet og tonet krop, arbejder hårdt for sagen. Eller dem der er så dygtige til at bage/stå på ski/fotografere at de kan leve af det, har øvet sig. Tilføj selv til listen. For det gør sig gældende i langt de fleste henseender. Det er meget, meget sjældent, at der bare er dumpet et helt net appelsiner ned i turbanen.

Og ved I hvad? Det er en god ting! For det betyder, at man selv kan ændre på slagets gang og tage skæbnen i sine hænder.

Nedenfor er fokus på en sund og aktiv livsstil, ligesom eksemplerne knytter sig hertil, men det er altså samme filosofi jeg bruger, når det kommer til mit profesionelle liv. Eller hundetræning for den sags skyld.

Vil du have flere tips til træning og en sund hverdag så vær med i vores Cheasy Bootcamp, der er i fuld gang. Men det er aldrig for sent at starte :)

Og deltag i fællestræningen til live-events’ne første weekend i marts i hhv. København og Århus.

At sætte sig selv op til succes
Det hjælper helt bestemt at vide hvad ens mål er. Hvor man gerne vil ende. Men vær både realistisk overfor og blid ved dig selv. Og sæt dig selv op til succes. Uanset om du vil være sundere, slankere, hurtigere eller stærkere, så gør det nemt for dig selv at vinde og svært at fejle. For hver lille succes vokser selvtilliden, lysten til projektet og motivationen. Hvis du omvendt sætter dig selv op til at fejle, så er det, man kvitter i løbet af nul-komma-fem.

Så i stedet for at tage munden alt for fuld og love dig selv, at nu skal du også stoppe med at ryge, kunne passe dine jeans fra du var 17, træne hver eneste dag og aldrig spise sukker igen, så start i det små. Eksempelvis med at have som delmål, at du skal træne 1 gang om ugen. Eller spise en portion grøntsager hver dag. Når det er blevet en succes, så øg hyppigheden. På samme måde kan du luge ud i det tilsatte sukker i dagligdagen og i stedet nyde en lækker dessert (eller fastelavnsbolle!) en gang imellem. Det er langt mere realistisk og holdbart end aldrig/altid at skulle gøre noget bestemt.

Og så handler det med at sætte sig selv op til succes også om at tænke fremad. Også når det kommer til det helt lavpraktiske. Sådan er det i alle tilfælde for mig. Derfor lægger jeg bl.a. mit træningstøj frem aftenen før og pakker min træningstaske, så jeg er klar til morgentræning eller kan tage det med mig. Så er der ligesom ikke nogen undskyldning.

På samme måde har jeg også altid snacks og mellemmåltider med mig. Jeg træffer dårlige beslutninger på sundhedskontoen, når jeg er sulten og blodsukkeret lavt. Så i stedet for at ‘se hvad der sker’ eller om der måske dumper en sund snack ned i skødet på mig, når klokken slår mellemmåltid, så planlægger jeg, hvad jeg skal spise og have med.

Fejr de små succeser og ros dig selv
Sidste år løb jeg to halvmaraton. Da jeg startede med at løbe for tre år siden havde jeg egentlig kun ét mål. At jeg ville kunne løbe resten af livet (forhåbentlig). Jeg har løbet hver anden dag, stort set uden undtagelse siden. Min træning i starten var derfor meget stille og roligt og med fokus på at opbygge stærke led og sener. Ikke på at løbe x antal kilometer på x tid. Jeg har aldrig været skadet. Og allerede dengang i starten, hvor jeg gik mere end jeg løb, lavede jeg et lille ritual: Når turen var færdig rakte jeg hænderne i vejret. Altså i sådan en klassisk sejrspositur. Det føltes fjollet og det føltes godt. Som at give sig selv et kæmpe klap på skulderen.

Jeg gør det stadig. Det med armene i vejret. Også når jeg har haft en dårlig tur med tunge ben. Så giver jeg mig selv et mentalt klap på skulderen over at jeg kom ud og kom igennem. Det er alle de små, daglige træninger der er den store præstation, når det kommer til stykket.

At opgive det man vil på sigt, for det man vil lige nu og her
Uanset om ønskemålet er at føle sig godt tilpas i sit skind (eller bikini), kunne passe jeans’ne fra før graviditeten, kunne lege tagfat med sine børn i timevis eller noget helt fjerde, så er der en skurk, man skal have sig for øje. Det er, når man selv kommer på alskens undskyldninger, for et eller andet man har lyst til (eller ikke lyst til) lige nu og her. Noget der ikke er synonymt med dér, hvor man egentlig gerne vil hen på sigt. Ens egentlige drøm eller mål. Der bliver kvalt i en ‘nu og her’-trang.

For mig handler det bestemt ikke om at være fanatisk eller enten/eller. For hvis basen er i orden, så er der masser af plads til både den gode nydelse og de små fodfejl.

Det er først hvis de småting man går og gør på daglig basis, i dén grad spænder ben for, hvor man egentlig gerne vil hen, at det måske er tid til at stoppe op og omlægge kursen. På en realistisk og blid måde. Med masser af fejring af alle de små succeser :)