Weekly Wanted

weekly wantedHvad jeg har på hjernen denne torsdag. Har allerede klikket 2’eren hjem og 1’eren har jeg, så nu mangler jeg bare en Piña Colada og så er mit liv komplet ;)

  1. Stribet bomuldsstrik fra Ganni (på udsalg)
  2. Parka med camouflageprint fra Asos
  3. Enhjørning småkageudstikker fra Meri Meri
  4. Koralfarvet læbestift fra MAC
  5. Lædersandaler fra & Other Stories
  6. Piña Colada – opskrift her
  7. Jeans med løst fit fra Levis
  8. The book of palms fra Taschen

english2lyse

indeholder reklame i form af affiliatelinks

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon ;) ;) ;) ..
  • Anna Høhø Book of Palms.... Palm reading X) ..

Weeeeeekend!

weeekend3

Forårs- og fredagsfornemmelser til op over begge ører. Sådan har jeg det i dag, for selvom det kun er torsdag og egentlig ret koldt, så skinner solen og der er en ekstra lang weekend lige rundt om hjørnet. Og hveder i aften.

Jeg har (indtil videre) haft en mægtig dejlig dag. Det er som om der er noget særligt over København (og det gælder sikkert mange steder), så snart solen for alvor begynder at titte frem.

Da jeg tidligt i morges, på vej til dagens første møde, kørte igennem et wienerbrødsduftende Vesterbro (jeg passerede en del bagere), var folk allerede myldret ud og sad udenfor caféerne, pakket ind i tæpper og nød deres morgenkaffe. Særligt lagde jeg mærke til en mand, der sad udenfor en café på Istedgade og havde selskab af en lille, gammel og gråmulet hund, der sad ved siden af ham. Også pakket ind i tæppe. De så virkelig ud som om de havde noget sammen og som om de nød, at de nu kunne sidde dér og drikke kaffe under åben himmel igen.

weeekend2

Jeg har det sådan her i dag ;) Og det startede allerede helt tidligt på morgenkvisten, hvor en endnu ikke helt vågen kærestetype, blev lokket til at tage disse billeder.

weeekend4

Jeg håber, I får en helt og aldeles fabelagtig lang weekend og at I får masser af lune hveder (med tandsmør!).

Og kig endelig ind forbi her, for selvom jeg også skal bruge fridagene på at spise hveder, rydde op og ud i min garderobe, brunch og en lille tur i sommerhus, så planlægger jeg også at opdatere flittigt her, med ‘Weekly Wanted’, fredagscocktails og andet godt.

weeekend1

 

Seneste kommentarer
  • Eva Så det sidste sommer en morgen på DR2. Syerske havde det rigeligt hårdt, lang arbejdstid, ..
  • Emily Salomon :) Hugs to you sweet Rena ..

Læseklub i maj: Skæbne og hævn

maj bog

Af og til sker det at man falder over (falder for?) en bog udelukkende pga. omslaget. Og selvom vi godt ved, at det ikke er sådan man skal dømme bøger (eller mennesker), så må jeg indrømme at det var tilfældet med maj måneds læseklubbog, Skæbne og hævn af Lauren Groff.

Altså det var omslaget, der fik mig til overhovedet at tage den op. For jeg kendte ikke forfatteren (det er også første gang en af hendes bøger bliver oversat til dansk), men det jeg læste på bagsiden, samt på de første par sider (spændende, fængende, meget potent, godt skrevet), fik mig til at tage bogen med hjem. For jeg tror, at den har en hel del at byde på udover det pæne udseende ;)

Jeg håber, I har lyst til at læse med.

Vi diskuterer Skæbne og hævn torsdag d. 9. juni.

maj bog2

Fra bogens bagside:

Skæbne og hævn er historien om Lotto og Mathilde, der bliver stormende forelskede på college og gifter sig kort efter. Som 22-årige er de smukke, succesrige og har storslåede fremtidsudsigter.

Skæbne og hævn er en roman om, hvordan kærligheden velsigner, transformerer og bedrager os. Alle historier har nemlig to sider og nogle gange viser det sig, at nøglen til et lykkeligt ægteskab ikke er dets sandheder men dets hemmeligheder.

“Laruren Groff er en forfatter med et sjældent talent og Skæbne og hævn er en skamløst ambitiøs roman, der leverer – med komedie, tragedie, klogskab og et umiskendeligt skær af talent hele vejen igennem.” New York Times Book Review.

 

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Karina, den kommer på her på bloggen i aften :) Kram Emily ..
  • Karina Hej Emily, Hvor kan jeg finde / deltage i diskussionen af denne vidunderlige bog? Mvh ..

Bahn Mi & Ceviche

Banh mi

Min kærestes butik ligger i Elmegade og i Elmegade ligger der også en forretning hvor de sælger Banh Mi, der er de lækreste vietnamesiske sandwich. Som vi snart har købt lidt for mange af. Banh Mi hedder biksen ganske mundret og har man endnu ikke smagt sådan en bandit, har man noget til gode og jeg anbefaler, at man hurtigst muligt frekventerer Elmegade 20 og spiser en.

Har man ikke Elmegade i nærheden, så er der en opskrift på Banh Mi til jer her. Det er dog ikke mig, der har begået den, men to overordentlig seje, unge damer, der udkommer med deres første (og meget flotte!) kogebog i dag.

Bogen hedder Rositas og Franciskas Bistro og den indeholder masser af lettilgængelige og lækre opskrifter alle med udspring i netop bistroen, tavernaen, street-food’en osv. Lige noget efter min næse.

(mere…)

Seneste kommentarer
  • Louise Det ser rigtig fint ud - men de syltede kinaradiser og gulerødder, der normalt er ..
  • Laura Herhjemme er vi virkelig også fan af Bahn Mi! Allerhelst fra et lille, snusket gadekøkken ..

Mine favoritter

Wall candy. New posters

annonce-u-baggrund11desenio1

Som nogle af jer allerede har luret på Instagram, så har vi fået nye plakater op i både stuen og soveværelset. Den smukke, pink Mosse-plakat blev simpelthen en kende for farverig overfor vores regnbuereol og er blevet skiftet ud med en noget mere generisk og monokrom flok, der giver et roligere udtryk og er mere os, når det kommer til stykket.

Og bare rolig. Mosse-billedet har fået et godt nyt hjem hos Mies søster, der lige akkurat stod og manglede det til sit nye hus. Jeg savner det lidt, men er så glad for vores nye posters, at det lige går ;)

desenio3

Vi valgte en gylden ananas, et grafisk skovprint og en buffalo-illustration. Det beskriver os i øvrigt meget godt…

desenio8

… og lidt fotokunst. Kan så godt lide det billede med fuglene. Og så synes jeg de alle fire komplementerer hinanden på fineste vis. Det er faktisk mestendels drømmemandens fortjeneste. Han har et godt øje for sådan noget…

Alle posters og rammer er fra Desenio, der har et virkelig imponerende udvalg og hvor alting tilmed er til at betale. Så går det også an at skifte plakaterne ud af og til.

desenio4

(mere…)

Seneste kommentarer
  • Kirsteen Hej Emily, Super fine ting I har på væggene. Jeg har forelsket mig lidt i det ..
  • Camilla Hej. Det er altså bare blevet lækkert. Hvor er sengetæppet fra? :) God regnvejrsaften ..

Skønhedsfavoritter april

beauty faves4

Var det noget med fyldigere øjenbryn, ensartet, strålende hud, en opfriskende badeoplevelse eller en velduftende og afslappende pause? Så kig med her :)

Jeg er helt med på, at skønhed i særdeleshed kommer indefra og i øvrigt er voldsomt påvirket af vores livsstil, men derfor skader lidt dullegrej bestemt ikke. Hverken på skønheds- eller velværekontoen.

Og det er efterhånden længe siden, jeg har delt de skønhedsprodukter, jeg tripper over for tiden, så her er sådan en omgang og så vil jeg ellers bestræbe mig på at gøre det til en tilbagevendende begivenhed hver måned.

(mere…)

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Heidi, avs, det lyder ikke godt. Måske den solcreme du bruger ikke er så ..
  • Heidi Hej. et helt andet spørgsmål . Er ude hele dagen grundet mit job og i ..

Ugens udfordring – update

call me maybe

Billede herfra

Sidste uges udfordring endte helt lykkeligt for mit vedkommende, men den viste sig dog også at give lidt bagslag.

Jeg fik skrevet syv postkort, ringet til et par veninder, jeg ikke havde talt med længe og sendt en god håndfuld sms’er og mails til nogle jeg gerne ville se, men som jeg havde udsat alt for længe at kontakte.

Så langt så godt og hele den del føltes mægtig dejlig. I en tid hvor man har travlt med at dyrke arbejde, træning eller lignende, føltes det godt at pleje noget så essentielt som relationer. Men hvis man gerne vil lave aftaler med mere end fem personer på en uge, har man hurtigt for få dage at gøre godt med (luksusproblem I know) og derfor blev det også lidt af en kalenderkabale, hvilket ikke lige var tiltænkt.

Derfor vil jeg fremover prøve at blive bedre til at ringe eller skrive til folk løbende og fordelt over tid, i stedet for at udskyde en masse og så prøve at råde bod på det hele på en uge ;)

 

Bøger