Fordi det er tirsdag…

hop

… og fordi I er for seje: Et lille glædeshop.

Jeg kigger ind senere med et fint outfit fra weekenden (uden hopperier). Rigtig god dag så længe :)

 

Seneste kommentarer
  • 1-2-3 og et lillebitte hop | Emily Salomon [...] længe siden I havde fået et hop, så hermed et godnathop herfra. Godt nok ..
  • Emily Salomon Tak fra mig og hoppestængerne :) ..

Et år siden: Guide til blogging, brownies m.m.

niko8

For et år siden  var jeg forbi Nikolaos Strangas fabelagtige kagebutik…

fleur3-1fleur1-1

… jeg fotograferede kirsebærblomster…

emyblog

… og så skrev jeg bl.a. denne guide til blogging…

lilth2-1

…spiste virkelig mange M&M’s i flotte farver…

pink3-3

… hoppede i et tone i tone outfit…

20120415-132747

…smugfotograferede sovende puttehund…

brownie9

… bagte lækre, svampede og chewy brownies (opskrift her)…

pla3

… drak kaffe (surprise) og læste Just Kids, uh den gad jeg altså godt læse igen…

choccy11

… var et smut i Slaraffenland (næsten bogstaveligt talt), nemlig hos Choccywoccydoodah (kendt fra ‘Chokolade på første klasse’ på TLC) i Brighton at kigge på de vildeste chokoladekreationer og nyde skønne Brighton…

pip1

… og lavede en lille hyldest til mit elskede Paris i form af et indlæg fuldt af nogle af mine bedste billedminder derfra.

Tænk at vi allerede er næsten halvvejs i 2013. Syntes lige at det var Nytår… Og det er ikke bare året, der flyver afsted, men også månederne. Således har jeg helt glemt at lave ‘Et år siden’ fra april sidste år, så den kommer her. Og så må jeg hellere se at rubbe neglene med ‘maj-udgaven’, så den ikke også først kommer i juni.

I dag har jeg spist vafler (opskrift kommer en af de nærmeste dage) med min ene roomie og om lidt skal jeg (efter en kop kaffe og lidt magasinkigning) ordne lidt praktiske sager og så ellers ud at nyde det fine vejr med min plettede ven og måske et par tobenede også. Håber at I har rare ting på tapetet, her på ‘ekstra-fridagen’. Hav en dejlig 2. Pinsedag under alle omstændigheder.

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Tusinde tak Jane :) ..
  • Jane Hvor er dine billeder super fine, Emily... Er helt vild med din strik på billede ..

10 rare ting at lave på en regnvejrsdag

“Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget”. Sådan plejer min mormor at sige. Indrømmet, det var helt klart var sjovere vejr i går, men sådan en regnvejrsdag er heller ikke at kimse ad. Her kommer ti idéer til, hvordan den kan gøres ret så hyggelig:

  1. Snup en stak magasiner med på café og brug en eftermiddag på at læse dem og drikke kaffe.
  2. Forkæl dig selv med en hjemme-spa-dag med mani- og pedicure og ansigstmasker. På ovenviste billede er det Essie-lakker i farven Avenue Maintain og Bottle Service og en fra Isadora i farven Atlantis.
  3. Tag gummistøvler på og gå ud og hop i vandpytter. Det er så skægt. Især hvis man har et barn med. Hund eller barnlig ven kan også bruges.
  4. Bag en kæmpe stak tynde pandekager. Og nyd dem med fine venner. Opskrift her.
  5. Ryd op i dit klædeskab. Måske ikke vanvittigt rart mens det står på, men det er så tilfredsstillende bagefter. Jeg har gjort det i dag og det er så fantastisk at have fuldstændig orden i garderoben igen.
  6. Efter at du er færdig med nummer 5, så forær dig selv et par nye sko eller en kjole. Jeg har lige klikket de her fine nude remsandaler (jvf. sidste indlæg) hjem og disse sorte. Så skal det bare stoppe med at regne, så de kan blive luftet.
  7. Lav popcorn og se dine yndlingstøsefilm. Mine er Sabrina (den med Audrey Hepburn), The Devil Wears Prada og Dirty Dancing.
  8. Bag knækbrød (opskrift her) og lav hjemmelavet müsli (opskrift her), som du kan have glæde af hele næste uge.
  9. Sorter dine digitale billeder og bestil print af de bedste af dem. Eller endnu bedre, lav et album eller en fotobog og forær til en du holder af.
  10. Inviter dine venner over til spilleaften med lækre drinks (se opskrifter her og her), masser af slik og dine yndlingsspil. Mine favoritter er Matador, Bezzerwizzer, Scrabble og Backgammon.

Kom endelig med jeres egne favorit-regnvejrs-beskæftigelses-tilføjelser :)

Og så håber jeg at I får en dejlig søndag aften, fridag i morgen igen, så rart!

 

Seneste kommentarer
  • Pia Når man bliver fanget i regnen på Smukfest, kan man søge ly under bøgetræerne. Så ..
  • Anonym regnvejrselsker Find din kærestes undertøjsskuffe, og tag samtlige par underbukser på. Det er altid en vinder ..

Guide: Påklædning til sommerbryllup

bryllupsoutfits1

1. Kjole fra Vero Moda, 199 kr. 2. mint&berry kjole, 449 kr. 3. Dagmar kjole, 1.186 kr. 4. Leopardprintet kjole fra Rika, 1.500 kr. 5. Ganni jakke, 1.255 kr. 6. Ganni cardigan, 1.255 kr. 7. Løs blazer/jakke fra Zara, 699 kr. 8. Printet bomber-jakke fra Iró, 3.497 kr. 9. ID ‘guld’ armbånd fra ASOS, 111 kr. 10. Taljebælte fra Linea Pelle, 550 kr. 11. ID statement halskæde fra ASOS, 139 kr. 12. Cocktailring med agat geode fra Dara Ettinger, 841 kr. 13. Selskabstaske fra Linea Pelle, 1.245 kr. 14. Pink læderclutch fra Zara, 459 kr. 15. Nude lædertaske fra Zalando collection, 519 kr. 16. Clutch fra Zara, 459 kr. 17. Sigerson Morrison sandaler, 3.365 kr. 18. Ruskindspumps fra Ganni, 1.549,50 kr. 19. Sigerson Morrison stilletter, 3.320 kr. 20. Åben ruskindsstøvlet fra Iró, 2.780 kr.

Sommeren er over os og lige om lidt er det tid til noget af det allerbedste jeg ved: Sommerbryllupper. Kærlighed og varme, lyse nætter og fest er nu engang en god cocktail. Jeg i alle tilfælde kæmpe fan og skal heldigvis selv til to i år.

Men hvordan er det nu lige det er med påklædningen? I er mange der har spurgt om inspiration til kjoler (og nu håber jeg ikke jeg er for sent ude) og så var I også nogle, der mente, at jeg skulle tjekke lidt op på bryllupsetikette jvf. dette indlæg. Så jeg har gjort begge dele, fundet kjoler, researchet og lavet mine lektier ;)

Jeg har samlet fire forskellige outfits ovenfor til inspiration og så kommer der endnu et indlæg med MASSER af kjoleforslag i alskens farver, mønstre og snit. Og et par mere budgetvenlige skoalternativer.

Tips og ‘regler’ til når du vælger outfit til sommerbryllup:

  • Vælg en kjole der er flatterende for din kropsform og som du kan se dig selv have på flere gange. Altså gerne en, der også kan fungere som mere casual sommerkjole med et par flade sandaler eller en du kan have på til flere fester henover sommeren.
  • Kjolen skal selvfølgelig være fin, men også gerne så behagelig, at du kan have det rart i den en hel dag, hvor du både skal sidde ned under ceremonien, mange timer til spisning og siden – forhåbentlig – danse hele natten.
  • Hvidt og sort er som udgangspunkt no go, så hold dig fra dem og vælg i stedet en kjole i en flot farve eller et smukt print.
  • Undgå for korte eller udringede kjoler. Som tommelfingerregel er omkring knæet (lidt over og under er ok) godt at sigte efter. Lange kjoler er selvfølgelig også ok, men undgå at komme i gallakjole, regel nummer et er nemlig, at man ikke skal overstråle bruden.
  • Vælger du en kjole i print, så gå efter et par nude sandaler og en ensfarvet jakke, så det ikke bliver for vildt (ved godt jeg har brudt den ‘regel’ ovenfor, men jeg er så vild med mønstermix, at jeg ikke kunne lade være). De nude sandaler går i øvrigt til alt og får dine ben til at synes længere, så de er et godt køb du kan få glæde af masser af gange.
  • Omvendt kan en jakke eller cardigan med print eller stilletter i samme farve som kjolen eller i en kontrastfarve, peppe en ensfarvet kjole lidt op.
  • Selvom det er en varm sommerdag er en lille jakke eller cardigan en god idé. Både til evt. at have på i kirken og til om aftenen, hvis det bliver køligt.
  • Hav evt. et par ekstra sko med, der duer til at danse i natten lang. Og overvej wedges hvis du ved at I skal være i en have/på græs.
  • Og vigtigst af alt: Vejr stemningen. Du kender selvfølgelig dine venner bedst og ved hvordan de er og hvilken type bryllup de holder. Der er stor forskel på om man skal til havefest (eller strandfest) efter en vielse på rådhuset eller om det er slotsbryllup efter kirken og hvad der passer bedst til henholdvis det ene og det andet. Hvis du er i tvivl så spørg bruden.

Skal I til sommerbryllup(er)? Og hvis ja, er jeg vildt nysgerrig efter at vide hvad I skal have på?

Seneste kommentarer
  • Emily Salomon Hej Marie, tror ikke det virker fordi den er udsolgt. Er det Mint & Berry ..
  • Marie Jeg ved dette er et gammelt indlæg - men prøver lige alligevel. Synes den grønne ..

Mine favoritter

Lørdagsmorgenmad

Cremet græsk yoghurt, moden mango, appelsin, hindbær, granatæblekerner og mandler. Som en dessert og en lille haps af himlen, men sundt og ret nemt (især hvis man havde ladet være med at tabe granatæble undervejs og lave veritabelt rengøringsmareridt). Og pænt.

Den er godt nok fra i går, men jeg gad godt spise den igen. Og igen. Og måske det skal ske ganske snart. Får nemlig gæster til brunch om et par timer. Skal bare lige ned at købe de sidste ting, der mangler og ovenviste arrangement i lidt mindre skala kunne fint blive et brunch-indslag. Sammen med engelske muffins (kender I dem? Dejligste smørsugende små ‘brødsvampe’, der kan fås i Irma), vafler og æg. Og ret så meget kaffe. Og snak i timevis og måske lidt mere kaffe.

Ellers har jeg ingen planer i dag. Og næsten heller ikke i morgen og på mandag. Det føles rigtig, rigtig rart og jeg glæder mig til at slappe af og nulre tæer og læse og sove middagslure hist og her ovenpå en lidt for travl uge, der dog endte rigtig dejligt i går med et hyggeligt fotoshoot og derefter solskinstur og udespisning på Christianshavn med en kær veninde.

Håber at I får en rar lørdag (og helligdagsweekend i det hele taget) hvad end den er nede i gear som min eller fuld af spændende planer :)

ENGLISH RECAP: Whether eaten as breakfast or dessert this is a real treat. Greek yoghurt (i prefer the full fat version), oranges, mango, raspberries, pomegranate and almonds in one pretty and delicious pile.

Seneste kommentarer
  • Efterårslisten ❤ 15 hyggelige ting at lave | Emily Salomon […] god tid, minimum en lørdag eller søndag om måneden for at koble helt af. ..
  • Caroline Frandsen Det forbliver kun lækkert det mad! - det ser rigtig godt ud :-) ..

Tips til plantepasning

Det er helt utroligt hvad blomster kan gøre ved et hjem. Vi har næsten altid blomster i alle rum (også på badeværelset), nogle afskårne og nogle i potter og det giver sådan en imødekommende og rar stemning. Selvfølgelig skal de passes, men det er det hele værd. Se mine tips til at holde liv i planter og få afskårne blomster til at holde længst muligt nedenfor.

Vi har et citrontræ og en orkidé i køkkenet. Og silkepapirsblomster i loftet, der stadig hænger der efter pigefødselsdagen. Selvom de jo ikke er levende, så giver de et fint touch af farve og har lidt ‘blomstereffekt’. Der findes masser på Etsy i alskens farver, se bare her. I stuen bor et oliventræ og så køber vi et bundt friske blomster eller to om ugen, typisk roser eller nelliker, som vi fordeler i en masse vaser (nogle med en eller to blomster i, nogle med flere, som her) og derefter sætter i ‘alle’ lejlighedens rum: På spisebordet i køkkenet, på et bord og en kommode i gangen, på badeværelset og nat- eller skriveborde i de andre værelser. Og vupti, så ser alt frisk og fint og hyggeligt ud.

Tip til afskårne blomster: Når du har købt afskårne blomster, så skær et par cm af stængler med et skråt snit (med en skarp kniv!) OG fjern alle blade, der kommer til at være under vandet i vasen (så undgår du at de rådner + danner alger). Sæt dem i en vase med vand. Skift vandet ofte. Gerne hver dag, men hver anden/tredje dag går også an. Stil blomsterne køligt om natten, hvis det er muligt. Undgå at de står lige på/ved et varmeapparat eller i et varmt vindue/i direkte sollys. Hvis man følger de råd, kan man forlænge holdbarheden af de afskårne blomster betragteligt.

Nogle blomster vil gerne i varmt vand (roser eksempelvis), mens andre hellere vil i koldt. Spørg evt. din blomsterhandler.

Tip til potteplanter: Langt de fleste potteplanter kan vandes på følgende måde (her fungerer det perfekt for både orkidéer og citrustræer) – to gange om ugen fyldes potten helt med vand og planten får lov at stå og ‘trække’ i 20-30 minutter. Derefter hældes det overskydende vand fra. På den måde bliver jorden gennemvædet og holder sig sådan til næste vanding, men man undgår overvanding (at planterne står med ‘fødderne’ i vand over længere tid). Til de mere tørstige planter kan det gøres 3 gange om ugen.

Sukkulenter er mindre tørstige og her kan man nøjes med at gøre det en gang hver anden uge eller blot at vande dem lidt med en vandkande af og til.

ENGLISH RECAP: I love having flowers in every room at all times. It gives a welcoming and put together touch to the home.

Seneste kommentarer
  • Blomster i små vaser alle vegne | Emily Salomon […] Ved du, hvordan du tager dig bedst muligt af afskårne blomster? Ellers så kig ..
  • Emily Salomon God idé :) God klippelyst! ..

Vind: Make-over og fotoshoot

cato3

makeover

Makeup lagt af en professionel er noget helt for sig. Ligeså med hårstyling. Og det er ikke bare resultatet, der er lækkert, men også selve processen. For findes der noget dejligere end at blive nusset om?

Jeg udlodder en tips & tricks-spækket session med Johanne (den dygtige og søde hår- og makeupartist, der bl.a. har gjort mig smuk her) plus en forevigelse med 3 professionelle og færdigredigerede fotos fra den super dygtige Thomas Cato. OG oveni det kommer vinderen hjem med en bugnende fuld goodiebag med lækker makeup og skønne produkter. Samlet værdi 7.000 kr.

NB! Du skal kunne sætte aftenen af d. 3. juni fra kl. 18.00. Det foregår i København og du skal selv sørge for transport.* OG så skal du være ok med, at jeg viser et af de færdige billeder (og evt. et ‘førbillede’) her på bloggen.

Du bestemmer selvfølgelig helt selv hvilken type billeder det skal være. Måske mangler du et portræt til professionelle sammenhænge, det perfekte profilbillede til Facebook eller en gave til kæresten, forældre eller bedsteforældre. Valget er vinderens.

For at deltage skal du blot lægge en kommentar til dette indlæg inden onsdag d. 22. maj kl. 20.00. Held og lykke!

*Jeg vil dog gerne dække transportudgifter (tog) for dem, der kommer langvejs fra (Fyn og Jylland), men har lyst til at deltage alligevel.

Seneste kommentarer
  • Katrine Ihh jeg vil gerne vinde :) ..
  • Smukke Helene | Emily Salomon […] I huske fotoshoot/makeover-konkurrencen i starten af sommeren? Hvor man kunne få stylet håret, få ..

Bøger