For et år siden diskede jeg op med en lynhurtig pastaret (opskrift her), der stadig er hverdagsfavorit…
Tilbageblik til maj sidste år. Så skal jeg bare nå juni 2013 i næste uge og så passer pengene ellers igen. Men nok om min manglende logististiske sans og hukommelse og meget mere om en ret så rar maj måned sidste år, der bød på masser af herligheder i køkkenet og den dejligste tid i verdens bedste pigekollektiv. Manner, hvor jeg altså savner at bo sammen med mine to yndlingsdamer (ud over Pletten), det var noget af det hyggeligste nogensinde og jeg er så glad og taknemmelig for, at vi sprang ud i det tilsyneladende skøre projekt. Og jeg er ikke alene om at savne det, så måske vi bare skulle købe et hus og for alvor lave kollektiv ;)
ENGLISH RECAP: My life and blog in May a year ago.
… og jeg tog en lyserød frakke og en kjole med print på…
… holdt (som altid) af morgenmad og weekendmorgener og var en ret så happy camper…
… kom med 10 bud på rare ting at lave en regnvejrsdag…
… serverede smoothie med blåbær, mynte og banan (opskrift her)…
… og bagte lemon and poppyseed muffins (opskrift her), en af mine kollegaer har i øvrigt lige bagt dem og jeg skal hilse at sige at de stadig holder…
… delte tips og tricks til plante- og blomsterpasning…
… og jeg fablede mere (som sædvanligt) om morgenmad og lørdage…
… og delte en guide til påklædning til sommerbryllup…
… jeg hoppede (og prøvede at flyve)…
… lavede sunde vafler til morgenmad (opskrift her)…
… spiste yndlingsis på yndlingsissted, savner virkelig Amager (også) på det punkt…
… skrev et bidrag til antologien Generation Utryg…
… var på tur med Penny-dyr på Amager Fælled…
… spiste en dirty weekend-version af morgenmadsvaflen (opskrift her) med dulce de leche, peanutbutter og chokolade…
… var i hvidt og gråt i en solnedgang på Frederiksberg…
… lavede kyllinge nuggets (opskrift her)…
… og hoppede afslutningsvis i den lille sorte.
-
Emily Salomon Tak Carla, hvor er det sødt skrevet :) ..
-
Carla Mickelborg Milde makrel, hvor er din blog bare fed, flot og fin!:) Tillykke med den - ..

KONKURRENCEN ER SLUT. RABATKODEN GÆLDER STADIG :)
For snart et lille års tid siden blev jeg introduceret til de lækre, naturlige produkter fra Mario Badescu. Det skete gennem Karen Marie Groth, der ikke bare er den dygtige forsanger i Ivory & Gold (og helt afsindigt sød), men som også er indehaver af Beauty Hero og en af de sejeste skønhedsnørder, jeg kender.
Hun er selv stødt på de Vogue- og Oprah-roste kultprodukter fra Mario Badescu, da hun boede i L.A. for nogle år siden og det blev tilmed redningen for hendes dengang sarte og eksemplagede hud (der er mega pæn nu). Hun besluttede derfor, at vi også skulle have glæde af de virksomme produkter, der er baseret på frugter og planter, herhjemme i Danmark og forhandler nu en række udvalgte cremer, sæber og mirakelmasker på Beauty Hero.
Og nu kan en af jer vinde for 1.500 kr. af de lækre produkter. Og vinderen vælger helt selv, hvilke det skal være.
For at deltage skal du lægge en kommentar nedenfor med et link til det Mario Badescu-produkt fra Beauty Hero, du synes lyder mest interessant.
Konkurrencen slutter på fredag d. 20. juni kl. 12.00.


MINE EGNE FAVORITTER:
Drying Lotion er den perfekte bumsedræber og jeg har ikke haft en bums siden vi lærte hinanden at kende. Duppes på bumsen med en vatpind om aftenen og om morgenen er den væk. OBS! Skal ikke rystes!
Whitening Mask hjælper til at gøre huden klarere og udjævne pigmentpletter og -forandringer. Jeg har tendens til et lille ‘kakaooverskæg’ og her hjælper den mig.
Chamomile Night Cream er lækker til kombineret hud og sørger både for at forny, fugte og berolige.
Orange Cleansing Soap bruger jeg i ansigtet om aftenen og den har en luksuriøs konsistens, dufter herligt af appelsin og orangeblomst og så renser den huden grundigt, men nænsomt. Jeg bruger den sammen med min Clarisonic, så til de af jer, der har sådan en, kan jeg fortælle at den er oplagt.
A.H.A. Botanical Body Soap er mit alleryndlingsprodukt og har gjort underværker for min ryg der periodevis kan have tendens til urenheder. Denne her (og generel renlighed, skift af tøj osv.) har fået bugt med problemet og jeg er vild med tanken om kropsprodukter, der er målrettede og ‘kan noget’.
Papaya Body Lotion er også sådan et produkt og skulle efter sigende være god til bl.a. hormonknopper på armene. Jeg bruger den til førnævnte ryg og her er den fortrinlig og skal måske også have noget af den ære, jeg lige har givet A.H.A.-sæben.
RABATKODE: I kan alle sammen handle hos Beauty Hero med 25% til og med på mandag d. 23. juni ved at bruge dette link – det er slet at ret at følge det og så vælge ‘Webshop’ i venstre hjørne og så ellers bare fylde i kurven og afslutningsvis trykke på ‘Check Out’. Så fratrækkes rabatten på 25% automatisk. Happy shopping ;)


ENGLISH RECAP: Recently I’ve discovered and started to use the great, herbal and botanical products from Mario Badescu.
Unfortunately this give away is for Danish residents only.
-
Det hele, men især disse dråber :) http://beautyhero.dk/produkt/mario-badescu-cellufirm-drops/ ..
-
Min søn kæmper med teenagerhud :), så han skal da have http://beautyhero.dk/produkt/drying-lotion. Hvis jeg var ..

I går postede jeg min frokost og efter-løbe-smoothie på instagram (@emilysalomon) og de var et hit, så jeg lovede at skrive, hvad der var i her. ‘Regnbueskålen’ ovenfor (der i øvrigt er inspireret af dette indlæg) bestod af søde kartofler stegt i mindre stykker i ovnen med salt, chili, lidt kanel og olivenolie (ca. 40 min ved 175 grader), kogt boghvede, ruccola, græskarkerner, hummus (opskrift her), tomater, radiser, agurk, hindbær og usaltede pistacienødder.
Det og lignende har været min frokost til at tage med på arbejde de seneste par uger og søde kartofler og boghvede (kunne også være andre rodfrugter og quinoa/linser el. lign.) er lavet i forvejen, ligesom hummusen. Om morgenen er det så bare at skylle og snitte grøntsagerne og komme det hele i en bøtte til at tage med. Der er uendelige variationsmuligheder og det er ret nemt (bruger sammenlagt en halv time søndag på forberedelser og 5 min. hver morgen), ret lækkert og ret sundt. Af og til ryger der også feta, bøffelmozzarella, et æg eller bønner på, jeg holder dog salaterne kødfri, men det er selvfølgelig helt op til en selv.

Smoothien, her serveret i en skål, er lavet af 1/2 mango, 1 moden banan, to håndfulde frisk spinat (husk at skylle den), 1 håndfuld usaltede cashewnødder, 8 blade frisk mynte, evt. 1 tsk. kokosolie, saften af 1 lime og nok væde (ca. en kop, jeg brugte halv sojamælk, halv kokosmælk, men al slags mælk eller vand duer) til at det kan køre rundt i blenderen og får den konsistens man ønsker.
Min ‘grønne koldskål’ er pyntet med jordbær, ristede kokosflager og bipollen.
ENGLISH RECAP: My rainbow style lunch + post-run green smoothie bowl from yesterday celebrating a delicious ‘Meat Free Monday‘.
-
[…] Regnbueskål + grøn smoothie […] ..
-
[…] knapt så dekorative. Efterfulgt af madpakkeforberedelser til ugen der kommer (skal have nogenlunde det ..

bluse By Malene Birger// nederdel By Malene Birger// sandaler L. K. Bennett// taske Aigner
Jeg er helt mæt (både på indtryk og søde, nye mennesker og også lidt på mad) ovenpå en weekend, der stod på ikke mindre end to herlige fester og afslutningsvis den hyggeligste brunch søndag, for at fejre at min kæreste er blevet kandidat. Og tusind tak for alle jeres søde lykønskninger med ham til sidste indlæg.
Brunchen i går blev holdt på Vedbæk Havn og jeg var hoppet i et sæt fra By Malene Birger OG havde tæmmet manken (guide til den type krøller her) og følte mig meget pæn og ordentlig. Kan godt lide, når man har den slags lejligheder til at give den lidt ekstra på påklædningfronten og smutte i noget andet end hverdagstøjet (og frisuren). I den anledning har denne weekend (også) været god ved mig.
ENGLISH RECAP: This weekend I’ve been celebrating my boyfriend graduating from medical school and I couldn’t be happier for him nor the many parties and therefore occasions to play dress up.







-
De sko er så perfekte! Får lyst til at putte i kurv hver gang du ..
-
Tak, tak og tak :) ..

Det er fredag. Jeg har været ude at løbe morgentur i mosen med Pletten og haft god tid til morgenmad. Jeg har lige stået og overværet et hold solsortebørn få flyvelektioner fra mit køkkenvindue. Alting føles meget rart og meget rigtigt. Lige om lidt skal min kæreste op til allersidste eksamen og derefter er han læge. Så resten af weekenden går med fester, frokoster og anden festivitas og fejring.
Hvis I også har noget at fejre (at det er fredag og weekend er en plausibel undskyldning), så kan I gøre det med de her mojitos med kirsebær. De er lækre og friske og holder ikke så meget alkohol, som hvis man bruger rom (hvilket man selvfølgelig også kan tilsætte, hvis man savner det).
Opskrift nedenfor.
ENGLISH RECAP: Try swapping rum with Cherry Heering and add some fresh cherries for a mojito with a summer twist.


KIRSEBÆR MOJITO – pr. drink
4 cl Cherry Heering
2 cl friskpresset limejuice
2 tsk rørsukker
8 friske mynteblade
Danskvand
Isterninger, evt. knuste
Friske kirsebær skåret halvt igennem og udstenet
- Kom sukker, is og mynteblade i et glas, og mas eller stød det sammen.
- Tilsæt lime, kirsebærlikør, friske kirsebær og top op med danskvand.


Det er måske lidt en tøsedrink, så jeg anbefaler, at man nyder dem med et hold veninder. Så slipper man for hånlige kommentarer om hvorvidt frugt og ‘græs’ hører hjemme i drinks ;)

Rigtig god weekend allesammen :)

-
[…] Billede er venligst hugget lige her, hos Emilysalomon.dk […] ..
-
[…] Cherry Mojito, klassisk mojito med et kirsebærtwist. […] ..

bluse Six Ames// bukser Inwear// pumps Ganni (samme model i sort her)// taske Emily Salomon x Markberg
Det er altså ikke fordi, jeg har den bluse på hver dag. (jvf. gårsdagens indlæg). Eller det er det måske. Præsterede i alle tilfælde at have den på hele tre ud af syv dage sidste uge (bare rolig, havde forskelligt indenunder og nedenunder) og knuselsker den. Sådan har man det vist bare af og til med et stykke tøj.
Billederne er taget inden en vinsmagning vi holdt med arbejde på nyåbnede no.2 (kan anbefales!) i fredags og mine søde kollegaer var fulde af gode forslag og instruktioner, heriblandt havfrueposering ;)
ENGLISH RECAP: The little mermaid (real deal here) of Copenhagen ;)



-
Udsolgt i normalt størrelse menneske:-( ..
-
Sidste spørgsmål, kan se den bliver udsolgt hurtigt nu:-) Skal den renses eller kan den ..
Fotos: Alesya Gulevich
Færdigt resultat, mere kølig, beige blond.
I var en masse, der gerne ville høre mere om det ‘nye’ hår, da jeg spurgte i mandags, så her kommer lidt. Det er ellers sjældent jeg skriver om arrangementer, men ikke nok med, at det var et virkelig hyggeligt event, så er jeg helt vildt glad for resultatet og når man er begejstret for noget, så skal man sige det højt, synes jeg.
Sidste uge var jeg inviteret til den vildeste forkælelse af Redken i anledning af lanceringen af deres nye serie, Blonde Idol. Og her er der både tale om en linje af plejeprodukter til at vedligeholde blond hår, samt en hel ‘menu’ (se den her) af blonde looks, man kan få lavet hos frisøren.
Før: Hår der var måske en lille tand for lyst og med en mere gylden tone.
Mit eget hår har MEGET rødligt pigment, så det bliver desværre nemt gulligt, når det bliver lysnet. Og det var nok blevet lige vel lyst, samt havde fået netop et lidt gult skær, sidst det blev farvet.


Arrangementet foregik hos Rodian & Rodian på Strandvejen i Hellerup. Jeg blev farvet af Sabina, der var vildt dygtig og sød og som jeg varmt kan anbefale, hvis I selv drømmer om en ‘Blonde Idol’-farvning. Er dog sikker på, at hun også er dygtig til alt det andet :)
I samråd med Redkens tekniker blev vi enige om en Balanced Blonde i servicemenuen. Der skulle således lægges mørkere ‘slides’ (reflekser, hvor man ‘slider’ med kammen i stedet for at ‘væve’) i min egen farve ind hist og her for en naturlig effekt, samt efterfølgende give hele mit hår en ‘glaze’ (som toning), der gav det en køligere, nærmest beige nuance, samt masser af glans.
De mørke ‘slides’ lægges i. Det er i øvrigt sådan ca. samme type hår, der sidder på en hest ;)

Rar forplejning, fine kager og en tur i frisørstolen. Sådan måtte hver tirsdag aften gerne være.
Jeg er SÅ glad for resultatet og vil bl.a. (forhåbentlig) holde det ved lige med Blonde Idol-plejeprodukterne, som jeg glæder mig til at prøve hjemme. Serien består af en shampoo (uden sulfater, win!), en leave-in conditioner, en hårkur, samt to forskellige conditioners: En med lilla pigment, der forstærker og vedligeholder et køligt skær og en med gyldent pigment til de lækre, honningblonde. Jeg skal bruge den med lilla pigment til at holde det gule ude af hestehåret.
Voilà happy camper!
Ps. Rodian & Rodian giver en gratis, skræddersyet kurbehandling i hele juni, juli og august ved køb af en frisørbehandling i salonen. I skal blot referere til min blog ved tidsbestilling.
-
[…] at de trækker for gult op og er for uforudsigelige i mit hår til ..
-
Hej og hvor er du altså bare flot og dit hår er flot. Og dejligt ..

















































