
Christine aka ACIE
Jeg har fået en masse søde, seje og dygtige damer til at ‘passe’ bloggen lidt, her mens jeg har hjernerystelse. Jeg har bedt dem hver især komme med deres bud på Små ting, som jeg ved at I er mange, der holder af. Og som også er nogle af mine egne favoritindlæg at lave. Derfor syntes jeg det kunne være hyggeligt at se hvilke ‘små ting’, der begejstrer nogle af mine egne yndlingsbloggere. Denne gang er det Christine Egholm, nok bedre kendt som Acie, der tager stafetten. – Klem Emily.
**********************************************************************************************
Mens Emily bruger sine kræfter på at komme til hægterne igen, har jeg også fået lov til at give mit bud på små lykkelige ting i mit liv lige nu. Nogle af jer kender mig nok, men andre gør måske ikke – det er mig, deroppe på billedet:) Jeg hedder (Anne) Christine, men de fleste kalder mig Acie eller AC. Til daglig arbejder jeg som nordisk digitalchef i et stort internationalt firma, hvor jeg lever et helt klassisk kontorliv med lidt for lange dage, mange rejser og en frygtelig masser powerpoint-præsentationer. Min fritid er, omvendt, mest noget med rejser, kager, kys fra min kæreste og pæne sko… og så noget bryllupsplanlægning lige for tiden. Jeg skal nemlig giftes til næste år;) Jeg har også en blog (den kan I finde HER) og nedenfor kan I læse fem små lykkelige ting fra den seneste tid i mit liv<3

{Hjemmebagte søndagsvafler – en ordentlig stak til min tømmermandsramte mand.. min opskrift har jeg delt lige her..}

{Min korte sømandsjakke i navy fra H&M, som jeg lige har købt… Jeg er en ægte sucker for garderobe-klassikere..}

{Tidlig lørdag med varme mini-croissanter, kaffe og en lille smule bryllupsinspiration fra ‘Style Me Pretty Weddings*.. Kender I ikke Cofocos frosne croissanter så skal I altså prøve dem… Mhmmmmm – de er SÅ gode!}

{Min nye cykelkurv fra Wald – fyldt til renden med blomster, mit stofnet fra YouHeShe og en cookie fra Lagkagehuset (som er min hemmelige last og en fast weekend-treat..)}

{Hyggelige weekend-dage med min mor og mine brudepiger omringet af tyl, blonder, flæser, glimmer og overdådige kjoler.. Jeg er dér i bryllupsplanlægningen, hvor man får lov til at prøve en MASSE kjoler i jagten på den helt rigtige og min indre prinsesses elsker det<3}

{At der kun er få dage til jeg for fjerde gang på et år sætter kurs mod New York, Thanksgiving turkey-party og min elskede nevø og niece.. Juhuuu – jeg GLÆDER mig som et lille barn}
RIGTIG GOD BEDRING SØDESTE EMS;-*
-
SMÅ TING - på besøg hos Emily Salomon.. - Acie.dk | Stylista.dk […] dagene er splittet ud og indhold forfattes til Emilys læsere. Idag er det mig, ..
-
Stine Tak for svaret. :) Jeg må lige på jagt efter dem! ..
{Katrine fra WEAREMAD i varme efterårsfavoritter og solbriller på en solrig novemberdag}
Jeg har fået en masse søde, seje og dygtige damer til at ‘passe’ bloggen lidt, her mens jeg har hjernerystelse. Jeg har bedt dem hver især komme med deres bud på Små ting, som jeg ved at I er mange, der holder af. Og som også er nogle af mine egne favoritindlæg at lave. Derfor syntes jeg det kunne være hyggeligt at se hvilke ‘små ting’, der begejstrer nogle af mine egne yndlingsbloggere. Denne gang er det Katrine Krogh, der tager stafetten. – Klem Emily.
*******************************************************************************************
Jeg har fået æren af, at dele et lille gæsteindlæg på Emily’s blog
imens hun passer på hovedet. Mit navn er Katrine Krogh og jeg har
bloggen WEAREMAD – en blog om personlig stil, mode, rejser og meget
mere. Jeg har fundet et par “Små Ting” og øjeblikke fra min uge, som jeg
gerne vil dele med jer.
Rigtig god lørdag!
{Til middag med ASOS på NOHO i Kødbyen, hvor der var dækket det smukkeste bord}
{Ind på bordet kom de lækreste fade med tapas, hvorefter vi fik serveret nogle meget velsmagende gin sour cocktails}
{Mads Nørgaard’s nyfortolkning af de klassiske striber i samarbejde med Magasin. Så fin med den lidt bredere hals}
{Frokostdate med veninde på stamstedet Taxa på Nørrebro, hvor de serverer en solid avokadomad}
{Min daglige dosis grønne matcha the, er blevet et must dette efterår}
{Et mere oversize take på den klassiske skjorte i kraftig bomuld er ny garderobefavorit. Skjorten her er fra Sparkz}
{Anette fra Beautyspace}
Jeg har fået en masse søde, seje og dygtige damer til at ‘passe’ bloggen lidt, her mens jeg har hjernerystelse. Jeg har bedt dem hver især komme med deres bud på Små ting, som jeg ved at I er mange, der holder af. Og som også er nogle af mine egne favoritindlæg at lave. Derfor syntes jeg det kunne være hyggeligt at se hvilke ‘små ting’, der begejstrer nogle af mine egne yndlingsbloggere. Denne gang er det Anette Kristine Poulsen, der tager stafetten. – Klem Emily.
******************************************************************************************
Jeg sender cyberspace-kram til dig Emily og håber, at du snart er i bedring og på bloggen igen. For du er savnet. At få lov til at lege med herinde på Emilys lege- slash arbejdsplads er en stor ære, så tak til Salomon.
Mit navn er Anette, og jeg arbejder til hverdag som skønhedsredaktør på Børsen og står bag bloggen www.beautyspace.dk. Jeg får også lov til at kloge mig på Go’ Morgen Danmark, og er lige nu heldig at holde mange foredrag om ’vejen til Superhud – no bullsh*t beauty’ krydret med skønhedstendenser.
{Forleden skrev en bloglæser til mig, at hun stod i kø som nummer 73 til bogen på biblioteket. Nummer 73! Det er her, jeg enten slår en nervøs latter op eller tænker, at hun nok har fået forkert besked – at der er gået noget galt med syvtallet. Det er ikke til at vide. Men i dag har jeg fået lov til at dele to gratis julegaver ud sammen med bogen, og det foregår ved bestilling HER, hvor du får Rudolph Cares fine håndcreme og Jurliques legendariske multibalm med}
{Nogle frokoster er sjovere end andre. Som i torsdags, hvor det var en fest at overvære Ole Henriksen bestille frokost. Han vil helst undgå salt og kød – ja, faktisk alle mejeriprodukter (spiser til gengæld masser af brød og kartofler). Da han var færdig med at personalize sin Nicoise salat, så tjeneren helt lettet ud, da jeg bad om min lige efter kortet. Ole minder mig altid om, at det aldrig er for sent at gøre sin hud til en komplimentmagnet}
{Du ved sikkert allerede, at Tom Ford er landet i Danmark. Det kan varmt anbefales at smutte forbi og stikke næsen i flaskerne. Jeg er VILD med Patchouli Absolu, som dufter af lystigt dansegulv tilsat læder og krydrede trænoter – lad den endelig sidde 20 minutter på huden, inden du dufter. At få en makeup og/eller duftkonsultation er gratis og ekstremt afslappende, for personalet taler med stewardessehypnotiserende stemmer. Prøv også primeren, men kaster et flot lys af sig uden, at man ender som en glinsende discokugle}
{MIT BEDSTE TIP er en vaskeklud. Hvis bare flere vidste, hvor meget en helt almindelig bomuldsvaskeklud kan gøre. Den er nemlig en hurtig genvej til en mere glansfuld hud. Brug den til at eksfoliere (dvs. fjerne en lillebitte del af hornlaget, altså de løse celler der sidder allerøverst) huden med under bruseren om morgenen. Hudforbedringen kommer, når de sløve celler bliver fjernet på kontrolleret vis. Altså ikke for skrapt (du skal ikke skrubbe), men heller ikke for ligegyldigt ved bare at ae. Og vigtigst: Ikke en gang om måneden eller to gange om ugen, men dagligt}
Jeg håber, at vi ses igen på Beautyspace, hvor du kan hooke op HER til VIP-pakker, trendupdates og sjove skønhedshistorier & fif. Eller Instagram på @beautyspace. Og ellers ses vi stensikkert i kommentarfeltet her hos Emily.
Kærlig hilsen Anette
-
@ KB - Tak for dine ord. Jeg tror ikke, hans kostvaner har et specifikt ..
-
Hej Anette! Har vaskekluden den samme eksfolierende effekt, hvis man efter at have renset sit ansigt, ..
{Sidsel fra Fashionpolish}
Jeg har fået en masse søde, seje og dygtige damer til at ‘passe’ bloggen lidt, her mens jeg har hjernerystelse. Jeg har bedt dem hver især komme med deres bud på Små ting, som jeg ved, at I er mange, der holder af. Og som også er nogle af mine egne favoritindlæg at lave. Derfor syntes jeg det kunne være hyggeligt at se hvilke ‘små ting’, der begejstrer nogle af mine egne yndlingsbloggere. Denne gang er det Sidsel Alling, der tager stafetten. – Klem Emily.
******************************************************************************************
Som I ved har Emily slået hovedet, så hun har brug for hjælp og her træder jeg gerne til! Jeg har haft min blog Fashionpolish.dk siden 2009 og kører den lige nu ved siden af mit job som kommunikationschef for Mads Nørgaard – Copenhagen. Det er med en vis ærefrygt, jeg viser mit bud på ‘Små Ting’ – men her får I en række billeder fra de sidste dage in the life of Fashionpolish:
{I september udgav jeg bogen SMART sammen med min bff og bloggerkollega Frederikke. Jeg elsker forsiden som faktisk er en selfie taget med min telefon i sommers (derfor Frede er skåret over – hun er flot i både hel og halv udgave!) Vi har netop fået de to emijopiger som pin i Nørgaard Paa Strøget – en slags uofficiel maskot til #smartthebook}
{Jeg bor på Nørrebro og elsker at fylde lejligheden med farver – Lige nu sniger dig sig lige lovlig meget lyserødt ind så har fået karantæne fra farven fra min kæreste. Kommer der noget lyserødt ind skal der også nogte lyserødt ud. Det er egentlig fair nok, men se lige hvor fint det ser ud med søndagssol og fine rosa detaljer!}
{Jeg arbejder som sagt hos Mads Nørgaard og er heldig at Café Europa 1989 er ejet af Nørgaard familien så jeg prøver at snige lidt kaffemøder ind i ny og næ. Deres morgenmad er også virkelig god!}
{De sidste måneder har jeg haft virkelig meget om ørene med arbejde og boglancering så november skal jeg sætte lidt ekstra pris på hverdagsaftener uden planer. Jeg har netop købt spillet Set som er virkelig god hjernegymnastik og samtidig pænt og grafisk. Kan endda spilles alene som en kabale. Jeg er fan!}
{Mit sidekick Frederikke! Vi har heldigvis kontor tæt på hinanden så vi mødes tit til en filterkaffe to-go i løbet af dagen!}
Følg endelig med hos www.fashionpolish.dk eller på Instagram @fashionpolishdk :)
-
Hej Sidsel, hvor har du købt den skønne Corbusier plakat? ..
-
Hej Marie-Louise Tusind tak :) Jeg snyder mig dog lidt til det naturlige look og ..
{Cathrine fra ROCKPAPERDRESSES}
Jeg har fået en masse søde, seje og dygtige damer til at ‘passe’ bloggen lidt, her mens jeg har hjernerystelse. Jeg har bedt dem hver især komme med deres bud på Små ting, som jeg ved at I er mange, der holder af. Og som også er nogle af mine egne favoritindlæg at lave. Derfor syntes jeg det kunne være hyggeligt at se hvilke ‘små ting’, der begejstrer nogle af mine egne yndlingsbloggere. Denne gang er det Cathrine Nissen, der tager stafetten. – Klem Emily.
**********************************************************************************************
En hjernerystelse kan være en grim ting, så mens Emily hviler sit fine hoved, så har jeg fået lov til at dele nogle af de små fine ting, som jeg nyder og sætter pris på i øjeblikket.
Jeg hedder Cathrine – blandt venner rockeren. Jeg arbejder til daglig både som radiovært på P3, OG så har jeg min egen verden her: ROCKPAPERDRESSES. Heraf tilnavnet; rockeren.
Emily har længe været en stor inspiration for mig, hvad angår livsindstilling; la vie en rose – at forsøge at se livet gennem lyserøde briller, fokusere på det gode. Men såmænd også hvad angår arbejdsomhed og hele hendes univers herinde. For mig at se er hun en af Danmarks bedste (og jeg fedter ikke kun, fordi jeg har fået lov at fylde herinde), og det er lidt en ære at male en hel side hos hende i dag.
{den 28. august – efter et langt hike i Yosemite National Park, på vores månedlange roadtrip i Californien, faldt min kæreste på knæ. Lige dér midt i cikader og bålrøg. Det er det bedste nogensinde, at vi planlægger en kærlighedsfest for hinananden – og ringen? Helt rigtig, enkel og lige mig}
{Da jeg var færdig med at sende P3 Guld live i radioen, øjnede jeg en mulig drøm i opfyldelse – at få lov til at danse i konfettien på scenen i koncerthuset, efter alle andre var gået. Jeg er og bliver en vaskeægte glimmerpige (den der brudekjole, ikk’?…)}
{Penny og Frida er fra samme forår 2011, potentielt hinandens bedste venner, hvis bare Frida kunne følge med. Det bedste søndagsritual er at køre i Bernstorffs Parken; hund, kaffe og kæreste pakket. Det er en af de få hvor hunde må løbe frit over alt nær København}
{Et andet weekendsritual er en morgenmadsdate enten lørdag eller søndag. Vi styrer stærkt uden om brunchbuffeter og går efter det lettere. Af gode steder kan jeg anbefale: Brødflov på Falkoner Allé, Ipsens på Gammel Kongevej, Mad & Kaffe på Sønder Boulevard og Mirabelle på Guldbergsgade}
{Pizza. Jeg kan stadig hvine indeni af glæde ved tanken om at skulle have pizza til aftensmad – nogle ting forbliver det samme, og glæden ligeså, også selv om man bliver voksen. Heldigvis}
{Jeg har virkelig fået øjnene op for at hike efter seneste rejse! GODT vi betalte overpris for at få vores telt og luftmadras med hjem fra USA, hah! Så har vi nemlig alletiders grundlag for næste tur. Også selv hvis “bare” går til Samsø}
{Sløve søndage i sengen}
{Vores rare stue – ligesom Emily kan jeg godt lide at “gå et hjem til”, før det fyldes helt ud. Det her hjørne føles helt rigtigt. Se mere boligspam HER}
-
Hej Ea, det er fra Ehrenstråhle :) KH ..
-
Nu har jeg taget dig på ordet :) Jeg havde engang mine "lykken er"-indlæg. Nu ..
Jeg har fået den fineste kage af Oreo i anledning af, at deres nye peanut butter version er blevet lanceret. Jeg har altid haft en blødt punkt for Oreos (men hvem har ikke det?) og elsker peanut butter, så dette er et match made in heaven for mig :)
Der var noget romkugle/træstammeagtigt inden i kagen og jeg har spist lidt mere end hvad der måske er rimeligt, men den smagte så dejligt og var et fint akkompagnement til de krimier, som jeg lytter til, her mens hovedet endnu ikke er på højkant.
Det går dog lidt fremad synes jeg og jeg prøver at få det bedste ud af det og se det som en kærkommen omgang (tvungen) afslapning. Men det er altså lidt svært, når man er rastløst anlagt og tilmed stort set intet må. Dog er jeg frygteligt træt det meste af tiden, så det giver (næsten) sig selv at tage den lidt med ro.
Og mange tak for jeres søde hilsner om god bedring, ville ønske at jeg kunne dele min kage her med jer :)
Ps. Jeg har en flink skærmnisse til at hjælpe mig med at lægge indlæg op.
Pps. Skærmnissen er blevet belønnet med masser af kage.
-
Uh, peanutbutter-version...! Det lyder da som en god ide. Jeg har faktisk aldrig været særlig ..
-
Oreo er bare lækkert ! Det må være skønt med kage der kommer til døren ..
{Desirée Hamilton fra bloggen af samme navn}
Jeg har fået en masse søde, seje og dygtige damer til at ‘passe’ bloggen lidt, her mens jeg har hjernerystelse. Jeg har bedt dem hver især komme med deres bud på Små ting, som jeg ved at I er mange, der holder af. Og som også er nogle af mine egne favoritindlæg at lave. Derfor syntes jeg det kunne være hyggeligt at se hvilke ‘små ting’, der begejstrer nogle af mine egne yndlingsbloggere. Denne gang er det Desireé Hamilton, der tager stafetten. – Klem Emily.
**********************************************************************************************
Hej kære Emilys læsere,
Det er med glæde, at jeg må dele lidt af mine ”Små ting” med jer. Jeg er en trofast fan af Emilys skønne blog, og er så heldig at have Emily som trænings-buddy 3 gange om ugen. So here goes – enjoy ♡
Jeg hedder Desireé Hamilton, og til dagligt driver jeg bloggen DesireeHamilton.dk. Her deler jeg ud af alt fra mode, livsstil, rejser og inspirations collager. I øjeblikket arbejder jeg på et hemmeligt projekt i samarbejde med nogle seje mennesker. Desværre må jeg ikke røbe alt for meget, men det bliver awesome og jeg glæder mig til, at dele det med jer! Så følg endelig med på bloggen og Instagram når det bliver offentliggjort :)
{Denne weekend har budt på lidt af hvert. Fredag startede med en masse møder og afsluttede hos søde Karen fra Beautyhero.dk. Her får jeg mit fix fra de bedste beauty produkter hvis du spørger mig}
{Senere på aftenen tog jeg forbi Danish Fashion Institutes 10 års fødselsdag, som blev afholdt på Langelinie Pavillonen. Jeg fulgtes med min bedste ven, og yderst talentfulde designer, Maikel Tawadros. Den stod på gode drinks og fjollede billeder i photobooth’en}
{Lørdag startede i stille og roligt tempo med familien. Vi spiste brunch på det lokale stamsted Wulff & Konstali, og ellers stod resten af dagen på ren afslapning og hygge. Hjemme hos os er vi altid på farten, så det er vigtigt at huske hinanden og komme helt ned i gear når vi har fri}
{Min seje træner, Sara aka Healthy Skinny Bitch, havde inviteret til fødselsdagsfest på Sunday, så det gik ikke helt stille for sig. Selvom den stod på skinny bitches hele natten var jeg lettere ramt dagen derpå.
Men som mor kan jeg ikke sove længere end kl.09, så jeg fik ordnet de huslige pligter der også skal plejes, og sendt min søn afsted til børnefødselsdag imens}
{Søndag aften kunne jeg med glæde og stolthed præsentere mit nye bloglayout på DesireeHamilton.dk! Jeg har længe ville skifte dets udseende, og er super glad for det nye resultat. Det blev fejret med take out mad fra et af mine yndlings dim sum restauranter, Fu Hao på Vesterbro. Det hjalp også lige på tømmermændene ;)}
Håber I har nydt at læse med i mine ”Små ting”, og håber I har lyst til at følge med ovre på DesireeHamilton.dk.
Kram
Desireé
-
Hej Pernille, Jeg har forhørt mig og det er specielt lavet hos Vesterkopi. Håber det lykkedes ..
-
Hej Pernille, Det er faktisk én af Saras veninder, som havde sørget for det. Men jeg ..




































































