
Sidste omgang.
Slut prut. Ikke mere barselsferie her, nu er det back to work. Jeg kører stadig ikke fuldt blus på blog og de ting jeg arbejder med ved siden af, men der bliver skruet lidt op fra nu af. Fuld fart på 2020 og alt det der ;) Og det føles helt ok ovenpå den vidunderlige ferie, vi har haft. Faktisk klør det også lidt i (skrive)fingrene. Omend det er noget ambivalent. For på den ene side har jeg også lyst til at blive i barselsferieboblen for evigt. “Heldigvis” sluttede vores måned i Alpeland lidt kedeligt, så endte nærmest med at glæde mig til at komme hjem.
Nikolaj blev desværre rigtigt syg med en sejlivet lungebetændelse og strandede derfor i Danmark, hvor han var hjemme for at speake X-games på TV2. Han kom tilbage til Frankrig noget forsinket og medtaget, lige i tide til at pakke vores sydfrugter og drage hjemad. Men selv om ‘desserten’ ikke var god, så var ‘resten af måltidet’ det i overflod, så tænker, det er det, vi kommer til at huske, når træthed og sygdom lige har lagt sig ♥


For det VAR en magisk lille måned, vi havde sammen i Alperne. Med både tresomhed og besøg fra søde venner og alt i alt med tid og ro til at være sammen med og se vores lille menneske folde sig ud. Og altså, hvor er der sket meget. Han er gået fra at være en lille baby, til så småt at begynde at være en lille dreng. En skæg lille dreng, der tilsyneladende har humor og bruger det meste af sin vågne tid på at smile og grine.
Jeg havde tænkt meget over konceptet ‘barselsferie’ inden vi selv besluttede at tage på sådan en. Var det overhovedet noget for os, og hvis det var, hvor skulle vi så hen? Vi kender mange, der er taget til de varme lande et eller andet herligt sted på kloden, men personligt var vi mere lune på en ferie i bjergene. Med mulighed for at køre selv og at stå lidt på ski ikke mindst. Og ikke skulle tænke på tidsforskelle eller vacciner. Eller det vil sige Nikolaj var lun på den version. Jeg skulle lige overtales. Var både bekymret over den lange køretur og også om vi endte lidt for meget i ‘skiftehold’, hvor det handlede mere om, at vi hver især kom ud at stå på ski, end at være sammen som familie.
Men uanset om man er til sommerhus, Bali eller bjerge, så kan jeg varmt anbefale, at tage sådan en ferie sammen som familie. Hvis altså man har lyst, mulighed og råd selvfølgelig. Er helt med på at det er en luksus, der både kræver at den ikke barslende forældre, kan tage fri og at det også kan være en bekostelig affære alt afhængig af hvor man skal hen og hvordan. Men det var virkelig helt vidunderligt og jeg er SÅ glad for at vi gjorde det. Også selvom jeg hørte til skeptikerne inden. For nu havde vi jo lige fundet ud af det hele herhjemme og var det så også nødvendigt at tage vores lille familie og nyfundne rutiner med on the road? Men det var sundt var det. For os. Måske især for mig. Tryghedsnarkomanen. At være lidt mere smidig omkring rutiner og tider og kaste det hele (lidt) op i luften. Føler vi kan klare lidt af hvert nu, tager lidt lettere på det hele og pludselig føles det også som en luksus, at skulle hjem til alle de hjælpemidler, vi har vænnet os til at være foruden (jeg tænker på dig puslebord i korrekt højde og dig høje stol, blandt andet).
Jeg skal nok vende tilbage med de lidt mere konkrete og lavpraktiske fakta om vores ferie til de af jer, der har ønsket det. Når vi lige er landet trygt i hverdagen derhjemme igen ♥

Og lad mig så lige slutte af med barselsferien i tal:
Croissanter spist: 7, lidt skuffende egentlig på fire uger…
Fulde film set (hvor jeg ikke faldt i søvn/skulle ind til Kurt): 1, Blackfish – så tankevækkende og trist.
Puslespil lagt: 1, men på 1000 brikker, så det er over al forventning.
Antal ture à ca. 2 timer på ski: 15, ligeledes over al forventning. Stod en hel del på ski, mens Kurt sov lur under supervision af sin far eller søde babysittende gæster. For det meste var jeg alene og selvom det måske nok er hyggeligst at være flere, så blev det til noget virkeligt effektivt skiløb og så var der altså også noget reel me-time over konceptet.
‘Dates’ på ski med Nikolaj: 2. Så dejligt at være ude at lege sammen i sneen.
Ture til Aiguille du midi at se nærmere på Mont Blanc, Europas højeste bjerg: 0. Må tage revanche en anden gang.
Antal stole, der brast under mig: 1, så måske meget godt, at jeg ikke fik mere end 7 croissanter…
Længste lur for Kurt: 3 timer. Alle havde sagt inden, at det der kolde alpeluft var ren sovemedicin for babyer. Den memo havde Kurt ikke fået. I alle tilfælde ikke de første uger. Men den sidste uges tid begyndte han at sove igennem på lurene ude på altanen og tog nogle ordentlige skrabere på ca 2 timer ad gangen og en af dem endda på hele 3 timer. Halleluja! Nu håber jeg sådan (SÅDAN!) at det holder derhjemme. Skal fluks købe brugt altanbarnevogn, når vi kommer hjem.
Antal lejligheder med optursudsigt: 2 (ud af 2), som regel lyver billederne i annoncen om den slags. Her var den vildere i virkeligheden.
Højeste skihastighed for undertegnede: 80 kilometer i timen. Eller som Nikolaj siger: “Every turn is a sign of fear.” Jeg kalder det “Jeg skal hjem at amme mit barn”-hastigheden.
Restaurantbesøg om aftenen u. baby: 1. Fik ostefondue og et glas vin og var lykkelig (og lidt fuld…).
Besøg på restaurant eller café til frokost inkl. baby: 6, egentlig ikke overvældende, men vi endte med at lave og spise de fleste måltider i vores lejlighed. Så på den måde endte vi med at bruge langt færre penge end på en ‘normal’ skiferie.
Antal køb (der ikke kunne spises eller drikkes): 4, et par Moon Boots til mine kolde fødder, neglelakfjerner til at fjerne uskøn 3 måneder gammel neglelakrest på storetæer (mine), en meget fin legetøjsræv til Kurt og en snowglobe til rejsesamlingen.
Højeste antal højdemeter for Kurts vedkommende: 2000 meter. Med oppe at spise frokost på restaurant på bjerget. Lige på grænsen ifølge generelle råd for små børns ører og velbefindende. Gik dog storartet. Ammede op og ned i liften og Pølsen var glad og tilfreds.
Bøger læst: 0, altså med mindre 2 kapitler tæller…
Lydbøger, ‘læst’ med ørerne: 6, og en hel del godbidder i blandt, som jeg må anbefale jer snarest.
Totale nedsmeltninger: 1. Det kan man læse mere om her, hvis man lyster.
Totale lykkestunder: Utallige ♥
Antal brystbetændelser afværget: En om dagen. Føltes i alle tilfælde sådan. Det var virkelig bagsiden af bjergbarselsmedaljen. Iskolde gulve og koldt vejr og vind var som at spille russisk brystroulette for mit vedkommende. Fik hele tiden mælkeknuder og ømme områder. Også med utallige lag uld, dunjakker, Moon Boots, varmepude, uldne brystvarmere, elektriske varmestrømper, varme bade, massage osv. Dog fik jeg (heldigvis!) aldrig en full-blown brystbetændelse, så måske alt besværet og de mange varme lag alligevel gjorde deres. Føler efter denne vinter og ferien her i særdeleshed, at jeg har en ph.d. i at undgå brystbetændelse.
Ture i karbad: 17, heraf 10 inklusiv Kurt. Det bedste. Jeg. Elsker. Karbad. Drømmer ikke om store huse eller dyre biler eller deslige, men et badekar, det gad jeg altså godt.
Antal gange jeg savnede Penny: 100. Der var så mange Penny-lignende hunde i området og selvom jeg klappede løs (ja, jeg er dén crazy doglady), så gjorde det næsten bare savnet værre. Hvis vi gentager succesen næste år, skal jeg finde en måde hvor vi kan have hende med.
Helt magiske solopgange eller solnedgange: 21. Det er altså bedre end narko med sådan et skud lyserødt lys (+ genskær i sne ej at forglemme) her midt på vinteren.
Kildeknapper på mit barn: Omtrent 5. Af hvad jeg ved af indtil videre. Så sødt, når man kilder ham de steder og han griner og hviner.


-
Emily Salomon Åh Georg! SÅ godt navn. Kram til dig og ham ..
-
Emily Salomon Åh dét kan jeg godt forstå. Elsker også Østrig, håber du får den dejligste tur ..

Med under en uge tilbage af vores lille barselseventyr står jeg i det sædvanlige ferielimbo, hvor man på én gang føler, man lige er ankommet, og samtidig kan se tilbage på snesevis af gode oplevelser og ikke mindst gentagne gange har tænkt “Jamen altså hvor føles det som længe siden, vi sad og spiste frokost i solen den første dag” og “Jeg synes det er 100 år siden vi var i svømmehallen”.
På mange måder har vi nået, gjort og oplevet mere end jeg havde forestillet mig eller turde håbe på. Jeg gjorde mig nemlig umage for ikke at have for mange forventninger, nu hvor vi for første gang, var på rejse med baby. Tænkte, at det var bedst at lade det udvikle sig, som det nu engang gjorde. Helt vidunderligt og også helt anderledes end at være på ferie ‘bare’ som sig selv.
Det viste sig at være en meget god tilgang, for jeg er eksempelvis blevet positivt overrasket over, hvor meget jeg rent faktisk har fået stået på ski. Til gengæld har jeg ikke fået læst alle de bøger (altså den bog, så realistisk var jeg dog), jeg har med. Og jeg har bestemt heller ikke fået sovet, så meget som jeg havde håbet. Lige på det punkt er der altså ikke meget ferie over det, hehe.
Men at nattesøvnen nu er en fragmenteret sag, er alt andet lige lidt mere spiseligt, når dagene byder på helt utroligt smukke naturscenerier, skiløb, gåture i sneklædt skov og ikke mindst de yndigste, rosa solnedgange. Nå ja, og croissantspisning og andre yndlingsdiscipliner.




Dagene glider lidt sammen efterhånden. Den seneste uge har vi stået på ski hver for sig eller sammen (vi har to venner, der bor sammen med os resten af ferien og som er så rare at babysitte) et par timer om dagen og så har jeg gået masser af ture i byen og skoven, snakket en hel del med hunde, vi har passeret (#crazydoglady), spist crêpes med citron i januarsolen og store macarons med fyld af fløde og bær hjemme. Hørt lydbøger i læssevis som alletiders substitut for de papirbøger, jeg ikke får læst. Været på mexi-bar og drukket virkeligt gode alkoholfrie øl og spist vegetarburritos. Sunget “Hoved, skulder, knæ og tå” og læst VOV! utallige gange. Fundet, spist og kåret byens bedste croissant (#toughjob). Talt en hel del fransk og endda diskuteret lidt med en dame på apoteket. Det endte i øvrigt lykkeligt.
Nærværende uge er vores sidste hernede og jeg begynder så småt at glæde mig til at komme hjem. For der er mange, jeg savner. Familie, venner og min lille hundeven ej at forglemme. Men jeg kommer virkelig også til at savne vores lille bjergbobbel her og de simple dage og al den tid vi har nydt sammen, alle tre. Det var virkelig en god beslutning – for os – at holde barselsferie på denne måde.
Nu drømmer jeg i det små drømme om en hel sæson hernede, når Kurt er lidt større. For jeg er (om muligt) blevet bidt endnu mere af bjerglivet ♥

-
En uge lyder også så herligt og endnu bedre med mormor-tid <3 Rigtig god tur! ..
-
Da jeg var gravid drømte jeg hede drømme om barselsferie, men efter min søn er ..

Højgravid med Kurt og pølsetæer.
Inden vi tog til Frankrig, var Kurt og jeg et smut i studiet hos To the Moon Honey for at indspille podcast à la efterfødselssamtale. Og selvom det altså altid er liiiidt underligt at høre sig selv ‘på bånd’ (ja, så gammel er jeg), så er jeg så glad for hvordan afsnittet er blevet.
Jeg havde så meget på hjerte, men synes egentlig det lykkedes at få det meste af det jeg ville med, også selvom der selvfølgelig er begrænset med tid og der er blevet klippet hist og her (for ingen gider høre en podcast på 2 timer vel?), og på trods af, at jeg både blev meget rørt undervejs og havde en lille, pludrende pølse med på sidelinjen.
Så hermed et lille tip, hvis du har lyst til at lytte til en meget positiv og udramatisk fødselsberetning. Eller hvis du kender en, der godt kunne bruge lidt pep inden en forestående fødsel. For mig var det i alle tilfælde virkelig rart også at lytte til og læse ‘de gode’ (det er et vidt begreb, I know) fødselsberetninger inden min egen fødsel (eller Kurts er det jo ret beset). Man støder nemt på ekstremer (og de historier er også så vigtige at få fortalt) og måske ligefrem skræmmehistorier, men der er altså også masser af fødsler der er direkte gode oplevelser og ganske ukomplicerede.
For mig har det på sin vis været lidt skamfuldt, at det hele gik så let. Altså det var jo stadig benhårdt arbejde og det gjorde f****** ondt, men jeg har nærmest følt (helt selvforskyldt og oppe i mit eget hovede), at jeg blev nød til at undskylde for det eller kompensere. Så skørt og dumt. Så nu prøver jeg altså at owne det i stedet og sige: “Jeg havde en helt utrolig og vidunderlig fødsel, det er det bedste, smukkeste og mest kraftfulde, jeg har prøvet og jeg ville med glæde gøre det igen i morgen. Sådan kan fødsler også være. Og jeg håber inderligt, jeg får lov at prøve det igen en dag.”
-
Jaaa de gør det så godt. Og dejligt at du kunne bruge det. Klem E ..
-
Det er nemlig det man er. Man får den fødsel man får. Og det vigtigste ..

Nuvel, det er ikke heeeelt den spæde start af januar længere, men derfor kan nytårsforsæt vel nok være aktuelle alligevel? Så er jeg i alle tilfælde allerede ude over, at det kun er noget, der bliver gjort de første to uger af januar. Som jeg har skrevet lidt om tidligere, så er jeg ikke den store fan af at gøre årets første måned til en vandring gennem diverse pinsler og afsavn. Snarere tvært imod. Hvis der er én måned på året, hvor man nærmest pr. definition trænger til lidt ekstra (egen)kærlighed og hverdagsglamour, så er det januar.
Så jeg håber, I har ladet januar være fuld af lange karbade, neglelak med glimmer, morgenjuice i de flotte champagneglas, filmaftener i ske i sengen og pandekager til aftensmad.
Men når det er sagt, så er jeg bestemt ikke modstander af at have nogle intentioner og drømme for året. Nogle mål eller delmål, som man kan arbejde hen mod og som man (måske i særdeleshed) kan kigge tilbage på, hvis man mister fokus hen ad vejen.
For mig handler det meget om, at de intentioner/drømme/mål/forsæt skal være noget, der gør mig glad. Og som har værdi for mig. Med andre ord det jeg gerne vil have mere af i mit liv ♥

MINE NYTÅRSFORSÆT
Bygge et anneks
Vi skal bygge et anneks i haven ved vores familiesommerhus. Et lille hus hvor Kurt, Nikolaj og jeg kan være, når vi er i Hornbæk om sommeren. De seneste tre år, har vi boet i et stort telt i haven, men nu skal vi have ægte tag over hovedet, et lille te-køkken og udendørsbad. Glæder mig helt vildt. Både til det står færdigt, men mindst lige så meget til processen.
På værtshus
Måske et skørt punkt, men efter at have været gravid i 9 1/2 måned, at have ammet i 6 måneder (det gør jeg nu fortsat, men kan pumpe ud for en aften) og inden det have holdt mig fra alkohol (blandt meget andet) i et års tid, så har jeg måske ikke været den mest festlige (i klassisk, tørstig, dansk forstand) de seneste par år. Og nu har jeg sådan lyst til en tur på brunt værtshus med flaskeøl og sidevogne og Meyer eller Snyd. Så mindst en tur på værtshus er målet for 2020.
Meditere
5-15 minutter om dagen. Det giver mig så meget ro og energi og jeg vil gerne give mig hen til en lille, daglig meditation, når min søn sover formiddagslur. Og give den førsteprioritet. Så må mails og vasketøj vente til bagefter. 5 minutter kan jeg nok afsætte. Jeg synes guidede meditationer er gode og nemme til formålet.

Familietid
Tid med min familie er allervigtigst og mens vi har været på barselsferie i Frankrig har jeg for alvor fået øjnene op for hvor dejligt det er når vi alle tre er sammen. Altså ikke bare at den ene ‘er på baby’, mens den anden ordner et eller andet, men når vi vitterligt er sammen alle tre. Hvor meget vi nyder det. Så det vil jeg skatte og prioritere. Men familietid er også tid med mine og Nikolajs forældre, søskende, Kurts fætre og kusiner osv. Jeg har altid haft en lille og til tider turbulent familie og det betyder helt uendeligt meget for mig, at have så tryg en base nu. Det vil jeg gerne værne om og sætte højt.
Bevæge mig
Det gør mig glad og giver mig ro, at bevæge mig. Sådan helt instant. Men det gør mig også veltilpas i min krop, når jeg føler mig stærk, smidig og sund. Og her er bevægelse alfa og omega for mig. Jeg kan slet ikke lade være, men derfor kan jeg stadig godt have gode intentioner om bevægelse for året. Lidt tilsigtet bevægelse hver eneste dag. Også når det kun kan blive til 10 minutter. 10 minutter er bedre end ingen minutter. Og gerne så mange forskellige slags bevægelse som muligt. Allerhelst også dem hvor det føles som en leg. For mig er det ski og surf. Men jeg vil også gå mange og lange ture med hund og barn, løbe, dyrke yoga og ikke mindst funktionel træning, der gør mig stærkere.
Læse (mere)
Som I nok allerede ved, så har det at læse mægtig stor værdi for mig og derfor, er det noget jeg vil tage mig tid til. For nok kan det være svært, når man har et lille barn og bla, bla, bla, men hvis det virkelig er noget, jeg gerne vil, så finder jeg nok tid til det. Min telefon fortæller mig, at jeg i skrivende stund dagligt bruger 3,5 time på den (tjek ‘skærmtid’ under indstillinger på iPhone) og nok foregår en del af mit arbejde på min telefon, men mon ikke jeg kan barbare skærmtiden ned med en halv time og så bruge den til at læse i stedet? Jeg tror det :)


Være garderobebevidst
Bruge det tøj jeg allerede har på kryds og tværs og købe gennemtænkt, langtidsholdbart og gerne brugt, når jeg tilføjer til min garderobe. Fortsætte med (max) ét køb pr. måned. Spare op til og ‘investere’ i drømme-items, som jeg længe gerne har villet have og som jeg kan se mig selv i, i årevis. Jakken i indlægget her er et godt eksempel på næsten alle punkter. Købte den brugt i november, efter at have drømt om den (og ledt efter den i den farve og størrelse) i årevis.
Skrive hundebog
Jeg har længe overvejet at skrive en grundbog à la “Fra hvalp til glad og lydig familiehund”. Fordi jeg synes der mangler en god og opdateret af slagsen på markedet. Jeg kan aldrig helt finde en, der er ‘bred’ nok, at henvise til, når folk spørger om hvalperåd, så nu må jeg se at få skrevet den selv. Og for ikke at spænde mig selv for hårdt for, så er målet at komme god i gang med den i år. Hvis jeg bliver færdig er det fint, men så længe jeg kommer i gang, er det en succes.
Leve langsommere
Jeg har skrevet om det før. Det med at leve langsomt. Det er en rejse for mig og jeg øver mig fortsat. I ikke altid at indlede historier om mig selv med hvor travlt jeg har og med at være til stede og åben for øjeblikket. Og være ok med også af og til at stå stille. For når man som udgangspunkt har krudt i r****, så er det ikke det allernemmeste, men omvendt gør langsomme dage (i blødt tøj og uden planer) mig altså glad. Så dem vil jeg også gerne ‘fylde min kalender’ med.
Ps. Mine nytårsforsæt for henholdsvis 2019 og 2018.



Foto: Alona Vibe
-
Ja så hurtigt går det nok desværre ikke ;) Men hvor herligt (og hårdt, I ..
-
Ja da :) Åh den lyder herlig og hvor godt at den er 'still going ..

Først og fremmest: Så dejligt med jeres store interesse i vores barselsferie/at rejse med baby. Alle kommentarer er læst og jeg skal nok komme ind på (næsten) alt, I spørger om hen ad vejen.
Vi har det fortsat mægtigt hernede og har fundet en fin trummerum. Dagene er ens og så alligevel ikke, men variationer over samme tema om ikke andet. Til gengæld synes jeg tiden flyver hurtigere afsted end derhjemme (tænk at det er muligt, men ferietid er altså en anden størrelse), både fordi jeg er lidt mere på ski end jeg egentlig havde regnet med + fordi vi hygger sammen alle tre, så ‘al den blogtid’, jeg havde regnet med at få, nu når der var et ekstra sæt hænder i dagtimerne, er ikke helt en realitet. Og det har jeg altså sluttet fred med. Der kommer lidt hist og her, når det passer ind og der er tid og overskud, men ellers nyder jeg bare min lille familie og barselslivet i bjergene. Så må jeg tage revanche til februar. Om Kurt vil det, haha, tænker ikke han bliver mindre aktiv og vågen som tiden går, men det må jeg tage, som det kommer.
I sidste uge fik vi onsdag en gæst i form af en af mine allerbedste veninder og en af Kurts yndlingstanter (samme person) og det var herligt med selskab i vores lille bobbel, og så muliggjorde det tilmed at Nikolaj og jeg kunne komme på ski-date en halv dag sammen, mens tanten passede Pølsen. Så dejligt med lidt kærestetid i et par timer ♥
Lørdag kom endnu et sæt venner, der skal være her resten af måneden, mens yndlingstanten tog hjem igen her til morgen. Kurt er en ret social lille størrelse, så han synes det er virkelig fedt ikke kun at skulle trækkes med sine forældre. Og jeg synes det er dejligt med selskab på pisterne (og ellers selvfølgelig), omend jeg nu også nød min solotid, de første par uger.




På en typisk dag vågner vi omkring kl 7, hvor Kurt indtager dagens første måltid fra mælkebaren og så hygger og leger vi lidt med ham i sengen, inden vi står op kommer i tøjet og spiser morgenmad (der er som oftest en croissant-delegation ude for at hente bagværk). Kl. 9 til 11 tager enten Nikolaj eller jeg på ski, mens den anden triller en tur med Pølse-barnet eller dimser rundt derhjemme mens han sover lur på altanen eller i sengen. Her er så gode muligheder for at gå ture og jeg har trillet rundt i vinterklædte skove og syntes livet var ret så magisk.
Efter formiddagsski eller -tur/lur, spiser vi frokost sammen, som regel i lejligheden, et par gange har vi været ude at spise frokost på café eller restaurant enten oppe på bjerget eller nede i byen, og omtrent kl 13-15 er det så på eftermiddagsski for den, der ikke var ude om formiddagen og mens den anden står for, at Kurt sover lur på den ene eller anden måde. Er det i vognen, så ligger han lunt og puttet i en Voksi-pose og med hue og luffer. Sidder han på mig i vikle eller bæresele, har jeg en bærejakker over os begge og så har han uldundertøj på, en trøje udover, uldfutter og hue.


Skitiderne ligger nogenlunde fast for mig, da jeg altid har en ‘amme-bagkant’, mens Nikolaj af og til er ude på skiene lidt længere. Om eftermiddagen hygger og leger vi sammen med Kurt og tager ham med i karbad, hvilket han elsker. Omkring kl. 17, sover han en lille lur, som regel på mig, mens jeg hører lydbog og derefter er det tid til aftensmad for hele banden, leg med den lille fyr, der siden bliver puttet for natten og så ser Nikolaj og jeg en serie eller en film eller spiller et spil. Og drikker et glas vin og hygger. Altså med mindre jeg er så træt, at jeg går i seng samtidig med Kurt. Det er sådan 50/50 ;)
Udover dagens ‘program’ stornyder jeg også bare at være hernede. Lyset der bliver reflekteret i sneen, udsigten til bjerge og fortryllende solnedgange mens jeg ammer. Suger det hele til mig og er taknemmelig. Også selvom jeg, indrømmet, er træt. Rigtigt træt. Vi har nogle lidt hårde nætter for tiden. Men det er nu engang sjovere at være træt her. Med så dejlige omgivelser og så godt selskab.
Jeg har i øvrigt og jvf. sidste barselsferieindlæg fået købt et par støvler til mine evigt kolde tæer. Moon Boots endte det med at blive og de er altså vidunderligt varme omend de er bedst på sne. Føler mig som den vildeste mountain mom, når jeg har dem på. De minder mig SÅ meget om min egen mor tilbage i 80’erne og 90’erne ♥
Ps. I er flere, der har spurgt til ski, tøj, gear m.m. Tjek evt. denne store skiudstyrsguide, der måske nok har et par år på bagen, men stadig er ret aktuel.
-
Her er også bare SÅ utroligt dejligt! Er så glad for at vi valgte Chamonix ..
-
Hvor jeg s a v n e r Chamonix, når jeg læser dine barselsferie-indlæg dernedefra. ..

i samarbejde med Smuuk Skin
Det er nu et år siden at Smuuk Skin, som jeg er stolt ambassadør for, blev lanceret. Og således har jeg nu taget de skønheds-boostede kosttilskud derfra gennem en længere periode og tænkte, at det kunne være fint, at gøre status. Fortælle jer om hvilke der er mine favoritter og som jeg fortsat tager dagligt. Og hvad de har gjort for mig og hvilken forskel jeg oplever.
Og så fejrer vi selvfølgelig også Smuuks 1 års fødselsdag med en herlig konkurrence for jer, hvor der er en flot præmie på højkant. En præmie som vinderen endda kan dele med sin mor, søster, veninde eller kollega.

Jeg tager skønhedstabletterne fra Smuuk Skin hver morgen (uanset om det er i følgeskab med en croissant eller smoothie, hehe) og har gjort det i lidt mere end et år og fire måneder. Jeg tog dem nemlig også inden lanceringen, for jeg havde som krav, at jeg ville teste dem grundigt og være sikker på, at det var produkter, jeg kunne stå inde for og hvor jeg rent faktisk oplevede en forskel, inden jeg sagde ja til at være ambassadør. At jeg selv så resultater og mærkede en effekt, inden jeg anbefalede dem til andre. Og det har jeg i dén grad gjort.
Min storfavorit er Hydro Balance som jeg indledningsvis tog som en kur på 4 tabletter dagligt og som jeg efterfølgende har taget 2 tabletter af om dagen. Kun afbrudt af perioder, hvor jeg har taget Youth Optimizer fra Smuuk Skin, der også er et collagen-tilskud. For det føltes trods alt lidt som frås, at køre dobbelt op. De kan dog noget lidt forskelligt, de to, men det vender jeg tilbage til.
Hydro Balance bidrager til en mere elastisk og gennemfugtet hud. Indefra. Med hjælp fra bl.a. kollagen, der er det protein, der holder huden spændstig. Og med vitaminer og mineraler, der bidrager til at vedligeholde huden og beskytte den mod oxidativ stress. Og det kan mærkes hos denne her tørre moster. Jeg har kæmpet med dehydreret og tør hud – ikke bare i ansigtet, men på hele kroppen – så længe jeg kan huske, og det på trods af, at jeg drikker tonsvis af vand, spiser masser af sunde olier og smører og plejer ydersiden. Jeg har kunne holde det nede med en ihærdig indsats og har ikke ligefrem gået rundt og skallet, men den der lidt tørre, stramme fornemmelse, har altid forfulgt mig. Især om vinteren.


Sådan er det ikke længere. Jeg behøver ikke så rigelige (læs: voldsomme) mængder creme og olie længere og min hud føles alligevel gennemfugtet. Og er rar at være i. Og det er jo trods alt det vigtigste. Dernæst er det mægtigt, at den også ser pænere ud. Jeg vil ikke gå så vidt som til at sige, at fine linjer og rynker er udviskede, men de er i alle tilfælde ikke blevet mere synlige og det er vist meget godt gået, når nu jeg kan se tilbage på et år, hvor jeg har sovet markant mindre, end jeg plejer. Og med tanke på, at jeg nu er i færd med mit 35. leveår. Men allervæsentligst ser huden bare flottere ud. Mere plump og med bedre glød. Slet ikke træt og mat, selvom den nu nok kunne have al mulig grund til at være det.
Det kan selvfølgelig skyldes helt utroligt mange faktorer. Der er selvklart også sket en del hormonelle ændringer i min krop i løbet af det forgangne år. Men jeg tror nu på, at Smuuk Skin og især Hydro Balance også har en del af æren.
En anden yndling og ligeledes et godt kollagentilskud, er Youth Optimizer, der hjælper til at ældes med ynde – igen indefra. Jeg tager den og Hydro Balance i flæng. Sådan lidt efter dagsformen og intuitionen. Udover marint kollagen indeholder den også bl.a. vindruekerneekstrakt, grøn te og ceramider, der skulle forbedre hudens udseende indefra. Det oplever jeg, at de gør.
Sidst men ikke mindst må jeg lige nævne Hair Booster, som jeg ‘kun’ har taget, siden jeg fødte i august. Det var den, jeg skrev om her. Så i omtrent 5 måneder. Jeg tror på, at jeg kan takke den for, at jeg ikke rigtig har oplevet det såkaldte ammehår (eller ‘efterfødselshår’ som det nok snarere burde hedde) og har altså ikke oplevet et synderligt hårtab. Til gengæld kan jeg se, at jeg får mange nye hår og det er således mindst lige så kraftigt nu, som da jeg var gravid. Det kan selvfølgelig stadig nå at falde af, men da det er noget de fleste oplever 3-4 måneder efter at have født, så tør jeg næsten godt ånde lettet op. Pigmentereingen og farven er også blevet flottere. Omend det, der gror ud er lidt mørkere end jeg bryder mig om ahem… Må have lidt lyst i, så snart jeg er færdig med at amme. Indtil da må jeg nyde min gigantiske udgroning og den flotte mørke pigmentering ;)
Vind valgfri produkter fra Smuuk Skin til dig og dine veninder
Sådan en fødselsdag skal selvklart fejres og det gør vi ved at udlodde en pakke med lækker forkælelse til hud og hår. Således kan man vinde 3 x valgfri produkter fra Smuuk Skin OG 3 x Hair Booster. Således kan vinderen dele med 2 veninder, sin mor, søster, kollega eller hvem, der nu trænger til lidt januaropmuntring.
For at deltage i konkurrencen, så hop over på min instagram.
Præmien har en samlet værdi af op til 2.544 kr.

-
Det er en multivitamin + Omega 3-6-9 fra Solaray :) Klem Emily ..
-
Hej Emily, hvilke kosttilskud tager du ud over dem fra smuuk? (De andre piller der ..

Hej fra Alpeland ♥
En uge er rutschet forbi. Endnu en uge fristes jeg til at skrive. Og hvilken uge. For nu har vi været på plads i vores barselseksil i Chamonix i bjergene i Frankrig i præcis en uge.
Turen herned gik så glat, at vi måtte knibe os selv i armen flere gange undervejs. Kurt sov sødt i sin liggelift fra vi kørte af færgen i Puttgarden og til vi ramte Schweiz næste morgen. Med blot to ammestop i løbet af natten, hvorefter han faldt direkte i søvn igen. Da det blev morgen holdt vi et langt stop, spiste morgenmad, hyggede, legede og puslede på en overraskende flot og veludstyret pusleplads (hos Marché, den Mövenpick-ejede kæde der ligger langs motorvejene i Schweiz, hermed en anbefaling) i et par timer og kørte så det sidste stykke af turen med først vågen og siden sovende Kurt i autostol. Og med undertegnede ved rattet op ad bjerget og gennem hårnålesvingene, noget jeg ellers har været lidt betænkelig ved. Men tænkte: “Jeg har i løbet af det seneste år kørt bjergkørsel i den ‘forkerte’ side af vejen i Irland OG født et barn. Det her klarer jeg nemt”. Var pavestolt bagefter. Men altså, turen derned kunne ikke været gået glattere. Tak Kurt for at være sådan en champ. Nå ja, og Kurts far for fortsat at være min yndlingsrejsemakker og for at have planlagt og pakket til UG med kryds og slange.
Den seneste uge har vi hygget og nydt at være sammen alle tre mere eller mindre hele tiden. Vi skiftes til at stå på ski et par timer dagligt, når Kurt sover lur, men ellers stornyder vi alpe- og familieidyl. Tager i svømmehallen, køber flotte, franske kager, kigger på fortryllende solopgange og snakker med alle hunde, vi møder på vores vej. Det tog lige et par dage, at komme helt på plads i lejlighed og nye rutiner og “hvor er nærmeste supermarked og hvem går efter croissanter om morgenen og er der for koldt på gulvet til vores lille fyr” (ja ja, det er virkelig førsteverdensproblemer) og ikke mindst at finde os til rette i at være på ferie med baby. Finde balancen mellem at tilpasse aktiviteter efter lure, men også være smidig og fleksibel i forhold til samme. Og huske at holde ‘pausedage’, hvor der ikke sker noget nyt for Kurts vedkommende, hvor det lille hovede kan få ro til at fordøje. For det er noget helt, helt andet at være på ferie med en baby, men også helt vidunderligt. At være så meget sammen og dele og opleve den rivende udvikling han er i lige nu. Mageløst ♥
Jeg vil gerne skrive et mere detaljeret, samlet indlæg om al lavpraktik omkring vores barselsferie, hvis der er stemning for det, men ellers kommer jeg bare med små updates hernede fra foruden lidt andet indhold, jeg har i pipelinen. Skønhedsfavoritter, boganbefalinger, nytårsforsæt m.m.
I dag holder vi en hjemmehyggedag, vasker tøj, spiller spil, handler, ser The Crown og jeg arbejder lidt. Og så pønser vi på, at tage ud at spise frokost sammen et hyggeligt sted. Og måske købe et par Moon Boots til mine evigt kolde fødder.
Jeg ønsker jer en dejlig mandag ♥
Klem
E

-
Se evt. her: http://emilysalomon.dk/2016/12/04/den-store-skiudstyrsguide/ den er ikke up to date, men der er lidt inspiration ..
-
Det lyder bare så skønt, Emily! Jeg bliver helt fristet til også at tage på ..

































