I denne måned har jeg lokket Marie Worsaae, der er partner i fantastiske Aiayu, til at være med i min venindebog.
Tanken med venindebogen er, som skrevet tidligere, at jeg vil præsentere jer for nogle seje kvinder, som jeg finder inspirerende og interessante og invitere jer med indenfor i deres univers. Forhåbentlig I også bliver inspirerede :)
Marie bød for et par uger siden indenfor på kaffe og kokostoppe og romkugler (jeg var glad!) og så snakkede vi ellers om rejseliv, at bo pænt og bæredygtighed. Blandt andet. Og så udfyldte Marie selvfølgelig venindebogen (spoiler: hun har kysset med Javier Bardem, siger det bare!). Læs med nedenfor.
Og rigtig, rigtig god weekend allesammen <3
Ps. Venindebog med Andrea Elisabeth Rudolph og Stine Bramsen.
ES: Du rejser meget bl.a. i forbindelse med dit arbejde med Aiayu, hvad giver det dig?
MW: Det giver en følelse af at vores brand rækker ud over bare at være tøj. At der er en menneskelig relation og formål i den anden ende. Når man kommer ud til Bolivia og besøger de mennesker der ligger så meget sjæl (aiayu betyder sjæl på boliviansk) i vores ting, bliver man så taknemmelig og ydmyg. Faktisk tror jeg, at det rejser giver én, hvis man er åben overfor at møde fremmede i deres element, er ydmyghed overfor hvor mange måder livet kan leves på.
På messer i Europa giver det mig også en bedre forståelse af hvordan Aiayu opfattes af andre – og hvad vi kan gøre bedre. Dét at rejse med et formål rundt i verden, og have en slags berettigelse i de lande man besøger og en naturlig indgangsvinkel til nogle lokale, er en stor gave. Man lærer folk at kende på en anden måde og det er sjovt hvordan noget så overfladisk som mode, har givet mig nogle meget dybe venskaber på tværs af landegrænser og sprog. Man får et fælles sprog som kan udvikle sig til mere og tilmed venskaber i nogle tilfælde.
ES: På hvilken måde ‘samler’ du inspiration, når du rejser?
MW: Det er ofte indtryk, indpakningen af noget bestik på en restaurant, noget grafik på en tændstikæske. Så egentlig handler det om at have sanserne åbne og sørge for ikke at have sine dage booket for meget op. At turde lade dagen have pusterum og plads til at ting kan opstå. Det er der inspirationen opstår. At turde komme hen et sted, hvor man måske keder sig lidt, er sundt for inspirationen.
På mine rejser mødes jeg også gerne med mennesker, der bor hvor jeg er. Deres livssyn og de ting de ser kan også inspirere mig og få mig til at se ting på en anden måde. Så det kan både være gennem mennesker og noget materielt.
ES: Hvad kan du bedst lide? Rejse eller hverdag?
MW: Det er et godt spørgsmål…for det første er der langt mere hverdag end rejseri i mit liv, selvom instagram sikkert kan give indtryk af andet. Jeg har valgt at se det som en mulighed, at jeg ikke har har fået børn endnu, til så at tage en stor bid af livet i forhold til at rejse og opleve verden. Men hverdag skræmmer mig ikke og jeg elsker faktisk hverdag. At spise morgenmad med min kæreste på en mandag morgen derhjemme, er ligeså luksus for mig, som det er at nyde den i New York. Det vigtige er nærværet i begge. Jeg glæder mig næsten altid til at komme på arbejde og være sammen med min partnere i Aiayu og mine andre dejlige kollegaer. En god hverdag gør rejseriet sjovere og jeg elsker oftest at komme hjem. Ligeså dårlig jeg er til at have egentlige rutiner i mit liv, elsker jeg også en vis fasthed omkring min hverdag. Det er godt for mig.
ES: Du bor helt utroligt pænt. Hvad giver det dig at have en rar base?
MW: Det giver mig en følelse af noget der er mit og noget der venter på mig, når jeg har været væk. Samtidig lever jeg med en masse ting som er min historie og mit liv, som gør, at det føles som et hjem og ikke bare en lejlighed. Jeg kan godt lide at gå og finde ting til mit hjem hen ad vejen. Et hjem er ikke født på en dag. Så der kan sagtens være bare vægge i lang tid, indtil jeg synes jeg har det rigtige.
Aiayu er selvfølgelig også en stor del af mit hjem og liv, og jeg lever med de produkter jeg også sælger, hvilket gør jeg ofte føler jeg deler noget jeg holder af, mere end jeg egentlig sælger det. Det at kunne stå inde for det man laver, er en stor gave og noget jeg aldrig vil kunne slippe.
ES: Hvad er dine bedste bæredygtige tips?
MW: At købe ting af en god kvalitet så det holder, at spørge ind til hvor ting er produceret og lære noget om materialet eller hvor det er lavet – og ikke tro at fordi man køber bæredygtigt så køber man ting i dårligere kvalitet eller er usexet. Det kan sagtens gå hånd i hånd, modsat af hvad mange stadig har af fordomme om bæredygtighed og økologi (i hvert fald når det kommer til mode). Når man får en historie bag et produkt, får man en anden respekt for det – og værdsætter det måske lige dét mere. Mange mærker har en historie eller en viden som de gerne vil dele ud af og som kan gøre én rigere. Med Aiayu ønsker vi også at give vores viden fra os om den kvalitet og det land vi har arbejdet med i 10 år….det skal ikke være det der gør man køber produktet, men måske forstår man nogle ting lidt bedre eller i hvert fald forstår håndværket bag produkterne.
VENINDEBOG:
Kælenavne: Jeg havde ikke nogle indtil jeg blev 20…nu er det nok Musse, Mussemor og Worsaae
Yndlingsfarve: Må være noget med grøn…lige nu :)
Livret: Alt hvor jeg kan putte citron, persille og salt på….jeg er ikke til tung mad…det skulle lige være en wienerschnitzel, som var min livret da jeg var lille…
Hvis du kun kunne tage en slags slik med på en øde ø: Lakridser - og helst den salte af slagsen…
Yndlingssted: Et lille sted i Italien hvor jeg er hver sommer. Maden, mentaliteten og indstillingen til livet gør mig lykkelig og sætter mit liv i et vigtigt perspektiv hver gang.
Drinken du bestiller igen og igen: En god gin tonic der er lavet med kærlighed
Yndlingsduft: Min kæreste
En restaurant eller café du kan anbefale: Morgenmad på Otto i Store Kongensgade, frokost på Abc Kitchen i New York og en spaghetti vongole et sted i Italien under åben himmel….
Yndlingssang: Lige nu hører jeg tit ‘Pregnant’, ellers må det være ‘Proud mary’, der gennem tiden er blevet spillet mest eller noget med Stevie Wonder…jeg kunne nok godt kultivere min musik smag lidt. Min veninde Vanessa er fantastisk til at åbne mine sanser og stemninger med musik, jeg ikke kender.
Bedste bog du har læst: Ingrid Betancourts bog ‘Selv stilhed hører op’ om hendes år i fangenskab i Columbias jungle, gjorde stort indtryk på mig fordi den beskrev hvad der sker med mennesker under fangenskab og gav mig tanker om hvad frihed egentlig betyder. ‘Kim’ – Kim Malthe Bruuns breve under 2. Verdenskrig fordi de viser et menneske i den mest pressede situation et menneske kan være i og alligevel rummede han kærlighed og overskud. Og ‘Vindens skygge’ fordi den gav mig duften tilbage af Barcelonas gader, hvor jeg engang har boet.
Yndlingsfilm el. tv-serier: ‘Homeland’ gør mig søvnløs, ‘Out of Africa’ giver mig rejselængsel efter store vidder
5 ting i din taske: Min Helen clutch som jeg bruger til alt fra makeup til dankort, Rudolph Care facial oil (til at give min hud glød i løbet af dagen), Kjær Weiss luminizer øjenskygge, nogle kvitteringer jeg ikke har styr på– og på en god dag, lidt træningstøj til min yndlingstræning hos Powerhouse Cph. Det ligger lige ved mit arbejde – og er virkelig effektiv træning for mig.
Hvad gør dig glad: Kærlighed, mennesker der tør dele og vise begejstring, når solen skinner og når jeg føler mig nysgerrig på det der er omkring mig
Det værste du ved: Uærlighed, når jeg ikke når at være der for dem jeg elsker og når ting føles ligegyldige. Jeg trives også skidt ved at være sammen med mennesker der lever og drives af at sammenligne sig med andre i stedet for at mærke efter og vide hvad der er godt for dem. Det er vigtigt at man selv sætter barren for ens liv og den ikke dikteres af omverdenen.
Kendis-crush: Javier Bardem, som jeg faktisk har kysset, da jeg skulle være hans hollandske ekskæreste i filmen “Mit indre hav”. Det blev dog kun til et kort billede, men trods alt et kys for filmens skyld…næsten:)
Guilty pleasure: Chips (har jeg fra min far) og det spanske sladderblad ‘Hola’. Bilder altid mig selv ind, at jeg holder mit spanske ved lige, når jeg læser fuldstændige håbløse artikler om en eks-tyrefægters stygge hjem i Sevilla.
-
Caroline Sikke et dejligt interview! Meget inspirerende :) Er det mon muligt at få at vide, ..
-
marie worsaae tak for de søde kommentarer...min glimmersko er fra aquazurra - som kan fåes hos holly ..
Vi rejser mod Bali i weekenden og jeg er så småt begyndt at pakke mine sydfrugter. Og noget jeg er ekstra omhyggelig med at have styr på, er min håndbagage. For mig er det nemlig alfa og omega at selve turen (især når den er så lang) bliver så behagelig som muligt. Så kan man nemlig kan komme nogenlunde frisk frem og være klar til at nyde sin ferie med det samme.
Og så har jeg også altid en lille toilettaske med om bord, med forebyggelse og førstehjælp til flyvetræt hud. Denne gang er den pakket med mine favoritter fra Avène. Jeg vil nemlig gerne beskytte min hud mod at blive tørret helt ud, sådan at den også er fin og ferieklar, når jeg kommer frem. Dehydreret, tør hud er ret og slet mindre modstandsdygtig og det er en skidt måde at starte på næsten uanset destination (ski, sol, storby med forurening).
Kig med hvad jeg pakker i min håndbagage nedenfor.
I min ‘bring on board’ toilettaske:
- Kildevandsspray. Spray i ansigtet undervejs efter behov
- En god og beroligende ansigtscreme. Påfør under turen 1-2 gange. Gerne umiddelbart efter du har brugt kildevandsspray
- Læbepomade
- Evt. fugtmaske (en der ikke behøver blive vasket af). Har lovprist denne tidligere bl.a. her. Er helt afhængig af den. Kom den gerne på i stedet for dagcreme inden flyveturen + evt. undervejs.
- Mascara. Jeg rejser altid uden makeup (hverken på hud eller øjne), men jeg vil gerne kunne komme lidt mascara på, lige inden jeg ankommer
- Solcreme. Skal selvklart ikke på før eller under flyveturen, men det kan være rart at have en lille en ved hånden, når man ankommer.
- Tørshampoo. Også til lige at blive frisket lidt op ved ankomst
- Håndsprit
- Evt. tandbørste og tandpasta
- Hårelastikker
- Kontaktlinser/briller
Det fede ved at have sådan et survival kit med om bord, er at man heller ikke er helt på den, hvis ens bagage er væk/forsinket.
Andet jeg har med i håndbagagen:
- Penge og pas
- Magasiner
- Bog
- Gode podcasts og høretelefoner
- Pastiller eller tyggegummi
- En snackbar, nødder eller lign. Dejligt at have hvis flymaden ikke er et hit eller til nødsituationer, når man er fremme. Har ikke tal på hvor mange gange nødder har reddet mig fra at blive ‘hangry’.
- Sovemaske
- Et stort, tyndt tørklæde. Læg det over hovedet mens du sover, så danner der sig en lille ‘fugthule’ (lyder klamt, er godt!) pga. udåndingen og din hud og slimhinder vil elske dig for det. Virker også bedre end noget ‘do not disturb’-skilt på (lidt for) snaksalige medpassagerer ;)
- Melatonin eller baldrian. Naturligt søvndyssende
- Solbriller. Rare at have ved ankomst
-
De er fra Skull Candy :) Elsker dem også, både gode og pæne :) ..
-
Hej Hvad er det for nogle høretelefoner du har? De er vildt flotte ..
Hvad jeg kaster lange, drømmende blikke efter denne uge. Er helt forelsket i frakken med frynserne, som jeg gerne vil putte mig i på kølige forårsaftener og så gad jeg altså også godt kunne smække benene op på en pæn, lyserød puf efter lange, travle dage.
- Blå frakke med frynser fra by Malene Birger
- Silketørklæde med print fra Baum und Pferdgarten
- Acai øjencreme fra Rudolph Care
- Velourpuf fra Normann Copenhagen
- iPhone cover fra Sonix
- Solbriller med spejlglas fra Asos
- Skjortekjole med blomsterprint fra Ganni
- Tricolore clutch fra Clare V
- Blue wool blend coat from by Malene Birger
- Silk scarf with print from Baum und Pferdgarten
- Acai eye cream from Rudolph Care
- Velvet pouf from Normann Copenhagen
- iPhone cover from Sonix
- Solbriller med spejlglas from Asos
- Dress with flower print from Ganni
- Tricolore clutch from Clare V
indeholder reklame i form af affiliatelinks
-
Jeg siger også ja tak! ;) Kram ..
-
Jeg er egentligt ikke helt så meget til hele frynse-trenden, men den jakke det? Wauw. ..
Hvis der er noget, der kan gøre mig blød i knæene og varm om hjertet (altså udover babyer og hundehvalpe og min kæreste), så er det undertøj og neglelak. Og tænkte, at et par af jer måske havde det lige sådan? Derfor har jeg sammen med Viola Sky og essie lavet 3 x påskeæg for voksne, for at forkæle nogle af jer med et lækkert sæt undertøj og matchende neglelak.
Der er to sæt undertøj og en bikini med tilhørende lakker på højkant til 3 heldige vindere OG så er der en rabatkode til jer allesammen.
Kig med nedenfor for konkurrencebetingelser og kode :)
Lovely Coco + ‘licorice’ og ‘sugar daddy’
Rabatkode
Shop smukt lingeri eller badetøj hos Viola Sky med 20% rabat* med koden Emily – der blot skal tastes i rabatkodefeltdet i check ud. Gælder til og med søndag d. 20. marts.
*Gælder dog ikke på udsalgsvarer og lingerisæberne.
Tilmeld dig gerne Viola Sky’s nyhedsbrev for masser af info og guides om lingeri.
Lovely Frou Frou + ‘tart deco’, ‘peach daiquiri’ og ‘sunday funday’ fra essie
Konkurrence
For at deltage i konkurrencen skal blot lægge en kommentar nedenfor, hvor du linker til dit favoritundertøj fra Viola Sky OG fortæller mig hvilket af sættene her fra indlægget, du ønsker dig, hvis du vinder :)
Konkurrencen slutter på lørdag kl. 12.00 og vinderen får direkte besked pr. mail.
Miss Palm Spring + ‘chinchilly’ og ‘lady like’ fra essie
-
Sikken nogle flot lingeri. Dette undertøj er enormt fint og feminint med blonder, fine detaljer, ..
-
Uh, hvor lækkert, undertøjet fra Viola Sky er så smukt! Af sættene fra indlægget er ..
Sikke marts flyver afsted, det er i alle tilfælde allerede blevet tid til at præsentere april måneds bog, sådan at I har god tid til at nå at låne eller skaffe den.
Den kommende måneds bog er en af mine personlige yndlinge. Hvis ikke alleryndlings, selvom det i så fald for alvor er mit romantiske pigehjerte, der taler. Det er ingen ringere end kærlighedsromanen over dem alle, Stolthed & Fordom, der er så vittig og skarp og ikke mindst uendeligt spændende og rørende.
Hvis ikke I har læst den før, så må I altså gøre mig den tjeneste (om ikke nu så på et eller andet tidspunkt) og hvis I har læst den før, har I måske (ligesom jeg selv) lyst til at genlæse den. Under alle omstændigheder håber jeg, at I vil læse med og ikke mindst få en god læseoplevelse. Og at I vil dele den med mig, når vi diskuterer Stolthed og Fordom lørdag d. 6. maj.
Husk at vi diskuterer marts måneds bog Forestillinger om Ana Ivan torsdag d. 31. marts her på bloggen. Så man kan stadig lige nå at være med, hvis man læser flittigt i påsken :)
Læs mere om hvordan læseklubben fungerer her.
Fra bogens bagside:
Da Elizabeth Bennet møder den rige ungkarl mr. Darcy, synes hun, at han er både arrogant og indbildsk. Og da hun opdager, at han har stukket en kæp i hjulet for hendes søster Janes kærlighed til hans ven Bingley, vokser Elisabeths modvilje til direkte afsky.
Men hvad hun ikke ved er, at mr. Darcy meget mod sin vilje er blevet betaget af hende og hendes kvikke tunge, og at denne betagelse er ved at udvikle sig til en alvorlig forelskelse.
Stolthed og fordom er en af verdenslitteraturens største kærlighedsromaner og en gnistrende satire over sladder og snobbethed i i 1800-tallets engelske middelklasse, hvor en mors eneste ambition var at få afsat sine døtre så fordelagtigt som muligt.
-
[…] hvis I vil være med) starter med Stolthed og fordom, så passer det nemlig ..
-
Skøn skøn roman, Jane Austen har en stor plads i mit hjerte, og jeg er ..
I søndags ‘bagte’ jeg de her banditter, som jeg havde med til sammenskudtøsebrunch, hvor de var et stort hit. ‘Bagte’ fordi de slet ikke skal i ovnen, men blot blendes sammen og så på køl. Meget nemt og meget lækkert!
De er også alletiders som en energibar deluxe om eftermiddagen evt. i forbindelse med træning. Eller som ledsager til en kop kaffe. De indeholder ikke noget hvidt sukker (dog lidt honning) og er fulde af gode sager og næring.
RAW BROWNIES MED CHOKOGLASUR – 16 stk.
100 g usaltede cashewnødder
125 g mandler
200 g kokosmel
10 soltørrede dadler uden sten*
80 g raw kakaopulver
4 spsk hampefrø
2 spsk gojibær
3/4 dl flydende, rå honning
1 nip salt
ca. 1/2 dl vand
GLASUR
1/2 dl flydende, rå honning
2 spsk kokosolie
40-50 g raw kakaopulver
evt. 1/4 tsk chilipulver
PYNT
Hampefrø
Tørrede granatæblekerner
Hakkede pistacienødder
Gojibær
… eller hvad man nu lyster :)
- Kom alle ingredienser til bunden i en blender eller foodprocessor (det kræver en maskine med lidt power – ellers kan man køre det ad flere omgange) og blend indtil massen er jævn og hænger godt sammen.
- Tilsæt mere vand hvis det er for tørt.
- Hæld massen ned i en form (20×20 cm) beklædt med bagepapir og pres den godt ned i formen.
- Blend alle ingredienserne til glasuren sammen, og smag den til.
- Fordel glasuren over kagen og kom evt. pynt på.
- Sæt kagen på køl i et par timer, hvorefter den skæres i små firkanter.
- Opbevar kagen på køl hvor den snildt holder sig frisk i 3 dage eller mere.
*Jeg brugte lækre, klistrede Medjool-dadler.
Opskriften er oprindeligt fra søde Ditte Ingemanns dejlige og anbefalelsesværdige kogebog Sunde søde sager.
Jeg har tilføjet lidt hist og her. Bl.a. chilipulver i glasuren og hampefrø og gojibær i selve kagen + masser af pynt ;)
Haps!
-
Jepper og til at få det til at hænge sammen, så du kan også bruge ..
-
bruges honningen som sødemiddel eller hvordan? :)) ..
Jøsses! Sidste uges udfordring gik ikke særligt godt i min lejr. Altså jeg gennemførte og spiste kun noget med sukker i lørdag aften, hvor vi var til middag hos min kærestes familie. Så i alt 6 dage helt uden sukker. Så langt så godt.
Men udfordringen faldt sammen med, at jeg blev ramt af årets første høfeberanfald OG en solid omgang PMS, så jeg var generelt helt ved siden af mig selv og havde en voldsom trang til søde sager. Altså mere end sædvanligvis.
Så for at være helt ærlig kunne jeg ikke mærke den effekt, jeg havde håbet på. Mine høfebersymptomer slørede billedet og jeg var bare træt.
Nå, men nok klynkeri for jeg har om ikke andet fået blod på tanden til at gøre det en anden gang. OG så er jeg blevet vænnet af med at spise slik/chokolade hver aften og det vil jeg prøve at holde fast i. Altså ikke at det ikke må ske af og til ;)
Men jeg er spændt på at høre, hvordan det gik for de af jer, der legede med?
An update on last weeks challenge that didn’t go that well for me. On the bright side I managed to do 6 out of 7 days without any sugar at all. But I had PMS and hay fever season just started for me as well so I just felt tired (and a little angry) and had crazy sugar cravings (much more than usual). I guess I’ll try it again another time, to get the desired effect.
Jeg er generelt glad for de her banditter (især med saltkaramel og havsalt) og de redede mig altså for alvor i sidste uge, når jeg havde lyst til noget sødt.
I skulle have set mit ansigt, da jeg havde de allervildeste sukkercravings og fik to gange påskeæg i sidste uge. Vidste ikke om jeg skulle grine eller græde…
Nu er begge smagt, dog med streg under smagt. For jeg er trods alt blevet mere moderat mht. mit sukkerindtag, så jeg vil helt bestemt tage sådan en uge i ny og næ for lige at ‘nulstille’ :)
-
Lyder nu heller ikke som om det gik så skidt endda ;) Nok en meget ..
-
Det vil jeg gøre, tak for tippet <3 ..



























































