• 6 måneder! Et halvt år! We made it! Har det lidt som ved 3 måneder. Det er altså lidt af en milepæl det her. En lille en sådan overordnet set, det ved jeg godt, men den føles kæmpestor for mig. Vi har holdt ham i live i et helt, halvt år. Og han lader endda til at trives. #stikmigetridderkors
• Kaffe, leggins og tørshampoo er mine bedste venner. Dernæst min robotstøvsuger. #klichéno1
• Når jeg på barselsferie købte kaffe ved lille kaffevogn ved skiliften om morgenen (største luksus at sidde der i kabinen med #migtid og flat white) og HVER evig eneste gang tabte pung/skistave/ski/kaffe eller gokkede hjelm/hovede op i disken. Uanset hvor umage jeg ellers gjorde mig. Meget sød kaffedame må have troet, jeg var seriøst bagstiv hver morgen. Jeg var bare træt. Meget træt.
• Kan nogen forklare mig noget om børn og legetøj? Hvorfor ganske få genstande altid er toppen (uhyrligt grim Lamaze-blæksprutte og gummigiraffen Sophie), mens andre (i mine øjne lige så gode) hurtigt bliver kedelige. Og hvorfor iPhone høretelefoner er den hellige gral? Han er heldigvis også besat af hund med hjul fra genbrugsbutik og politisk korrekt broccoli i øko-gummi. #hvadmedaltdetsmukketrælegetøj
• Og apropos ovennævnte giraf, så har jeg mareridt om den, efter at have set oversavede giraffer fulde af mug og skimmel pr. Google. Men omvendt er den hans yndling, så satser på, at vores Sophie er clean. Og så måske skifte hende ud en gang snarest… #klamgiraf
• Når man har den grimmeste nedsmeltning hidtil i morlivet og bliver helt utroligt skamfuld og ked af det, over at være blevet vred, sådan ægte vred og måske, måske ikke have sagt “lortebaby” til sit barn. Og måske/måske ikke sms’ede mand med ordlyden: “Kurt får ingen søskende!”. Fordi han (altså Kurt) på ingen måde ville sove den formiddagslur, jeg havde satset alle mine penge og min fornuft på efter en af de helt stygge nætter. Udover grimt sprogbrug tror (håber!) jeg ikke babyen lod sig mærke med den dårlige stemning, men jeg guilt-trippede selvklart mig selv med episoden og mit underskud resten af dagen. #sursursurlillemoromkring
• OMG hvor er der fart på baby omkrig 5-6 måneder! Altså lillebitte baby var jo peace of cake. I sammenligning. Det var der selvklart ingen, der skulle have sagt til mig dengang. #busybusy
• Mit barn spiser mad. Bare i det små og stadig mest babs, men alligevel. Det er umådeligt hyggeligt og noget umådeligt gris. I Frankrig fik han lidt mos og grød (som han inhalerede #sultentype), men efter vi er kommet hjem kører vi BLW til alles store glæde og fornøjelse. Og er i den sammenhæng meget glad for det, der vist kaldes et ‘spiseforklæde’ MED ærmer. #jegkangodtselv
• Når man har et had-/kærlighedsforhold til babyalarmen. Som jeg først rigtigt er begyndt at bruge nu, hvor han sover alene udenfor. Selvom jeg godt kan høre, at det bare er vinden, så bliver jeg jo for pokker nød til at tjekke hver gang den bare lyser og giver signal. #stressfaktor
• Kurt er kilden. Meget. Og jeg tror (håber!) han godt kan lide det, for jeg trykker lystigt på samtlige kildeknapper (han er især kilde på lårene, på siderne og på halsen) flere gange dagligt og nyder når han skraldgriner sit overdrevet cute babygrin og hviner af fryd. Og så holder jeg også inde og giver ham en pause. For egentlig er det jo ikke sådan rigtigt rart at blive kildet vel? #kildekildekilde
• Mig: “Jeg tror et barn er rigeligt!”. Også mig (ca. hver anden dag): “Hvornår skal vi lave nr. 2?” (hvis vi overhovedet kan selvfølgelig).
• Når man snakker om sin baby på fransk med franskmænd og -damer. Og man i sin iver/stolthed/søvnbrist kommer til at sige, at han er en pige. Et par gange endda. Og må rette sig selv bagefter til stor undren for spørgeren, der muligvis tror barnet er tvekønnet. Spørgsmål om baby er i øvrigt tilsyneladende universelle og altid i samme rækkefølge: “Dreng eller pige?”, “Hvor gammel er han/hun?”, “Første barn eller søskende”?. #garçon!
• Og så kunne han sidde. Den lille pølse kan sidde selv. Og jeg er så stolt, at mit hjerte er ved at briste og samtidig er mit hjerte også ved at briste, fordi han hele tiden gradvist kan mere og mere selv. Uden mig. Eller i alle tilfælde hele tiden lidt mindre afhængig af mig. Det er en stor glæde og fornøjelse og en lille sorg. #hvorerminlillebaby
• Har lært teksten til og sunget Mariehønen Evigglad ca. en milliard gange. Kurts absolutte yndlingssang. I det hele taget er det noget underligt noget, det der med at synge for børn. Jeg synger ikke godt. Overhovedet. Og havde ikke lige set mig selv som sådan en syngemor. Men han elsker det. ELSKER det. Griner og smiler og lyser op, hver gang vi synger for ham. Så vi synger selvfølgelig. #stakkelsnaboer
• “Babyer sover SÅ godt i den dejlige friske bjergluft”, sagde alle til mig, inden vi tog afsted. Og jeg blev fuld af forhåbning og forventning. Den memo havde Kurt bare ikke fået. Faktisk tror jeg aldrig han har sovet dårligere i sit hidtil korte liv. Har hidtil haft lidt af en luksusbaby, når det kom til nattesøvn, men melder mig nu i “En gang i timen”-klubben. #uncafésilvousplait
• Til Frankrig og retur igen. I bil. Med en baby. Og det gik. Godt endda. Både på udturen hvor vi kørte over natten og hjemturen hvor det var over et par dage. Til gengæld var jeg så også helt skæv i ryggen af at ligge ind over bagsædet og lege og synge og i tillæg skør i hovedet af Gurli Gris + Popsi og Krelle. Vi har ikke dyrket skærm hidtil, men på biltur gælder alle kneb. Føler næsten jeg burde få en lille medalje for at holde baby munter. Om ikke andet en i mørdej og med flødefyld. #gustavoghrdinosauruspårepeat
• Og pludselig var de væk. De der graviditetskilo. Havde hørt fra så mange at “de rasler af, gør de” og det synes jeg bestemt var lyv. Her var der ikke noget, der raslede, men de er listet af stødt og roligt. Men min krop er på ingen måde den samme som før. Den er en anden. En morkrop. Med løsere hud hist og her og fylde på steder, den ikke havde før. Og ret meget mindre fylde på andre. Lår og numse blandt andet. Og så er den overraskende stærk (tak til levende kettle bell på nu 9 ?!? kilo). Og jeg kan godt lide den. Bedre end før faktisk, tror jeg. Synes den er så sej og dygtig og det er som om vi er mere ‘os’ nu, kroppen og jeg. Hvis det giver mening. Vi har lavet og født og næret et barn, har vi. #hurradygtigekrop
• Selvom jeg ikke rigtigt er på barsel længere, så tænker jeg stadig Kurts første leveår som mit barselsår og kan ikke helt forstå eller rumme, at vi snart er halvvejs. Prøver at nyde og suge til mig alt jeg kan, men tiden går simpelthen så stærkt og det er som om det bare går hurtigere og hurtigere. #klichéno2 #stoptiden

Ps. Mere morliv/X måneder som mor.