



Outfit details: Parka vintage// knit Nué Notes// jeans Modström// boots Colors of California// necklace ASOS// bag Balenciaga
Ok, havde lovet jer et hundefrit indlæg, men Penny insisterede nærmest på at være med på billederne. Måtte kassere over halvdelen af dem pga. hundenumse. Det her er nok en af mine favoritkombinationer/kontraster: army/grunge og virkelig piget simili.
Holder fake-weekend i sommerhus med J i dag og i morgen. Vi har længe villet i sommerhus, men kunne ikke finde en weekend uden arbejde/planer, så sidste udvej blev at lave vores egen interimistiske mandag-tirsdags-weekend. Så den står på lange ture, lækker mad, hygge foran pejsen, tegneserier, aviser og blade.
-
emilysalomon Den er en 90, hvad det så end betyder ;) ..
-
emilysalomon Tak. Det er Shellac, har fået det lavet hos Beauty Avenue :) ..









Noget af det jeg får flest spørgsmål om både her på bloggen og pr. mail i øjeblikket er hunderelateret. Både konkrete spørgsmål til Penny, men også spørgsmål angående jeres egne hunde, hvordan man bliver plejefamile for hunde, der mangler en god familie, hvordan man bliver hundetræner og meget andet om de kære firbenede. Desværre kan jeg ikke nå at besvare alle disse mails, men da mange af jer spørger om det samme og da I så afgjort fortjener svar, så tænkte jeg at vi kører en lille ‘hundespørgerunde’ de næste par dage, så kan jeg sidenhen henvise til den + kan svare en masse af jer på en gang :)
Stil jeres hunderelaterede spørgsmål herunder, så skal jeg forsøge at svare så godt jeg kan. Jeg svarer blot under selve kommentarerne, så hold øje dér for svar + husk at tjekke hinandens kommentarer/svar. God spørgelyst :)
OG til de af jer hvor hunde ikke lige er jeres kop the; bare rolig, der kommer også et ‘rigtigt’ indlæg senere ;)
-
Hvad er din holdning til sterilisation? Min kæreste og jeg er nemlig selv MEGET i ..
-
Yep på nogle hunde. Har prøvet med Penny og hun synes bare det er lækkert ..




Denne uge har været rigtig rar. Siden det gik helt skævt for et par uger siden, er det hele heldigvis vendt og jeg er blevet rigtig glad igen. Jeg har ændret en del ting, prioriteret anderledes, prøvet at planlægge og strukturere lidt bedre og det har båret frugt. Jeg kommer stadig for sent og er temmelig kaotisk, men jeg har taget lidt skridt i den rigtige retning og det har givet lidt mere ro, og det var tiltrængt.
Bortset fra at jeg er noget så glad for igen at slå øjnene op og kunne overskue og have lyst til at tage hul på dagen, så har brunch hos Kleist på Frederiksberg Allé, koralfarvet shellac på neglene, Penny Plums lange snudeskaft, mangosmoothie og vanillesojalatte på Paludan og et fabelagtigt besøg hos Frellsen chokolade forsødet min uge. Sidstnævnte skal jeg nok fortælle mere om, jeg har i øvrigt lavet flødebollen i midten, det er derfor den ikke ligner de andre.
God fredag og rigtig god weekend!
Some of the stuff that made my week: Brunch with friends, pretty shellac nails, my puppy, vanilla soy latte and mango/lime smoothie, and a trip to a chocolate factory.
-
..
-
..



Outfit details: Coat Zara// Jeans Whyred (gave/gifted)// boots Minimarket// bag Dixie (gave/gifted)// scarf knitted by me//
Billederne ovenfor er fra i mandags hvor jeg var på Paludan og genleve mine tidlige studieår med en af mine veninder fra litteraturvidenskab. Øj hvor har jeg hængt der meget og følt mig meget klog og ung og følsom. Men alletiders gode og hyggelige bogcafé er det, så hvis I ikke kender den er Paludan så afgjort et besøg værd. Men der vrimler altså med studerende, læseheste og ravjuntadamer, så er I advaret.
I dag har jeg en dag med en masse ærinder ude i byen og forhåbentlig kan jeg også få presset en lille manicure ind, inden jeg i eftermiddag skal til hygge hos Rudolph Care og derefter til fødselsdag. Ikke at manicure er livsnødvendigt på nogen måde, men har sat mig i hovedet at en omgang Shellac kunne være sagen igen, og når først jeg har sådan en grille, kan det kun gå for langsomt med at få den efterlevet.
Og tusind tak for alle jeres ‘madønsker’, er nu helt inspireret til at gå i køkkenet igen. Og lave julemad og madpakker, hehe :)
Det er snart jul (sådan ca.) og I kan tro at jeg har nogle rare ting oppe i ærmet til jer. Er ved at planlægge en adventskalender med de lækreste præmier, ih har lyst til at fortælle hvad det hele er, stay tuned, det bliver SÅ godt :)
-
ej, hvor fedt, jeg strikkede et halstørklæde der ligner præcist på det, i samme farve ..
-
Af hjertet TAK! ..










Jeg er kommet hos Beauty Avenue i mere end 5 år. Og for mig er Beuty Avenue ikke bare et uhørt lækkert skønhedstempel, men en fin solstrålehistorie og et eksempel på hvor langt passion, drømme og ambitioner kan føre én, hvis man ellers tør springe ud i det.
Da jeg begyndte at komme hos Beauty Avenue havde Stella, der er kvinden bag, en briks eller to og en enkelt ansat i en afkrog af Fisketorvet Shoppingcenter. Ikke de bedste odds, men alligevel voksede denne ‘grimme ælling’ (der aldrig har været grim, det var nok snarere det med en afkrog af Fisketorvet), sig så stor at den til sidst slet, slet ikke kunne være dér i shoppingcentret, på trods af utallige udvidelser.
At lykkes på den måde, når man ikke engang har en forretning som folk går forbi, siger noget om hvor dygtige og helt utroligt rare Stella og hendes hold af behandlere er og hvor tilfredse gæster de har. For det er primært grundet personlige anbefalinger og mund til mund, at denne svane for alvor kunne folde sine vinger ud. Og så selvfølgelig benhårdt arbejde.
Denne sommer flyttede Beauty Avenue, der nu tæller 13 ansatte, endelig ind i sit helt eget kæmpestore hus på Frederiksberg og fik i samme ombæring tilføjet suffikset ‘Lifestyle Salon & Spa’ og blev en Aveda Salon. Sidstnævnte vil sige at alle produkter der benyttes er fra Aveda, lige med undtagelse af shellac og sugaring, men alt er så rent og grønt, som det kan være.
I skønhedspaladset på Frederiksberg kan man blive nusset om fra top til tå og indefra og ud, gå til frisøren og til yoga, få fikset bryn, ordnet negle, blive masseret eller få fjernet hår med sugaring altsammen i en hjertelig og varm atmosfære og i smukke afslappende omgivelser. Stedet er tænkt sådan at man både kan droppe forbi 15 min. på en travl hverdag og få fikset sine bryn eller ordnet sin ‘Hollywood/Brazilian’ eller dyrke en times yoga eller man kan bruge et par timer eller en halv dag med luksuriøse krops- eller ansigstbehandlinger.
Jeg var inviteret forbi til en ansigstbehandling i torsdags og sikke en oplevelse. Ikke nok med at selve behandlingen var noget af det dejligste jeg har prøvet, så lærte jeg også noget helt nyt om min hud, som I andre med den irriterende kombi tør hud/tilstoppede porrer (for fandt jo ud af sidst jeg skrev om det, at jeg ikke er alene ;)) sikkert også kan lære af. Så det får altså lige sit eget indlæg snarest.
Læs mere om Beauty Avenue Lifestyle Salon & Spa lige her
If you ever visit Copenhagen, Beauty Avenue Lifestyle Salon & Spa is a beauty must.
-
..
-
Tak for påmindelsen, det er godt I husker mig på sådan noget, jeg er et ..



Outfit details: Jacket Fjällräven// jeans Cheap Monday// beanie Ayamara// boots Minimarket
Penny og jeg ude at gå tur i tusmørket i går. Tjek lige den glade hale :) Der er vinter i luften og selvom jeg synes det er lidt underligt at det allerede er nu (var det ikke lige sommer??), så glæder jeg mig til sne og ikke mindst jul. (Deraf nisselook ;)) Men håber samtidig, at det bliver en kort vinter i år. Pretty please. December og januar med frost og sne og så ellers forår fra februar.
Og så har jeg et spørgsmål til jer: Hvad kunne I godt tænke jer at se for noget mad på bloggen? Sandt at sige bliver der ‘kun’ lavet hverdagsmad herhjemme for tiden. Og så sent at det næsten er umuligt at fotografere. Well, og endnu mere sandt, så er der også blevet spist en pizza eller ti og lignende under al flytterodet, så har faktisk ikke rigtig fået indviet mit ‘nye’ køkken. Det er mest J, der har lavet mad, ahem…
Hvis I har lyst til at komme med lidt inspiration eller idéer til hvad jeg kunne lave, så bliver det modtaget med kyshånd. Det kan både være indenfor et tema (noget sundt, madpakkeidéer, kage) eller noget helt konkret, evt. en opskrift.
På forhånd tusinde tak,
Klem
-
..
-
Ja da, helt ok, det er bare hyggeligt :) Æbleskiver er en god idé, har ..
Kender I Couture Kulten? Seje Laura, der står bag bloggen, har en for vild stil og er ikke bange for at eksperimentere og skille sig ud på de smukke ‘dagens’, der er bloggens grundpille. Derudover er der også stilcollager, luksus vs. budget og mere personlige indlæg at komme efter.
Jeg opdagede Couture Kulten, da jeg endelig fik kigget de mange blogs igennem, som Bloggers Delight efterhånden tæller. Er I så færdige, hvor er der en masse dygtige bloggere i vores ‘lille’ netværk. Og noget for enhver smag skulle jeg mene, for vi er virkelig en broget flok og blogger indenfor vidt forskellige genrer. Scroll helt ned i bunden for at se dem alle, eller gå på jagt i topbaren. God fornøjelse.
I recently discovered Couture Kulten, a really cool blog by a fierce and pretty young blonde.
-
Ja, hun har en super fin blog :) ..
-
så fint! ..




































