Søndagshumør og -smoothie

Det skulle egentlig bare have været en lille smoothieopskrift. Nu blev indlægget snarere en status over mit (dårlige) søndagshumør. Og ja, det står i kontrast til dette indlæg fra i onsdags, men sådan er livet nok. Lidt op og ned. Og det er nok meget godt, når det kommer til stykket.

Hvis man har mod på det, så læs endelig videre. Hvis man bare gerne vil vide hvad der er i smoothien, så hop ned under billedet med ingredienserne ;)

Sneg sommertiden sig også ind på jer? Jeg havde lykkeligt glemt det, for så at få en ubehagelig overraskelse, da jeg åbnede computeren. Altså det er jo ikke noget større problem, men idet jeg allerede forleden dag sad og blev en kende bekymret over, hvor det første kvartal af 2015 mon var forsvundet hen, så føltes det ubarmhjertigt, at få stjålet endnu en time her til morgen. Den pokkers tid altså, synes den driller mig.

Så til de af jer der spørger om jeg altid er glad og om alting altid er nemt, så er svaret nej, det er det ikke. For det meste er det, bl.a. fordi jeg vælger det, men lige nu er jeg lidt off. Jeg er tung i kroppen og træt i hovedet og føler mig generelt lidt overvældet og udkørt.

Det er igen det med den tid. Når jeg ser tilbage på det seneste år, bliver jeg helt forpustet. 1 x mor med brystkræft, 1 x flytning, 2 x forelskelse og ny kæreste, 1 x break-up, 8 x rejser, 1 x sige job op, 1 x selvstændig virksomhed, 1 x bogkontrakt osv. osv. For bare at nævne nogle få, store linjer. Jeg bliver ved med at tænke at “efter det og det, SÅ får jeg en rolig periode”, men det sker aldrig rigtigt. Der kommer hele tiden noget nyt. Kender I det?

I den kommende uge afleverer jeg de allersidste ting til min bog og så drager jeg på skiferie med hende her næste uge igen. Vi var så godt et makkerpar på Roskilde, så nu tester vi af, om det også virker i Alperne. Det bliver så godt. Og med chance for at lyde noget så forkælet, så er det altså også tiltrængt.

Jeg ved godt, at jeg er priviligeret, lige nu er jeg bare lidt mast. Humøret er sikkert helt anderledes i morgen, sådan noget er (heldigvis) ikke statisk…

Men nu skulle det ikke (kun) handle om, at jeg er en slatten asparges. Men snarere om hvad jeg gør ved det. Selvom jeg i sådanne tilfælde har mest lyst til at campere på sofaen med bland-selv-slik (ok, det skal man også bare gøre af og til, I har min velsignelse) så ved jeg pr. erfaring at følgende virker bedst for mig: Gåtur eller løbetur, langt bad, god og nærende mad og så at få styr på basen.

Og SÅ kommer vi ellers også (endelig) til den smoothie. Sådan én fik jeg nemlig i morges for at få fyldt energidepoterne op og få masser af vitaminer og andre gode sager.

Søndags Super Smoothie – 1 pers.
1/2 moden mango, skrællet
1/2 moden banan
evt. 1/2 grapefrugt u. skræl (giver let bitter smag, så kan udelades)
1 appelsin u. skræl
1 lille håndfuld usaltede cashewnødder
2 store håndfulde spinet, skyllet
1 spsk chiafrø
1 knsp vanillepulver
mandelmælk eller hvad man foretrækker

  • Blend alle ingredienserne sammen med din foretrukne type mælk (jeg bruger mandel- eller sojamælk) eller juice/saft.
  • Tilsæt evt. mere mælk til konsistensen bliver, som du foretrækker den.
  • Nyd den med det samme.

Smoothien her indeholder masser af frugt, så man kan med fordel spise et blødkogt æg til, hvis man nyder den til morgenmad, for at få et mere afbalanceret måltid, der holder en mæt længe og blodsukkeret stabilt.

Seneste kommentarer
  • Maria Vil kun sige en ting. Har fulgt dig i længe og du er i den ..
  • Emily Salomon Kære Signe, tak for din venlige kommentar. Den varmer og heldigvis er humøret langt bedre ..

Fredagscocktail: Påskesjus med pink grape & ingefær

Glædelig fredag eftermiddag. Måske nogle af jer tilmed er så heldige at gå på påskeferie i dag? Jeg holder ikke rigtigt ferie i næste uge, men derfor kan man jo godt fejre weekendens komme under alle omstændigheder.

Påske er lig med masser af chokolade og sommerhus og boglæsning i mit hovede. Og så kommer man heller ikke udenom påskefrokoster og snaps. Personligt er jeg noget så begejstret for klassisk dansk frokost, ledsaget af en pilsner og en kold snaps, men de præferencer deler jeg vist ikke med så mange piger eller hvordan?

Under alle omstændigheder er her mit bud på en både yndig, aromatisk, pigevenlig og forfriskende forårsdrink med dildakvavit. Lyder det mærkeligt? Jeg lover, at det er lækkert. Dild og pink grape er noget så fine venner nemlig :)

Påskesjus med pink grape, ingefær og dild – pr. drink
3 cl D Argentum Dild Aquavit
3-4 cl friskpresset pink grapefrugt
1 spsk simpel sukkersirup*
1 stor skive frisk ingefær
Grapefrugt i skiver eller både til pynt
Danskvand

  • Hæld grapesaft, akvavit og sukkersirup i et glas og rør sammen.
  • Tilsæt masser af isterninger og top op med danskvand.
  • Pynt med ingefærskiver og et stykke grapefrugt.
  • Skål og glædelig påske!

*Simpel sukkersirup (uundværlig i barskabet og kan bruges i alle cocktails, hvor man har brug for lidt sødme) laves nemt ved at blande 1 kop vand med en kop sukker i en gryde. Bring det i kog og lad det derefter småsimre til al sukkeret er opløst. Lad det køle lidt af og hæld det på et rent, skoldet syltetøjsglas.

(indlægget er udgivet i samarbejde med Den Ny Spritfabrik)

Seneste kommentarer
  • Påskesjus med pink grape & ingefær - […] Cocktailen er skabt i et samarbejde mellem Emily Salomon og Spritfabrikken. Læs hele hendes ..
  • Linea Hvor er dine vældig pæne glas fra Emily? :) ..

Torsdagsnegle: Nude & mint

Mine negle ser sådan her ud i dag. Forårsfine i nude og med et lille mintfarvet hjerte på ringfingeren. Er fuldstændig til fals for den slags nuttede, men diskrete detaljer. Og det er tilmed en noget så nem måde at lave lidt neglelir på.

Man skal blot bruge lidt tape, en saks og to farver neglelak. Se mere nedenfor.

Torsdagsnegle
Kig forbi Sarah her og Christina her og se hvad de har på neglene i dag.

  • Påfør to lag neglelak (ovenpå underlak, hvis du er artig) i den ønskede farve og lad dem tørre grundigt. Gerne 20-30 minutter.
  • Hjertet laves ved at klippe et lille hjerte ud i tape (jeg synes washi-tape fungerer bedst, men ‘englehud’ fungerer også) og så klæbe tapestykke på neglen og male ned i det udklippede med en kontrastfarve.
  • Afslut med et lag top coat og voilà!

Begge farver er fra Essies nye og dødpæne forårskollektion. Den nude hedder perennial chic og den mintgrønne blossom dandy.

Seneste kommentarer
  • Cute Nails Idea Excellent post. I was checking constantly this weblog and I am impressed! Extremely useful info particularly ..
  • Sugarcube | Sugarquitter […] Om søndagen havde jeg god tid, da jeg stadig ikke følte mig helt pirat ..

Mine favoritter

11 forårsfine

springstyles

Nå, men jeg fik sådan en forårstøjscheck forleden dag. Altså lidt ligesom børnechecken, bare komplet øremærket til at købe forårsfine sager og basislækkerier til garderoben.

Det er selvfølgelig løgn. Men det ville være lidt rart ikke? Ikke strengt nødvendigt, men mægtigt dejligt. Måske jeg bare skal lave min egen forårstøjscheck. Fordi jeg fortjener det. Eller noget. Men hvis jeg gør, så vil jeg gerne købe de her 11 ting.

  1. Tee med print fra River Island
  2. Tofarvede d’Orsay pumps fra  Ganni
  3. Mine favoritjeans fra Rag & Bone (sværger til Skinny og High Rise Skinny, desværre har alle mine efterhånden ‘cykelhuller’ på inderlårene, så det er ved at være tid til nye)
  4. Håndtaske i læder og canvas fra Leowulff
  5. Delikat guldarmbånd fra byBiehl
  6. Cool, løs jakke fra All Saints
  7. Stribede solbriller fra Le Specs
  8. Stribet bomuldsskjorte fra Six Ames
  9. Yndig blonde-bh fra Princesse Tam Tam
  10. Yndlings basis-tee fra Madewell (billig, superpasform, god kvalitet og holder formen vask efter vask, elsker dem!)
  11. De hvideste sneaks fra Reebok

(indlægget indeholder affiliatelinks)

Seneste kommentarer
  • Satina Wandel Åh, nr. 2 er ret flotte! <3 http://satinawandel.dk ..
  • Emily Salomon Ja ikke? ..

At vågne glad… hver dag

Jeg er generelt en ret happy camper. Bare sådan mere dur end mol i kernen. Men derfor er det nu stadig noget jeg værdsætter og tilmed dyrker. Og hver morgen, når jeg vågner, laver jeg en rar, lille øvelse. Som gør det til en fornøjelse at gå i gang med en ny dag og en hel del nemmere at komme ud ad sengen.

Den består i al sin enkelhed af, at jeg tænker på en eller flere ting, jeg glæder mig til den forstående dag. Som regel er der et par oplagte ting. Det behøver ikke at være noget vildt eller spektakulært. Måske jeg har et spændene møde eller skal ses med en god veninde eller min kæreste.

Men de dage hvor der ikke rigtigt er noget særligt på programmet, så glæder jeg mig ‘bare’ til de små ting. Til at gå tur og kaste bold med Penny, den første kop morgenkaffe eller hvad jeg skal spise til morgenmad.

Og er den helt gal, så må man gerne opfinde noget at glæde sig til. Som at man vil forære sig selv en buket blomster eller en kanelsnurre eller noget andet rart i løbet af dagen.

Så let er det. Og det virker. Måske ikke lige med det første, hvis man er helt ny i det, men øvelse gør mester, så kan kun anbefale jer at prøve kræfter med det.

I dag behøver jeg dog ikke at opfinde noget eller glædes over kaffe eller andre små ting. Jeg er nemlig på vej i lufthavnen om et øjeblik og til Sverige på pressetur, hvor jeg bl.a. skal bo i et træ her. Og ud at køre på snescooter. Så er det ikke svært at have et kæmpe smil om munden fra morgenstunden og storglæde sig til hvad dagen bringer.

Ps. Det fine lille skilt er herfra.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Det var også en kæmpe oplevelse. Det kan jeg varmt anbefale :) ..
  • Emily Salomon :) ..

Evig kærlighed og en blomstret nederdel

jakke Selected Femme// tee Ganni// nederdel Ganni// sko Bianco (lignede her)// taske Céline// solbriller Ray Ban// halskæder byBiehl

Jeg kom lidt sent efter det. Det med læderjakkerne. Til gengæld har jeg så taget revanche i stor stil. Og har nu syv styks hængende i garderoben. Mindre kan ikke gøre det. For en læderjakke er den fuldendte beklædningsgenstand og jo, der er selvfølgelig stor, stor forskel på de syv ;)

Nogle er tykke, nogle tynde. Nogle er med kraftige lynlåsdetaljer andre er nærmest som en draperet cardigan. Jeg bruger dem i stedet for blazere og cardigans. Under en ulden frakke i de kolde perioder og som overtøj i de lune.

Jeg elsker læderjakker (en kærlighed jeg spår vil vare ved… og ved) fordi de kan afbalancere mine mere feminine outfits. Som det her eksempelvis. Så man kan ligne Sandy fra Grease både før og efter hendes makeover på én og samme gang. Se dét er smart!

ENGLISH RECAP: I love leather jackets and find them to be the perfect balancing piece. Adding some edge and fierceness to an otherwise very feminine outfit.

(indlægget indeholder affiliatelinks)

Seneste kommentarer
  • Anne Mette Åh, jeg har været forelsket i den nederdel siden Ganni viste den frem på Instagram ..
  • Maj-Britt Næhmen det er jo lige den jakke, jeg har forelsket mig i - det kun ..

Bøger