Små ting

Kurt med i køkkenet. Det er både virkelig hyggeligt og morsomt og lidt af en tålmodighedstest, hehe. ‘Overbygningen’ til Ikea-skamlen er fra 2 Tommelfingre, men man kan også lave en selv relativt nemt. Hvis man er handy altså.

Glædelig mandag ♥

Den seneste uge har virkelig været rar og rolig her. Altså med undtagelse af lidt tandfrembrud (er lidt i tvivl om det er en haj, jeg har født?!) bevares, men det må betegnes som værende i småtingsskalaen.

Så selvom veninde- og bedsteforældresavn er ved at ramme nye højder, så har der også været masser af gode ting at værdsætte eller lægge mærke til. Gåture i frostklart solskin og nogle i snestorm, filmaftener på langs med den gode mandarinsodavand og popcorn, et barn der både siger ‘Or og ‘Ar (mor og far) og klukler henrykt af alting, de herligste hjemmefutter og kaffe (tak til kaffe for altid at være der), nå ja, og om ikke andet udsigten til en fastelavnsbollesæson, der så småt er ved at indfinde sig.

Og jeres gode kommentarer og forslag til seneste indlæg ej at forglemme. Kan godt være Verden er et vanvittigt sted for tiden, men der skal nok blive hyggeligt herinde i 2021 (også). Amager og halshug.

I går læste jeg følgende på instagram (hos @mattzhaig) og det er blevet hos mig og vakte genklang. Sådan en fin og kærlig reminder:

“The sky isn’t more beautiful if you have perfect skin. Music doesn’t sound more interesting if you have a six-pack. Dogs aren’t better company if you’re famous. Pizza tastes good regardless of your status. The best of life exists beyond everything we are meant to feel bad about lacking.”

Jeg håber, at I får en mageløs ny uge, med masser af smukke øjeblikke, god musik, pizza og fine firbenede venner ♥

Kaffe ♥

1. Snart forår. 2. Dyrene vi leger med og taler om igen og igen. 3. En enkel men god frokost: Varmrøget laks, salatrester fra aftensmad og knækbrød med hummus. 4. Mit ‘lille’ bærebarn.

De smukkeste morgener for tiden. Når altså ikke det er blygråt. Suger dem til mig, for vi bor højt oppe nu og selvom jeg fra maj kan gå ned at se solnedgang på stranden, hver gang jeg lyster, så er jeg ikke sikker på at jeg kan nyde samme udsigt fra huset.

1. Avis og de bedste uldfutter. 2. Gammel taskekærlighed ruster ikke. I hvert fald ikke når det kommer til denne, som er storfavorit på syvende år. 3. Et mennesketomt Nyhavn i strålende sol. Så mærkværdigt at stå alene dér på broen, der plejer at vrimle med folk. Normalt er det umuligt at stå i ‘første parket’ til at tage et billede. 4. Varm kakao. Også et hit i 2021.

På gåtur (næsten) helt alene langt ude på Amager. Føler jeg er blevet voksen her på ‘Ønskeøen’ og kommer til at savne alt fra Amagerbro og Islands Brygge til naturen og hundeklubben. Og alt derimellem. Ja, selv Amager Centret.

Med tanke på hvor meget tid vi har spenderet her sidste år, og nok også kommer til det i år, er jeg så glad for, vi gav stuen en lille makeover i foråret. Alle elementer flytter selvfølgelig med i det nye hus.

Seneste kommentarer
  • Monia Wow, den er altså smart, den skammel .. Det har jeg ikke set før!??? ..
  • Emily Salomon Cozy Sheep :) Fik dem af Kurt i julegave <3 Kram ..

2021

Rigtigt godt nytår søde mennesker ♥

Også selvom det måske ikke helt er startet, som håbet.

Herhjemme er det i alle tilfælde i det bløde tøj og i ‘arbejdssofaen’ fremfor på farten. Og med en lille mand på sidelinjen meget af tiden. Meget er udskudt, udsat eller aflyst. Både privat (skiferie og samvær med bedsteforældre blandt andet) og i min lille biks. Men sådan er det jo bare og jeg prøver, at få det bedste ud af det hele.

Vi er også ved at være vant til det og har (som alle andre) været meget hjemme (sammen) det seneste år og fra at frk. Introvert her, var ved at få kontaktkuller og savnede alenetid, så synes jeg vi har fundet en meget god trummerum efterhånden. Og om lidt er det forår og vi kan komme ud at boltre os både i den ene og anden betydning. Det bliver godt igen. Og måske vi endda får lidt ægte vinter og (mere) sne i mellemtiden. Pretty please.

Jeg åbner først for alvor op (sikken lockdown-retorik, hehe) herinde næste uge, men ville lige stikke hovedet ind og ønske jer det bedste nytår OG fortælle lidt om planerne for indhold på domænet i den nærmeste fremtid. Og ikke mindst spørge jer, hvad I drømmer om at læse (mere) om her.

I denne uge har jeg holdt en større spørgerunde på min instagram (find den på min profil, det er det højdepunkt, der hedder Q&A) og fik i den forbindelse, inspireret af jeres spørgsmål, en del gode idéer til indlæg. Og så har jeg en også en masse liggende på en ongoing liste, jeg fører i en notesbog.

Så tænkte, at jeg ville dele dem med jer, og så er I også mere end velkomne til at byde ind med ønsker. Jeg bliver ofte så inspireret af jer, og synes kun det er dejligt at høre om, hvad I kunne tænke jer (mere af) herinde.

 

Her er i alle tilfælde min egen dosmerliste over kommende indlæg. Bevares nogle af dem er fortsat arbejdstitler, men I forstår nok. De står i øvrigt i vilkårlig rækkefølge, men løst indelt efter emne.

  • Date Night-idéeer i en Corona-tid.
  • Mine nytårsforsætter og drømme for 2021.
  • Min hårplejerutine.
  • Frokostforslag.
  • Idéer til snacks og mellemmåltider.
  • Min garderobe anno 2021 og planer for og tanker om tilføjelser.
  • Outfits med fokus på samme items kombineret på kryds og tværs.
  • Små, gode, grønne vaner.
  • Vores (næsten) ‘zero waste’ husholdning.
  • Rejsetanker.
  • Vi flytter til…
  • Tanker om huskøb og lokation.
  • Indretning af vores hus: Moodboard, inspiration og idéer.
  • Træning og bevægelse. Hjemme og i naturen.
  • Guide til vores campingtur i Norge i sommer.
  • Guide til barselsferie/bjergbarsel.
  • Læseklubben genopstår.
  • Hvordan man forebygger og behandler brystbetændelse. Ved godt det er lidt random, men det er ret efterspurgt og jeg blev nærmest ekspert sidste vinter ;)
  • Alle har ret til en #trygfødsel. For at bakke op om Mødrehjælpens gode arbejde for samme.
  • Barn & Hund del 2.
  • Kurt spiser. Om BLW og hvor vi er nu.
  • Serieanbefalinger: Serier at se sammen.
  • Serieanbefalinger: Historiske dramaer.
  • Enebarn, storebror eller lillesøster. Et prædikat vi ikke selv vælger. Myter og fakta.
  • Om at være (for) tapper. Når vi bliver fyret, dumpet eller vraget.

 

Og derudover forsætter Små ting, månedsønskelisterne, Weekend-tid, boganbefalinger, skønhedsfavoritter, Monthly Wanted m.m. selvfølgelig.

Min plan er i øvrigt, at komme tilbage at udgive ét indlæg om dagen mandag-fredag. Savner at blogge kontinuerligt og kan godt lide det flow, der er, når jeg ‘udkommer’ hyppigere. Og det bliver jeg vist også nød til, hvis jeg skal indfri alle ovenstående planer, hehe. Så, nu har jeg sagt det højt, så forpligter det.

Nu vi er ved den del med forpligtelser, så trænger der også til at blive ryddet godt op i kulissen. Især kategorier og underkategorier skal have en tur, så I igen kan finde gammelt indhold nogenlunde nemt. Sig endelig til, hvis der er noget, I savner eller ønsker jer på den front. Jeg har i alle tilfælde planer om et bedre opskriftindeks og at få lavet en Mor & Barn-kategori, samt omdøbe nogle af de gamle kategorier og underkategorier.

Vi ses næste uge ♥

Ps. Gode råd til at arbejde (effektivt) hjemmefra.

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Dét gør der. Og en mand faktisk også ;) Men altså, Corona skal lige smutte ..
  • Emily Salomon Jaaaa... glæder mig også sådan til venindebogen atter kan komme op at høre. Har så ..

Glædelig jul

Rigtig glædelig jul allersødeste mennesker ♥

Vi skal holde jul hos Nikolajs søster og er så småt på vej derned. Lige så meget som jeg kan lide at holde jul selv, lige så dejligt er det at være ‘gæst’. Kunne abonnere lidt på andres traditioner. Og denne gang føles det i tillæg lidt som Kurts første, rigtige jul og jeg glæder mig sådan til at se hans lille, glade fjæs lyse op dagen igennem. Farmor, faster, fætter og kusiner, masser af yndlingspersoner for den lille fyr. Han bliver ikke til at styre.

Jeg går for alvor på juleferie nu og holder dermed også computer- og blogfri frem til en gang i starten af det nye år, så ville lige stikke hovedet herind og ønske jer en mægtig god jul OG et godt nytår.

Jeg håber, at I får en dejlig aften i aften også selvom den måske bliver helt anderledes og en del mindre end planlagt. Og at I får det bedste, mest lykkebringende nytår.

Mange, mange tanker og et ekstra stort kram til de af jer, der har én eller flere I savner eller for hvem julen er særligt ensom eller konfliktfyldt. Eller fuld af afsavn eller sygdom. I er i dén grad i mine tanker ♥

Jeg savner selv min mormor og far så meget i disse dage, det er som om, det bliver ekstra tydeligt, at de mangler på denne tid af året. Mange klem til de af jer, der har det lige sådan.

Og tak for jeres store omsorg og venlighed i forbindelse med Kurts sygdom og tak i det hele taget. For at I læser med, kommenterer og gør dette til et helt specielt, fint fællesskab ♥

Klem
Emily

Ps. Hvis man kigger årets Små ting igennem, er det et ret hyggeligt, lille tilbageblik på året der er gået her på domænet.

Pps. Det her er mit outfit hele juleferien ;) Kan I gætte filmreferencen?

 

Seneste kommentarer
  • Janne Rigtig glædelig bagjul og et lykkebringende nytår til dig og dine. Savnet er stort på ..
  • Charlotte Glædelig jul, Holly! ?? ..

Små ting

Velkommen til årets sidste omgang Små ting. Lige om lidt står den nemlig på juleferie for mit vedkommende. Eller den er egentlig så småt startet allerede. Og traditionen tro, så er ferietid også lig med en lille pause fra skærmene for mit vedkommende. Eller ikke tv-skærmen. Den påtænker jeg at hænge en hel del ud med/ved. Skal i alle tilfælde se både Pride & PrejudiceI (BBC-serien!) og Undtagelsen. Men computer og telefon får julefri.

Det har jeg ved tidligere lejligheder fundet ud af, gør mig godt. For jeg elsker både mit arbejde, internettet og sociale medier. Jeg elsker de digitale fællesskaber, inspirationen, dialogen og vidensdelingen. Men jeg kan også godt lide et lille afbræk i ny og næ. Lige at nulstille. Hoppe af informationsstrømmen og kun skulle forholde mig til min egen lille virkelighed for en stund. Det er også rart.

Så er der lidt mere tid til at strikke, læse, spise nougat, klø Penny bag ørerne og give Kurt svingture.

Og det er sådan nogenlunde mine juleferieplaner. Tilsat daglig middagslur med Pølsen, et lille bageprojekt eller to og gåture i skoven.

Jeg håber, at I også får en dejlig jul og juleferie ikke mindst. Den er velfortjent er jeg sikker på ♥

Her finder I noget af det, der har fået mig til at trække på smilebåndet på det seneste. Mest godter, knas og kage efter billederne at dømme, haha. Synes december har været ret så fin endda. Måske til den våde side, måske med endnu en omgang nedslående Corona-restriktioner, men fin på trods.

Ps. Jeg kigger lige ind i morgen og ønsker glædelig jul med et lille julekort, inden jeg for alvor går på ferie.

Nyeste (og eneste) tilføjelse til samlingen af julepynt i år.

Når sollyset endelig er der.

Protea og eucalyptus til en jule(ferie)buket.

Æslerne og hestene på Amager Fælled. Kurts evige yndlinge, som vi besøger næsten hver dag. Kunne ikke have klaret 2020 uden dem. Og Gurli Gris.

Magiske nymåne og skumringstid.

En lille julegave fra mig til mig.

På juleindkøb i et næsten øde København. Det har i sandhed været et mærkværdigt år.

Endelig fik jeg bladret i den smukke To the moon, Honey-bog og set mig og Kurt, dengang han var på indersiden af mig endnu.

Safran-snurrer fra Juno. Hvis kardemommesnurrer og luciaboller fik et kærlighedsbarn.

Kurt på legeplads. Han kan sidde og makke med det sand/grus for evigt og elsker det.

Smukeste julegave fra Gai Lisva og Petite Knit. En Novemberjakke i merinould. Tak! (gave/reklame)

Ud på tur, aldrig sur. Som de siger i Norge.

Julegodter, julecardigan, julenegle, jule-eclair.

Decembersolnedgang kan også noget.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Den er fra Anna Sui <3 ..
  • Rebecca Hvor er den fine hårklemme fra? :) <3 ..

Mine favoritter

Nytår: Kransekage, snacks, drinks, dessert og forsæt

Hermed en lille opsamling i anledning af det (ventede!) nye år. Jeg tænker, I er andre, der også planlægger en god og festlig – omend lillebitte – nytårsaften? Sådan en med lidt ekstra godt at drikke og spise. Og definitivt en med glimmersko! Også selvom den måske mest kommer til at foregå i sofaen. Sådan er vores planer i alle tilfælde. En rar aften med et enkelt vennepar, der er i vores ‘Corona-cirkel’. Bobler og hygge og lækkerier og knas.

Det her år har på så mange planer (især det personlige, med både min mor og Kurts sygdomsforløb) været hårdt og træls. Men det har også rummet umådelige lykkestunder og nu skal det under alle omstændigheder ‘ringes ordentligt ud’. Og så skal det nye år, som allerede må være i knæ under forventningspresset haha, hilses velkomment med manér.

Så jeg har gravet lidt i arkivet og fundet gode nytårssager fra bloggen frem fra de forgangne år.

Hvad skal I lave til nytår?

Gode drikke: Drinks, cocktails og mocktails.

Snacks: Kanapéer til nytårstalen.

Bobler: Hvilken slags hvornår og hvordan.

Dessert: Pavlova-krans med eksotiske frugter.

Til midnat: Kransekagetårn.

Til dagen derpå: 10 sunde(re) opskrifter til tømmermændende.

Til det nye år: Forsæt, drømme og intentioner. Måske man kan finde inspiration i Mine nytårsforsæt for 2020. Nogle af dem er lykkedes ret så godt. Andre not so much, haha. Skal nok lave en lille status, når jeg udgiver mine forsæt for 2021 i starten af det nye år.

Seneste kommentarer
  • Satina Wandel Vi havde i forvejen planlagt en "lille", stille og rolig nytårsaften. Sådan har jeg nu ..
  • Emily Salomon Perfekt menu <3 Ønsker jer det bedste nytår. Kram E ..

Weekend-tid

Mine weekend-planer: Drikke te, læse og spise kiks i sengen. Badet i solstråler og omgivet af tørrede roser… Som om. Men yndigt ser det ud og jeg blev helt i godt humør af at kigge på det. Billede herfra. Som det sikkert også er tilfældet for masser af jer, så har både mand og barn
...

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Den er nemlig bare så vigtig. Tak for påskønnelsen og rigtig glædelig jul <3 Kram ..
  • Katrine Tak for at dele underskriftsindsamlingen til Mødrehjælpen. Det er SÅ vigtigt og godt at budskabet ..

Nem, lækker, økologisk nytårsmenu + rabat

Hvad skal I til nytår?

Vi skal være sammen med et enkelt vennepar og selvom intet er, som det plejer i år, så har jeg samtidig en umådelig lyst til at hoppe ind i det nye år med manér. Måske endda med lidt ekstra glimmer og iført en smuk kjole. For 2021 står lidt som en lysende stjerne fuld af muligheder og gode ting i vente, og jeg tror aldrig hidtil, jeg har set så meget frem til at byde et nyt år velkommen.

Så selvom det bliver småt, så skal det være godt. Gode bobler, godt selskab og god mad.

Og den gode mad kommer fra mine gode venner hos Aarstiderne. De har kreeret alletiders lækre (og som altid, økologiske) 3-retters nytårsmenu, som bliver leveret til døren d. 30. december.

Det meste er forberedt og man skal sammenlagt bruge ca. en time til halvanden i køkkenet. Det lyder helt perfekt i mine ører, og som noget der kan lade sig gøre i forhold til vores nytårsaften, der involverer små børn. For selvom jeg holder af, at lave mad, så vil jeg nok allerhelst bruge (majoriteten) af tiden med min familie og vores venner. Og så måske selv bage en kransekage dagen inden.

Aarstidernes nytårsmenu er så smart, at den kommer i tre varianter: Én vegetarisk, én klassisk og så en børnevenlig. Vi ender med to af hver af de tre varianter og således er hele selskabet (forhåbentlig) glade. Glæder mig især til at se de mindste i selskabet deltage i festmåltidet. Inklusiv nytårshat, hvis jeg får min vilje.

Pønser også lidt på at bestille hotdogs til natmad og Gin & TonicKassen eller GourmetVinKassen. Og måske også SnackKassen. Så slipper jeg helt og aldeles for at skulle ud at handle. Nemt.

Kassetænkning som hverdagshelt

Hvis der er noget jeg med stor glæde, tager med mig ind i 2021, så er det vores ugentlige måltidskasselevering fra Aarstiderne.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har sagt til Nikolaj at jeg ELSKER vores måltidskasse og ikke helt ved, hvad jeg skulle gøre uden. Altså det ville jo nok gå, men mama mia, hvor jeg nyder og sætter pris på, at nogle dygtige mennesker har udtænkt hvad vi skal spise 3-5 af ugens dage. Og samlet de økologiske råvarer til de måltider (i rette mængder, så der ikke er spild) i en kasse OG leveret dem til døren. Det er for mig den vildeste hverdagsluksus og dét der får det helt til at glide lidt nemmere.

Vi får oftest BørneVegetar eller slet og ret BørnefamilieKassen. Blandt andre af mine yndlinge kan jeg nævne Verdenskassen, Den Glutenfri VeganerKasse og PescetarKassen. Jeg spiser stort set ikke kød, men det gør resten af husholdningen lejlighedsvis og ved at mikse og matche kasser over tid, så bliver alles behov og ønsker dækket. Jeg køber som regel som ‘en enkelt levering’ og vælger kasse fra uge til uge fremfor at få den samme kasse igen og igen. Blot et tip, hvis I også kan lide variation og afveksling.

Hvis man er lun på måltidskasseidéen, men ikke ved, hvor man skal starte eller hvad man skal vælge, så er Måltidskasseguiden et alletiders værktøj.

Oftest supplerer vi med en kasse med Snackgrønt og evt. FrugtPosen eller et kit til hvid pizza, og så er det minimalt, hvad vi ellers skal handle. Det synes jeg er rart. At majoriteten af det vi skal spise, bliver leveret nemt og bekvemt. OG er 100% økologisk, uden unødig emballage og fortrinsvis i sæson. Bæredygtigt. Og med en no-fly-policy. Aarstiderne selv kalder det Planetar. Det synes jeg er en god måde at se det på og noget at efterstræbe.

Og så har jeg her til julen også suppleret med lidt juleknas, bag-selv-småkager og årstidens frugter.

Bruger I en måltidskasseløsning? Eller kunne I finde på det?

Få 20% rabat på dit kassekøb hos Aarstiderne

Hvis I vil prøve Aarstidernes måltidskasser, så er der 20% med koden EMILY20 – man kan til info kun indløse rabatten på computer/i browser og ikke via app’en.

Til gengæld kan ‘gamle’ kunder også godt benytte den. Dog skal man lige afbryde sit abonnement og så starte det på ny. Har man problemer eller spørsgmål, så er de klar til at hjælpe hos Aarstidernes kundeservice: 70260066 eller hej@aarstiderne.com

Rabatten gælder ALLE deres abonnementsvarer; selvfølgelig måltidskasser men også Frankly JuiceKassen, Juice Selv-Kassen, SmoothieKassen, Brød/Frugt/GrøntsagsKasser osv. Man kan altså lave et økologisk kasse-storindkøb til hele ugen og spare 20% på det hele.

En ret så lækker julegave fra Aarstiderne og mig, hvis jeg selv skal sige det ♥

Bemærk: Rabatten gælder ikke på nytårsmenu og -varer, da de ikke er abonnementsvarer. Men den gælder på ALLE abonnementsvarer. Bl.a. dem jeg nævner ovenfor. Har man allerede benyttet min rabatkode tidligere i år, så kan man heller ikke bruge den igen.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det er jo heldigvis helt op til en selv. Jeg er glad for at Aarstiderne ..
  • Maria Åh, har det meget ambivalent med de måltidskasser. Det er jo smart, men også liidt ..

Bøger