Har villet udgive dette indlæg i 100 år (næsten), men på en eller anden måde lykkes det ikke. Nok mest fordi jeg gerne vil skrive noget bevinget, vakst og detaljeret om alle bøgerne og derfor allerede på forhånd kan se, at slaget er tabt, og at det ikke kommer til at ske med sparsom skrivetid/adgang til computeren.
Den kode har jeg altså stadig ikke knækket her i moderskabet. Sammenhængende tid ved tasterne. Men nu er Kutteren begyndt at sove lidt længere lure i løbet af dagen, så måske der snart bliver mere tid til og mulighed for at blogge. Det håber jeg. Det er stadig min favorithobby (med-et-indbygget-job-i, som Malk så fint synger det).
Men hvem ved, må hellere lade være med at stikke mig selv blår i øjnene eller love noget, jeg ikke kan holde. Men går den så går den og gør den ikke, så tager jeg den derfra.
Og så kan jeg jo i samme åndedrag sænke barren lidt. Og ‘bare’ anbefale jer 5 bøger jeg har læst for nyligt. Måske ikke helt så bevinget eller vakst, som jeg kunne ønske det. Og slet ikke så detaljeret. Men 5 anbefalinger trods alt. Bedre end ingenting ♥
For fem bøger er altså blevet læst, siden jeg sidst anbefalede og det er da også noget. Læser en lille (god)bid hver dag. Det er mit helle og der hvor jeg lige zoner lidt ud. Som regel inden sengetid, men af og til også i løbet af dagen. Bare en lille haps hist og her.
Mit barn af Cecilie Lind
Hvis man har fået et barn for nyligt er denne et must. Og således også en god barselsgave til læseheste. Og den er endda til at hakke sig igennem selv med et spædbarn. Man kan nappe en lille side eller to med lyrik om dagen. Jeg læste den umiddelbart efter Kurts fødsel og oplevede den største samhørighed med forfatteren. Og følte mig set og hørt midt i træthed og amning og store følelser. Både de ‘gode’ og de ‘grimme’.
“Et smukt og grumt digt om moderskabets mørke]… [Men også om solen og klarheden og håbet.”, står der bagpå. Og det er lige akkurat hvad Mit Barn er. Hele paletten af følelser og forandringer, der møder en som nybagt mor.
Hvor flodkrebsene synger af Delia Owen
“Årets store amerikanske roman”, blev den udråbt til sidste år og med rette. Fortællingen er lige så vild, smuk og dramatisk som bogens hovedperson, ‘marskpigen’ Kya. Det er historien om en hjerteskærende, ensom barndom. Og om kærlighed. Både til andre mennesker, men i særdeleshed til naturen. Og så gemmer der sig også en kringlet kriminalgåde i værket, som på fineste vis minder mig om alt fra Dræb ikke en sangfugl til Oplyst.
Det er så utroligt smukt og smerteligt på en og samme tid og jeg nød hvert eneste ord, efterhånden som jeg vendte siderne. Jeg læste den hurtigt og ønskede samtidig ikke at den skulle slutte. På alle måder bittersød, når det bittersøde er bedst.
En moderne familie af Helga Flatland
Jeg kendte ikke til Flatland inden og faldt over bogen på biblioteket grundet den smukke forside. Og hurra for det. Det her var sådan en spændende, tankevækkende roman om en (voksen) søskendeflok og deres forældre, der går fra hinanden godt oppe i årene, og hvordan det omstyrter hele familiestrukturen og -samværet. Spændende med al søskendedynamikken for undertegnede enebarn, men mindst lige så interessant (vil jeg tro), hvis man kan spejle sig i søskenderelationerne.
Fruen af Malene Lei Raben
En utroligt barsk, selvbiografisk fortælling om hvordan familierelationer også kan være. Jeg syntes, den var hård at læse, især nu hvor jeg selv lige har taget første spadestik ind i moderskabet. Hvor komplekst sådan et mor-/datterforhold kan blive. Bogen er så øm og rå og ærlig, at jeg af og til lige måtte lidt op efter luft. Lægge den fra mig, for siden at vende tilbage. Det er som at komme med lige ind i et terapiforløb og jeg forestiller mig også at den har været terapeutisk for Lei Raben at skrive. En historie der skulle ud.
Som en sidenote kan jeg personligt rigtigt godt lide at forfatteren også beskriver ‘mit Frederiksberg’, det Frederiksberg jeg også selv kan huske fra min barndom (omend hendes ligger længere tilbage i historien), hvor der også var råt, randområder og lidt mere diversitet. Inden alt blev helt ordentligt og pænt i ‘republikken’ ;)
De taknemmelige af Delphine de Vigan
Jeg er ikke helt sikker på om denne er for alle, men håber det lidt. For den gik lige i hjertet på mig og mindede mig i tifold om min mormor og hendes sidste tid på plejehjem. Ældre mennesker og tiden hvor helbred, humør, ordforråd, bevægelse eller vid langsomt går tilbage, er nok ikke det mest sexede emne, men de Vigan behandler det så kærligt og fint, at det bliver en yderst charmerende og endda appetitlig affære. På sin egen finurlige vis en virkeligt livsbekræftende og smuk lille bog.
Har I læst noget godt for nyligt? I må endelig tippe mig og de andre i kommentarfeltet. Synes det er så inspirerende at høre hvad I læser og kan lide.
-
Camilla åå jeg holder så meget af Kristin Marja Baldursdottirs forfatterskab ? De bedste bøger, jeg ..
-
Henriette Tak for rigtig mange gode anbefalinger her. Har lavet screenshots. Elsker at have bøger ..
- 6 måneder! Et halvt år! We made it! Har det lidt som ved 3 måneder. Det er altså lidt af en milepæl det her. En lille en sådan overordnet set, det ved jeg godt, men den føles kæmpestor for mig. Vi har holdt ham i live i et helt, halvt år. Og han lader endda til at trives. #stikmigetridderkors
- Kaffe, leggins og tørshampoo er mine bedste venner. Dernæst min robotstøvsuger. #klichéno1
- Når jeg på barselsferie købte kaffe ved lille kaffevogn ved skiliften om morgenen (største luksus at sidde der i kabinen med #migtid og flat white) og HVER evig eneste gang tabte pung/skistave/ski/kaffe eller gokkede hjelm/hovede op i disken. Uanset hvor umage jeg ellers gjorde mig. Meget sød kaffedame må have troet, jeg var seriøst bagstiv hver morgen. Jeg var bare træt. Meget træt.
- Kan nogen forklare mig noget om børn og legetøj? Hvorfor ganske få genstande altid er toppen (uhyrligt grim Lamaze-blæksprutte og gummigiraffen Sophie), mens andre (i mine øjne lige så gode) hurtigt bliver kedelige. Og hvorfor iPhone høretelefoner er den hellige gral? Han er heldigvis også besat af hund med hjul fra genbrugsbutik og politisk korrekt broccoli i øko-gummi. #hvadmedaltdetsmukketrælegetøj
- Og apropos ovennævnte giraf, så har jeg mareridt om den, efter at have set oversavede giraffer fulde af mug og skimmel pr. Google. Men omvendt er den hans yndling, så satser på, at vores Sophie er clean. Og så måske skifte hende ud en gang snarest… #klamgiraf
- Når man har den grimmeste nedsmeltning hidtil i morlivet og bliver helt utroligt skamfuld og ked af det, over at være blevet vred, sådan ægte vred og måske, måske ikke have sagt “lortebaby” til sit barn. Og måske/måske ikke sms’ede mand med ordlyden: “Kurt får ingen søskende!”. Fordi han (altså Kurt) på ingen måde ville sove den formiddagslur, jeg havde satset alle mine penge og min fornuft på efter en af de helt stygge nætter. Udover grimt sprogbrug tror (håber!) jeg ikke babyen lod sig mærke med den dårlige stemning, men jeg guilt-trippede selvklart mig selv med episoden og mit underskud resten af dagen. #sursursurlillemoromkring
- OMG hvor er der fart på baby omkrig 5-6 måneder! Altså lillebitte baby var jo peace of cake. I sammenligning. Det var der selvklart ingen, der skulle have sagt til mig dengang. #busybusy
- Mit barn spiser mad. Bare i det små og stadig mest babs, men alligevel. Det er umådeligt hyggeligt og noget umådeligt gris. I Frankrig fik han lidt mos og grød (som han inhalerede #sultentype), men efter vi er kommet hjem kører vi BLW til alles store glæde og fornøjelse. Og er i den sammenhæng meget glad for det, der vist kaldes et ‘spiseforklæde’ MED ærmer. #jegkangodtselv
- Når man har et had-/kærlighedsforhold til babyalarmen. Som jeg først rigtigt er begyndt at bruge nu, hvor han sover alene udenfor. Selvom jeg godt kan høre, at det bare er vinden, så bliver jeg jo for pokker nød til at tjekke hver gang den bare lyser og giver signal. #stressfaktor
- Kurt er kilden. Meget. Og jeg tror (håber!) han godt kan lide det, for jeg trykker lystigt på samtlige kildeknapper (han er især kilde på lårene, på siderne og på halsen) flere gange dagligt og nyder når han skraldgriner sit overdrevet cute babygrin og hviner af fryd. Og så holder jeg også inde og giver ham en pause. For egentlig er det jo ikke sådan rigtigt rart at blive kildet vel? #kildekildekilde
- Mig: “Jeg tror et barn er rigeligt!”. Også mig (ca. hver anden dag): “Hvornår skal vi lave nr. 2?” (hvis vi overhovedet kan selvfølgelig).
- Når man snakker om sin baby på fransk med franskmænd og -damer. Og man i sin iver/stolthed/søvnbrist kommer til at sige, at han er en pige. Et par gange endda. Og må rette sig selv bagefter til stor undren for spørgeren, der muligvis tror barnet er tvekønnet. Spørgsmål om baby er i øvrigt tilsyneladende universelle og altid i samme rækkefølge: “Dreng eller pige?”, “Hvor gammel er han/hun?”, “Første barn eller søskende”?. #garçon!
- Og så kunne han sidde. Den lille pølse kan sidde selv. Og jeg er så stolt, at mit hjerte er ved at briste og samtidig er mit hjerte også ved at briste, fordi han hele tiden gradvist kan mere og mere selv. Uden mig. Eller i alle tilfælde hele tiden lidt mindre afhængig af mig. Det er en stor glæde og fornøjelse og en lille sorg. #hvorerminlillebaby
- Har lært teksten til og sunget Mariehønen Evigglad ca. en milliard gange. Kurts absolutte yndlingssang. I det hele taget er det noget underligt noget, det der med at synge for børn. Jeg synger ikke godt. Overhovedet. Og havde ikke lige set mig selv som sådan en syngemor. Men han elsker det. ELSKER det. Griner og smiler og lyser op, hver gang vi synger for ham. Så vi synger selvfølgelig. #stakkelsnaboer
- “Babyer sover SÅ godt i den dejlige friske bjergluft”, sagde alle til mig, inden vi tog afsted. Og jeg blev fuld af forhåbning og forventning. Den memo havde Kurt bare ikke fået. Faktisk tror jeg aldrig han har sovet dårligere i sit hidtil korte liv. Har hidtil haft lidt af en luksusbaby, når det kom til nattesøvn, men melder mig nu i “En gang i timen”-klubben. #uncafésilvousplait
- Til Frankrig og retur igen. I bil. Med en baby. Og det gik. Godt endda. Både på udturen hvor vi kørte over natten og hjemturen hvor det var over et par dage. Til gengæld var jeg så også helt skæv i ryggen af at ligge ind over bagsædet og lege og synge og i tillæg skør i hovedet af Gurli Gris + Popsi og Krelle. Vi har ikke dyrket skærm hidtil, men på biltur gælder alle kneb. Føler næsten jeg burde få en lille medalje for at holde baby munter. Om ikke andet en i mørdej og med flødefyld. #gustavoghrdinosauruspårepeat
- Og pludselig var de væk. De der graviditetskilo. Havde hørt fra så mange at “de rasler af, gør de” og det synes jeg bestemt var lyv. Her var der ikke noget, der raslede, men de er listet af stødt og roligt. Men min krop er på ingen måde den samme som før. Den er en anden. En morkrop. Med løsere hud hist og her og fylde på steder, den ikke havde før. Og ret meget mindre fylde på andre. Lår og numse blandt andet. Og så er den overraskende stærk (tak til levende kettle bell på nu 9 ?!? kilo). Og jeg kan godt lide den. Bedre end før faktisk, tror jeg. Synes den er så sej og dygtig og det er som om vi er mere ‘os’ nu, kroppen og jeg. Hvis det giver mening. Vi har lavet og født og næret et barn, har vi. #hurradygtigekrop
- Selvom jeg ikke rigtigt er på barsel længere, så tænker jeg stadig Kurts første leveår som mit barselsår og kan ikke helt forstå eller rumme, at vi snart er halvvejs. Prøver at nyde og suge til mig alt jeg kan, men tiden går simpelthen så stærkt og det er som om det bare går hurtigere og hurtigere. #klichéno2 #stoptiden
Ps. Mere morliv/X måneder som mor.
-
Ahmen man bliver helt cray cray. Godnat og stort kram herfra <3 ..
-
Ja, det må jeg vist se at få gjort ;) Klem ..
Mine favoritter
Nemme koldhævede boller 27 aug 2013 
Chocolate chip cookies 23 mar 2014 
De bedste kanelsnegle 10 mar 2014 
10 idéer til date night (derhjemme) 15 jan 2021 
Småkager med lakrids og tranebær 23 dec 2013 
Idéer til date night 30 apr 2019 
Serieanbefalinger: Gode tv-serier at se sammen 14 jan 2021 
Spa day at home 2 okt 2015 
Den lækreste, nemmeste chokoladekage – på svensk 23 jun 2015
i samarbejde med Matas’ Striber.
Om jeg har glædet mig? Om jeg er stolt? Kæmpe ja til begge dele. Det har kriblet i mine små skønhedsfingre for at komme i gang med dette samarbejde, siden det kom på tegnebrættet sidste år. Et parløb hvor jeg som ambassadør for Striberne fra Matas (sammen med hende her) ser mere end frem til at dele gode, stribede tips, tricks og nyheder med jer i løbet af året. Foruden klassikere i nye striber efterhånden som Matas relancerer sortimentet med nyt look og i nogle tilfælde også opdateringer og forbedringer på formuleringer.
Jeg tyvstartede allerede lidt sidste år med en omgang milde striber. Matas var nemlig så gode at lancere en serie af gode, skånsomme og rene ansigstprodukter, der var perfekte under graviditeten og som jeg stadig bruger flittigt.
Som jeg skrev dengang er det – for mig – selvklart endnu vigtigere at undgå hormonforstyrrende stoffer og bruge rene, gode produkter, når man er gravid eller ammer. Men jeg synes også det er vigtigt i det hele taget. Og alt det jeg smører mig med dagligt, det skal altså være i orden og føles trygt og sikkert. Og så skal det også virke og være effektivt. Store krav med andre ord, men det er vel også fair nok, når vi skriver 2020.
Og den skønhedsfilosofi passer Matas’ Striber perfekt ind i. Daglig, dansk velvære, der er til at stole på.
Men min historie med striberne er ikke en ny ting. De har været med mig, næsten så længe jeg kan huske og jeg forestiller mig, at I har det lige sådan? Mon ikke I også har en flaske eller krukke med striber på derhjemme? Det er der altså noget lidt hyggeligt over.
Min første stribekærlighed, foruden dem der var en comme il faut-del af min barndom både hjemme og hos min mormor, var Alt-i-en Ansigtsrensen vel nok en frontløber til den nu navnkundige Micellar Water. Den blev jeg introduceret til af Annika, der underviste i “Makeup og hudpleje” på Frederiksberg Ungdomsskole i 90’erne. Et hold som jeg og en række andre teenagepiger fra diverse frederiksbergske 7.-9. klasser deltog på med stor interesse. Med Annika som mentor plukkede vi øjenbryn, lagde makeup og ansigtsmasker til den store guldmedalje og så rensede vi selvfølgelig også. Både inden, for “det er vigtigt at starte med et rent lærred” og efter, hvis det vi havde begået, så lidt for outreret ud til at traske hjem med ad Roskildevej efterfølgende. Og her var den stribede Alt-i-en en klar favorit og blev således også indkøbt til hjemmebrug. Tror den skal have æren for, at jeg rent faktisk fik renset mit ansigt hver aften og ikke endte med at sove i alle de mange makeupeksperimenter.
Det var også dengang i sluthalvfemserne, at jeg lærte en anden stribet darling at kende. Luksusshampooen. Den må I også være mange, der har brugt eller bruger. Min bonusmor brugte den og jeg sneg mig til at vaske hår med den, når jeg var hos hende og min far. Åh men altså, det tykke, rige skum. Duften. Det er ikke for sjov, at den hedder luksus, for det er den følelse, den giver. Og den efterlader også håret sådan, mindes jeg. Luksuriøst gennemfugtet og skinnende. Sådan en shampoo, hvor balsam er unødvendigt. Hvilket egentlig gør mig lun på at prøve den igen, det lyder jo ret smart til morliv og manglende badetid ikke?
Siden har striberne været fast inventar på min badeværelseshylde. Nogle er kommet og gået (og kommet igen, Granatæblebodylotion, jeg kigger på dig), andre har været en fast del af min skønhedsrutine i evigheder og så er der også et par nye stjerner på min stribede himmel.
5 stribede favoritter
Jeg har skrevet om det før og jeg er ikke parfumeforskrækket. Parfumekritisk måske og derfor er jeg også glad for at alle Matas’ Striber er uden de 26 deklarationspligtige parfumestoffer (der er stoffer, som mange har allergi overfor), men når det er sagt så er nærværende 5 favoritter altså helt uden parfume. Så har vi det på det rene.
Og så er de alle Svanemærkede. To af dem har også Asthma-Allergi-mærket, Den blå krans. Især Svanemærket er jeg begejstret for. Så ved jeg at produktet både passer på mig og miljøet.
En ny krøllefavorit
Faktisk har der ikke været hårpleje tilsigtet krøller blandt striberne hidtil. Men en shampoo og en balsam til krøllet hår har lige akkurat ramt hylderne og jeg er fan. Især af balsamen, der fugter godt og giver godt bounce og definerede krøller. Der kommer i øvrigt flere hårnyheder på hylderne i Matas i løbet af foråret, flere af hvilke jeg glæder mig til at teste og dele med jer. Inden vi tog billederne her, havde jeg vasket håret med førnævnte shampoo og balsam til krøller, krammet det op med et håndklæde (vend hovedet nedad og kram håret opad mod hovedbunden, ikke noget med at frottere) og ladet det lufttørre. Vil man have mere krøl, kan man tørre med en hårtørrer med diffuser.
Det kræver selvfølgelig at man har krøl eller fald naturligt. Ellers må man i gang med krøllejern :) De er gode produkterne, men de kan trods alt ikke trylle.
Min aftenredning
Til alle de aftener, hvor jeg ikke orker så meget andet end lynrens og fugtighedscreme er Mild Micellar Water min ven i nøden. Effektiv og mild og tager også let øjenmakeup’en.
Bløde stænger og poter
I gider næppe høre mere om mit tørre betræk, men denne her milde bodybutter er et hit, når jeg skal komme det til livs. Fed på den lækre måde og den både fugter, plejer, beroliger og reparerer. Og er nem at smøre ind. Kurt fik også en tur i den, da vi var i Alperne og han blev tør pga. den kolde, tørre luft. Og så bruger jeg den også flittigt som håndcreme, hvilket den også er glimrende til.
Den gamle traver
Min mormor brugte den trofast og jeg følger trop. Den stribede øjenmakeupfjerner. Dog må jeg tippe mine fellow kontaktlinsebrugere om at tage linserne ud inden brug, ellers bliver det noget rod. Jeg kommer produktet direkte på øjenområdet med en finger og forsigtige, cirklende bevægelser og fjerner med en fugtet vatrondel.
Effektiv lakfjerner
Det her er min go-to neglelakfjerner. Med acetone fordi livet er for kort til andet* og med vegetabilsk olie til at modvirke den udtørrende effekt fra acetonen.
*I min bog er acetone et hit, det er hurtigt og effektivt og personligt gider jeg ikke ‘skånsom’ neglelakfjerner, der tager en krig at anvende. Denne er Svanemærket og acetone i den forekommende koncentration er ikke slemt for dig, det lugter bare rigtigt grimt og det snyder altså mange. Men lad trods alt være med at sniffe eller drikke den ;)
-
De er blevet så fine synes jeg også. Ligner næsten en slikbutik på den gode ..
-
Der er også kommet en Mild hårserie, den glæder jeg mig selv til at prøve ..
Ude godt, men hjemme bedst ikke? Sådan har undertegnede prototype på stjernetegnet krebsen det i alle tilfælde. Bedst som jeg gik og var lidt mut over, at ferien var slut (en anden af mine akilleshæle, bryder mig virkelig ikke om når noget slutter), så ramte følelsen af at være hjemme. Hjemme. Som at blive puttet i et varmt, rart tæppe. Mens man har blødt tøj på og de gode uldsokker. Og ser noget rart på tv à la Stolthed og Fordom (BBC-versionen selvklart, men det har vi talt om), mens man drikker en kop te af yndlingskruset. Ah!
Synes det er så fint, hvordan man ser sit eget i et helt nyt lys, efter at have været væk. Vi siger næsten altid (og ofte i kor) “Hvor bor vi egentlig pænt/hyggeligt/godt”, når vi kommer hjem fra rejse.
Og selvom jeg ikke er specielt begejstret for at pakke ud (efter en måned!), så har det været herligt at dimse og nusse lidt rundt herhjemme. Lave en lille ‘buket’ (ok, det er nok at overdrive) til badeværelset af rester af adventskransen. Snakke lidt med planterne. Rydde lidt op. Spise en fastelavnsbolle. Og mærke hvordan der så småt er forår i luften. Elsker den der brydningsfase her i slutningen af vinteren, hvor de første forårstegn viser sig.
-
Dem har en sød følger hæklet til mig <3 ..
-
Hej, hvor er dine lyserøde strikkede vatrondeller fra ? :-) ..
Mine favoritter
Sidste omgang.
Slut prut. Ikke mere barselsferie her, nu er det back to work. Jeg kører stadig ikke fuldt blus på blog og de ting jeg arbejder med ved siden af, men der bliver skruet lidt op fra nu af. Fuld fart på 2020 og alt det der ;) Og det føles helt ok ovenpå den vidunderlige ferie, vi har haft. Faktisk klør det også lidt i (skrive)fingrene. Omend det er noget ambivalent. For på den ene side har jeg også lyst til at blive i barselsferieboblen for evigt. “Heldigvis” sluttede vores måned i Alpeland lidt kedeligt, så endte nærmest med at glæde mig til at komme hjem.
Nikolaj blev desværre rigtigt syg med en sejlivet lungebetændelse og strandede derfor i Danmark, hvor han var hjemme for at speake X-games på TV2. Han kom tilbage til Frankrig noget forsinket og medtaget, lige i tide til at pakke vores sydfrugter og drage hjemad. Men selv om ‘desserten’ ikke var god, så var ‘resten af måltidet’ det i overflod, så tænker, det er det, vi kommer til at huske, når træthed og sygdom lige har lagt sig ♥
For det VAR en magisk lille måned, vi havde sammen i Alperne. Med både tresomhed og besøg fra søde venner og alt i alt med tid og ro til at være sammen med og se vores lille menneske folde sig ud. Og altså, hvor er der sket meget. Han er gået fra at være en lille baby, til så småt at begynde at være en lille dreng. En skæg lille dreng, der tilsyneladende har humor og bruger det meste af sin vågne tid på at smile og grine.
Jeg havde tænkt meget over konceptet ‘barselsferie’ inden vi selv besluttede at tage på sådan en. Var det overhovedet noget for os, og hvis det var, hvor skulle vi så hen? Vi kender mange, der er taget til de varme lande et eller andet herligt sted på kloden, men personligt var vi mere lune på en ferie i bjergene. Med mulighed for at køre selv og at stå lidt på ski ikke mindst. Og ikke skulle tænke på tidsforskelle eller vacciner. Eller det vil sige Nikolaj var lun på den version. Jeg skulle lige overtales. Var både bekymret over den lange køretur og også om vi endte lidt for meget i ‘skiftehold’, hvor det handlede mere om, at vi hver især kom ud at stå på ski, end at være sammen som familie.
Men uanset om man er til sommerhus, Bali eller bjerge, så kan jeg varmt anbefale, at tage sådan en ferie sammen som familie. Hvis altså man har lyst, mulighed og råd selvfølgelig. Er helt med på at det er en luksus, der både kræver at den ikke barslende forældre, kan tage fri og at det også kan være en bekostelig affære alt afhængig af hvor man skal hen og hvordan. Men det var virkelig helt vidunderligt og jeg er SÅ glad for at vi gjorde det. Også selvom jeg hørte til skeptikerne inden. For nu havde vi jo lige fundet ud af det hele herhjemme og var det så også nødvendigt at tage vores lille familie og nyfundne rutiner med on the road? Men det var sundt var det. For os. Måske især for mig. Tryghedsnarkomanen. At være lidt mere smidig omkring rutiner og tider og kaste det hele (lidt) op i luften. Føler vi kan klare lidt af hvert nu, tager lidt lettere på det hele og pludselig føles det også som en luksus, at skulle hjem til alle de hjælpemidler, vi har vænnet os til at være foruden (jeg tænker på dig puslebord i korrekt højde og dig høje stol, blandt andet).
Jeg skal nok vende tilbage med de lidt mere konkrete og lavpraktiske fakta om vores ferie til de af jer, der har ønsket det. Når vi lige er landet trygt i hverdagen derhjemme igen ♥
Og lad mig så lige slutte af med barselsferien i tal:
Croissanter spist: 7, lidt skuffende egentlig på fire uger…
Fulde film set (hvor jeg ikke faldt i søvn/skulle ind til Kurt): 1, Blackfish – så tankevækkende og trist.
Puslespil lagt: 1, men på 1000 brikker, så det er over al forventning.
Antal ture à ca. 2 timer på ski: 15, ligeledes over al forventning. Stod en hel del på ski, mens Kurt sov lur under supervision af sin far eller søde babysittende gæster. For det meste var jeg alene og selvom det måske nok er hyggeligst at være flere, så blev det til noget virkeligt effektivt skiløb og så var der altså også noget reel me-time over konceptet.
‘Dates’ på ski med Nikolaj: 2. Så dejligt at være ude at lege sammen i sneen.
Ture til Aiguille du midi at se nærmere på Mont Blanc, Europas højeste bjerg: 0. Må tage revanche en anden gang.
Antal stole, der brast under mig: 1, så måske meget godt, at jeg ikke fik mere end 7 croissanter…
Længste lur for Kurt: 3 timer. Alle havde sagt inden, at det der kolde alpeluft var ren sovemedicin for babyer. Den memo havde Kurt ikke fået. I alle tilfælde ikke de første uger. Men den sidste uges tid begyndte han at sove igennem på lurene ude på altanen og tog nogle ordentlige skrabere på ca 2 timer ad gangen og en af dem endda på hele 3 timer. Halleluja! Nu håber jeg sådan (SÅDAN!) at det holder derhjemme. Skal fluks købe brugt altanbarnevogn, når vi kommer hjem.
Antal lejligheder med optursudsigt: 2 (ud af 2), som regel lyver billederne i annoncen om den slags. Her var den vildere i virkeligheden.
Højeste skihastighed for undertegnede: 80 kilometer i timen. Eller som Nikolaj siger: “Every turn is a sign of fear.” Jeg kalder det “Jeg skal hjem at amme mit barn”-hastigheden.
Restaurantbesøg om aftenen u. baby: 1. Fik ostefondue og et glas vin og var lykkelig (og lidt fuld…).
Besøg på restaurant eller café til frokost inkl. baby: 6, egentlig ikke overvældende, men vi endte med at lave og spise de fleste måltider i vores lejlighed. Så på den måde endte vi med at bruge langt færre penge end på en ‘normal’ skiferie.
Antal køb (der ikke kunne spises eller drikkes): 4, et par Moon Boots til mine kolde fødder, neglelakfjerner til at fjerne uskøn 3 måneder gammel neglelakrest på storetæer (mine), en meget fin legetøjsræv til Kurt og en snowglobe til rejsesamlingen.
Højeste antal højdemeter for Kurts vedkommende: 2000 meter. Med oppe at spise frokost på restaurant på bjerget. Lige på grænsen ifølge generelle råd for små børns ører og velbefindende. Gik dog storartet. Ammede op og ned i liften og Pølsen var glad og tilfreds.
Bøger læst: 0, altså med mindre 2 kapitler tæller…
Lydbøger, ‘læst’ med ørerne: 6, og en hel del godbidder i blandt, som jeg må anbefale jer snarest.
Totale nedsmeltninger: 1. Det kan man læse mere om her, hvis man lyster.
Totale lykkestunder: Utallige ♥
Antal brystbetændelser afværget: En om dagen. Føltes i alle tilfælde sådan. Det var virkelig bagsiden af bjergbarselsmedaljen. Iskolde gulve og koldt vejr og vind var som at spille russisk brystroulette for mit vedkommende. Fik hele tiden mælkeknuder og ømme områder. Også med utallige lag uld, dunjakker, Moon Boots, varmepude, uldne brystvarmere, elektriske varmestrømper, varme bade, massage osv. Dog fik jeg (heldigvis!) aldrig en full-blown brystbetændelse, så måske alt besværet og de mange varme lag alligevel gjorde deres. Føler efter denne vinter og ferien her i særdeleshed, at jeg har en ph.d. i at undgå brystbetændelse.
Ture i karbad: 17, heraf 10 inklusiv Kurt. Det bedste. Jeg. Elsker. Karbad. Drømmer ikke om store huse eller dyre biler eller deslige, men et badekar, det gad jeg altså godt.
Antal gange jeg savnede Penny: 100. Der var så mange Penny-lignende hunde i området og selvom jeg klappede løs (ja, jeg er dén crazy doglady), så gjorde det næsten bare savnet værre. Hvis vi gentager succesen næste år, skal jeg finde en måde hvor vi kan have hende med.
Helt magiske solopgange eller solnedgange: 21. Det er altså bedre end narko med sådan et skud lyserødt lys (+ genskær i sne ej at forglemme) her midt på vinteren.
Kildeknapper på mit barn: Omtrent 5. Af hvad jeg ved af indtil videre. Så sødt, når man kilder ham de steder og han griner og hviner.
-
Åh Georg! SÅ godt navn. Kram til dig og ham ..
-
Åh dét kan jeg godt forstå. Elsker også Østrig, håber du får den dejligste tur ..
Med under en uge tilbage af vores lille barselseventyr står jeg i det sædvanlige ferielimbo, hvor man på én gang føler, man lige er ankommet, og samtidig kan se tilbage på snesevis af gode oplevelser og ikke mindst gentagne gange har tænkt “Jamen altså hvor føles det som længe siden, vi sad og spiste frokost i solen den første dag” og “Jeg synes det er 100 år siden vi var i svømmehallen”.
På mange måder har vi nået, gjort og oplevet mere end jeg havde forestillet mig eller turde håbe på. Jeg gjorde mig nemlig umage for ikke at have for mange forventninger, nu hvor vi for første gang, var på rejse med baby. Tænkte, at det var bedst at lade det udvikle sig, som det nu engang gjorde. Helt vidunderligt og også helt anderledes end at være på ferie ‘bare’ som sig selv.
Det viste sig at være en meget god tilgang, for jeg er eksempelvis blevet positivt overrasket over, hvor meget jeg rent faktisk har fået stået på ski. Til gengæld har jeg ikke fået læst alle de bøger (altså den bog, så realistisk var jeg dog), jeg har med. Og jeg har bestemt heller ikke fået sovet, så meget som jeg havde håbet. Lige på det punkt er der altså ikke meget ferie over det, hehe.
Men at nattesøvnen nu er en fragmenteret sag, er alt andet lige lidt mere spiseligt, når dagene byder på helt utroligt smukke naturscenerier, skiløb, gåture i sneklædt skov og ikke mindst de yndigste, rosa solnedgange. Nå ja, og croissantspisning og andre yndlingsdiscipliner.
Dagene glider lidt sammen efterhånden. Den seneste uge har vi stået på ski hver for sig eller sammen (vi har to venner, der bor sammen med os resten af ferien og som er så rare at babysitte) et par timer om dagen og så har jeg gået masser af ture i byen og skoven, snakket en hel del med hunde, vi har passeret (#crazydoglady), spist crêpes med citron i januarsolen og store macarons med fyld af fløde og bær hjemme. Hørt lydbøger i læssevis som alletiders substitut for de papirbøger, jeg ikke får læst. Været på mexi-bar og drukket virkeligt gode alkoholfrie øl og spist vegetarburritos. Sunget “Hoved, skulder, knæ og tå” og læst VOV! utallige gange. Fundet, spist og kåret byens bedste croissant (#toughjob). Talt en hel del fransk og endda diskuteret lidt med en dame på apoteket. Det endte i øvrigt lykkeligt.
Nærværende uge er vores sidste hernede og jeg begynder så småt at glæde mig til at komme hjem. For der er mange, jeg savner. Familie, venner og min lille hundeven ej at forglemme. Men jeg kommer virkelig også til at savne vores lille bjergbobbel her og de simple dage og al den tid vi har nydt sammen, alle tre. Det var virkelig en god beslutning – for os – at holde barselsferie på denne måde.
Nu drømmer jeg i det små drømme om en hel sæson hernede, når Kurt er lidt større. For jeg er (om muligt) blevet bidt endnu mere af bjerglivet ♥
-
En uge lyder også så herligt og endnu bedre med mormor-tid <3 Rigtig god tur! ..
-
Da jeg var gravid drømte jeg hede drømme om barselsferie, men efter min søn er ..
Højgravid med Kurt og pølsetæer.
Inden vi tog til Frankrig, var Kurt og jeg et smut i studiet hos To the Moon Honey for at indspille podcast à la efterfødselssamtale. Og selvom det altså altid er liiiidt underligt at høre sig selv ‘på bånd’ (ja, så gammel er jeg), så er jeg så glad for hvordan afsnittet er blevet.
Jeg havde så meget på hjerte, men synes egentlig det lykkedes at få det meste af det jeg ville med, også selvom der selvfølgelig er begrænset med tid og der er blevet klippet hist og her (for ingen gider høre en podcast på 2 timer vel?), og på trods af, at jeg både blev meget rørt undervejs og havde en lille, pludrende pølse med på sidelinjen.
Så hermed et lille tip, hvis du har lyst til at lytte til en meget positiv og udramatisk fødselsberetning. Eller hvis du kender en, der godt kunne bruge lidt pep inden en forestående fødsel. For mig var det i alle tilfælde virkelig rart også at lytte til og læse ‘de gode’ (det er et vidt begreb, I know) fødselsberetninger inden min egen fødsel (eller Kurts er det jo ret beset). Man støder nemt på ekstremer (og de historier er også så vigtige at få fortalt) og måske ligefrem skræmmehistorier, men der er altså også masser af fødsler der er direkte gode oplevelser og ganske ukomplicerede.
For mig har det på sin vis været lidt skamfuldt, at det hele gik så let. Altså det var jo stadig benhårdt arbejde og det gjorde f****** ondt, men jeg har nærmest følt (helt selvforskyldt og oppe i mit eget hovede), at jeg blev nød til at undskylde for det eller kompensere. Så skørt og dumt. Så nu prøver jeg altså at owne det i stedet og sige: “Jeg havde en helt utrolig og vidunderlig fødsel, det er det bedste, smukkeste og mest kraftfulde, jeg har prøvet og jeg ville med glæde gøre det igen i morgen. Sådan kan fødsler også være. Og jeg håber inderligt, jeg får lov at prøve det igen en dag.”
-
Jaaa de gør det så godt. Og dejligt at du kunne bruge det. Klem E ..
-
Det er nemlig det man er. Man får den fødsel man får. Og det vigtigste ..
