
Der er blevet så pænt og rart i vores hjemmekontor efter det fik en lille makeover, at det er blevet mit foretrukne rum i lejligheden. Okay, måske næst efter Kurts værelse.
Sidste omgang Små ting inden ferien. Er fortsat at finde herinde den næste uge, men fra på mandag, står den på sommerferie for undertegnede og således er der ikke Små ting igen før til august.
Der kommer både sommerlæsestak (som mange af jer har efterspurgt), noget om ferie i Danmark og campingliv, skønhedsfavoritter, juliintentioner, 11 måneder som mor m.m. herinde, inden jeg går på ferie, så hæng på, hvis ikke I allerede er tjekket helt ud og i feriemodus. Eller måske netop hvis I er og har lyst til lidt hyggelig underholdning.
Nærværende uge er skørt vemodig for mit vedkommende, da den er fyldt med ‘sidste’. Sidste arbejdsuge inden ferien, sidste live-læseklub på insta, allersidste gang til mor/barn-træning, sidste gang i mødregruppen (mens vi er på barsel i alle tilfælde), sidste barselsuge inden ferie og siden institutionsstart. Sidste, sidste, sidste. Ved godt det lyder af ingenting, men som en der ikke er så god til at (gode) ting slutter, så er det meget bittersødt. På den helt sentimentale måde.
Men altså, selvom jeg ikke heeeelt er klar til at vinke farvel til det her kapitel af mit liv, så glæder jeg mig immervæk til ferie. Og vist nok også til for alvor at være tilbage på arbejdspinden til august. Altså når jeg lige har fået kørt Pølsen ind i dagpleje.
Jeg håber, at I også får en dejlig uge. Hvad end den er fuld af ‘sidste omgang’ af dette og hint eller den måske allerede står på ferie ♥

Nyeste, lille kunsttryk i samlingen. Og nu må jeg også stoppe. Har ikke nok vægge.
Var ellers lige ved, at vi fik flere vægge denne uge, da vi helt spontant kiggede på et hus, som en veninde tippede mig om. Vi har ellers ikke tænkt os at flytte før om et år (tidligst!), men så var det rigtige hus der. Eller et rigtigt hus, om ikke andet. Og vi var lige ved at slå til, men en anden var hurtigere og så blev den beslutning taget for os. Må nok også sande, at jeg ikke helt er klar. Hverken til at forlade København eller friheden ved at bo til leje. Mon det kommer?

Forærede mig selv den fineste hårbøjle. Når nu man er sådan ret ‘plain Jane’, så kan det være meget godt med lidt spræl på accessories. Af og til.

Jeg var ude i lørdags! Om aftenen! Og drak vin og havde taget pænt tøj på. Og hårbøjle.

Og jeg fik pizza til min vin og den var mageløs! Bedste jeg har fået i København tror jeg. Hos Mamemi på Vesterbro.

Babybilleder af min far, der dukkede op, da vi ryddede op på kontoret. Lidt hyggeligt med ligheder til Kurt, nu min far ikke er her mere.

Sidste tirsdag holdt jeg en ægte barselsdag. Komplet med indkøb hos Ønskebørn på Fisketorvet, centerhæng og iskaffe. Efterfulgt af en lang tur i det fine vejr.

Altså, lyserød er egentlig ikke mig. Ikke til tøj vel at mærke. Men denne her kjole, der minder mig om Lunas telt (på den gode måde) kan et eller andet. Havde den kun til låns, men nu kan jeg ikke lade være med at tænke på den…
-
Emily Salomon Hej Charlotte, Tak for forståelsen, altid så dejligt når jeg bliver 'mødt' af og kan spejle ..
-
Charlotte Hej Emily Åh jeg kender det med barslen, der endte i september for mit vedkommende. Corona ..
Den lækreste, sprøde knas til koldskål. En lille opsamling med femten af mine sommeryndlinge at give sig i kast med i ferien. Læskende lækkerier, nem sommermad til dovne dage og lidt godter og knas til langsomme morgener og forsødet ferieliv. Velbekomme og god sommerappetit ♥ To af mine flydende liv...
-
Have a lovely summer dear <3 ..
-
Now my mouth is watering! xx from Bavaria/Germany, Rena www.dressedwithsoul.com ..

Billede herfra – og ja tak, til sådan en tur til Toscana i en nær fremtid forhåbentlig.
Hopla! Weekend. Det føles for alvor som weekend igen synes jeg. Rart. Har I gode weekendplaner eller er I måske allerede på ferie?
Her er det sidste weekend inden sidste arbejdsuge inden ferien. Så egentlig arbejder jeg lidt her lørdag i et forsøg på at nå det hele, og så bliver søndag til gengæld storstilet fridag med et smut i sommerhus op til bedsteforældrene og Penny-dyret. Og måske Kurts første strandtur. Jeg satser i alle tilfælde på et havdyp.
I aften skal jeg ud at spise med en veninde og drikke vin. Så alt i alt en rigtig dejlig weekend i sigte for mit vedkommende.
Jeg håber, I også får en god weekend fuld af strandture og/eller vin ♥
Her er om ikke andet lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med denne weekend:
Hedder dit barn også noget helt unikt? Det gør nu 97% (!) af danske babyer.
Skandinavisk stil og gule gardiner. Og en god reminder om, at man ikke behøver bo stort, for at bo smukt.
Skal bage de her calzoneboller (minus skinke) til at have med på skovtur eller på stranden i en kurt i selskab med ærter, jordbær, vandmelon og hyldeblomstsaft.
Ananas i egen juice. Er med i podcasten Ønskebarnet, hvor jeg fortæller om, hvordan jeg oplevede den første tid som mor (og om morkrop, efterfødselsgener, planlagt sex m.m.).
Girls are Awesome! Elsker den profil. Følg, følg, følg. Det her er bl.a. en god reminder.
Det her er lige dele spændende og skræmmende. Om en 2-årig piges Youtube-færd. Det får mig til at tænke en del over hvordan (og om/hvornår) Kurt skal bruge skærm.
Der har aldrig (aldrig!) været så mange mennesker på flugt som nu.
Kragetæer, poser og mørke rande. To plastikkirurger zoomer ind på øjenomgivelser.
Hvis det var manden, der var gravid. Husk at klikke til højre og se hele billedserien!
Hjemmekontor-makeover inklusiv en meget lille handyman.
Søstersolidaritet og selvtægt.
Når mor og far er glade. Om nutidens opdragelse.
Hvad gaflen har tilfælles med Birkenstock-sandalen og menstruationskoppen.
Prøv Zetland i to måneder for en halvtredser
Følgende er reklame. Og et godt tilbud til både dig og mig :)
Måske I har lagt mærke til, at jeg ofte linker til forskellige artikler hos Zetland her i Weekend-tid? Det har de i alle tilfælde hos Zetland, da de kunne mærke trafikken herfra, så I må have været en del, der har haft lyst til at kigge nærmere på de artikler, jeg linker til. Så herligt. Og jeg forstår det godt. Jeg er selv en mere end begejstret (og betalende) bruger gennem de sidste snart tre år og holder især af deres artikler om forældreskab, klima, køn og kultur. Og hapser også gerne lidt politik nu og da. Og trækker på smilebåndet over deres ‘nyhedsfrikvarter’. Ovenfor er det artiklen om børns Youtube-vaner, om flygtningemasserne og den om unikke navne, der er fra Zetland.
Jeg er vild med, hvordan jeg nemt og mundret får serveret et par (ofte anderledes) ‘tophistorier’ i min indbakke hver dag. Endnu mere for tiden med cray baby. Hvordan jeg kan lytte til artiklerne, når jeg ikke har øjne eller arme fri til at læse. Og hvordan jeg får en ugentlig opsamling og således føler mig opdateret.
Hvis I har lyst til at prøve Zetland i 2 måneder, så kan I som læsere af bloggen oprette et prøveabonnement her for 50 kr. Det er 1/3-del af normalprisen og vores aftale fungerer sådan, at hver gang en af jer signer up, så donerer Zetland 200kr. til bloggen, for nu at være helt transparent. Så på den måde kan du altså lave en éngangsdonation til mig på 200kr. for 50kr. og samtidig prøve et nyt medie. Alle vinder ♥
Hvis ikke du er interesseret og bare gerne vil læse de artikler jeg linker til (det kan man nemlig som Zetland-bruger, dele med andre kvit og frit), så er det også bare helt i orden.
-
Åh, dét gør mig glad at læse! Hygger mig også med at lave dem, så ..
-
Hej Emily Jeg er blevet så glad for de her weekend-tid-indlæg. De er så fine, og ..
Jamen altså, hvor har jeg glædet mig til at vise jer denne her video og ikke mindst, hvad vi brugte vores weekend på. Endelig er vores forsømte hjemmekontor blevet fint og funktionelt igen.
Alle møbler, tæpper, lamper og vaser på kontoret er fundet hos Ilva.
Og nu som vlogger, haha. Dem er der vist ikke mange af midt i trediverne. Måske det også bliver første og eneste gang, men det var altså ret så skægt og hyggeligt (og udfordrende, hatten af for alle influenter der har Youtube som primære platform, virkelig), så skal ikke udelukke, at vi kunne finde på at gøre det med jævne mellemrum, hvis det er noget, der er interesse for. Måske lidt fra vores campingture i ferien?
Vi havde nogle lidt dumme, midlertidig (skulle det vise sig i bagklogskabens lys) løsninger på vores hjemmekontor for nogle år siden. Blandt andet brugte vi mdf-plader på bukke som skriveborde, hvilket fungerede super indledningsvis, men så begyndte de at bøje mere og mere under tyngden af computer m.m. og til sidst lignede de mere hængekøjer end skriveborde, og var således umulige at arbejde ved og måtte ud. Og så blev vores hjemmekontor ellers stødt og roligt en slags udvidet kælderrum. Dér hvor man stillede ting, man ikke lige vidste, hvor man skulle gøre af.
Hvilket var dødærgerligt, for vi har begge – mig i særdeleshed – brug for en god hjemmearbejdsplads. Og når nu man er så heldig, rent faktisk at have pladsen, så var det ærgerligt, at det bare blev til en slags pulterkammer.
Men nu har vi endelig fået lavet om på det og har atter et rart hjemmekontor og nu i lidt mere holdbar version.
Jeg håber, I kan lide videoen ♥
Links til møbler og boligtilbehør fra Ilva
- Skrivebord i eg
- Hvidt kelimtæppe i uld
- Skænk i eg
- Bordlamper i glas og metal
- Urtepotte i stentøj
- Vase i brunt glas
- Glasmontre
- Hvid puf i bomuld
- Grå lervase
- Reolsystem/hylder til væggen i eg og finér
-
Hvor er de fine fotorammer fra (dem I har stående på jeres skriveborde)? Knus og kram ..
-
Haha... jamen jeg er jo også født og opvokset i København, så det kan jeg ..

Beklager radiotavsheden. Det var ikke intentionen. Har så mange indlæg i støbeskeen op til ferien, men et lille indretningsprojekt tog al min tid de sidste par dage. Glæder mig til at vise jer det senere.
Her er ferienedtællingen for alvor sat i gang. Manner altså, hvor jeg glæder mig til telt-, sommerhus- og campingliv herhjemme og i Norge. Hvad skal I mon lave i ferien? Synes det er så hyggeligt også at vide, hvad I laver. Har Corona skudt ferieplanerne helt i sænk? Eller har det været muligt, at finde alternativer. Skulle I under alle omstændigheder have ferieret herhjemme?
To små arbejdsuger er der tilbage, før vi sætter auto-reply på og trækker i klipklappere og solhat. Glæder mig umådeligt til at brygge nye sommerminder og til at opleve Kurts første sommer.
Men først skal vi lige i mål. Jeg har ikke frygteligt meget arbejde inden vi kan synge “Ferie, ferie, ferie”, men lidt er der og det bliver stadig sværere at få fra hånden, når jeg samtidig barsler den med Pølsebarnet, der er lige dele humørbombe og vildbasse. Men det lykkes, gør det. Og også at nyde det allersidste af ‘barslen’. Altså hvor det bare er ham og mig.
Således har jeg også fået flettet gode, barselsagtige sager ind denne uge. Mødregruppe og mor/barn-træning blandt andet. Lidt vemodigt at det er ved at være slut. Sikke en dejlig tid og sikke nogle vidunderlige kvinder, jeg har lært at kende på den konto.
Jeg håber, I også får en mageløs, ny uge ♥

Smukkeste blomstereng.

Og pludselig sad der et lille menneske og spiste med os ♥

Sommeruniform på repeat. Gammelt guld og loppefund.


Læderbryllup. Bryllupsdagen blev fejret med pizza og Aperol i solen. Og med sandaler (med en lillebitte smule læder) og den fineste tørrede buket.

Lækreste, kønneste is fra Summerbird (reklame, modtaget i gave).

En del aftener på denne måde for tiden, når Kurt er puttet.

Solnedgangs-vue fra vores køkkenvindue ♥
-
Den har min mand købt hos Greenify <3 Klem og god weekend ..
-
Hej Emily☺️ Jeg kan ikke helt glemme den smukke buket af tørrede blomster? hvor har ..
I går havde vi bryllupsdag. 3 år har vi været gift. Læderbryllup. Manner altså. Fatter det ikke helt. Føles lidt som i går. Bedste, bedste, bedste dag ♥ Tænkte, at det var alletiders anledning til at samle nogle af alle de mange bryllupsindlæg, der ligger her på bloggen. Alt fra indlæg om kjole over...
-
Haha... godt at høre, at jeg ikke er alene om at være bryllupsfornægter, for siden ..
-
Det lyder som et ægte drømmebryllup i mine ører <3 Ønsker jer en helt, helt ..

Allerede da vi var på ski i januar på barselsferie kunne jeg godt mærke, at det altså stod ret godt til henne på kondi-kontoen. Det lyder måske skørt, men jeg tror nærmest aldrig jeg har følt mig stærkere eller i bedre form. Og sådan har jeg det stadig. Jo, jo jeg har meget trætte dage, hvor jeg føler mig som en slatten karklud, men det meste af tiden, så føler jeg mig ret stærk og i virkelig god kontakt med mit hylster.
Altså forstå mig ret. Jeg har med allerstørste sikkerhed været i eksempelvis bedre løbeform tidligere. Men sådan all over, så føler jeg mig virkelig stærk og fit.
De første otte uger
Umiddelbart efter jeg havde født tog jeg det HELT stille og roligt. Lod kroppen komme sig i det tempo, der føltes ok. Hvilede en masse. Spiste gode ting og lækre ting og gode, lækre ting. Og drak vand og vand og vand. Alt for at kroppen kunne få det bedste og klare skærene ovenpå fødslen og understøtte amningen.
Jeg gik små, små ture efter et par dage og siden længere og længere gåture. Først som vraltende pingvintype og siden lidt hurtigere dag for dag. Indtil jeg nåede mit sædvanlige tempo.
Lige fra Kurt var helt lille har jeg båret ham i vikle, slynge eller bæresele dagligt og udover at det er et genialt redskab af mange henseender (se mere i mit Viklerier-indlæg), så er det også som en rar ‘bivirkning’ en alletiders måde stille og roligt at træne sin core. Og det endda med en belastning, der bliver gradvist større i takt med at barnet vokser. Smart.
Efter otte uger
Efter at have været til lægen, der sagde god for ‘bunden’ fik jeg tjekket mine mavemuskler hos en fysioterapeut i det studie, hvor jeg træner (på mor/barn-hold i Cramers Stuide for de interesserede). På det tidspunkt havde de samlet sig fint, der var ca. 1 cm mellemrum og bindevævet føltes stærkt og sundt. Altså et godt udgangspunkt for at gå stille og roligt i gang med træningen.
Jeg har styrketrænet to gange om ugen siden da. En kombination af øvelser med egen kropsvægt og øvelser med vægte. Og en smule cardio oveni. Lidt à la crossfit, men nok mere hen i det, man kalder funktionel træning. I det første lange stykke tid med stor forsigtighed ift. mavemusklerne, så ingen klassiske mavebøjninger/planke osv. I stedet sideplanke, skrå maveøvelser og fokus på de indre mavemuskler.
Da mavemusklerne var helt samlet begyndte jeg også med træning af de lige mavemuskler foruden øvelserne for de skrå. For det er godt med stærke arme, men giv den endelig også gas med ryg og mave. Det gør det så meget lettere at bære sit barn, hvis man har et stærkt korset.
Udover de to ugentlige træninger, har jeg lavet lidt stræk og en smule yoga herhjemme. Men helt ærligt er det ikke blevet til så forfærdeligt meget. På en eller anden måde er det svært, svært, svært herhjemme og meget lettere ude. Det er noget af det, jeg savner allermest og som jeg glæder mig til snart at kunne igen. Tage til yoga.
Til gengæld har jeg gået. Og gået og gået og gået. Med barn på maven i vikle eller bæresele eller med barnevogn. Måske gang ikke er helt så effektivt som løb, men det gør jo ikke så meget, når man alligevel skal trille i to timer, mens barnet sover.
Sidst men ikke mindst har jeg lavet masser af knibeøvelser, når jeg ellers huskede det.
På det seneste
I skrivende stund er Kurt 10 måneder (og nogle uger) og de seneste par måneder, er jeg også begyndt at løbe lidt igen i tillæg til de to ugentlige mor/barn-træninger og gåturene. Jeg løber efterhånden ca. 5 km ad gangen og i relativt stille og roligt tempo. Ca. 30 minutter. Jeg startede ud med små ture med blandet gang og løb og trappede så langsomt op, efter hvad der føltes rart.
Jeg løber max. en gang om ugen for tiden. Ikke fordi jeg ikke vil mere, men det er hvad det bliver til og det er så fint for nu. Har lidt overvejet en løbevogn, men omvendt synes jeg altså også, at den der halve times løbetur alene morgen eller aften kan noget.
Og så har der også været lidt af den type træning, der føles helt og aldeles som leg. SUP og surf. Det bedste. Må der bliver masser af det denne sommer.
Alt det inden
Vi er alle forskelligt skruet sammen. Og ligeså er graviditeter og fødsler. Ens udgangspunkt kan derfor være vidt forskelligt.
Dertil kommer hvilken form man var i inden fødsel/under graviditeten. Jeg havde en på mange måder meget nem graviditet og kunne træne en hel del. Jeg styrketrænede, dyrkede yoga og gik lange ture frem til termin. Det betyder selvfølgelig også noget. Men det betyder ikke, at det er for sent, hvis ikke man gjorde det. Måske det bare betyder, at man skal gå mere varsomt til værks, når man starter op ♥
Vær god, blid og rar ved dig selv
Og hvis du er blevet mor for nylig og slet, slet ikke har overskuddet til at træne, så er det altså også mere end ok. Der har i alle tilfælde været ting, jeg på ingen måde kunne overskue. Så hvis det er træning for dig, så er det sådan det er ♥ Det kan også være din krop fortæller dig, at dét eller dét er for tidligt og så er det godt at lytte til den.
For mig er det alfa og omega at motionere (én dag hvor jeg ikke har bevæget mig og jeg er ved at blive skør), men jeg har fuld forståelse og stor respekt for at andre mennesker kan have andre behov, der kommer først. Men kan man overskue lidt gåture eller anden daglig bevægelse (kan også være blide stræk, alt rørelse tæller), så er det også en god start.
Morkroppen
Måske den er stærkere og sejere – det sidste beror nok mest på min egen opfattelse, men altså, kan ikke lade være. Den har jo præsteret en Kurt. Dét kan intet marathon eller stramt maveskind toppe. Men min krop er på ingen måde den samme som før. Den er en anden. En morkrop måske? Med løsere hud hist og her. På maven især. Og med bredere hofter og fylde på steder, den ikke havde før. Og ret meget mindre fylde på andre. Lår og numse blandt andet. Og jeg kan godt lide den. Bedre end før faktisk, tror jeg. Men det har intet med hvordan den ser ud at gøre. Synes den er så sej og dygtig og det er som om vi er mere ‘os’ nu. Kroppen og jeg. Hvis det giver mening. Ikke at vi nogensinde sådan rigtigt har været uvenner, men nu er vi for alvor ét. Vi har lavet og født og næret et barn, har vi ♥
-
Åh det var lige præcis intentionen, så det er jeg glad for også er det, ..
-
Lyder som om du gør det så fint Katja og når du har været så ..
































