Et taktilt moodboard: Farver, materialer og strukturer til huset.

Altså nu gik det lige så godt. Fuldstændigt flow i strømmen af blogindlæg her i det (ikke længere helt så) nye år. Indtil en uges blogvinterferie, der vips blev til (næsten) to. Det var altså ikke tilsigtet. Og jeg har alle planer om fluks at komme op på hesten igen. For jeg kunne virkelig godt lide, at være tilbage på pinden for alvor og ikke mindst alle de gode ‘samtaler’ med og pointer fra jer.

Nuvel, der er sygdom (intet alvorligt, bare smitsomt) i Kurts dagplejefamilie og lige på det punkt kommer den, ellers så luksuriøse pasningssituation vi har, til kort. For når dagplejemor eller dennes eget barn er sat ud af spillet, er dagplejen lukket og vi har ikke andre muligheder for pasning. Det er vilkårene og det vidste vi godt, da vi valgte den løsning. Men således har vi altså en lille, meget sjov og meget vild spradebasse på 1,5 år hjemme.

Og med børn hjemme (uanset alder) kender alle vist efterhånden til, hvad det gør for arbejdseffektiviteten og -mulighederne. For ikke at tale om mom guilt‘en, der kommer snigende, selvom jeg ellers var blevet ret flink til at parkere den (noget der både kræver øvelse og måske endda sit eget indlæg?).

Men altså, der er blevet klippet en hæl og hugget en tå. Det muliges kunst. Og set lidt mere skærm og spist lidt flere ostehaps (en af Kurts livretter), end jeg egentlig synes er ideelt. Og sådan må det være af og til. Fred med det ♥

Nikolaj har været hos TV2 hele weekenden og derfor tog vi i går en fridag sammen allesammen. På udflugt til Hornbæk op at sige hej til vores hus, som vi overtager om bare to måneder. Kan slet ikke fatte det. Lang gåtur på stranden, en picnic al fresco og slentren rundt at kigge på de netop genåbnede butikker med mere. En nedsmeltning hos mindste deltager, over at skulle have skiftet ble på pusleplads i Brugsen. En lang lur med tør og ren ble for samme. En kaffe og den gode mandelcroissant fra bageren til de ikke lursovende. Er kommet i Hornbæk hele mit liv, men det er som om, jeg nu ser byen med helt andre briller på. Jøsses hvor vi glæder os.

Og så er der også – nu hvor flytningen nærmer sig med stormskridt – helt utroligt mange beslutninger at tage og ting, der skal gøres. Også selvom vi ‘bare’ skal male, lave badeværelse og entré. De sjove (men også svære) som at vælge flise til badeværelse og håndvask til gæstetoilet (leder fortsat på tysk eBay) og så de knapt så ophidsende som at opsige lejlighed, have fremvisninger, få alt på plads med bank og lån og ejerskifteforsikring og 117 andre ting.

I samme pulje har vi også i starten af året søgt om institutionsplads til Kurt i vores nye by, og fik i sidste uge mail om, at han har fået plads i den ønskede vuggestue og endda fra ønskede behovsdato. Glædelig nyhed, det havde vi ikke regnet med. Til sammenligning kan jeg fortælle, at han stadig ikke har fået vuggestueplads i København. Og han har været skrevet op så længe, som det er muligt (med anciennitet fra han var 4 måneder). At det så heller ikke har været nødvendigt grundet den vidunderlige dagplejemulighed, der faldt ned i turbanen på os, er en anden historie, men københavner-mor her blev stadig helt befippet over at få en vuggestueplads så ‘nemt’.

Nærværende indlæg er ikke for at undskylde for fraværet, det har vi (jer og mig) aftalt for længst, at der ikke er nogen grund til. Men blot for lige at give en melding og en opdatering, nu hvor vi ellers var begyndt at ‘tale sammen’ næsten dagligt herinde igen. Og fordi det virker som om blogs lukker på stribe i disse år og det har jeg altså bestemt ingen intentioner om med nærværende domæne ♥

Dét var en lille update på alt og intet herfra.

Håber, I har det rart og har klaret nedlukningen med forhold, fornuft og (mentalt) velbefindende i nogenlunde behold. Sikke en rutschebanetur og sikke et mærkeligt, mærkeligt år. Tænk om man havde vidst, hvor længe det skulle vare og hvor meget det ville påvirke os, da landet blev lukket ned første gang for snart et år (!) siden?!

Jo, jo jeg glæder mig til fester, sammenkomster, at kunne gå ud at spise og i biffen. Men i skrivende stund glæder jeg mig allermest, til der ikke sidder en mand og holder zoom-møde (og råber?!) ved siden af mig ;)

Skal vist også have sørget for nogle gode (og lydtætte) hjemmearbejdspladser i det nye hus. Virker som om det at arbejde hjemme (på godt og ondt, på plussiden nyder jeg sparring og frokostpauseselskab) er kommet for at blive.

Gider I i øvrigt høre mere om bolig- og indretningsovervejelser? For så spammer jeg gladeligt lidt med det, det fylder så meget for tiden.

Det største kram herfra, har savnet jer ♥