Ude godt…

soukrug

Jeg elsker at rejse. Det er ren inspirationsnæring og det bedste afbræk fra rotteræset. Men jeg holder altså også af at være ude at opleve, fordi det får mig til at værdsætte mit eget sted, hjem, land og de mennesker jeg har her endnu mere. Således gjorde jeg alvor af min omsorgsaften i går, puttede tæerne i gulvtæppet og næsen i vapsen. Kyssede på sød mand, spiste sen aftensmad og gik tidligt i seng i knitrende, rent sengetøj.

Og det virkede. Vågnede glad og med overskud. Ok, lige vel tidligt. Som i klokken 7. Dubai-tid… Det er altså kl. 4 herhjemme. Den kommer nok til at hævne sig senere, men lige nu er jeg på toppen igen og klar til at køre på. Og nyde at være hjemme, inden jeg på torsdag smutter på en lille langrendsweekend til Norge.

Dejlig tirsdag til jer, jeg stikker hovedet ind med et postkort fra Dubai senere :)

ENGLISH RECAP: I love to travel as it is such a great source of inspiration and the best way to unwind. But I really, really like it because it also makes me so grateful for my own home and the place I live.

hylder1_zps25d8177d

^^^ Hjemme i eget køkken. Rart!^^^

Seneste kommentarer
  • Anne Tak :) ..
  • Emily Salomon Der er link + info i dette indlæg: http://emilysalomon.dk/2014/08/28/mit-gulvtaeppe-og-mine-glas/ :) ..

Små ting

{Te og hjemmebagte scones hos Dubais bedste værtspar}

Jøsses!

Sådan har jeg vist aldrig startet en omgang af ‘små ting’ før, men der er en første gang for alting. Er lige kommet ind ad døren efter en rejsedag, der startede lige vel tidligt. Og som blev lidt for spændende grundet et overbooket fly og sidenhen vildt løb ud til gaten, da vi alligevel fik lov at komme med.

Som skrevet før, er jeg ikke så begejstret for gode ting der slutter. Ferier i særdeleshed. Så selvom jeg sædvanligvis er glad for mandage, så er jeg ret ramt i dag. Også fordi jeg ikke helt kan overskue den kommende uge. Noget der helt sikkert ser lysere ud, når jeg har fået noget at spise og ikke mindst sovet. Sådan er det altid. Når de basale behov ikke er dækket ind, så føler jeg mig tyndslidt og flosset og bliver nemmere væltet af pinden.

Så det er planen nu. At nusse lidt om og passe på mig selv. At pakke ud og komme i orden, det er jo som bekendt den bedste vej for mig – og mange af jer, har jeg lært – til at bevare eller genvinde fatningen. Og så gå en lang tur med sødeste Penny, som jeg har krammet og aet, så hun næsten er blevet hårløs, derefter spise den mad som min betænksomme familie medbragte ved hundeaflevering (meget taknemmelig!) og så skal jeg så tidligt i seng som muligt. Sammen med denne her bandit, som jeg allerede er halvvejs igennem efter dagens flyvetur.

Heldigvis findes der ikke nogen bedre kur mod mandagstristesse end at se tilbage på alle de rare ting, som har været den forgangne uge. Så i stedet for at rode mere i mine mandagsblues, kommer her små herligheder fra min uge i Dubai :)

ENGLISH RECAP: The little things that made my past week in Dubai even more special. 5 o’clock tea and homemade scones, being able to dress up and have bare legs on a tuesday, an amazing fruit and veggie market, a beautiful gown (in the bag), the cutest window and prettiest tiles.

{At kunne ‘dresse up’ OG have bare ben ude på en tirsdag}

{Det flotteste frugt- og grøntmarked}

{Bedste kjolekøb nogensinde. Og måske også dyreste. Satser på mange sommerfester og -bryllupper, hvor den skal luftes}

{Det her vindue i et mall. I kan nok forestille jer, hvad det minder mig om og jeg overvejer at lave en mini-udgave herhjemme}

{Fineste klinker, ville gerne have sådanne i køkkenet}

Seneste kommentarer
  • Mette Kristine Christensen Det er dem fra dette indlæg ikke sandt ? Meget smukke. Og ja, Anna også blot ..
  • Emily Salomon Ja, helt enig. Er heldigvis ovenpå igen i dag :) ..

5 hverdagsmakeupfavoritter

Hvis I dribler over på Fashion-Post (kun hvis I har lyst selvfølgelig), kan I se hvad jeg har i makeuptasken og læse om mine 5 hverdagsmakeupfavoritter, der tæller en mascara, der giver vipper, der ligner kunstige (på den gode måde), den bedste creme blush til at få effekten af naturligt rødmende kinder, en neglelak i den helt rigtige klare, røde nuance, en super præcis eyeliner-tusch og en let foundation der dækker det den skal og ikke så meget mere.

Dejlig mandag allesammen! Jeg vender tilbage senere med ‘Små ting’, hav det rart så længe :)

Seneste kommentarer
  • Anna In love with your bag <3 https://aspoonfulofnature.wordpress.com/ ..
  • Emily Salomon Selv tak :) Kassandra, Birger Christensen og Storm har Céline :) ..

Lille ændring – stor forskel

Selvom det er under et år siden, jeg flyttede ind i min lejlighed, så var jeg begyndt at blive lidt træt af mit soveværelse på det seneste. Eller måske ikke så meget soveværelset, men mere specifikt min sengetæppesituation.

Sengetæppet var ikke en ny sag, men har været med mig siden jeg lavede mit soveværelse om i min gamle lejlighed. Og som sidenhen er blevet gnasket lidt i af en vis hund, der ganske sjældent (heldigvis!) ulejliger sig med at tygge lidt i sengetæpper. Især hvis de er af den vatterede slags og man kan hive vat ud af dem. Det kan man af Hay-sengetæpper, skal jeg sige jer.

Sådan så det ud før.

Og ja, det er en stor, snorksovende border collie (af den slags der lejlighedsvis smager på sengetæpper), der ligger der i sengen og gasser sig. Skurk. Søde, søde skurk, som jeg altså må erkende, at jeg savner en hel del efter en uge væk hjemmefra.

Plejer at kunne få tilfredsstillet mit minimumhundeklapningsbehov nogenlunde på rejser. Ved at (fodre og) snakke med gadehunde eller ved simpelthen at spørge fremmede mennesker, der lufter hund, om jeg må sige hej til deres hund. Meget pinligt for dem jeg rejser med. Men god måde at falde i snak med folk på.

Den går dog ikke rigtigt her i Mellemøsten. Her er hunde, men det er altså meget sparsomt. Så Penny kan godt forberede sig på skamklapning i morgen.

Men tilbage til sengetæppesnakken. Således ser det ud nu.

Det grå Hay-sengetæppe er skiftet ud med et i mørkeblå velour fra Broste Copenhagen. Som forhåbentlig ikke smager godt, hvis man er en hund. Måske hundepuden er den eneste slags hund, der skal være i sengen fra nu af, nu når jeg tænker over det ;)

Er helt betaget af kombinationen af mørkeblå og sart lyserød.

Seneste kommentarer
  • Nora Hej Emily, Hvad har du gjort af dit gamle sengetæppe? Er det noget du sælger videre ..
  • Emily Salomon Hahaha ;) Der findes ikke noget hyggeligere! Desværre er hun ikke en puttehund, så kan ..

Mine favoritter

Den bedste feriedag

I forgårs havde jeg den bedste feriedag. Også selvom det overhovedet ikke var intentionen, at den skulle forløbe, som den endte med. Skæbnen (eller almindelig glemsomhed) valgte at sætte mig på tvangsafslapning og det var virkelig, virkelig rart. Og lige hvad jeg trængte til.

Vi bor hos nogle venner hernede i Dubai og min veninde og jeg skulle bare lige nyde en time ved poolen, der hører til bygningen, de bor i, inden vi skulle ud at opleve alt muligt. Men så var det, at vi havde glemt vores nøgle. Og de andre var på arbejde. Og ville først komme hjem tidligt på aftenen.

Vi havde hverken telefoner, ure, passende tøj (til at gå rundt i et mall eller den gamle bydel) eller kamera (også en slags uundværlighed for mig) med. Men bøger, håndklæde, bikini og en lille smule penge havde vi dog haft åndsnærværelse nok til at tage med ned.

Så vi var tvangsindlagt til at blive ved poolen og læse. Hele dagen. Afbrudt af en lille afstikker ud at købe frokost lige i nærheden (her er dørmand, så man kan godt komme ind og ud ad hoveddøren). Og det var simpelthen så dejligt. Det var vidunderligt, at det slet ikke var en mulighed at arbejde lidt eller lige tage et par billeder (hvilket jeg elsker, men det er nu altså også rart slet ikke at gøre det af og til), end ikke med telefonen. Helt fri uden dårlig samvittighed. Og uden ure, hvilket viste sig at være et ekstra plus i forhold til at koble helt af.

Så vi læste i timevis, svømmede i poolen og spiste frugtsalat. Og jeg fik vokset mine ben i den skønhedssalon, der også ligger i bygningen. For lige under 100 kr. for hele ben. Af en meget sød og snakkesalig ukrainsk dame, der var noget benovet over hvad den slags kostede i Danmark. Men som nu alligevel nok foretrak Dubai, for hun var ret så glad for sol og varme.

Den ufrivillige, komplette afslapningsdag havde en ret god effekt. Og jeg planlægger nu at have sådan en dag på enhver ferie fremover. Ude som hjemme. Helt uden computer, telefon, ur eller kamera. Det var mægtigt. Og kan varmt anbefales. Bare en gang i mellem :)

Ps. Billederne er fra i går, hvor vi havde en helt anderledes og noget mere hektisk dag. Vi var i Dubai Mall, , ude at sejle, på flere forskellige markeder (og købte bl.a. en hel frisk tun til aftensmaden) og afslutningsvis i Gold and Diamond Park, at få speciallavet et par øreringe til min mor. Og så fik vi også drukket et par friske kokosnødder. Helt anderledes feriedag, men også mægtig.

Seneste kommentarer
  • Caroline Tvunget til at ligge ved poolen lyder bestemt ikke værst ;-) Nu glæder jeg mig ..
  • Emily Salomon Det er også så lækkert :) ..

Læseklub i marts: Hvor blev du af Bernadette

Jeg er ved at læse de sidste sider af februar måneds bogklubsbog og glæder mig helt vildt til at tale med jer om den i slutningen af måneden. Og så glæder jeg mig til at løfte sløret for marts måneds bog: Hvor blev du af Bernadette af Maria Semple. Det er altså den vi læser i marts og diskuterer i slutningen af marts, men så har I lige et par uger til at købe eller låne den :)

Læs evt. ‘reglerne’ for læseklubben her.

Bogen har et par år på bagen og jeg kan huske, at jeg skrev den på min læseliste for nogle år siden, men fik aldrig gjort mere ved den. Men nu skal det være og jeg håber, I har lyst til at læse med.

Om bogen
Hvor blev du af Bernadette handler om en anerkendt og prisvindende arkitekt fra Los Angeles, der efter en traumatisk oplevelse havner i eksil i Seattle sammen med sin familie. Hun udvikler en voldsom social fobi og får ordnet alle sine ærinder via nettet af en virtuel, indisk assistent. Og har det derfor en kende stramt med, at hendes superbegavede datter ønsker sig en familietur til Antarktisk på et krydstogtskib, som belønning for flotte karakterer. Bernadette ser derfor ingen anden løsning end at gå under jorden. Hvilket resulterer i at familien sætter en skør og morsom eftersøgning i gang.

Fra bogens bagside: “Hvor blev du af Bernadette er et uforudsigeligt og vanvittigt  læseridt om hvor svært det kan være at passe ind i de sociale rammer. Det er også en rørende fortælling om et misforstået geni og en mor og en datters rolle i en absurd verden”.

Jeg synes i alle tilfælde at det lyder godt og håber at det holder stik. Har læst en del gode anmeldelser af den (bl.a. af en af mine yndlingsforfattere, Jonathan Franzen), så mon ikke.

Nu vil jeg smutte ned til poolen og læse videre ;) Kunne godt vænne mig helt til det her ferie og ikke mindst Dubai…

I dag skal vi på den store shoppetur (jeg kigger på dig Balenciaga-computer-sleeve) og i souk’en. Bliver godt. Men først pool og bog.

Seneste kommentarer
  • CURRENTLY READING » […] er jeg i gang med Hvor blev du af, Bernadette? af Maria Semple. Sjovt ..
  • Søs Læste Hvor blev du af Bernadette sidste sommer. Havde hørt rigtig meget godt om den ..

Feriemodus

Efter en lidt lang rejsedag i går med forsinkelser hist og her, er vi landet, faldet til og er allerede i feriegear. Vejret er helt igennem herligt. Som perfekt dansk sommer. Herligt lunt uden at være for varmt og de kolde vinterknogler bliver tøet op. Så rart og tiltrængt og vi har daset ved poolen, spist frokost på et lækkert hotel og gået tur på strandpromenaden og kigget nærmere på det skøre og fascinerende sted som Dubai er. Jeg har været her i 2007 og jeg er helt overvældet af, hvor meget der er sket siden. Bygninger, strandpromenader, en metro og en tram er poppet op som paddehatte siden.

ENGLISH RECAP: I’ve settled in to vacation mode and am enjoying the warm weather and beautiful scenery of Dubai.

Seneste kommentarer
  • Camilla Hvor ser det bare fantastisk ud! Er slet ikke misundelig ;) ..
  • Camilla Årh, hvor ser det bare alt for lækkert ud! Misunder dig kun en lille smule ..

Bøger