I denne måned har jeg lokket Marie Worsaae, der er partner i fantastiske Aiayu, til at være med i min venindebog.

Tanken med venindebogen er, som skrevet tidligere, at jeg vil præsentere jer for nogle seje kvinder, som jeg finder inspirerende og interessante og invitere jer med indenfor i deres univers. Forhåbentlig I også bliver inspirerede :)

Marie bød for et par uger siden indenfor på kaffe og kokostoppe og romkugler (jeg var glad!) og så snakkede vi ellers om rejseliv, at bo pænt og bæredygtighed. Blandt andet. Og så udfyldte Marie selvfølgelig venindebogen (spoiler: hun har kysset med Javier Bardem, siger det bare!). Læs med nedenfor.

Og rigtig, rigtig god weekend allesammen <3

Ps. Venindebog med Andrea Elisabeth Rudolph og Stine Bramsen.

ES: Du rejser meget bl.a. i forbindelse med dit arbejde med Aiayu, hvad giver det dig?
MW: Det giver en følelse af at vores brand rækker ud over bare at være tøj. At der er en menneskelig relation og formål i den anden ende. Når man kommer ud til Bolivia og besøger de mennesker der ligger så meget sjæl (aiayu betyder sjæl på boliviansk) i vores ting, bliver man så taknemmelig og ydmyg. Faktisk tror jeg, at det rejser giver én, hvis man er åben overfor at møde fremmede i deres element, er ydmyghed overfor hvor mange måder livet kan leves på.

På messer i Europa giver det mig også en bedre forståelse af hvordan Aiayu opfattes af andre – og hvad vi kan gøre bedre. Dét at rejse med et formål rundt i verden, og have en slags berettigelse i de lande man besøger og en naturlig indgangsvinkel til nogle lokale, er en stor gave. Man lærer folk at kende på en anden måde og det er sjovt hvordan noget så overfladisk som mode, har givet mig nogle meget dybe venskaber på tværs af landegrænser og sprog. Man får et fælles sprog som kan udvikle sig til mere og tilmed venskaber i nogle tilfælde.

ES: På hvilken måde ‘samler’ du inspiration, når du rejser?
MW: Det er ofte indtryk, indpakningen af noget bestik på en restaurant, noget grafik på en tændstikæske. Så egentlig handler det om at have sanserne åbne og sørge for ikke at have sine dage booket for meget op. At turde lade dagen have pusterum og plads til at ting kan opstå. Det er der inspirationen opstår. At turde komme hen et sted, hvor man måske keder sig lidt, er sundt for inspirationen.

På mine rejser mødes jeg også gerne med mennesker, der bor hvor jeg er. Deres livssyn og de ting de ser kan også inspirere mig og få mig til at se ting på en anden måde. Så det kan både være gennem mennesker og noget materielt.

ES: Hvad kan du bedst lide? Rejse eller hverdag?
MW: Det er et godt spørgsmål…for det første er der langt mere hverdag end rejseri i mit liv, selvom instagram sikkert kan give indtryk af andet. Jeg har valgt at se det som en mulighed, at jeg ikke har har fået børn endnu, til så at tage en stor bid af livet i forhold til at rejse og opleve verden. Men hverdag skræmmer mig ikke og jeg elsker faktisk hverdag. At spise morgenmad med min kæreste på en mandag morgen derhjemme, er ligeså luksus for mig, som det er at nyde den i New York. Det vigtige er nærværet i begge. Jeg glæder mig næsten altid til at komme på arbejde og være sammen med min partnere i Aiayu og mine andre dejlige kollegaer. En god hverdag gør rejseriet sjovere og jeg elsker oftest at komme hjem. Ligeså dårlig jeg er til at have egentlige rutiner i mit liv, elsker jeg også en vis fasthed omkring min hverdag. Det er godt for mig.

ES: Du bor helt utroligt pænt. Hvad giver det dig at have en rar base?
MW: Det giver mig en følelse af noget der er mit og noget der venter på mig, når jeg har været væk. Samtidig lever jeg med en masse ting som er min historie og mit liv, som gør, at det føles som et hjem og ikke bare en lejlighed. Jeg kan godt lide at gå og finde ting til mit hjem hen ad vejen. Et hjem er ikke født på en dag. Så der kan sagtens være bare vægge i lang tid, indtil jeg synes jeg har det rigtige.

Aiayu er selvfølgelig også en stor del af mit hjem og liv, og jeg lever med de produkter jeg også sælger, hvilket gør jeg ofte føler jeg deler noget jeg holder af, mere end jeg egentlig sælger det. Det at kunne stå inde for det man laver, er en stor gave og noget jeg aldrig vil kunne slippe.

ES: Hvad er dine bedste bæredygtige tips?
MW: At købe ting af en god kvalitet så det holder, at spørge ind til hvor ting er produceret og lære noget om materialet eller hvor det er lavet – og ikke tro at fordi man køber bæredygtigt så køber man ting i dårligere kvalitet eller er usexet. Det kan sagtens gå hånd i hånd, modsat af hvad mange stadig har af fordomme om bæredygtighed og økologi (i hvert fald når det kommer til mode). Når man får en historie bag et produkt, får man en anden respekt for det – og værdsætter det måske lige dét mere. Mange mærker har en historie eller en viden som de gerne vil dele ud af og som kan gøre én rigere. Med Aiayu ønsker vi også at give vores viden fra os om den kvalitet og det land vi har arbejdet med i 10 år….det skal ikke være det der gør man køber produktet, men måske forstår man nogle ting lidt bedre eller i hvert fald forstår håndværket bag produkterne.

VENINDEBOG: 

Kælenavne: ​Jeg havde ikke nogle indtil jeg blev 20…nu er det nok Musse, Mussemor og Worsaae
Yndlingsfarve:​ Må være noget med grøn…lige nu :)
Livret: ​Alt hvor jeg kan putte citron, persille og salt på….jeg er ikke til tung mad…det skulle lige være en wienerschnitzel, som var min livret da jeg var lille…
Hvis du kun kunne tage en slags slik med på en øde ø: Lakridser ​- og helst den salte af slagsen…
Yndlingssted: ​Et lille sted i Italien hvor jeg er hver sommer. Maden, mentaliteten og indstillingen til livet gør mig lykkelig og sætter mit liv i et vigtigt perspektiv hver gang.
Drinken du bestiller igen og igen: En god gin tonic der er lavet med kærlighed
​Ynd​lingsduft: Min kæreste
En restaurant eller café du kan anbefale: ​Morgenmad på Otto i Store Kongensgade, frokost på Abc Kitchen i New York og en spaghetti vongole et sted i Italien under åben himmel….
Yndlingssang:​ Lige nu hører jeg tit ‘Pregnant’, ellers må det være ‘Proud mary’, der gennem tiden er blevet spillet mest eller noget med Stevie Wonder…jeg kunne nok godt kultivere min musik smag lidt. Min veninde Vanessa er fantastisk til at åbne mine sanser og stemninger med musik, jeg ikke kender.
Bedste bog du har læst: ​Ingrid Betancourts bog ‘Selv stilhed hører op’ om hendes år i fangenskab i Columbias jungle, gjorde stort indtryk på mig fordi den beskrev hvad der sker med mennesker under fangenskab og gav mig tanker om hvad frihed egentlig betyder. ‘Kim’ – Kim Malthe Bruuns breve under 2. Verdenskrig fordi de viser et menneske i den mest pressede situation et menneske kan være i og alligevel rummede han kærlighed og overskud. Og ‘Vindens skygge’ fordi den gav mig duften tilbage af Barcelonas gader, hvor jeg engang har boet.
Yndlingsfilm el. tv-serier: ‘​Homeland’ gør mig søvnløs, ‘Out of Africa’ giver mig rejselængsel efter store vidder
5 ting i din taske: ​Min Helen clutch som jeg bruger til alt fra makeup til dankort, Rudolph Care facial oil (til at give min hud glød i løbet af dagen), Kjær Weiss luminizer øjenskygge, nogle kvitteringer jeg ikke har styr på– og på en god dag, lidt træningstøj til min yndlingstræning hos Powerhouse Cph. Det ligger lige ved mit arbejde – og er virkelig effektiv træning for mig.
Hvad gør dig glad: ​Kærlighed, mennesker der tør dele og vise begejstring, når solen skinner og når jeg føler mig nysgerrig på det der er omkring mig
Det værste du ved: Uærlighed, når jeg ikke når at være der for dem jeg elsker og når ting føles ligegyldige. Jeg trives også skidt ved at være sammen med mennesker der lever og drives af at sammenligne sig med andre i stedet for at mærke efter og vide hvad der er godt for dem. Det er vigtigt at man selv sætter barren for ens liv og den ikke dikteres af omverdenen.
Kendis-crush: ​Javier Bardem, som jeg faktisk har kysset, da jeg skulle være hans hollandske ekskæreste i filmen “Mit indre hav”. Det blev dog kun til et kort billede, men trods alt et kys for filmens skyld…næsten:)
Guilty pleasure: Chips (har jeg fra min far) og det spanske sladderblad ‘Hola’. Bilder altid mig selv ind, at jeg holder mit spanske ved lige, når jeg læser fuldstændige håbløse artikler om en eks-tyrefægters stygge hjem i Sevilla.